Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 16

88
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 4
Husmoderens
minutter
Fiskeskildpadde.
Til fire personer bruges to torsk
a to kilo, to porrer, en halv selleri,
1 2 løg efter størrelse, salt, peber,
paprika og lidt vin.
Torskene filet’eres — den ene
bruges som filet’er, den anden til
fars. Af den ene halvdel af farsen
laver man boller og af den anden
små frikadeller. Filet’erne rulles sam-
men og koges forsigtigt, så de ikke
går i stykker, fiskebenene afkoges.
Urterne skæres i små stykker, som
brunes i margarine, fiskesuppen sies
og kommes ved urterne og det hele
koger en time. Så sies suppen igen, og
der laves en sovs, som smages til med
krydderierne og vinen. Boller og
frikadeller kommes nu i sovsen, som
ved anretningen hældes over de
sammenrullede filet’er. Halve hård-
kogte æg lægges ovenpå, og vil man
gøre det ekstra fint, kommes butter-
dejgssnitter til.
(Fortsat fra side 87).
ret tit hærgede landet på grund af
de langvarige tørkeperioder, hvor
alt grønt blev $vedet bort, rigslagrene
lldtømt — og her var landet vrim-
lende fuldt af dyr, hvis safligc kød
man ikke ville spise... Men -— så
fandt vi på at fortælle vore indiske
disciple i distriktet om eskimoerne
-— ja, undskyld, de hedder vel grøn-
lændere idag, ikke? — altså om grøn-
lænderne, der i sin lid måtte leve
udelukkende af kød og fisk, fordi de
ikke kunne dyrke ris og andre korn-
sorter i deres kolde land langt mod
nord, ejheller få dem andre steder
fra. Vi fortalte dem, at esk... grøn-
lænderne ikke tog skade af det, og
at dyrene var skabt bl. a. med det
formål at give menneskene føde...
Om det hjalp? Det kan 1 tro, det
gjorde...
Missionæren blev afbrudt af en
ældre dame, der ville se nærmere på
et indisk fletteværk af tørt græs
blandt de udstillede. Vi sagde da far-
vel og tak — gik og tænkte, at Grøn-
land også havde haft sin mission i
Indien — hvor mærkelig den mis-
sion end havde været!
Har man ikke friske grøntsager,
men man udmærket bruge tørrede.
Chokoladesmor.
Her er noget, som børnene vil bli-
ve glade for. De skal bruge 2 æg, 125
gram melis, 125 gram smør og ca. 100
gram chokolade. De hele æg piskes
godt med sukkeret, smørret smeltes,
afsvales lidt og hældes under kraftig
piskning i æggemassen. Chokoladen
smeltes i vandbad og blandes godt
med det øvrige.
Nor/le gode råd —
Hvis man har været så uheldig, at
gummiforklædet eller andre ting af
gummi er blevet hårdt, så der er fare
for, at det knækker og bliver øde-
lagt, kan man klare det på følgende
måde: den pågældende ting lægges i
blød i acetone i et par minutter. Så
tager man den op og lader acetonen
fordampe, og derefter gnides den
godt ind i talkum. På den måde kan
man redde mange ting fra forfald.
En fedtplet på en fløjelskjole er
ikke rar at gå i gang med, og der er
een ting, man aldrig må gøre — nem-
lig forsøge at fjerne den med benzin.
Tag lidt sand og varm det i en gam-
mel kasserolle, hæld det på pletten og
skift det ud flere gange. Læg et frot-
tehåndklæde under på vrangen, så
der er et godt underlag og børst for-
sigtigt sandet af med en blød børste.
Det har tit irriteret mig, når jeg
stegte flæsk, at det . så krøllede sig
sammen. Det smager selvfølgelig lige
godt, men det ser ikke så pænt ud.
Hvis man, inden man kommer flæ-
sket på panden, skærer hakker i
sværen, sker det ikke -—• og så er
man fri for den ærgelse.
Prøv det engang. L.
ningiut
g minuté
aulisagkanit sauniluliaK
(F iskeskildpadde).
inungnut sisamanut atorneicåså-
put sårugdlit mardluk 2 kg-'kutårtut,
porrit mardluk, selleri agfaic, uvanil-
sut 1—2 angissusiat nåpertordlugo,
taratsut, Kasilitsut, paprika vlnimi-
nerdlo (taigutit ilait kalåtdlisut au-
lajangersumik taiguteKångitsut nug-
IcrneKångitdlat ningiut ilisimagunar-
matigik sussut).
sårugdlit amérneicåsåput — åipå
seKugternago nerpiliarineKåsaoit, åi-
på sekugtigaliarineKåsaoK. seicugti-
galiap agfå borluliarineKåsaoK agfålo
frikadelleliarineicardlune. nerpiliat
(seiviigterncKångitsut) imuneKaså-
put mianerssortumigdlo uneitåsav-
dlutik seiviimerKunagit, sårugdligit
saorne KalauteKatigineKåsåput. aku-
tigssait taineivartut naussunit pissut
mikissunguångordlugit avgorneivåså-
put måkarinamutdlo kajorsarneuå-
savdlutik, aulisagaliat Kajuat nåkar-
tineKåsaoK akutigssanigdlo naussu-
n ik ikitsivigincKardlune, tamåker-
dlutigdlo KalangncKåsåput nal. ak.
atauseK, tauva supa nåkartineKarid-
saoK miseriviarineKåsaordlo akutig-
ssanik vlnimigdlo akugkamik oitåtår-
tardlugo. måna tauva borluliagssat
frikadelleliagssatdlo miserKamut ne-
rissagssiornerme nerpiliagssanut
imusimassunut kuineicartugssamut
ikincKasåpul. månit utdluagkat Ker-
Kisigut avitdliigit Kagdliuneiiåsåput,
sulilo kussagsarnerujumagåine but-
terdejgit avgugkat ilånguneivésåput.
nutånik grøntsagiutcKångikåine
panertitat atorsinauvdluarput.
sukulåmit punilian
( Chokoladesmor)
mérKat mamarssautigingitsugag-
ssaringilåt. atusavatit månit mardluk,
sioraussat 125 gram, puneK 125 gram
su kulå t dio 100 gram migssåne. månit
ilivitsutitdlugit sioraussanut aulatc-
rutdluarneKåsåput, puneK augtineicå-
saoic nigdlorserneKatsiariardlunilo
tamaviat aulatcruncKardlune må-
ningnut aulaterussanut akuliuneKå-
savdlune. sukulåt niaKussåme igamut
imermik icalagtumik imalingmut iki-
simassume augtineKåsaoK ilainutdlo
akulerutdluarneKardlune.
ililsersutåluit.
glime såliaKut sutdlunit avdlat gii-
miussut sikagtisimagunik siggitora-
tarsinåuput aserordlutigdlo. imailiv-
dlugitdlo iluagtincKarsinåuput: gu-
ine sikagtiniko KitulisarneKåsaoic
acetone-me minutil mardlugsuit. tau-
va KaKineicåsaoK, acetonelo ailartit-
dlugo tigssortinekåsaoK. tigssorérpat
talkum-imut tagiartulerKigsårneivå-
saoK. taimailivdlune sorpagssuit su-
jungnaernigssaraluånit ånåuneKarsi-
nåuput. L.