Atuagagdliutit - 11.03.1954, Blaðsíða 4

100
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 5
suna ajornåineruva akikmeruvdlunilo —
aumarssuarnik ivsilingnik ivsingiagka-
nigdlumt KissoKardlune
Danmarkime aumarssuarnik nioriaitileicaligit pissorlåta, direktor
N. Westergaardip, apernut tamdna Aiuagagdliutit atuartuinut akivd,
imdipordlo: aumarssuit ivsingigdungitsut kalåtdlit nunåne atusavdlu-
git pitsaunerugatdlarput — imarcale kingorna
ivsingigkat atugau.leriartorsinauju.mdr put.
en besynderlig måde. Kaptajn Balle
fortæller et par spredte eksempler
fra de forskellige egne i Grønland.
I fiskefjorden syd for Atangmik
ligger en lille ø, der kaldes Ii’issavik,
stedet, hvor man græder. Man aner
noget tungt, forlis, drab, sultedød
eller noget andet tragisk. Men grøn-
lænderen fortæller: Det skete, da
forfædrene endnu var hedninger, al
en konebåd på angmagssatfangst net-
op passerede her. I bådenvar der en
kone med et barn, der græd ganske
forskrækkeligt. Manden ved styre-
åren var irriteret over skrålet og satte
til sidst barnet af på øen — og sejle-
de videre. Men længe, længe hørtes
barnets gråd efter konebåden. Ja, de
var jo hedninge dengang, siger grøn-
lænderen undskyldende.
Kilaersarfik, stedet, hvor man ren-
ser sig for fnat. Det er et minde om
den tid, da man simpelthen isolerede
særlig stærkt angrebne bopladsfæl-
ler indtil de havde renset sig. Noget
brutalt, men effektivt. Og der er flere
af den slags dystre minder langs
Grønlands vestkyst.
Der er også stedet, hvor man træk-
ker op i bukserne, MajorteKivfik.
Det er et af de karakteristiske navne.
Ganske ligetil: Det er toppen af en
fjeldskråning, hvor man efter møje
og besvær er nået op på vej ind mod
landet. Man standser for at puste —
og hiver op i bukserne inden man
fortsætter.
Endnu mere karakteristisk er Ni-
lernavi i Ameralikfjorden. Det er ste-
det, hvor man så at sige ikke kan
være lydefri. I den inderste lakse-
bugt i fjorden er der en meget stejl
fjeldside, som rensjægerne må force-
re på vejen op til rensjagten. Det er
anstrengende at komme op, og an-
strengelsen forløber ikke lydefrit hos
de umiddelbare og naturfrie jægere,
der i realistisk erkendelse og barokt
humør har kaldt stedet Nilernait.
Humøret, grinet, skadefryden er
rigt repræsenteret i stednavnene og-
så. Der var engang en grønlandsk
fanger, der hed AngmaloK. Han fik
en ny riffel og skød med den en vok-
sen rensbuk, der styrtede. Grebet af
jagtheldet og glæden over fangst stak
AngmaloK i at huje og hyle i vilden
sky. Så højt hylede han, at bukken
ved larmen rejste sig og flygtede.
Han fik den aldrig. Nu hedder stedet
for evigt Angmalup nudnårfia, stedet,
hvor AngmaloK glædede sig, og sta-
dig morer man sig over beretningen,
når man passerer den uheldige jæ-
gers revier.
ukiune kingugdlerne nipagsi-
mårutigineKariartuinarpoK au-
inarssuarnik ivsingigkanik kalåt-
dlit nunåne KissoKarnerulernig-
ssaK. tamåna pissutigalugo kalåt-
dlit nunåne niuvernerme pissor-
taitarfingmit tigusimavarput Dan-
markime aumarssuarnik niontu-
tileKatigit (Det danske kulkom-
pagni) pissortåta, direktør N. We-
stergaardip, agdlagå aumarssuar-
nik ivsingigåungitsunik ivsingig-
kanigdlo Kissokartarneit pivdlugo.
direktere ilåtigut ima agdlagpoK:
aumarssuartortut amerdlanerit
kissarssutait pujornikitsunik Ki-
ssoKarnigssamut nautsorssussau-
gunarput, pingårtumik aumar-
ssuarnik ivsingigkanik (koks),
kisiåne KularutigssåungilaK ivsi-
ngigkanik KissoKartarneK påsisi-
manerussagssaussoK ivsingigåu-
ngitsunigdlo KissoKarnermit nå-
kutiginerussariaKardlune. aumar-
ssuit ivsingigåungitsut ikuatdlag-
tikuminartuput, lussarssutdlo ni-
vautåneat Kavsikåtånguit Kissug-
kåine ikuatdlagtineicardluarsinau-
vok. aumarssuit masagtigkat —-
masangnermikutdlo silåinarmik
ikuatdlajassumik gas-imik silåi-
naerusagausimassut - - nåkutigi-
neKaratik nalunaeKutap akuner-
pålue ikumasinåuput aumaerut-
dluinarsivdlutik.
ivsingigkat ikuatdlagtikuminåi-
neruput, tamånalo pissutigalugo
tamåkuninga kukussuteKåsagåine
sujugdlermik angnikitsumik ator-
tariaKarput, Kissomautigissatdlo
tåuko angnikitsut autnårdlualer-
pata aitsåt kissarssut iluamik iti-
ssugtordlugo. Kissugtordluaréråi-
ne kissarssutip angmartartua ilua-
mik årKigtariaKarpoK taimailiv-
dlune supivatdlårnane kigaitsu-
mik ikumasinaorKuvdlugo. ivsi-
ngigkanik aumarssuaKåsatitdlune
ltissuit kukoritautigssat amerdla-
nerusåput ivsingigåungitsunik au-
marssuaKardlune kukutsinigssa-
mit.
iluamik supivfeKångikåine ki-
ssarssutivdlunit angmartartuata
pissusigssamisut angmanigsså
puioråine kissarssut Kamigtora-
tarsinauvoK aumarssuitdlunit ki-
ssagterulorsinauvdlutik liggutdlu-
ligdlo.
ivsingigkat iluamik ikumatigiu-
magåine seKungnertaKångitsut
atortariaKarput, ivsingigåungitsu-
nigdle aumarssuaicardlune se-
Kungnerit ingassångikunik taima
akornulautigineK ajorput.
cindersit ikumatigssarKigka-
luardlutik kissarssutine nalingi-
naussune atorneKakulångitdlat
ikuatdlagtikuminaitsugamik iku-
inatikuminaitsuvdlutigdlo kissar-
ssutine pitsaussungitsune.
jtåsissat takutisimavåt aumar-
ssuit ivsingigåungitsut åssigissait-
dlunit gas-imik akugdlit, s. i. iv-
ssut, ivssut naiiitat, brikitit au-
marssuitdlo augpalugtut (brun-
kul), sule uvdlumiinut ardlalig-
pagssuarnit atorumaneKarneru-
ssut, pingårtumik nunåinarme
modern iuvatdlångitsunik kissar-
ssuteKarfiussume, ivsingigkanik
KissoKarnigssamut pivl’igssaKå-
ngivfiussume KissoKarumångiv-
fiussumilo, imalunit uvdlup
unuavdlo ingerdlaneråne nalunae-
Kutap akunere ardlaKångilsunguit
kisisa iluamik kissagsarumavfiu-
ssartume Kissugissat iluamik ator-
dlugit.
ivsingigkanik Kissiussat Kamig-
pata kissarssut aumaiarKigsårne-
ttåsaoK, kingumutdlo auldlarKau-
tånit kukutserKigdlune. ivsingi-
gåungitsunik aumarssualik taima
KamigtujårtigineK ajorpoK, Ka-
migtoraluarpatdlo ajornaKuteKå-