Atuagagdliutit - 11.03.1954, Blaðsíða 2

98
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
Børn, børnehaver, børnehjem
Midt i den store tekniske opbyg-
ning af Grønland er der et men-
neskeligt problem, der daglig
trænger sig på — børnene. Trods
den endnu ret'store spædbørns-
dødelighed udgør børnene i antal
en stor procentdel af indbygger-
tallet. Det er efterhånden en kendt
sag, at mange af disse børn fødes
udenfor ægteskab —- og at mange
af dem har danske l'ædre.
En stor del af disse børn lever
under elendige kår, ofte overladt
til sig selv hele dagen, mens mo-
deren er på arbejde. Akskillige må
bo rundt om under dårlige forhold
uden ordentlig tøj og ordentlig
pleje og uden at kunne blive mæt-
te hver dag.
Et par eksempler: en l()-årig pi-
ge er til afhøring hos politiet, for-
di hun har tilegnet sig et mindre
pengebeløb. Det viser sig, at mo-
deren er ansat i en kantine, hvor
hun også bor, mens den 10-årige
skal passe sig selv og et par
mindre søskende så godt som uden
tilsyn. Sagen blev naturligvis om-
gående standset og det kommu-
nale forsorgsudvalg underrettet.
Men både politi og forsorgsudvalg
står magtesløse — for der er ingen
steder at anbringe børnene — in-
gen børnehaver, ingen børne-
hjem. De få stykker, der findes
i Grønland, er til stadighed over-
belagte.
En aften finder forbipasserende
et barn anbragt i en trækasse
udenfor en håndværkerbarak.
Barnet bliver indlagt på sygehu-
set, og det viser sig, at det igen-
nem længere tid har boet i trækas-
sen i et af kamrene i barakken
sammen med sin mor og en hånd-
værker. Kammeret er ca. 1%X2
meler og barnet var blevet smidt
udenfor under et skænderi. Man
har ingen steder at anbringe bar-
net.
Når det overhovedet går, skyl-
des det alene grønlændernes
smukke familiefølelse og sammen-
hold, der giver sig udslag i hjælp-
somhed efter evne, men løse pro-
blemet ad denne vej er ikke mu-
ligt. Dertil er behovet for stort,
midlerne for små.
Meget ofte står man overfor til-
fælde, hvor man i Danmark om-
gående ville skride ind og sørge
for, at barnet eller børnene blev
anbragt under betryggende for-
hold. Men hvor — og hvordan —
er det stadig tilbagevendende
spørgsmål.
På privat initiativ er det aller-
største behov klaret nogle steder,
og der er i Danmark nedsat en
komite med dronning Ingrid som
formand, som arbejder med
spørgsmålet om børnehaver i
Grønland. Men som det er sket i
Danmark må det også her være
statens pligt at træde hjælpende
til, når børn lider nød. Og det er
i dag —- det er nu, disse børn træn-
ger til hjælp. Ikke om 5 år, når
man er så og så langt fremme med
den tekniske opbygning. Børnene
er jo da her som andre steder
fremtiden, og den opvækst, man-
ge børn i Grønland får i dag, gør
dem ikke til egnede borgere i et
land, hvor der mange år fremover
vil hlive stillet store krav til hver
enkelt. pb.
*
kalåtdlit nunåne atortorigsårni-
kut piorsainerssuaKartitdlugo
inugtut uvdlut tamaisa isumami-
tituartagkat tåssa mérKat. nålu-
ngiarssuit toKussartut sule amer-
dlagaluartul mérKat nunap inuisa
akornåne ikigtungeKaut, nalussau-
jurignaeriartuinarpordlo ilarpag-
ssue uverssagaussut — ilarpag-
ssuilo danskinik atåtaiiartut.
mérKat tamåko ilarpagssue atu-
gardliordlutik inuput, Kavsinik
uvdlormut ingminértitaussardlu-
tik anånaK sulisitdlugo. ilarpålue
naj ugal ugtussariaKarput atissa-
lugdlutik pårineKardluarnatigdlo
uvdlutdlo tamaisa Kårsitdlarsi-
naunatik.
åssersutit inardlugsuit: niviar-
siaraK Kulinik ukiulik politinit
kigdlisiorneKarpoK aningausså-
lungnik tigdligsimagame. påsinar-
sivoit arnå sutorniartarfingme su-
Hssussok, tåssanilo najugaKardlu-
ne, panine Kulinik ukiulik tåuna
Katångutailo inardlugsuit mingne-
russut ingmingnuinaK pårissaria-
Kartitdlugit nåkutigineKarpiara-
tik. soruname suliarissaK erninaK
unigtineKarpoK, kommunimilo nå-
kutigdlinigssap tungåtigut isuma-
gingniglugssaussut kalerrineKar-
dlutik. kisiåne politit isumaging-
nigtugssautitatdlunit KanoK ilio-
i'iausigssaKångitdlat — mérKat
inigssivfigssaKångingmata — mér-
Kat pårineKartarfinik mérKanut-
dlo angerdlarsimavfigssianik så-
riagagssaKångingmat. kalåtdlitdlo
nunåne taimåitumininguit uliv-
kårsimajuartuput.
unuit ilåne inup sanerKutup
mérait navssårå igdluarKat suli-
ssartut najugaisa ilåta silatåne lfi-
ssungmut karsimut inigssineKar-
simassoK. méraK nåparsimaving-
mut unigtineKarpoK tåssanilo år-
lvigdlune, påsineKarpordlo arne
sulissartordlo baråkime igdloiiati-
galugit karsime Kissungme sivisu-
mik najugaKarsimassoK. inéi'Kap
angissusiata 1%X2 meter migssi-
liorpå, mérardlo silamut anisine-
KarsimavoK orKåneK perirutigalu-
go. méraK tåuna inigssineKarfig-
ssaKångilaK.
iluagtisinaungmat tamatumu-
nga kalåtdlit kussanartumik ila-
Kutarigtut misigissuseKarnerat pe-
Katigingniartarneratdlo pisin.au-
ssaic nåpertordlugo ikiuiniartarni-
kut erssertartut kisimik peritutåu-
put. kisiåne ajornartorsiut avKu-
tikut tamatumuna åriringneKarsi-
nåungilaK. tamatumunga pissaria-
Kartut angivatdlåKaut, atortug-
ssatdlo angnikitsunguvdlutik.
Kavsiokissutigut nåpitsinartar-
poK Danmarkiussugaluarpat ernl-
navik sulissutigineKartugssauga-
luanik mérardlo imalunit mérKat
atugarigsårfigisinaussåinut inig-
ssitdlugit. kisiåne sume — Kanor-
dlo — tåssa kalåtdlit nunåne aper-
KutaujuartoK.
inuinait suliniarnerisigut pissa-
riaKartitaunerpåt ardlalingne
iluagtincKarsimåput, Danmarki-
milo komitinik sulissutigingnig-
tartugssanik pilersitsineKarsima-
vok dronning Ingrid sujuliglaisso-
ralugo kalåtdlit mérKat pårine-
Kartarfigssåinik børnehavenik sa-
nanigssamik sulissutigingningnia-
nik. sordlule Danmarkime pisima-
ssok taimatutaoK åma måne nåla-
gauvfik pissugssåussuseKarpoK
méricanik ikiortariaKartoKarångat
ikiutisavdlune. mérKatdlo tamåko
uvdlume — månåkut — ikiorne-
Karnigssamingnik pissariaKarput.
ukiut tatdlimat utarKinane, må-
name atortorigsårnikut ima ang-
nertutigissumik sujuariarneKarér-
simangmat. månime mérKat av-
dlanisutaoK tåssåuput nunap su-
junigssai, uvdlumilo mérKat ilar-
]>agssuisa agdliartortitaunerat na-
lerKutingilaK inugtaussungortisav-
dlugit nalerKutut — tåssa nuname
sule ukiorpagssuit ingerdlaneråne
inuit atausiåkåt tamarmik ang-
nertumik piumassaKarfigineKarfi-
gissagssåne. pb.