Atuagagdliutit - 14.01.1954, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 1
Vi må ruste os med tålmodighed i 1954
Landshøvding Lundsteens nglårstale i Grønlands Radio
1. januar 1954. Farvel til 1953 på godt og ondt.
Jeg ved ikke, hvordan andre føler det, men jeg
kan næsten ikke fatte, at der er gået et helt år siden
sidste nytår. Jeg må vænne mig til tanken, og kan egent-
lig først rigtig forstå, at det er så længe siden, jeg sidste
gang holdt nytårstale her i radioen, når jeg prøver at
gøre op med, hvad der er sket i det gamle år i Grønland.
Jeg synes ikke, det har været noget let år. Jeg tæn-
ker herved først og fremmest på polioepidemicns ofre;
mange — forfærdende mange — i forhold til folketallet
i de angrebne områder er blevet ofre for sygdommen.
Vi vil tænke på dem i dag, og vi tænker på alle beboerne
i de pågældende distrikter, der har måttet leve afspær-
ret fra omverdenen i stadig frygt for, hvad dagen ville
bringe, og i praktiske vanskeligheder, netop på grund
af den afbrudte forbindelse med andre distrikter. Mon
egentlig folk, der ikke bor her i Grønland, rigtigt for-
står, hvor svært det er, når epidemier rammer Grøn-
land, både sjæleligt og praktisk. Vi, der lever her, ved,
i hvor høj grad det arbejde, som vi alle gør for at ud-
bygge, for al opbygge Grønland, lider under epidemier
som den, vi havde særlig i de nordlige egne af Vest-
grønland i 1953.
De særlige vanskeligheder, som polioen har med-
ført i Grønland ligesom andre epidemier hører
sammen med de problemer, som netop landets belig-
tåuna tunuartariakåratdlarpoK suliagssanut inutigssar-
siornermut, sulivfingnut tamalånut Smålo atuarfigssa-
nut nåparsimaviliornermutdlo. tamåna ajoraluakaoK,
avdlångortinerdle ajornarunarpoic.
katerssortarfiliornigssamut taorsigagssarsinigssa-
mut inaleruagagssanik uvdlume fima amigauteKarpugut
taimatutdlo ama alikusersuivfeKarnigssamut, atuarlarfe-
Karnigssamut il. il. neriutigisavarput upernagssaic 1954-
ime taimåitunik maleruagagssaKalérnigsså, isumaiearpu-
ngale maleruagagssat tåuko 1954-imc katerssortarfilior-
nigssamut piviussumik angussaKautaunaviangitsut. ami-
gautit tamåko iluaKuserniardlugit ukiune aggersune af-
tenskoline sulineic ugdlisarniarncKåsaoK kulturudvalgit-
dlo avisitdlo nunaKarfikutårtut kajumigsårneKartasav-
dlutik — sapingikunik — suliniarnertik angnertusiser-
Kuvdlugo. tåukulc angnerussumik ilimasugfigisinåungi-
lavut piumassaiiarfigisinaunagitdlo tåssame tåukua
inuitdlo ardlaligssuit suliarerigait angnertoréKingmata.
tamåkua saniatigut Atuagagdliutit agdleriiingnig-
ssåt nautsorSsutigåra avise tåuna manamit tamalikåjune-
russunik imaKarsinaussungortitdlugo. pissutsit tungaisi-
gut ajornartorsiutigssaKaraluartoK Atuagagdliutit nag-
siussorneKartarnerine kikut tamaisa kajumigsårumava-
ka pisiarissarKUvdlugit atuartarKuvdlugime avisilo tåu-
na soKiitiginiarKiivdlugo. pissariaKarpoK taimåitumik
katerssuivfeKåsavdluta isumavtinut erKarsautivtinutdlo,
issorissavtinut sujunersutigssavtinutdlo. mingncrungit-
sumime avisimik inuit nålagkersuissunut issornartor-
siorfigssånik sujunersftteKarfigssånigdlo. Kinutigåralu-
me issornartorsiuineK issprniarnerinåusångitsoK kisiåne
genhed og isolation medfører på så mange områder,
og som vi aldrig fuldtud kan klare, men som dog for-
håbentlig efterhånden udviskes, så at befolkningen her
kan arbejde og leve under nogenlunde samme vilkår
som i det øvrige Danmark.
Polioen virkede på mig — og sikkert på mange —
som en slagskygge over grundlovsåret, over feststem-
ningen i forbindelse med Grønlands optagelse under
Danmarks riges grundlov den 5. juni 1953.
Denne dag måtte blive en mærkedag i Grønlands
historie, Grundlovsdagen, da den formelle garanti knæ-
sattes for friheds- og lighedsrettighederne for den grøn-
landske befolkning og den øjeblikkelige optagelse af
Grønlands befolkning som medbestemmende for det
samlede riges ve og vel gennem valg af medlemmer lil
folketinget blev slået fast.
Optagelsen under grundloven er virkelig en afgø-
rende milepæl i landets historie. Men; jeg håber ikke,
at nogen vil misforstå mig, når jeg siger, at den i mange
henseender kun en en milepæl. For grundlovens ind-
førelse var i virkeligheden et led i den udvikling, som
navnlig er tilstræbt siden grønlandslovenes vedtagelse,
altså stort set siden 1950.
Hvori består da denne udvikling?
Den består i udbygningen af den grønlandske be-
folknings erhvervsmæssige, kulturelle, sociale og sund-
angussausinaussut erKarsautigalugit isumaliutigivdluag-
kanik UingaveKartumik angussagssailigdlo erinisungner-
mik okausertaKarpatdla'ngitsumik. angnerussumik 1953-
ip riålernerane isumaKarpunga nipit amerdligalugtui-
nartut pakatsinermik nikatdlornermigdlo OKauseKartut.
una isumuKarpoK ingerdlausek uvguna arrlpatdlårtoiv.
avdla isumaKarpoK avdlåkut uvguna pissoKarnerussa-
riaKartoK. ltavsit nalinginartigut ingmikornerussutigut-
dlunit isumaivarput ingerdlauscK arrlpatdlårtoiv, avdlat-
dle isumaKardlutik sujumukarrieK sukavatdlårtoii ima
OKarumånginardlutik tamarmik påtsivérunerardlugit.
pissuseK tamåna inungnut tamanut nikatdlornartu-
mik oKautigisavdlugo piårpatdlånginerdlunc? kalåtdlit
nunåta sujunigssånik iluanårnartumik isumavdluarneii
piumassaKarpatdlånginerdlune pivfigssame sivikitsui-
narme nåmagsissausinaussunut? erinitsangneK pissu-
tåunginerdlune pivfigssame sivikitsume Kångiutume
akornutigssaivaraluardluta sujumut nikiatdlangninguav-
tinik tamavta takungitsugaicalernivlinik?
uvanga isumaga taiméipoKl
kalåtdlit nunåta agdlisaivfigineKarnerata ilagai
ajornartorsiutit sulinerdlo ilagssaralugitdlo pivfigssaic
nåmagigtarnerdlo.
måna kikut tamaisa kalåtdlit nunåne ukiortåmik
ajungitsumik pivdluarnartumigdlo kigsåukumagavkit
låssuna ilångutdlugo kigsautigåra ajornartorsiutigssat
pakatsissutigssatdlo lvularutigssåungitsumik ukiume nu-
tåme nåpikumågkavut ikioKatigigdluta ajugauvfigisinau-
jumårivut.
ukiortflrsiordluarit.se.