AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 36

— 116 —
siniarfingne niorKutaulerpata nimigsiattit pisiari-
neKartåssassut.
sujunersutip sarKumiuneKarnerata pissutigå er-
nisugsiortut nakorsautit tigumissait amigarpat-
dlårtaKingmata; taimåitumigdlo kigsautigineKar-
simavoK pisiniarfingne niori<utaussutigut namang-
nerulernigssåt.
tauva Kommuneraadit nakorsautinik ernisug-
siortup nalunaigainik ikiuissariaKåsåput.
nakorsautinik pårssissoK nangmineK nakorsau-
tinik pisiniarfingmitunik piumasinauvoK pigssa-
mautit nungugpata, tåukulo nakorsaKarfiup aki-
lerumårpai.
isumaKarpoK nakorsautit atornigssanik atuag-
katigut ilitsersuilårnigssaK pissariaKartoK.
Tob. Kruse-p nakorsautigssat pisiarineKartaler-
nigssanik sujunersfit iluarå pingårtumik kalåtdlit
iliniarniåsangmåssuk stup akilerdlugo pisiarinig-
sså. kisiåne isumaKarpoK pivfigssaK sule nagdliu-
simångitsoK.
taimaingmåme amerdlanerit nakorsaut akiler-
nago piuinanerussarpåt. ajoringilåle ilerKulisag-
pat nakorsautit ama pisiaussåsavdlutik pisiniar-
fingne.
nakorsaunerup agdlagå nakorsausivit imaisa
ikiiisineKånginigssanik iluarå.
påsivå akilerdlune nakorsautinik pisissarnig-
ssaK inuit nangmingnériartornigssånut ingerdla-
nerussoK, måko akigssaKångitsut pinartarnigsså-
tigut akornuserneKångigpata.
Favia Jensen isumaKarpoK nakorsautit mar-
dlungordlugit avigtariaKångitsut, tåssa nakorsau-
serissume pisiniarfingmilo.
nakorsautit niomutigssångorpata nakorsautit
taimåitut akeKångitsumik tuniuneKartarnerat so-
råisoK.
oKalugtup iluarå ajoKersfitigssamik (atuagka-
mik) peKåsagpat.
Gerth Geisler-ip nuånårutigå tamatuma oKa-
lflserineKalernera. ajorporme nunaKarfingne na-
korsautit pårineKartartut amigarpatdlåKingmata,
nakorsautit (navianångitsut) pisiniarfingne nior-
Kutausimagaluarpata inuit isumaliungårnatik pi-
sissarsimåsagaluarput.
ukiune kingugdlerne inuit aningaussauteKale-
riartorput, taimåitumik nakorsautit pisiniarfingne
sikkert gaa lige saa godt som Udhandlingen af
Forbindsstoffer hidtil er gaaet.
Grunden til, at Forslaget er fremsat, er at De-
poterne har været mangelfulde, og man ønsker
derfor Komplettering gennem Butikerne.
Det er ogsaa klart, at gratis Uddeling af Medi-
cin bør bestaa, som det nu er, men hvis De-
potet udgaar, bør Kommuneraadet kunne udle-
vere Medicin som Understøttelse eller Hjælp
efter Anvisning fra Jordemoderen.
Medicinforvalteren maa selv kunne forlange
Medicinsorter udleveret fra Butiken, naar De-
potet er sluppet op, og dette maa betales af
Lægevæsenet.
Han mener, lidt Vejledning i Brugen af Me-
dicin vil være nødvendig.
Tob. Kruse mener, at Forslaget er godt, sær-
lig fordi Grønlænderne derved lærer at betale
for visse Ting. Men han mener dog ikke, Tiden
endnu er helt inde hertil.
De fleste vil helst have Medicinen gratis. Han
har dog intet imod Princippet om, at Medicin
ogsaa kan købes i Butiken.
Hvad Kredslægen har skrevet, om at Depoter-
ne ikke bør nedsættes, kan Taleren tiltræde.
Han forstaar, at det, at man betaler for Medi-
cin, er et Skridt henimod Befolkningens Selvstæn-
dighed, blot de ubemidlede ikke afskæres fra
at faa den fornødne Medicin.
Pavia Jensen mener ikke, Medicinen bør de-
les i 2 Dele: en Del hos Medicinforvalteren og
en Del i Butiken.
Naar Udhandling af Medicin gennemføres, bør
Uddeling af gratis Medicin af samme Sorter
helt ophøre.
Taleren er enig i, at der bør udgives en Vej-
ledning.
Gerth Geisler er glad, fordi Spørgsmaalet er
blevet rejst. Det er meget uheldigt, at Medicin-
depoterne er saa mangelfulde; hvis der havde væ-
ret Medicin (af ufarlig Art) i Butiken, vilde Folk
have købt deraf uden at tænke nærmere over det.
Nu er Befolkningens Vilkaar saa meget bedre
end tidligere, og det er derfor paa Tide at ind-