AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 52

pingisånguamingnik pigdlit akornusersorniardtu-
git-
Porsild isumaKarpoK KinutigissaussoK akueri-
lårtariaKartoK.
OKalugtoK isumaKarpoK taimåitunut ilereugssa-
rerKu'ssaK sananeKarsinaussoK, Kinutigålo suju-
nersutit tåukua mardluk Sysselraadinut suliari-
terKuvdlugit. atautsimttut inerterKuteKåsagpat tau-
va OKalusererKigsårumårpåt.
Isak Schmidt nuname emåne pujortulérKat a-
ngalassarnerånut oKausigssaKarumångilaK.
K’asigiånguitdle erKånut piniariartaraine påsi-
simavå pujortulérKat patsisauvdlutik Kilaluvkat
kangerdluk tagktnga ernginaK Kimagtaråt.
pujortulérKat nipåt ama puissinut ajoKutau-
VOK.
taimåitumik Ikamiune Akugdlernilo Kinuvigi-
neKartarsimavoK tamåna igdlersoreu vdlugo Lands-
raadime oKaluserineKalerpat.
taimåitumik oKalugtup iluarå K’asigiånguit er-
Kåne pujortulérKat angalassarnerat Måj-imit Junip
KerKanut kigaitdlagterKuvdlugo.
Edv. Kruse OKalugpoK åmåtaoK nangmineK Ki-
nigauvfingmine tamåna OKalfiserineKartartOK. pui-
ssinut ajoKutautineKarput årdluit pujortulérKatdlo.
KanoK iliornigssaK ajornaussarpoK; amameer-
KaimassariaKarput umiarssuårKat. nuånårutigssåi-
narmik tikerårtartut akugtuput. atorfigdlit angne-
rit Kaliatalo angalatitsissarnere akornuserneK a-
jornaKaut, inuit piumassåt nåmagsiniartarmåssuk.
soruname piniartut iluaKutigssåt emaimassa-
riaKarpoK, åmame pujortulérartårumajartuinarneK
erKaimassariaKarpoK.
Sam. Møller OKalugpoK pujortulérKat atulereår-
mata kalåtdlinut piukungneKartut. Kularingilålo
kalåtdlit akigssaKartikaluarunikik pisiarilertorsf-
naugaluarait; piniagkanutdle ajoKutåussusé tai-
manikut sule erKarsautigineKångitdlat. kingorna-
le iluaKutåussusiat påsineKalermat ama ajoKutau-
nerat påsineKalerpoK.
Kinigauvfiane sikunertoKingmat Maje Kåuma-
132 —
har en — rede til at lægge alle Hindringer i Vejen
for dem, der har.
Porsild finder, at den fremkomme Anmodning
i nogen Grad raaatte kunne imødekommes.
Taleren mener, at en Vedtægt maatte kunne
udfærdiges herom og henstiller derfor, at Forslaget
sendes til Sysselraadenes Behandling. Raadene
maatte da ogsaa udtale sig om den nærmere
Afgrænsning af et eventuelt Forbud saavel i Tid
som Omraade, herunder Afstanden fra Kysten.
Isak Schmidt har intet imod Motorbaade i
hans Omraade.
Paa sine Rejser i Christianshaabs Distrikt har
han- derimod faaet at vide, at Hvidfiskene i Aar
har forladt Sydostbugten tidtigere end sædvanlig
paa Grund af Færdslen med Motorbaade.
Ogsaa Sælerne forskrækkes ved Lyden fra
Motorbaade.
I Ikamiut og Akugdlit har man derfor bedt
Taleren om at støtte Sagen, naar den kom paa
Landsraadet.
Taleren anbefaler herefter, at man i Christians-
haab Distrikt søger Motorbaadsfærdslen begrænset
fra Maj til Midten af Juni.
Edv. Kruse. I hans Kreds taler man ogsaa
gerne om denne Sag Man taler om Sælernes
Udryddere: Spækhuggere og Motorbaade.
Spørgsmaalet er vanskeligt; man maa jo ogsaa
tænke paa Skonnerter og Galeaser. Rejser for
Fornøjelse er kun sjældne. Man kan ikke træffe
Forbud uden at genere Embedsmændenes og
Handelens Rejser, der jo sker for at opfylde
Befolkningens Krav.
Selvfølgelig maa man tage Hensyn til Fanger-
nes Tarv, men samtidig ogsaa til det stigende
Krav om Motorbaade.
Sam. Møller. Da Motorbaadene kom frem, var
man klar over, at dette var noget for Grønland.
Han tvivler heller ikke om, at hvis Grønlænderne
havde Raad til at købe Motorbaade, vilde der
findes mange flere. Men man har dengang ikke
tænkt paa, hvilken Indflydelse dette vilde have
paa Fangsten. Først efter at man har opdaget
Fordelene ved Motorbaadene, er man blevet klar
over, at de ogsaa virker skadeligt.