Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 13

nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
85
siuneitarsimåput 1910 migssåne, savc-
KuteKardlutigdlo tingmiarsiutitorKa-
tut påvatigfitut. icorortut tamåko pi-
ngårtumik 1920-p kingornatigut ta-
kugssaujungnaersimåput. auerdloK
måna Korortut remingtonit aKerdlui-
nil katitdlugit sisamanik angmaloKi-
sårtalingnit 5 graminik oiéineruvoK,
ugssuvdlo taleruata talerpcrdliup atå-
lungåne ikiisimavdlune, tatdlimariau-
tausimavdlune singarsimassuvdlu-
nilo.
ugssuk 1920-p 1925-vdlo akornåne
igssukaluartausoråt piniartunit mar-
dlungnit åssiglngitsunik auldlaise-
Kardlutik patdligtuiniarsimagaluartu-
nit. alimasianit igssusimavåt — ug-
ssugdle aitsåt pissarineitarpoK ukiut
30 Kangiunerisigut.
*
1 begyndelsen af februar måned
blev årets første remmesæl fanget
ved Godhavn. Sælen var ikke et al-
mindeligt eksemplar. Den var 293
centimeter lang, tandløs på grund af
alderdom, men meget fed, og dens
kløer var skarpe og kraftige. Under
flænsningen fandt man to riffelkug-
ler, der må have siddet i sælen siden
1925. Den ene af blykuglerne er fra
en forlader-riffel, der bærer mærker
efter seks rifler. På disse mærker ser
man tydeligt aftryk af dugens væv-
ning, idet man dengang brugte fedte-
de shirtings-duge om forlader-bly-
kugler. Ladestokkens bendup har og-
så efterladt en dyb ring på kuglen.
Denne kugle sad et stykke nede på
halsens højre side. Den anden kugle
stammer fra en baglader-riffel, der
vai udsendt i et lille antal til udhand-
ling ved nogle kolonier i Nordgrøn-
land omkring 1910, og som havde
låsetøj som gammeldags baglader-
hagelbøsser. Disse rifler har hoved-
sagelig ikke eksisteret siden 1920.
Kuglen er fem gram lettere end de
nuværende Remington-riffelkugler,
der har ialt fire ringe. Denne bagla-
der-kugle, der sad neden for højre
luffe, bar fem riffelmærker og var
kortsnudet.
Man mener at have konstateret, at
remmesælen en gang mellem 1920 og
1925 er blevet ramt af skud fra to
jægere, der med forskellige skyde-
våben prøvede at nærme sig. Jægerne
skød efter den på lang afstand —
men sælen lod sig altså først fange
30 år efter.
*
ingmikut atautsimititat bestillings-
mandinik pisoKassånik 1954-ime
Danmarkiliartitaussugssanik torivar-
tuissugssat atautsimtsimåput. bestil-
lingsmanditdlo uko nulissartitdlugit
upernåK måna avalagtugssångortisi-
mavait: niuvertoruseK Fr. Høegh,
Narssaiv, pisiniarfingme pissortait
Ludvig Hammcken, Nuk, ajoiduneiv
Ludvig Rosing, Narssalik, sagfiuldlo
nålagåt Niels Olsen, Ausiait. neriuti-
gåt erininångitsukut nautsorssuiv-
fingme 1954/55-ime avalagtugssat ar-
Ke nalunaerutigineKarsinaujumårtut.
udvalgip ilaussortarai landshøvdi-
nge, handelsin'spektøre bestillings-
mandildlo peivatigigfisa hovedbesty-
relsiåne ilaussortat ilåt.
*
Udvalget, der skal udvælge de
ældre bestillingsmænd, som kan til-
deles en Danmarks-rejse i 1954, har
holdt mode. Udvalget bevilgede føl-
gende bestillingsmænd med fruer
hjemrejse i dette forår: handelsfor-
valter Frederik Høegh, Narssaiv, hu-
tiksbestyrer Ludvig Hammcken,
Godthåb, Overkateket Ludvig Rosing,
Narssalik og smedemester Niels Ol-
sen, Egedesminde. Man håber inden
længe at kunne offentliggøre navne-
ne på det hold, der skal hjemrejse i
finansåret 1954/55.
Udvalget består iøvrigt af lands-
høvdingen, handelsinspektøren og en
repræsentant for hovedbestyrelsen
foi bestillingsmandsforeningerne.
*
uvdlormut avise „B-T“ agdlagpox
grønlandsdepartemente filminigdlo
nioriiutigdlit peKatigit isumaKatigig-
kungnaersimassut, peKatigit kigsauti-
gingmåssuk åtartortitsissarnerlik
2500 kr.-nut akitsorumavdlugo. i 1 å-
ngutdlugo peKatigit aulajangertaru-
mavåt filmit sut kalåtdlit nunane ta-
kutineKartåsassut. filminik niorKU-
tigdlit peKatigit sisamat tamarmik
ingmikut filminik pingasunik ukiu-
mut kalåtdlit nunanut nagsitsissar-
niarput, grønlandsdepartementilo
månåkumutut Kinaisserivujungnaer-
dlugo issornartorsiuisaerivuvdlugulo.
ilimanarsinauvoiv peKatigit piuma-
ssåt iluagtisassoiv, åmalume, „B-T“
nangipoiv, sok kalåtdlit tamatumane
uvavtinit avdlanit ajunginerussumik
pineKåsagpat. avisip ersseridgsarpå
igdluatungåtigut pissusigssamisungit-
sok kalåtdlit nakutigineivarnermik
danskinut avdlanut atorlitåungitsu-
mik pineieasagpata.
*
Dagbladet „B. T.“ skriver i en arti-
kel, at der er opstået divergenser
mellem Grønlandsdepartementet og
filmsproduktions-selskaberne, som
ønsker lejen forhøjet til 2500 kroner
pr. film. Samtidig vil filmproduk-
tions-selskaberne bestemme, hvilke
film, der skal vises i Grønland. Hvert
af de fire store produktions-selskaber
vil sende tre film til Grønland årligt,
og Grønlandsdepartementet kan ikke
som hidtil udøve den form for ud-
vælgelse eller censur, som hidtil har
været praktiseret. Det er sandsynligt,
al selskabernes krav går igennem, og
fortsætter „B. T.“, hvorfor skal grøn-
lænderne på dette område have det
bedre end vi andre. Bladet under-
streger, at det på den anden side er
urimeligt, at grønlænderne skal un-
derkastes et formynderskab, som den
øvrige del af den danske befolkning
ikke kender noget til.