Atuagagdliutit - 25.02.1954, Blaðsíða 5
nr. 4
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
77 '
Var du mon en Peary-ren?
De firefodede dyrs ueje kan for os hjemmefødninge
uære uransagelige
I b cgylidelsen af august 1952 var
fanger Johan Jerimiassen fra Ika-
miul på vej hjem fra fangstfeltet med
en stor sæl på slæb. Nord for boplad-
sen stødte han på et dødt rensdyr,
der flod i havet. Han slæbte det med
hjem til fangstpladsen, nyret var så
friskt, at del endnu ikke var gået i
forrådnelse, hårlaget var ikke engang
til at „rykke af“, ja, man kunne have
spist dets kød.
Da fangerne tog det sjældne fund
i nærmere øjesyn, viste det sig, al
dyret var af fremmed oprindelse.
„Nunavla tugtoringilå", det er ikke
af vort lands rensdyr. l)ct var et
mindre dyr. ca. 1 år gammelt. Had-
magert var det, og benene var bræk-
ket flere steder. Farven var omtrent
som på vore egne vildrener, dog var
bughårene kridhvide og lange.
Sådan havde min far fået dyret
beskrevet. Endvidere havde far fået
fat i det ene hold klove af for- og
bagben og sendt dem til mig. Nu lig-
ger klovene på mit skrivebord, mens
jeg prøver at sætte fantasien i sving
foi at følge klovsporene. Disse hvid-
hårede ben har — såfremt dyret ikke
har været en farvevariant af vor egen
vildren — tilhørt et dyr af en anden
stamme, en stamme der utvivlsomt
må leve langt nordligere end vor,
hvilket de beskrevne lange bughår
og dækhårene på skankerne og om-
kring klovskederne godt kunne tyde
på. Det er for mig umuligt at fast-
slå, om dyret har gennemgået hår-
fældning og eventuelt allerede er be-
gyndt at trække i vinterpels; i så
fald må det være fra et land, hvor
vinteren indtræder tidligere end om-
kring Diskobugten.
Disse små fremmede klove er på
afstand at se kranset af lange hvide
hår både for, bag og under foden,
ligesom også skankerne har været
hvide. Går man dem nærmere efter,
ser man imidlertid, at der er to for-
skelligt farvede hårlag, der dækker
over hinanden. Det underste lag er
gulbrunt og består af dunfine hår,
der beskyttes af lange glatte hvide
dækhår.
En augustren af vore har ikke så
lange hår på henene og omkring
klovskederne som den fremmede ren,
hvis længste dækhår målte op til 7
cm. Endvidere er skankerne på vore
vildrener meget mørkebrune af far-
ve, kun omkring klovskederne kran-
set af en tynd stribe af hvide hår,
som i større eller mindre grad går op
omkring biklovene og fortsætter i en
ganske smal stribe mod albue og
hase.
En ting, der også kunne tyde på,
at klovene er fra et dyr af en frem-
med stamme, er, at de tilsyneladende
både er mindre og smallere end klo-
ve fra den grønlandske vildren af
samme alder.
Langt mod nordvest ligger Elles-
mere Island, Østcanadas nordligste
oma;
MAPf.APTlVFP
Danmarkime
måkarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK ...
ima ateKarpoK: