AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 42

122 —
mit ajulerninarput, teriangniaK piårtumik pérne-
Kångikångame amia utilersarmat.
taimåitumik OKalugtoK isumaKarpoK kissartut
inerterKutaussariaKångitsut, kisiånile putdlatit av-
Kutdlugtumltut pérneKarunik ajungfnerusassut.
J. Pjetursson onalugpoK teriangniarniarfit angi-
nerit nangmineK nuname avangnånitut.
tåvane kissartut kisimik piniutigineKarput. ki-
siånile ungasigsumut ilineKarneK ajorput uvdlut
tamaisa takusalertortariåinarmut pissaramikik.
akigssarsiutauvdluarput, niomutigssatdlo aju-
ngitsut kisimik pisiaussarmata åmit ajungitsumik
påssuniarneKartarput.
kissartut soraeruneKarnigssåt akuerisfnåungilå.
kissartut soraersikaluaråine tåvane inuit ardla-
ligpagssuit akigssarsiorfigtik ånåisavåt, åmit put-
dlatine ujarKane aseruiertortaKingmata pingårtu-
migdlo ukiume sikume kissartulersaramik, tåssa-
nilo ujarKanik putdlaserneK ajornartaKaoK.
Pavia Jensen oKalugpoK Styrelsen-ip agdlag-
kamine kissartut teriangnianut piniutipalårssune-
rarai. tamåna tupingnarpoK ukiut ingerdlaneråne
piniutit pitsångoriartortineKarsimangmata, kissar-
tutdlo putdlatåinarnit pitsaunerutitåuput.
kisiåne Styrelsen oKarsimangmat åmit ajuler-
sarsimassut tamåna agssortorsinåungilå nangmi-
neK amersiarissartagkane erKaeriarunigit.
Ilimaname åmit teriangniat amé kissartunit a-
serorneKartångitdlat kisiåne putdlatine ujarKane
teriangniat pulassut nangfningneK mingungming-
nik ajulersarmata, amalo teriangniaK pulassortaK
Kerrusimaniåinarmat tuggumigdlo pérniartariaKar-
tardlune.
Pjetursson-itut isumaKarpoK Kinigauvfingmine
aningaussarpagssuit tåmarneKåsassut kissartut i-
nerterKutauleraluarpata.
inuit kissartut putdlatinit pårivdluarnerussar-
pait, imaKa kissartut evKiluinarnerungmata på-
riuminarnerungmatalo.
vanskeligt at komme til dem, hænder det ofte,
at Skindet bliver daarligt; naar en Ræv nemlig
ikke bliver fjernet i den nærmeste Tid, raadner
Skindet.
Han mener derfor ikke, der er Grund til at
forbyde Anvendelse af Rævesakse, men derimod
Brugen af Stenfælder, der er saaledes beliggende,
at det er vanskeligt at komme til dem.
Johs. Pjetursson. Et af de største Ræve-
distrikter ligger nord for hans Boplads.
Deroppe bruger man kun Sakse; men man
sætter dem aldrig længere bort, end at de kan
røgtes hver Dag.
Fortjenesten er god, og da Varen kun ind-
handles i god Stand, gør man, hvad man kan
for at faa godt behandlede Skind.
Han kan ikke tiltræde, at Brugen af Sakse
ophører.
Hvis man vilde afskeffe Brugen af Sakse vilde
mange Mennesker deroppe miste en god Indtægts-
kilde, idet Skindene hurtigt fordærves i Stenfælder
og særlig, fordi man fanger om Vinteren paa Isen,
og her er det jo umuligt at bygge Fælder.
Pavia Jensen. Af Styrelsens Skrivelse kan man
se, at Anvendelse af Rævesakse er en daarlig
Fangstmaade; dette er mærkeligt, da man netop
i Aarenes Løb har søgt at forbedre Redskaberne,
og man da er kommet til det Resultat, at Sakse
er bedre end Fælder.
Derimod har han intet at indvende mod Styrel-
sens Paastand om, at Skindene ofte er ødelagt.
Naar han tænker paa de af ham indhandlede
Skind, tør han ikke modsige Styrelsen.
Ved Gaushavn bliver Skindene imidlertid ikke
ødelagt ved Saksene, men derimod ved Fælderne,
idet en fældefanget Ræv dels ødelægger Skindet
ved Griseri i Fælden, dels—og navnlig—hænder
det ofte, at den døde Ræv fryser fast til Sten-
muren, saaledes at den maa hugges løs med
Tukken.
Ligesom Pjetursson mener Taleren, at man
i hans Kreds vilde miste en betydelig Fortjeneste,
hvis Fangst med Saks blev forbudt.
Folk passer desuden bedre paa Sakse end paa
Fælder, hvilket maaske skyldes, at Saksene er
mere renlige og bekvemme at passe.