Atuagagdliutit - 11.03.1954, Blaðsíða 25

nr. 5
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
121
fortsat det følgende år, hvor biler-
ne ville være mindre optaget, medens
stenhentningen kunne foretages af
dem selv i vinter pr. slæde.
Når tørvemurshuse heller ikke blev
opført ved K’eKcrtat og Kanger-
dhiarssuk, skyldes det derimod, at in-
gen af stederne havde egnede flade
sten og brugelig græstøvsforekomst
i rimelig nærhed, her må en anden
konstruktionsmåde anvendes, der
ikke kræver flade sten og behøver
en mindre svær tørvemur. En sådan
konstruktion lader sig også finde.
Grønlænderne er her selv noget inde
på det rigtige, selvom de endnu ikke
har fundet frem til en helt fuldkom-
men måde at gøre det på.
Skulle del nu, efterhånden som
Grønlands tørre klima indvirker på
træklædning og isolationsplader og
utæthed opstår, — lige som i alle an-
dre bygninger i Grønland, hvor om-
hyggeligt de end er udført — ad åre
vise sig, at befolkningen ikke økono-
misk evner at holde husene tilstræk-
keligt opvarmede, opstår spørgsmål
om hvorvidt tørvemur senere kan op-
sættes.
For K’anaits lillehus og de middel-
store huse, vil dette — om end med
noget besvær — kunne lade sig gøre,
da vinduer og døre ikke findes på
de 3 sider, hvor muren skal være,
idet man da f. eks. efter princippet
i Trelleborghuset opfører en „ko-
lonade" og bygger muren herind un-
der (denne „kolonade" opfyldte nem-
lig et tilsvarende formål: at holde
fugtighed borte fra husets planke-
klædning og var særligt tilbygget
med dette formål for øje).
For alle øvrige huses vedkom-
mende lader det sig næppe uden
meget besvær gøre, da de har dør
og adskillige også vindue, hvor
tørvemuren skulle være. Særlig vil
vinduesnicher i tørvemuren berede
vanskelighed, da sne og slagregn vil
samle sig i dem og føre til rådden-
skab i klædningen.
Disse arbejder lader sig derfor
næppe udføre rigtigt uden danske
håndværkeres hjælp.
Hjemrejsen.
Denne foregik med Julius Thomsen
og tog 11 dage. Efter 3 dages ophold
på hasen fløj vi så sammen med de
af håndværkerne, der ikke var taget
til fortsat arbejde andre steder i
Grønland til Danmark den 26. sep-
tember.
De 11 dages sejlads sydover til B.
W. 1 faldt lang, særlig aftenerne,
hvorfor jeg efter anmodning viste
lysbilleder om fangerliv af Jakob
Danielsen, og fra den nyeste udvik-
ling i Grønland. En tredie aften hold-
tes spørgetime om alt, hvad Folkene
havde gået og tænkt over, og gerne
ville have at vide om Grønland.
Det nye Tindes
A dm in istrationsby
Som fortalt står nu alt klart til at
modtage del mandskab, der skal op-
føre de kommende mange offentlige
bygninger. Tømmer dertil ligger klar
på pladsen, og brædder, biler, trak-
torer m. m. er opmagasineret i ga-
ragen og vaskeribygningen, kul og
proviant findes også, således at en
styrke på 60 mand kan flyves til
Thule i begyndelsen af maj i år,
og derfra befordres videre, medens
slædeføret endnu er det bedste. De
vil således kunne få en arbejds-
sæson på over 4 måneder — og ikke,
som den var, på kun 6 uger.
Hvad der skal bygges, og hvad der
kan nås i den kommende sommer, er
vel næppe helt afgjort endnu; men af
den foreløbige „byplan" ses, at del-
er tænkt på en vej vinkelret på stran-
den op ad den skrånende slette. Ved
vejens sider tænkes opført pakhus,
elværk, værksteder, butik, kontor,
kirke, præstebolig, kostskole, lærebo-
lig, sygehus, lægebolig, elværksbe-
styrerbolig, elværksassistentbolig,-
handelassistenlbolig, skindpakhus,
kulhus, forsamlingshus, nogle med-
hjælperboliger, magnetisk observato-
rium og øverst for enden af vejen
boligen for inspektøren for Nord-
grønland.
Men da må man også sige, at en
folkeflytning på værdig måde er
bragt til ende, og et nyt Thule gen-
optået i et ligeså godt fangstområde,
som det befolkningen forlod, og
med grønlænderhuse, der er 70%
større end dem, de for havde.
Pli. Rosendahl.
ICåndK, 12. september 1953.
De færdige fangerhuse ses
langs det sneklædte elv-
lejes kyst.
K’dndK, sivtimparip 12-une
1953. .
piniartut igdlugssait ine-
rigkat kdnarfiup apisuna-
ssup erndne sigssap tunane
takugssåiiput.