AvangnâmioK - 01.07.1929, Síða 58

- 138 —
åmit piumaneKarnerat agdliartulnarpoK, akitsor-
neKarnigssåtdle monopolip akornusersorpå.
åmime inungnut pissariaKarput; arnatdlo kuja-
singnerussumitut kussagssarriiarångamik kalåt-
dlisut atissalersortarput uvdluinartigutdle Kavdlu-
nåtut atortardlutik.
avdlauvoK puissit OKautigineKartarmata nunav-
ta sineriå Kimagkiartulnaråt.
piniartut pissaisa titartaivé tunissatdlo nautsor-
ssfltait misigssordlugit tupigusutigisimavå tåuku-
natigut ikiliartornerat erssi'ngingajangmat. ukiu-
ne kingugdlerne Kujatåne puissit pissaussut iki-
liartornerat malungnangangilaK.
åmit avalagtartut ikiliartuinaramik mana Dan-
markimut autdlartoKåsaerpoK.
åmit tamåko sumut pipat?
Kujatåne puissit pissarineKartartut Kangatut a-
merdlatigingajagkaluartut taimåitOK Upernivlnar-
mit 10.000 åmit kujåmut autdlartarput.
atauseK kisime tamatumunga iluaKutigssauvoK,
tåssa inuit mana Kanganit pisuneruleramik.
oKalugtup Kujatånut aperKutigdllvdlune påsi-
simavå åmit sumut atortarait. niuvertoruseK atau-
sltiaK taimanikut 300-nik pukitsussauteKarsima-
VOK.
tåssånga takugssauvoK åmit atissagssåungitsu-
nut agsut atorneKartut—monopol sanereutdlugo.
OKalugtup Kinutigå Styrelsenimut pissuseK ta-
måna iluarsauterKuvdlugo. kisiåne åmit akitsor-
neKarnigssåt Kujatåne Landsraadinit åma OKalti-
serineKarKåsagpat erinigigaluarpå.
sujuligtaissoK nalunaiauvoK Kujatåne Lands-
foged aperisimavdlugo Kujatåne åmit atissagssåu-
ngitsunut KanoK atorneKartigisorineKartut, akine-
Karsimavordlo tamåna pasinångitdluinartoK åmit
avguarneKartarnerat atorneratdlo pissortat Kom-
muneraaditdlo sianigivdluartarmåssuk.
Pjetursson oKalugpoK åma nangmineK åmit akit-
somigssåt kigsautigeKalugo, tåvane puissingniar-
nerungitsumik inutigssarsiuteKångingmat, inutig-
ssarsiutitdlo avdlat iluaKutaussarsimagaluit pingår-
tumik mitit månilo måna maKaisineKartalermata
Kanganitdlo pisiniarfik sangmineKarneruleKalune.
nivik Distrikter, der leverer Skind; Efterspørgslen
vokser stadig, men Monopolet hindrer Prisfor-
højelse.
Skindet er jo nødvendigt for Befolkningen,
og naar Kvinderne vil pynte sig, tager de deres
grønlandske Dragt paa, medens de ofte benytter
dansk Tøj til daglig.
En anden Sag er denne, at Sælerne siges i
stigende Grad at forlade Grønlands Kyster.
Ved at gennemgaa Fangstlister og Indhandlings-
lister forbavses han, thi disse viser ikke nogen
Nedgang. 1 de senere Aar er endog Antallet af
fangede Sæler i Sydgrønland vokset.
Antallet af hjemsendte Skind formindskes, og
der sendes nu ikke flere ti! Danmark.
Hvor bliver alt dette Skind af?
Skønt Sydgrønland fanger næsten lige saa
mange Sæler som før, sendes der nu 10.000
Skind derned alene fra Upernivik.
Der er kun een god Ting herved, og det er
den, at Folk nu er blevet mere velstaaende.
Ved at spørge i Sydgrønland har Taleren faaet
at vide, hvad Skindene bruges til. Alene en enkelt
Udstedsbestyrer har paa et Tidspunkt ligget inde
med 200 Par Skindsko.
Heraf kan man se, at Skindet i vidt Omfang
anvendes til andet end Klædebrug—altsaa uden-
om Monopolet.
Taleren henstiller, at Styrelsen modarbejder
dette Forhold. Han vil dog nødig vente med
Afgørelsen af Spørgsmaalet om Prisforhøjelse til
Sydgrønlands Landsraad har haft Sagen til Er-
klæring.
Formanden oplyste, at han i sin Tid havde
forespurgt Landsfogden i Sydgrønland om, hvor-
vidt det var antageligt, at man i Sydgrønland
i videre Omfang anvendte Skind til andet end
Klædebrug og modtaget det Svar, at dette var
ganske uantageligt, idet Autoriteter og Kom-
muneraad fører god Kontrol med Skindenes
Fordeling og Anvendelse.
Pjetursson kan stærkt anbefale Forhøjelse af
Prisen for Skind, idet man i hans Kreds ikke
har andet Erhverv end Sælfangst.
Man savner nu for Tiden forskellige Erhvervs-
kilder, som man før har haft, særlig Ederfhgle-