AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 44

- 124 —
Gerth Geisler-itut isumaKarpoK nuånarinago tai-
ma piårtigissumik maligtarissagssat avdlångorti-
neKarnigssåt; Kinigauvfingminile nipe agdliartui-
narmat tamåna sarKumiutariaKalerpå.
SarKarmiut norKaineruput.
aussame piniartarneK ajorineKångilaK; sikungit-
sortalermatdle ukiume sågfigssaileKinarsissarpoK
tugtut ukiume piniarKussåungingmata.
K’eKertarmiut ama taima kigsauteKarput.
oKalugtoK isumaKarpoK Avangnåne Kujatånilo
pemussutit åssigfgtariaKångitsut piniautsit åssi-
gingingmata.
taimåitumik sujunersuigaluarpoK ukiukut tug-
tuniarfigssaKartitserKugaluardlune.
Pavia Jensen isumaKarpoK maligtarissagssat
tåuko avdlångortariaKartut.
mana Avangnåne piniarneK Kujatåne Lands-
raadinit KinugineKarKajåginarpoK.
tugtutdle emigsisimatineKarnerat toKoraivat-
dlårnermik pissuteKarpoK.
Nugssup nunåne tugtuniarneK iluamik inger-
dlåneKartåinarsimavoK; taimåitumigdlo tugtunik
erKigsisimatitsineK pissariaKångikaluarpoK tåssa-
ne.
nunaKarfiup inue pitdlautitut itumik pineKa-
lersarput nunaKarfit avdlat pineKautigssaraluånik.
tåssane tugtuniarneK inerterKutaussariaKångi-
kaluarpoK tåssane tugtut ajortikiartorneKånging-
mata.
inerterKutip kingunerissåinarpå pivfigssåkut i-
ngagtåussissarneK sivisumik autdlainiarsimångi-
kåine.
taimåitumik OKalugtoK isumaKarpoK erKigsisi-
matitsineK Avangnåne atoriaKångikaluartoK, ajor-
ssalerångamik aitsåt tugtuniartarmata.
Porsild oKarpoK: erKigsisimatitsinigssaK kingu-
neKåsagune sule sivisorssuarmik atassariaKåsdK.
Kujatåmiut uvdlunik 10-nik sujuåtdlagkumav-
dlutik kigsautigisimaguniko tauva tamavane pi-
ssutsit patsisigisimåsuait.
som Gerth Geisler, at han ikke er glad for at
ændre Regulativet saa hurtigt, efter at det er ud-
kommmet; men da Røsterne i hans Kreds stadig
bliver stærkere, ser han sig nødsaget til at frem-
sætte Sagen.
Kravet er særligt kommet fra SarKaK.
Man har ganske vist intet imod den fastsatte
Jagtsæson, men i de senere Aar med den daar-
lige Isfangst, har det vist sig meget uheldigt,
at man ikke har kunnet drive Rensjagt.
Dette ønskes ogsaa ved KeKertaK.
han mener ikke Bestemmelserne burde have
været ens i de to Landsdele, da netop Erhvervs-
forholdene er forskellige.
Derfor vil han gærne foreslaa, at der aabnes
en Jagtsæson midt om Vinteren.
Pavia Jensen finder, at Regulativet trænger
til Ændring.
Det er nu til Dags ret almindeligt, at Angreb paa
Nordgrønlands Erhverv foretages gennem Syd-
grønlands Landsraad.
Anledningen til Fredningen var den hensyns-
løse Jagt.
Jagten paa Nugssuakhalvøen har imidlertid
altid været drevet rationelt, og der har derfor
ingen Grund været til at indføre Fredningsbe-
stemmelser der.
Stedets Befolkning er med andre Ord blevet
bebyrdet med en Slags Straf, som kun burde
have ramt andre Steder.
At søge Rensjagt forhindret dér, er der ingen
Grund til, da Jagten ikke drives, saaledes at
Bestanden skades.
Følgen af Forbudet medfører overdreven Jagt
i Sæsonen, fordi man saa lang Tid er afskaaret
fra Jagten.
Taleren mener derfor ikke, Fredningsbestem-
melserne er paa Plads i Nordgrønland, da Jag-
ten paa Rensdyr kun drives, naar der er Trang
til Føde.
Porsild. Hvis man ønsker, Fredningen skal
have nogen Betydning, maa den fortsættes lang
Tid endnu.
At Sydgrønland ønsker Tiden rykket frem med
10 Dage, er begrundet ved de sydgrønlandske
Forhold.