Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 15

nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
87
ajoKit årKivigineKarat-
dlarnerat
jånuarårime uvdlut kingugdlit 14-it
ajoiiinut aulagsagsimårfiuput. Påmiut
palascKarfiåne ajoivit nåmagigtait-
dliutåt kalåtdlit nunåta radiuata jå-
nuårip 15-iåne sariiumiupå ilåtigut
ima oitausertalik: „issertorniarne-
KarsinaujungnaerpoK ajoKit pinenar-
nerat atorfiånut nalerKutingitsoii.
neriorssorneKartuarsimåput inuiaira-
tigingne sujinermingnut nalentutu-
mik akigssåuteKalisassut, sarKumiu-
neivåsaoic akuerineKarsinåungitsutut
ajoKe atuarfiup ilagitdlo avigsårti-
taunerisigut sulivfingnut tåukununga
mardlungnut sulisimassoK ukiune
Kångiutune ilagingne sulisimanermi-
ne akigssarsiagssamigut puaitsortine-
KalersoK. åmåtaoi^ Kångiutornersiag-
ssat tungaisigut årKigssussiniarneit
akuerineKarsinåungilaK. sujunersuti-
gårput, pissariaKartitdlugo, sujunig-
ssame sinerissame ajoiiit atautsimi-
tincKartalisassul.
Påmiut palascKarfiåne ajoKit ag-
ssuardliutåt uvdlune tugdliutune tai-
maeKatiminik maligteitarpoK. Nup
palaseKarfiane ajoivit Påmiune ajo-
Kit agssuardliutåt tusarérdlugo ima
nalunaerput: „Påmiut palaseKarfiå-
nc ajoivit agssuardliutåt eritordlui-
nartuvoK, månalo aperissariaitarpu-
gul neriorssulit taima sivisutigissu-
mik nåmagsineKarsfnåunginerénut
kina kiku'tdlunit pissunersut?“ Vaj-
gattime K’eivcrtarssuarmilo, Sisimiu-
nc, Ausiangne Manitsumilo ajoKit nå-
magigtaitdliornernut tåukununga
isumaKatåuput, tåssalo åma Danmar-
kimc avisit aulagsalerdlutik. avisit ta-
mangajangmik kalåtdlit ajoidsa nå-
magigtaitdliutait sarKumiussupait.
grønlandsdepartementime oKause-
ivarput suliagssaK nåmagsineivangaja-
lersimassoK, Smålo Kularutigssåu-
nginguatsiartoK akisiagssat årivigssu-
ssauneråne uvdlut Kångiuterérsut
nautitsisinåunginamik avdlanigdlo
pivfigssaKaratik, oKalugtukujavutdlo
umassut plngortitausimassul ilåtigut
inungnut inussutigssiauvdlutik ...
iluaKutaunersoK? ila-ila iluaKutau-
nersoK...
arnaiv utorKassanguaK sariiumer-
sitat akornåne indiamiut ivigkanit
panertunit agssagssugaisa ilånik ki-
merdluiniardlune tikiungmat ajoicer-
suiartortitaK tamaunga kipitincKar-
poK, uvagutdlo inuvdluarKoriardlugo
Kutsavigcriardlugulo Kimagupugut
— erivarsautigalugo åma kalåtdlit nu-
nåt Indiame ajoKersuteKarsimang-
mat — sujornatigut crivåingisåinar-
simavdlugo tupigutsangnardluinara-
luartumik!
Påmiune ajoKit namagigtaitdliOtftt
ajoKCKataussunit taperserneKardlune
autdlarKautaoriarmat nåmagigtnit-
dliorncK Danmarkime avisinut ångu-
[>ok. inatsissartut aningaussatigut
tikuerssissartuisa finansudvalgip oko-
lugflngme ajoitit sullnerånut påtag-
tåssariiprånutdlo tapisiagssait akisi-
agssaitdlo akucrssissutigait.
ilångutdlugit tapisissutigineivarumår-
nerat. ilångutdlugo nalunacrutigåt
suliaiv inatsissartut aningaussatigut
akuerssissartutitåinltoK.
jånuårip 22-åne radioavisip kingor-
natigut skoledirektør Gamip oicause-
riumassai atuarneitarput, skoledirek-
tørilo ilåtigut ima oKarpoic: „ajoivit
pivdlugit apei’Kutit tamåko arritsu-
mik, imaiva arrlpatdlflrtumik, inger-
dlasimåput — sordlutaoiv iliniartit-
sissut årivigssussiviginiarneKarncral
arritsumik ingerdlasimassoK". Gamip
oifalugpalåråtaoK aulajanginiarneic
Kan ok ajornakusorsimatigissoK.
jånuårivdlo 30-åne radioavisime
måna nalunaerutigineKarpoK: „fi-
nansudvalgip akuérssissutigisimavai
ajoivit OKalugfingme sulinermingne
tapisiagssait påtagtunermingnilo aki-
siagssait nunakarfingne limit ajoivit-
dlo amerdlåssuse najonaitaralugit
åssiglngisitertungordlugit sujunersu-
me su j un ersu tigi n eKa rsi m assu t u t
tapisiagssat imåiput: ajoKiuncrnut
Indiske kødhadere blev
kødædere takket være
grønlænderne
Af UvdloridnguaK.
Det var for nogle år siden. Jonas
Kristiansen fra K’utdligssat og jeg
stod ved en indisk afdeling af en
missionsudstilling i Viborg. Afdelin-
gens opsynsmand, der var indisk
klædt, spurgte meget venligt, hvilke
landsmænd vi var. Vi fortalte ham
det, og til gengæld fortalte han en
historie — en historie i overensstem-
melse med sandheden, som han selv
sagde det. Og en missionær lyver vel
ikke uden videre, så vi tillader os at
gengive hans fortælling:
___ I ved vel ikke, at inderne ikke
spiser kod af religiøse grunde?
Nå-åh, det ved I — så meget desto
bedre. Men ved I også, at de kristne
indere ejheller ville spise kod? Nå,
ikke — hvor skulle I også vide del
fra? Men de ville altså ikke, og det
nyttede ikke, at vi forklarede dem,
at kød ville være en betydelig hjælp
(Fortsættes stile SS).
1. gradinut 720 kr., ajoKiuncrnut 2.
gradinut 000 kr., ajoidnut iliniarfig-
ssuarme iliniarsimassunut 1. gradinut
540 kr., 2. gradinutdlo 480 kr.; ajo-
Kit avdlat 420 kr., tigussåinaitdlo 240
kr. påtagtunermut akisiagssat nuna-
Karfingne 200 inordlugit inulingme
150 kr., 200—500-nik inulingne 210
kr., 300 kr.-nitdlo palasilingne, kisa-
lo nunaicarfingne 500 sivnerdlugit
inulingne 480 kr. tapisiat akisiatdlo
reguleringstillægit saniatigut tiiniii-
neKartartugssåuput.
kaujatdlaisitaK perirussutinik kig-
dlilersutinigdlo imalik kalåtdlit nu-
nånut någsiuneKartinago tapisiagssat
nautsorssorneKarsinåungikatdlar-
put“.
Lyspilsneril ny-porlcritdlo
nakuitsut, skatteklasse II