Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 8
80 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 4 Når krigens opfindelser benyttes til fredelige formål To store opfindelser har på fire år revolutioneret fiskeri-erhvervet. Heldet er nu blevet afløst af ekkolod og Asdic —- også ved Vestgrønlands kyst. Man hører ikke sjældent om den sidste verdenskrigs mange opfin- delser, som nu bruges til fredelige formål. Gang på gang er det blevet konstateret, at de mest ødelæggen- de våben i en krig kunne ændres til at komme fredelige formål til nytte. Netop i denne tid drøfter de øverste politikere, hvordan man kan udnytte atomenergien til fre- delige ting. — Det er imidlertid besynderligt, at en krigsopfindelse, der siden har betydet eventyr, kæmpefangst, millionbeløb, genoprettet økonomi og rigdom til fattige fiskere ikke i større udstrækning er nået ud til offentligheden. AKTIESELSKABET DET DANSKE KULKOMPAGNI KØBENHAVN danskit aumarutigssaerniartut peiealigit Det er „Asdic“ - og ekkolod- det. Et solidt nordisk samarbejde bar i fredstid forbedret disse to glimrende opfindelser, der i løbet af blot fire år har skabt en revolu- tion af et helt erhverv. Ekkoloddet sender sine lydbøl- ger, der er uhørlige for det menne- skelige øre, lodret til bunden man- ge steder i danske farvande. Asdic — det militære redskab, der var med til at vinde krigen på havet —• bruges nu til produktion og be- skæftigelse. De fantastiske histo- rier, der ofte fortælles om silde- fiskeriet, beretter kun sjældent om årsagen til de store fangster —- nemlig ekkoloddet. Også betydning for fiskeriet ved V est-grønland. Ser man på statistikken vil man opdage, at overalt, hvor ekkolod og Asdic har kunnet få betydning for fiskeriet, er det blomstret op. Det gælder hele sildefiskeriet, tor- skefangsten ved Lofoten, alt snur- penot-fiskeri og de store fangster på bankerne også ud for VEST- GRØNLANDS kyst. Der er skabt et helt nyt fiskeri mellem Island og Færøerne. Men lad os se lidt på statistik- ken. I 1951 fiskede færingerne sild for en halv million kr. I 1952 gav deres fiskeri 4—5 millioner kr. og i år når man antagelig helt op på 10 millioner kr. Det er en tyvedob- ling på to år. Færingerne har sat alt ind i de- res sildefiskeri — ja, selv deres gamle rustne trawlere, som i åre- vis har ligget hen som ubrugelige, deltager i sildefiskeriet. Det er en kendt sag, at også russerne fisker sild i Nordatlan- ten i stor udstrækning — og rus- serne prøver at hemmeligholde de metoder, som anvendes. Der kan dog, siger sagkundskaben, ikke være tvivl om, at også russerne bruger Asdic. Næsten hele året rundt ligger 3—4 store moderski- be i Nordatlanten, og omkring dem fisker helt op til 200 kuttere, hver omkring 100 tons. Sildesti- merne samler sig fra november til begyndelsen af januar i et ret af- grænset område ca. 100 mil nord for Færøerne. De bliver der i to måneder, og finder man den rig- tige fiskemetode, vil det naturlig- vis betyde et enormt færøsk og dansk sildefiskeri. Silden er nem- lige fed i november end når den når frem til den norske kyst, hvor der hvert år bliver fisket for om- kring — 80 millioner kr. i bare januar og februar. Og det er væ- sentligst de samme stimer, der er tale om. Fordelene ved Asdic og ekkolod. Fra en Membran i skibsbunden sender ekkoloddet ultralydsving- ninger til havbunden. Ekkoet ven- der tilbage til en modtagermem- bran. Og så måler apparatet den tid, lyden er om at gå fra havbun- den til skibet. Man kender ultra- lydens forplanlingshastighed i vandet, så man kan altså direkte registrere, hvor dybt vandet er. Resultatet nedfælder ekkoloddet selv geografisk på en papirstrim- mel i styrehuset eller ved en lys- prik på en skala. Asdic er forbogstaverne i „Al- lied Submarine Detection Investi- gation Committee" — den alliere- de komite til forskning af ubåds- opdagelse. Opfindelsen går — hvis kalåtdlit igdluine nalunaeiuitaK K1ENZLE tatiginardluarsinauvoK nikineK ajorpoK. I grønlandske hjem kan man trygt stole på KIENZLE uhret. Det går godt og nøjagtigt. erKaimajuk ateK Kienzle kinaussånlsangmat. Husk, navnet Kienzle står på uhrskiven. Forhandles i Den kgl. grønlandske Handels butikker kalålrtUt nunane niuvertarfingne pisiarineiiarstnauvoK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.