Atuagagdliutit - 10.02.1955, Qupperneq 9

oKauserissat agdlauserissatdio
= Sagt og skrevet =====
kalålcK ajoKe Hans Chr. Petersen
nationalforeningip Juelsmindeme
nåparsimaviutåne atuartitsissussoK
»Vejle Amts Folkeblad“imit aperssor-
neKarsimavoK. ilåtigut ima oKause-
KarpoK:
— måne ingerdlaniapilugtorssuvu-
se, nukingerniartorssuvdluse ami-
lårnåinarmigdlo ulapitdluse. påsiv-
dluinarsimavara danskiussup pingår.
titatuå tåssaussoK KagfasingnigssaK.
aningaussat inungnut nålagåunguat-
siarput. Kagfagsarnigssaii tamanit
sagdliutitauvoK. tamåna inugtut pi-
ssuserissanut navianauteitångmer-
dlune? uvavnut narrujuminarnerpau-
ssut ilagait danskit oKaluserissarta-
Sait. isumakulungnerinangajangnik
oKauseicarput. sume tamarme, ici-
jnugtuitsune, biline inutnait pine
jlaussartautinilo avdlat oitaluseringi-
kjit akilerårussuatik, sut tamarmik
akisunerssuat sianiutilungnerdlo. ta-
ma n au vok atugartussutsip nagsataisa
llat. Kalåtdlit-nunåne OKaloKatiging-
nernik taima itunik sujumuingisåi-
narsimavunga, fimame mana ukiut
Pjngasut itångiukamik Kimangnera-
;nt-agdlagarsiarissartagkåkale nåper-
fordlugit kalåtdlit kåpiasungniarta-
tersimåput. tamåna nuånersutut mi-
S’gtngiiara.
Hen grønlandske lærer, Hans
Christian Petersen, der underviser
Pa Nationalforeningens hospital ved
Juelsminde, er blevet interviewet af
Vejle Amts Folkeblad og siger bl. a.:
— Der er et frygteligt tempo her,
ct forfærdeligt jag og en grusom
travlhed. Det er mit absolutte ind-
tryk, at det eneste saliggørende for
°u dansker her er position. Penge
■synes at have magten over folk. Kar-
irren går frem for alt. Indebærer
aet ikke en fare for de menneskelige
egenskaber? — En af de ting, der
siar mig allermest, er danskernes
konversationsemner. Stort set ind-
skrænker de sig til bekymringer.
Overalt, i toge, personbiler og rute-
biler, tales der kun om de kolossale
skatter, de høje priser på alt, hvad
der købes, og om dårlige nerver.
Det er også et udslag af civilisatio-
nen. Jeg har aldrig overværet den
slags samtaler på Grønland, men nu
er det jo også tre år siden, jeg har
været hjemme. Efter hvad der skri-
v?s til mig, er befolkningen deroppe
sa småt begyndt at klage. Det finder
Jeg trist.
I inssamarluarneii. ajouuldinauvoii
” °T7 ilåtigut ima agdlagpoK
d'-a.iatdlit-nunåne kulturrådip
uise isumaliutigssissutimine sar-
liorner^a?1?rsune OKauserissai ma-
ss;,i} .ångme radio ajalussornig-
trnt?lnik ardlerinarsivigsirnavoK. ta-
n.Æma saniatigut 1 kilowattinarmik
iuocof,SUSeK?rP°K> åle-una nunaru-
avanrr Købenliavnimit Afrikap
jn.„„,aan.ut isorartussutsip naligisså
K nKS10rfigissuSssaugå. åjunalo
Kalundborgjp radioa Danmarkimut
wmr •,r0Klssumnt atortoic 150 kilo-
lå?m;t ".akussusilik. låssame, Ka-
i...,,1'U.unane mardlugsungnik så-
,lm,| ,s.a‘,vc’ aKa r alu ar p o k . kisiånc
tauko ila såkukeicaut. tåssa imåi-
s..;,VT 0IMUltslt ajungitsut, Kåumar-
su n Ku 1 uaKutaussugssaK alikuser-
fin» (11°. »Periugsoiv“ asimioKar-
n^la-nUt,, .augusinaunerat uular-
angajagdluinarpoic. oKauseic naler-
KutingxssuseK atusavdlugo nfimang-
dlune Kaumarsainiarnermut så-
ln.,8S.SaK taima ajungitdluinartigiga-
uartoK inungnut kalåtdlinut taima
ator arsimatlglssunut tamåkissumik
ueKarsinåungingmat?
J or cl,Jrt al tøve
— r0Jp\ken“ skriver blandt andet:
1 , thåb Radio er, siger Grøn-
lands kulturene Råd i åf nge ud-
givne betænkning, så brøstfældig, at
man hvert øjeblik frygter, den skal
Pryde sammen. Samtidig er statio-
nen kun af en styrke på een kilo-
watt, og den skal dække del meste
af et område, der har en udstræk-
ning som fra København til Nord-
afrika, medens Kalundborg Radio,
der fortrinsvis skal dække det me-
get mindre Danmark, har en styrke
på 150 kilowatt. Nok er der i Grøn-
land et par små relæstationer, men
de er også yderst svage. Chancerne
for, at de gode ord, den nyttige op-
lysning og den sunde underholdning
når ud på de små, ensomme bo-
pladser er altså ikke stor. Kan det
kaldes mindre end en urimelighed,
at et så vidunderligt oplysningsred-
skab ikke udnyttes fuldt ud over
for en så spredt befolkning som den
grønlandske?
Canadamut autdlartitaKagssamå-
lerneK pivdlugo „Kristeligt Dag-
blad" agdlagpoK:
— kalåtdlit ukiut nutåt pilernerå-
ne Kåumarsainerup avitutigssatut pi-
ssariaKåssusiånik påsingnigkiartor-
titdlutik funa tamatuma saniatigut
ardlaKarnerujartuinartut påsilersi-
mavåt ukiut nutåt Kåumarsaineruv-
dlo pilerugtorneråne avdlanigtaoiv
peKarmat nungutinavérsåriaKartunik
tamatumunga atåssumik taineKarsi-
nauvoK pilerssårut aussamut nåmag-
sineKåsånguatsiartoK: kalåtdlit iki-
ngutitut Canadap eskimuinut tikerår-
nigssåt. tamatumane sujunertarine-
Karpoic ingmine kulturerissap sor-
dlainut uterniarneK tamatumunåkut-
dlo ingmikut inuiagtut pigissanut
kulturerissamutdlo nakussagtinig-
ssaiv.. Davidsstræde avKUtigine-
KarsinauvoK, avicutdlo ama kalåtdli-
ne ilagingnut ukiune ima amerdlati-
gissune Kalåtdlit-nunåta tarnånik
sernigingnigtutut isimassunut inger-
dlasinåusaortaoK. KåumarsagaineK
pissariaitarpoK, kisiåne namagissag-
ssåungilaK. inunermik aulatitsisinau-
ssok, ugperneK, silamut inuiait tar-
ningata sorssutigineKarfianut måtu-
neicarsinåungilaK. taimåitumik ila-
git puiorneKartariaivångitdlat sut
kalåtdlit inuiait sujunigssånik aula-
jangissugssat sangmineivarfine, tå-
ssaugamik kalåtdlip ingminut uterfi-
giniardlune avKutåne unigfigssat
ilåt.
„Kristeligt Dagblad" skriver under
rubrikken „Dagens Ekko" om den
forestående ekspedition til Canada
bl. a.:
— Samtidig med, at grønlænderne
er indstillet på — og indstillet på
det i stigende tal — at oplysning er
vejen, ad hvilken landets nytid
kommer brusende, samtidig forstår
flere og flere, at der er ting, som
midt i nytiden, midt i oplysnings-
flommen, ikke må gå til grunde. Man
kunne i denne forbindelse nævne
det initiativ, som synes at skulle
tages til sommer: en good-will-rejse
fra grønlænderne til canadiske eski-
moer på den anden side af Davis-
strædet. Formålet med en sådan eks-
pedition er at søge tilbage til egne
kulturelle rødder og dermed be-
styrkelse i eget folkeligt og kulturelt
særpræg .... Vejen kan^ gå over
Davisstrædet, den vil også komme
til at gå til den grønlandske kirke,
der i så mange år har stået som en
skærmer af Grønlands sjæl. Oplys-
ning er nødvendig, men oplysning
er ikke alt. Det livsbevægende, troen,
kan ikke lukkes ude, hvor der kæm-
pes om et folks sjæl. Kirken skal
derfor ikke glemmes, hvor der tales
om faktorerne, der bestemmer det
grøndlandske folks fremtid. Den er
en af stationerne på grønlændernes
vej tilbage til sig selv.
*
åssiglngm ik akigssarsianalernig.
ssaK
landshøvdinge Danmarkiminermi-
ne avisinit åssiglngitsunit aperssor-
neicarpoiv. „Kristeligt Dagblad" ape-
rivoK:
— suliap atautsip åssjgingmik
akigssarsiaKautaunigsså kalåtdlit tu-
ngånit nåmagigtaitdliutaujuarpoK.
tamåna åricingniardlugo avKutigssau-
sinaussoicarpa?
— apericut pingåKaoK, landshøv-
dinge akivoK, namagsineKarnigssålo
pissariaKartuvoic. kisiåne tamatuma
tungåtigut tamane årivigssussilertor-
neiv anguneitarsinaugunångilaii ta-
matumaningmata akitigut inuniarni-
kutdlo pissutsil åssigingitdluinartut
mardluk. iluaKUsersutigssanigdlume
sanaortornerujugssuit atatitdlugit ag-
gersitdlugit sulissorissat akigssarsiar.
KortunerutingitsorneKarsinåungit-
dlat. sulissorissat pissariakartitat av-
dlat tungaisigut akigssarsiaicartitsi-
nerme aperKutauyortaoiv Danmarki-
ine akigssarsiaKartitsinikut pissuse-
rissait. amalo inuniarnerme pissutsit,
akitigut inuniarnikutdlo atugarissat,
man akut pissuserissamigtut åssi-
gingitsigititdlugit oKimaeKatigigsitsi-
neic ajornakususaoK. tamatuma år-
ltingneKarnigssåne uvdlut ingerdla-
nerat aulajangissussariaKarpoK.
„Information“ip landshøvdinge
aperå:
igdloKarfit pilerssårusiorfigi-
ssaunerat amigautigineiiångila?
Kalåtdlit-nunåne sujuneicarne-
russumik isumaginiarusutavut amer-
dlagaluaKaut. tamånale ajornarpoit
ilåtigut sulissugssaileicinerssuaK pl-
ssutigalugo. igdloKarfit pilerssåru-
siorfigissaunerat erKarsautigiguvko
oitarumavunga ukiorpagssuarne ajo-
Kutaussugssanik kukussumik sanaor-
torneK ptngitsortikumagaluaKigavti-
go. Kalåtdlit-nunåne piorsaineic isu-
maliutigineKarsinaunerminit atautsi-
mut issigalugo angnertunerujugssu-
vok. pissortaxearfik ajortutauvoK,
ajortutauvdlunile pissarialik. pissor-
taKarfiup (administration) tamanik
Kulangileralugtuinartutut oKautigine-
Kartarnera ericungilaK. kisitsislme
periiigsårtumik misigssoråine erni-
naK takuneic ajornångilaK suliagssat
isumangnaitsumik ingerdlånigssånut
sulissugssakipatdlårtoif, pingårtumik
isumaga maligdlugo statsministeriep
sulissutigissaisa tungaisigut.
Lige løn — et tidsspørgsmål
Landshøvdingen blev under sit
ophold i Danmark interview’et af
forskellige blade. „Kristeligt Dag-
blad" spurgte:
— Spørgsmålet om lige løn for
samme arbejde er til stadighed en
kilde til utilfredshed fra grønlæn-
dernes side. Er der en udvej for at
udjævne dette misforhold?
— Spørgsmålet er meget vigtigt,
og en løsning er nødvendig. Men
en umiddelbar ordning kan næppe
opnås på alle områder, fordi der er
tale om to vidt forskellige pris- og
levestandardniveauer, så længe de
store anlægsarbejder står på, kan
man i hvert fald ikke undgå en høj-
ere betaling til de midlertidigt ud-
sendte personer. Hvad angår det øv-
rige nødvendige personale, vil også
lønnen til dette være afhængig af,
konkurrence, lønnen i Danmark. Og
så længe livsvilkårene, pris- og le-
vestandardniveauerne, som tilfældet
er nu, er så forskellige, vil det være
vanskeligt at bringe balance i tin-
gene. Her må løsningen i hvert fald
blive et tidsspørgsmål.
„Information" stillede landshøv-
dingen følgende spørgsmål:
Savner man ikke en byplan-
lægning?
Der er mange ting i Grønland
vi gerne vilde have behandlet mere
rationelt, men det lader sig ikke gø-
re, bl. a. på grund af personaleman-
gel. Jeg tænker på et område som
byplanlægningen. Vi ville gerne sik-
re, at der ikke bygges forkert til ska-
de mange år frem i tiden. — Arbej-
det med den grønlandske opbygning
er i det hele langt større, end man
kan forestille sig. Administrationen
er et onde, men et nødvendigt on-
de. Det er forkert at sige, at admi-
nistrationen i Grønland er ved at
tage overhånd. Går man tallene ef-
ter i sømmene, vil man snart opda-
ge, at der faktisk er for få til at tage
sig af opgaverne på forsvarlig måde.
Det gælder efter min mening væ-
sentlige områder som statsministe-
riet arbejder med.
Kåumåmut nalunaerutit
K’eKertarssuarmit Kåumåmut nalu-
naerutine OKautigineKarpoK puissit
ikigtuinait pissausimassut, inuitdlo
pisiniarfigtornerusimassut jutdlip
ukiortåvdlo akornåne. kommunep
ujaragtartitsinera decemberime aut-
dlarnersimavoK inuit infitigssarsior-
fitungneråne suliagssaKartiniardlu-
git.
Påmiune decembere mæslingip mi-
singnardluarfigå. igdlume nerissag-
ssåinarnik aulisartOKartardlunilo pi-
niartoKartarpoK.
ikingnerpåt tokumik ki-
ngornagut akigssarsiorput!
pigssarsiuissoK tokugpat nuliaK mér-
Katdlo Kanorme? utorKalivdlutit suli-
smaujungnaernigssangnut aningau-
ssanik sipågaKarpit? akigssarsiakardlu-
tit suliningnit utorKalinersiutckalcrnig-
ssangnut aningaussatigut sitdlimatigssa-
Karpit ? taimaisimangikuvit------
tauva sitdlimasissarfingmut »Danmark«
inunerit sitdlimaserriniaruk!!
K. Bååge, Nuk.
Kun de færreste tjener
penge efter døden!
HVAD med hustru og børn,
når forsørgeren falder bort?
HAR DE lagt penge til side til
alderdommen, når De ikke
længere kan arbejde?
HAR DE sikret Dem en økono-
misk hjælp i overgangstiden
fra lønnet arbejde til alders-
rentenyder?
HAR DE sikret Dem en kapi-
tal i overgangstiden fra be-
stillingsmand til pensioneret
bestillingsmand?
HVIS IKKE-----------
da tegn en livsforsikring i
forsikringsselskabet
DANMARK
v. K. Bååge — Godthåb
tusåmassaK
Uxham
råoliemotor
tunineiiarKiglalerpoK 12/14
hk-mit 400 hk-mut
atautsimik Kavsinig.
dlo cylindcrilik
TUXHAM a/s
Trekronergade 122 købijnhavn vai.by tlgh. tuxham TLF. c. ssig
9