Atuagagdliutit - 11.03.1954, Page 16

112
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
ngerup Kap Parryp avatå sikusaer-
simangmat ukiorpålungne nunaKar-
figineKarsimångilaK.
sermikut nunaKarfingnut avdlanut
atåssutigigsuvoK.
ilaKutarltdle tåuko arfineK-mar-
dluit pissatuarisimavait Kilalugkat
KaKortat mardluk puissitdlo arfinig-
dlit junime julimilo pissaussut. tai-
måitumik tåssane nunaKarumasimå-
ngitdlat.
Kangerdluarssuk.
åraa taineKartarpoK Igdlorssuit,
Bowdvinivdlo kangerdliumarnata ki-
inut sangmernaniput, K’ånåmingånit
14 sømiliuvdlutik.
pigssamauteKarfcrånguaKarput
5—6-inik igdloKardlutik, atautsimik
pujortuléraKardlutik. 1940-mitdle nu-
naivarfiusiniavoK, agdlame sujusing-
nerussumitdle najorneitarsiniavd lu-
ne.
kujåmut kangimut sivinganermi-
poic Kutslgdlune icåitat portusut
akornåne avatangisserigsuvdlunc.
umiatsialivcKangitdlat, kangerdlug-
dle tamatuinunåkut ilåtigortumik
sernigssortigalugo. imeKarfigigsu-
ngeiiaut.
igdloivarfiusinaussortaminikitso-
ralårssuput, ivssunik igdluliornermut
atortugssaitsoKalutik. ujarKat satut
atorsinaussut pigait, Kimugsinitdle
kisiåne aitsåt aiortorneKarslnaussut.
Inglefieldip kangerdlugssuane Ki-
lalugkat Kernertaitarfigtut pitsauner-
påtut nautsorssussåuput. kangerdliu-
raaneK inigissåt ukiume sikordlåme
puisseKardluartarpoiv, kugdlo avang-
nanltoic eKaloKarfiuvoK.
teriangniaKarfé ungasigsuput.
ilaKUtarit mardluit tamåne nunag-
ssikumåput, tåssa Jens K’åvigardlo,
katitdlugit angutit pingasut, arnat
mardluk méricatdlo sisamat.
K’eitertat.
Harwardip KeKertaisa kimut isuå-
nlpoit Inglefieldip kangerdlugssuata
Kinguane, 27 sømil Kangerdluar-
ssungmit 37 sømilitdlo K’ånåmlnga-
nit. pigssamausivingmik pisiniarfé-
rånguaKarput, ilaKUtarit mardlugsuit
K’cKertamiusimåput.
aussåkut ukiåkutdlo lvilalugkanik
KernertaKartarnerssuarmikut tusa-
massåuput. taimatutaoK puisseicar-
dluartarput, ukiåkutdlo sikordlåme
Kuasalivdlutik puissimavdluarsinau-
ssarput iluverieuvingnut ilåssutaussa-
Kissunik ukiuneranilo igågssaiear-
dluartitsilers artunik.
nånut teriangnissatdlo Inglefieldip
kangerdluane tamarmisut amerdlå-
ngitsuinåuput.
ilaKUtarit Natsilivingmit pissut tat-
dlimat tamåne nunagssiniardlutik
kigsautigåt, tåssa K’ipissorssuait,
ArnånguaK, Ole, Eko K’issugdlo. ka-
titdlutik angutit arfinigdlit, arnat ar-
finigdlit mérnatdlo arfineK-pingasut.
Thiilep nulåp piorsagaunera.
K’ånå k.
igdluliornermut pissortaussoK ju-
nime Danmarkimut uterdlune tiking-
mat igdluliagssat piarersaisiorneKa-
lerérsimåput D.A.G.-ilo atoi'tugssanik
sulissugssanigdlo pigssarsiulerérsi-
mavdlune.
neriutigåt M/S „Martin S“ atortug-
ssanik nagsardlune ima autdlajårti-
gisinåusassoK julip Kiteritunerane
K’ånåinerérsinåusavdlune suliagssat-
dlo autdlartineKarsinåusavdlutik. ki-
siåne pissutsit pissutauvdlutik aitsåt
julip 29-åne tamåna pivoic, tåssalo
igdluliagssat angnertut aussaunerane
igdluliortu t avKusiniortu id lo
K’Anåme igavfigaluc/iilo neri-
ssarfiat, inungnut 60-inut
nau tsorssdssaK.
Entreprenørernes køkken og
messebarak i K’ånåK, bereg-
net på 60 mand.
Der er således muligheder for store
vinterdepoter og dermed for særlig
fint hundehold.
Rævenes antal er ringe, men på
Nortliumberland ø og Hakluyt o fin-
des søkongefjelde og derfor mulighed
for rævefangst.
Folk fra Siorapaluk har også hidtil
benyttet disse øer som fangstplads.
Netsilivik og Narssan.
7 familier havde slået sig ned i telt
her.
Netsilivik var kendt som en ud-
præget vinterboplads med god sæl-
og narhvalfangst; den forlodes gan-
ske om sommeren, som befolkningen
tilbragte ved dalen NarssaK, der lig-
ger på den anden side fjordtangen
ind mod Hvalsund, og er kendt for
sit store træk af narhval. Klimaænd-
ringen har medført, at isen ikke me-
re lægger sig ud mod det åbne hav
om Kap Parry, hvorfor denne ellers
meget benyttede boplads har været
ubeboet i adskillige år.
Stedet har over indlandsisen god
forbindelse med andre bopladser.
For de 7 familier havde fangsten
imidlertid kun udgjort 2 hvidhvaler
og 6 sæler i juni og juli, hvorfor de
ikke ønskede sig dette sted til bo-
plads.
Kaiigerdliiarssuk.
Stedet kaldes også Igdlorssuit, og
ligger på vestsiden af Bowdvin bugt,
14 sømil fra K’ånåK.
Det har depot og 5—6 huse, og en
motorbåd er hjemmehørende her.
Det har været beboet siden 1940, og
endnu tidligere.
Del ligger højt på en skråning mod
sydøst i smukke omgivelser mellem
høje fjelde. Det har ingen havn, men
fjorden yder nogen beskyttelse.
Drikkevandsforholdene er yderst
ringe.
Det bebyggelige areal er meget
lille. Med tørv til husbygninger er
det meget sparsomt. Egnede flade
sten findes, men kan kun hentes pr.
slæde.
Stedet regnes for Inglefields Bred-
nings bedste narlivalplads. Bugten
har om vinteren god sælfangst på
nyis, og laks findes i en elv norden-
for.
Til rævefangstpladser er der langt.