Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 2

74
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT-
GRØNLANDSPOSTEN
Ved dette årsskifte gik Aluagag-
dliutit ind i sin 94. årgang —-
Grønlandsposten har med sine 13
år endnu ikke nået konfirmations-
alderen. Men nu er de to blade
knyttet sammen ■— ægteskabet
blev indgået for 2 år siden — der
er gjort et stykke arbejde for, at
de trods aldersforskellen kan kom-
me til at leve lykkeligt sammen,
men ofte har man en fornemmel-
se af, at bladet i dets nuværende
form ikke blandt befolkningen
opfattes som det, der var menin-
gen: et talerør for landets ind-
byggere, et blad, hvor enhver frit
kan udtale sig og derigennem
komme i kontakt med offentlighe-
den og myndighederne — et sted,
hvor meningerne kan brydes, sam-
tidig med at bladet skulle inde-
holde underholdende og oplysende
stof af almen interesse.
I løbet af foråret vil der blive
gjort forsøg på at gøre Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten til det,
der så afgjort er behov for, nem-
lig et moderne grønlandsk blad,
der stærkere end hidtil afspejler
tidens rytme. Men samtidig må
bladet appellere til læserne om at
bruge det, som meningen er.
Langs kysten føres i disse år man-
ge og lange diskussioner mand og
mand imellem om alt det nye, der
sker om ting og forhold, som
måske har lokal interesse, måske
almen interesse. Det nytter bare
så lidt, at vi sidder og fortæller
hinanden, at sådan burde dette el-
ler hint laves og at man ikke kan
forstå, hvad et eller andet nu skal
være godt for.
Hvorfor ikke bruge de redska-
ber, der er lige ved hånden: bla-
dene, både de lokale og Atuagag-
dliulit/Grøn landsposten — afhæn-
gig af, hvad det er, man har på
hjerte? Del ligger da så lige for,
at man i stedet for at kaste sig ud
i diskussioner, der ikke fører til
noget, skriver sin ærlige mening
og sender det til et blad.
A/G’s redaktion vil meget gerne
modtage læserbreve eller opford-
ringer om at tage et eller andet
emne op til debat. Netop gennem
en fordomsfri, offentlig drøftelse
kommer der ofte værdifulde syns-
punkter frem og det er dog bedre
ad denne vej at tage aktivt del i
alt det, der sker, end blot at lade
tingene ske og så bagefter kriti-
sere. pb.
ukiumåna ukiortåK Atuagag-
dliutit ukiumik 94-igssånut iser-
put — Grønlandsposten 13-inik
ukioKardlune aperssortinigssami-
nut sule inupoK. atuagagssiatdle
tåuko mardluk måna atautsimor-
put — ukiut mardluk kångiuput
nuliarigsungortitaungmata — su-
lissutigineKarsimavordlo ukiumi-
kut nikingagaluaiialutik pivdluar-
d lutik inoKatiglgsinaorKuvdlugit.
kisiåne Kavsinik isumaliorKajå-
nartarpoK atuagagssiaK måna pi-
ssuserissamine sujunertarissami-
gut inuit akornåne påsineKarneK
ajortoit: nunap inuinut oKalugfiii-
savdlune, kikutdlunit Kunutitau-
natik oKauseKarfigisinaussåt ta-
matumunåkutdlo inoKatitik pi-
ssortaussutdlo atåssuteKarfigilcr-
dlugit — isumanik sarKumiussuiv-
figssaiv saniatigutdlo alikutaussu-
nik Kåumarsautaussunigdlo tama-
nut soKutiginarniåsassunik ima-
Kartartugssaic.
upernåp ingerdlanerane Atua-
gagdliulit/Grønlandsposten pissu-
seKalersiniarneKåsaoK miserratig-
ssåungitsumik atorfigssaKartine-
Kartumik, tåssa kalåtdlit nunåne
atuagagssiångortiniarneKåsaoK
moderniussoK Kangarnit såkortu-
nerussumik uvdluvta ingerdlaneri-
sa sarKumerfigissartagagssåt. ki-
siåne åma peKatigititdlugo atua-
gagssiaK atuartiminut sågfiging-
nigtariaKarpoK sujunertarissane
nåpertordlugo atorKuvdlune. sine-
riagssuavtine ukiune måkunane
nutåt nagdliussortut OKaluserine-
Karput soKutigineKardlutik. su-
mutdle angnerussumik iluaKutåu-
sava igsiavdluta OKalungusiukuvta
sut pissutsitdlo, imaKa nunama-
tigingnut soKutiginartut imaKalo
tamanut soKutiginartut erivartor-
dlugit, una unalunit imåitariaKa-
raluarnerardlugit, påsisinaunagu-
lo una unalunit suinut iluaKutåu-
sanersoK.
sok såkugssat uvaninguamitut
atusångilavut: atuagagssiat, nuna-
Karfikutårtut åmalo Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten — sarKumixi-
kumassavta sussusé (nunaKar-
fingmioKatigiginarnut tamanut-
dlunit soKutiginåssusé) najorKu-
taralugit? pitsauneruvorme kingu-
nigssaKångitsumik oKatdliserului-
narnane isumagissaK ilumortoK
agdlåsavdlugo atuagagssiamutdlo
nagsiutdlugo.
A/G-me årKigssuissoKarfiup
atuartimik agdlagait imalunit su-
mik ardlånik sangmissagssamik
kajumigsårutait tigujumaKai. pa-
Kumisungniarnane tamanut ang-
massumik oKatdlincrme Kavsili-
gut isumanik pingårutilingnik sar-
KumersoKartarpoK, tamånalume
ajiingineruvoK, avKutikut tamatu-
munåkut pissunut tamanut sule-
Katåusavdlune, j)issut nagdliute-
rérsutdlo aitsåt kingornatigut
issornartorsiuinialersarnermit.
pb.