AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 68

— 148 —
Kussutigssatdlo nunap avgornerane tåssane nu-
namilunit tamarme tamanut tungassut pivdlugit,
(in. 16) tamåko pivdlugit suliagssat nålagkersui-
ssut tuniusimagpatigik imalunit nangmingneK
pissariaKartitdlugo oKalfiserissariaKartikunikik.
(perK. 19).
§ 8. Landsraadimut ilaussoK kinalunit aperssui-
sinauvoK sujunerssuisinauvdlunilo isoringnigsi-
nauvdlunilo pissutsit tamanut tungassut pivdlu-
git. (in. 16 perm 19).
§ 9. kialunlt ilaussup oKaluserissame ilaussu-
nit avdlanit OKalfiserineKarnera akuerineranutdlo
OKautigissat namagingikunigit isumarpiane ag-
dlagtaivingnut agdlagtisinauvå nangmineK oKau-
tigalugo.
§ 10. Landsraadimut ilaussortat någgårsinåu-
ngitdlat Udvalgimut ilaussugssatut suliagssamut-
dlunit avdlamut Landsraadip sigssuerKussånut tor-
KarneKarunik. (perK. 15).
§ 11. Kinutigissat, aperKutigssat, nåmaginingi-
ssutitdlunit Landsraad-iinut ilaussortat kisisa av-
Kutigalugit Landsraadimut sarKumiuneKartåsåput.
§ 12. ilaussut inimingnit nikuitdlutik OKalug-
tåsåput OKaluserissartik ilaussunut tungatitdlugo.
„nalunaerutigissat naitsut", sujuligtaissuvdlo aper-
Kutånut akissutit, akuersineritdlo åssingilo igsiav-
dlune OKautigineKarsinåuput.
§ 13. ilaussut OKaluneKåsåput OKautigineKåsav-
dlutigdlo agdlangneKåsavdlutigdlo atermikut tai-
neKardlutik ilaussunermik normuagut pinatik.
III. Landsraadit atorfeKartitait.
§ 14. „atautsimlnerme kalåtdlit oKausé Kavdlu-
nåtdlo OKausé atorsinåuput" (in. 16). ilaussut ka-
låtdlisutdlo Kavdlunåtutdlo oKalugsinaussut nang-
mineK aulajangisavåt OKalflserissartik tamåt nang-
mineK oKautigiumanerigtik nåvferardlugulunlt
nugtertarumanerigtik.
§ 15. ilaussunut OKautsit ardlåinainik OKalug-
sinaussunut „sujuligtaissoK OKalugtigssarsiusa-
vok OKaluserissatigut najuissugssamik" (perK. 13),
ilaussut tåuko OKalflserissatik naitsumik ingmi-
kortoKartitåsavait, OKalugtaissumut nugterneKar-
dluartitdlugit.
§ 16. sujuligtaissup atautsiminermut agdlagtu-
ssut mardluk ivertisavai, tåukualo OKautsit ator-
neKartut tamaisa påsisimasinauniåsavait, aipåinå-
ninger angaaende offentlige Foranstaltninger for
Landsdelen eller Landet, (L. 16) Kvad enten
Spørgsmaalet herom maatte blive forelagt Raadet
af Regeringen, eller det af egen Drift finder Anled-
ning til at optage saadanne til Drøftelse. (An. 19).
§ 8. „Ethvert Medlem kan fremsætte Forslag,
stille Forespørgsler og indgive Besværinger an-
gaaende alle offentlige Anliggender." (L. 16.
An. 19).
§ 9. Saafremt et Medlem ikke føler sin An-
skuelse om en Sag tilfredsstillende udtrykt gen-
nem den af andre Medlemmer godkendte Ud-
talelse, kan han diktere sin afvigende Mening
til Protokollen.
§ 10. Medlemmerne er pligtige til at modtage
de paa dem faldne Valg, saa vel til Medlem af
nedsatte Udvalg som til andre særlige Hverv,
som Landsraadet maatte overdrage dem. (An.15).
§ 11. Intet Andragende, ingen Forespørgsel
eller Besværing kan fremsættes for Landsraadet
undtagen gennem et af dets valgte Medlemmer.
§ 12. Medlemmerne taler staaende fra deres
Pladser og henvender deres Tale til Raadet.
„Korte Bemærkninger", Svar paa Formandens
Spørgsmaal, Afstemninger el. 1. kan afgives sid-
dende.
§ 13.‘ Medlemmerne tiltales, omtales og re-
fereres ved Navn, ikke ved Kredsnummer.
III. Funktionærer.
§ 14. Paa Forhandlingerne kan saa vel det
grønlandske som det danske Sprog benyttes.
(L. 16). De Medlemmer, der behersker begge
Sprog, bestemmer selv, om de vil holde deres
Foredrag samlet eller oversætte de enkelte Afsnit
efterhaanden.
§ 15. For de Medlemmer, der kun kan tale
det ene Sprog, antager Formanden en Tolk
(An. 13), og disse Medlemmer maa dele deres
Foredrag i passende korte Afsnit, som Tolken
umiddelbart oversætter.
§ 16. Formanden antager til hver Samling to
Sekretærer, der helst skal kunne begge Sprog,
men hvoraf i hvert Fald den ene er i Stand til