Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 9

nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
81
man betragter Asdic nøgternt ■—
helt tilbage til første verdenskrig,
men den kom først rigtig til ud-
vikling under den sidste. Asdic er
engelsk, men amerikanerne har et
lignende apparat, som hedder So-
nar. Princippet er dog det samme.
Asdic er i virkeligheden under-
vands-radar, der fungerer på sam-
me måde som radaren i luften og
iøvrigt i princippet som ekkolod-
det. Lydbølgerne, der udsendes,
går cirka 1500 meter i sekundet.
Fordelen ved Asdic fremfor ekko-
loddet er, at man kan pejle fiske-
stimer næsten en sømil foran ski-
bet. Ekkoloddet kan derimod kun
registrere den, når stimen er lige
under skibet. Når kutteren kom-
mer sejlende ser skipperen i ekko-
loddet en stor stime lige under
kølen. Så vender han, sætter red-
skaberne ud og prøver at ramme
stimen igen. Men ofte har sildene
eller torskene flyttet sig, eller de
er gået ned på dybere vand, så
redskaberne slæbes ved siden af
—og resultatet er så, at der ikke
kommer noget i trawlposen.
Hvis skipperen derimod havde
haft Asdic ombord, ville han for-
inden have kunnet se stimen og
følge efter den, samtidig med, at
han ville have god tid til at sætte
redskaberne. På Asdic bar man
imidlertid ikke dybden. Men den
erfarne fisker ved nogenlunde,
hvor dybt fisken plejer at gå, så
han kan sætte garnene derefter.
Antagelig får fiskeriet med flydc-
trawl en god fremtid i det færøske
sildefiskeri, netop fordi sildene be-
væger sig dybt om dagen og højt
oppe i vandet om natten, og fordi
flydetrawl kan arbejde konstant
på samme dybde.
Og til trods for alt dette er der
alligevel ingen kuttere, der har
Asdic endnu ... Men det kommer
en dag.
Ekkoloddet kan også benyttes til
re jefiskeri.
Ekkoloddet blev oprindelig
brugt til dybdemåling, til erstat-
ning for de lodskud, man møj-
sommeligt tog, når skibet gik over
flade grunde eller nærmede sig
kysten. Adskilige fiskere bruger
i dag ekkolod, når de skal finde
en jævn bund, hvor den enten kan
sætte deres redskaber med fordel
eller hvor de kan trække deres
trawl. På ekkoloddets geografiske
strimmel tegner ekkoet sig som
flere lag, når der er blød lerbund.
Det kan for eksempel ofte betyde,
at der er god trawlbund for reje-
fiskeri. Fiskeriet bliver langt mere
effektivt, når skipperen på kutte-
ren ved, hvordan der ser ud neden
under båden. Ekkoloddet opfanger
selv ganske små ting i vandet og
registrerer dem på ekkogrammet,
strimlen i apparatet i styrehuset.
Spøgelser og anden mystik.
Et af øjeblikkets store proble-
mer er at finde årsagen til nogle
ejendommelige impulser, som ka-
stes tilbage til ekkoloddet næsten
overalt i oceanerne. Man kalder
det „phantom bottom“, spøgelses-
hunden, eller „scattering layer“,
spredelaget. De viser sig som „dob-
belt bund“. Der er et eller andet,
der giver et specielt ekko i det
iøvrigt tilsyneladende fisketom-
me dyb. En eller anden slags or-
ganismer må det være — men
hvilke? Det er det, der giver vi-
denskabsmændene stof til efter-
tanke og det som de fortsat under-
søger... Den sidste udvikling på
ekkoloddets område til fiskebrug
er den såkaldte fiskelup eller fi-
skefinder. Med et almindelig ekko-
lod er det meget vanskeligt at kon-
statere en fiskestime, der går tæt
ved bunden. Det nye apparat ar-
bejder med et katodestrålerør.
Man kan faktisk pille en lille del
af ekko-området ud og se det nær-
mere efter. Fiskeluppen viser fi-
skestimer helt ned til en dybde af
5—600 meter.
Og udviklingen går stadig frem-
ad. Hvad der for blot fire år siden
ville have virket som en drøm, er
i dag virkelighed. Brugen af kri-
gens opfindelser fortsættes — men
til fredelige formål...
klingip tigumitk, kungivdlo nuliata —
tigumiapllua!
Kongens scepter og dronningens
overscepter!
ENGELSK-DANSK
BISCUITS FABRIK AKTS.
LEVERANDØR Tit DET KGL. DANSKE HOF
LEVERANDØR TIL DEN KGL GRØNLANDSKE HANDEL
HE1MDALSGADE 35-37. KØBENHAVN N.
SPECIALISTER I FINESTE BISCUITS OG VAFLER
— udelukkende fremstillet af bedste danske Landbrilgipiodtikter
kiksiiuk. kjgiaraatiik sagdUBeau-
ttanigdlo ptwuncrplnik den kgl.
grønlandske hondcUmut tuwmai-