Atuagagdliutit - 11.03.1954, Blaðsíða 22

118
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
Kanik ivssunigdlo katerssuineic Kar-
niainerdlo uvdlut aritanilinait uv-
dlormut nal. ak. 8 sulissardluta nå-
magsivavut (Karmagarput 19 meterit
migssiliordlugit takissuseivarpoK 30
tonsitdlo migssånut nautsorssuneKar-
dlune), tåssalo angumut ilaKutainut-
dlo manisut aussaK nåvdlugo pivfig-
ssaKaivissunut suliarujugssungilaK.
ivssume avgornigssåt pingitsoraluar-
parput igdlukup Kanigtumitup ivssue
atorsinaussut atoravtigik, taimåitor-
dle uvdlunut tåukununga 11-nut uv-
dlut ivssunik avgortuivfiussugssat ar-
fineK-mardluk migssånitut ilånguka-
luaruvtigigdlunlt ivssunik Karmai-
nigssaic pivfigssamik atuinarnerar-
neKarsinåungilaK. kalåtdlit avdlat
Thulep distriktianltut ukunatut ake-
Kångitsumik danskitdlo sanassuinit
igdluliuneitångitsut mardlungnik ini-
talingnik igdluliorniarunångitdlat,
angnerpåmigdle angissuseii akunag-
toK (6x9 alen) nåmagisagaluardlu-
go, taimåitordlime igdlugigajugka-
mingnit (6x6 alen) angnerussoK,
taimåitumigdlo igdluliusagunik Kar-
magssåt 16,8 meterlnartut takitigisa-
galuarpoK, Tåtsiånguarssup igdluata
lcarmai 19,10 meteriussut inordlugit.
neriuinartariaKarpoic K’eivertar-
ssuarme igdlo ivssunik Karmalik tåu-
na avdlanut atasinaussumik idssug-
ssartornångitsumigdlo igdluliorniar-
tunut maligagssaujumårtoK, månåku-
me igdluliortauseii pitsaunerussoK
pissariaKartineKaleKingmat, igdlut
Kårajugtut ujaraussut ilumikut arner-
nik oiiortunik igkersugaussut Kissu-
ssunik taorserneKarsimalermata na-
passunik amitsunik uvsitdlutik isu-
gutassunik ivssunik silatimikut Kar-
magkanik, kiangmik sipårerivalår-
nartunik iluarsartuåinangajagtaria-
lingnik, manåkutdlo kisa sule nika-
narnerussunik igdluliorniåinartaler-
mata, sordlume K’eKertarssuarme
nagminérdlune igdluliortoK taimåi-
simassoic uvdlunilo måkunane ilaicu-
tarit sisamat nutut Kissussunik så-
nardlugaoKissunik uvsigsarnerdlu-
gaoKissunigdlo katitlnagkanik igdlu-
gissartagkamingnit ajorneroidssunik
igdluliordlutik. tåuna igdluliortau-
seK (kolonihavchuseprincippet: itav-
dlunat nautsiveicarfingmingne s. i.
Danmarkime igdluaraiiortausiat)
imåipoK: ilue silataitdlo sagdlilig-
kersoriardlugit akorne ivssuatsiainik
paornaicutinigdlunit ivssulingnik
igdlup ivssunik Karmagdlip Kulånit titartarnera. igay-
fingme kissarssfitip inivdlo akornåne savimineK sålima-
ssok iakugssauvoK, tåussumalo atåtigut inime narKup
silåinå nigdlertoK kissarssåtinut sarrissarpoK klssagsa-
gaorérsimavdlunilo savimernup Kulåtigut utertardlune.
taimailivdlunilo igavfiup kiåta „sivneKart6rutå“ inimut
kiagsautingortarpoK.
bohave og 100 hunde have søgt be-
fordring med en privat motorbåd
med en robåd på slæb de 28 somil til
deres nye hjem. Da jeg ikke fandt
denne ordning forsvarlig, også på
grund af begyndende nyis, forblev
Kaskelot og førte dem alle på bedste
måde til deres nye smukke huse,
hvor der blev almindelig glæde.
Tørvemurshuse
I de dage, hvor bygningsinspektø-
ren i juni havde opholdt sig i K’å-
nåit, havde han overfor de dervæ-
rende grønlændere forklaret den sto-
re betydning, det i et højarktisk kli-
mas vinterstorme havde, at de gode,
moderne isolerede træhuse, der nu
skulle opføres, tillige fik en beskyt-
tende og lunende mur af græstørv
og sten på bagside og gavle, og dette
fandt Jess og de øvrige fangere den-
gang en god tanke.
Bygningstjenesten indrettede sig
derfor på, at dette skulle være til-
fældet for den største part af husenes
vedkommende.
Overfor præsten, lægen og mig
havde bygherrerne i K’eicertarssuaK
ligeledes vist interesse herfor. Men
da den endelige bestemmelse skulle
træffes ved K’eKertarssuaic, og de
hørte, at træhusene ville blive lige
så lune som de danskes hus i det øv-
rige Grønland, opgav de at få tørve-
mur som ekstra isolering; og da hus-
herrerne ved K’ånåic hørte, at K’e-
Kertarssuak’erne ville have husene
som de danskes, ville de ikke stå til-
bage for dem.
Jeg er noget ængstelig for, at det
ikke fuldt er gået op for befolknin-
gen her, hvor store beløb de danske
egentlig bruger til kul, og at træhuse
— hvor omhyggeligt de end udføres,
og hvor godt isolationsmateriale der
end anvendes — altid i løbet af nog-
le år frembyder nogen utæthed, når
træ ja selv isolationsplader i Grøn-
lands meget tørre klima trækker sig,
og at en sådan utæthed, selv om den
sydpå føles i mindre grad, og der be-
rettiger de almindelige bygningsfor-
mer, derimod virker meget stærkt i
vinterstorme med 30—40° kulde og
kræver stort forbrug af kul, samt at
de nu ikke mere har basens affalds-
brænde at hente af, og at de supple-
rende varmekilder: aladdinlamper