Atuagagdliutit - 19.05.1955, Síða 1

nr. 10
!**« 95-iat
GRØNLANDSPOSTEN
måjip 19-at 1955
flnerminit toKnvoK
^nltsume ikuatdlangneK inuit
I)lngasut toriaitigåt. politit Kav-
erissartunik issornartorsiugag-
ssaKangitcllat.
Manitsume alianaKissumik ikuat-
(nan?neK mérånguit mardluk ikuat-
agussauvfiat sule avdlamit torKuti-
( ^eKarP°rta°K. igdlumik pigingnig-
n- Adam Kaspersen mérKat ånåu-
] ‘ardlugit igdlumut iserniarsimaga-
arP0K ikumaKingmatdle utertaria-
ardiune. utiterneKaKalune nåparsi-
avingmut unigtineKarpoK, igpagssi-
®aminardlo tutsiupoK toKusimassoK.
,‘aimailivdlune ikuatdlangneK inuit
lagasut inunerånik naleKarpoK.
Kaspersenip igdluata ikuatdlang-
eranut tungåssuteKartunik Sisimiu-
, e PolitiuneK inisigssuisimavoK, isu-
(ij^arnarpordlo ikitsit cigarettikor-
lunit pulartut ardlanit maungåinaK
»I, ,K —• igdlup inue anisimatitdlu-
inarérsimatitdlugitdlunit — pat-
^ausimassoK. inip isersimårtarfiup
.yangnaraut igåta kigdlingane ikuat-
lalerneK autdlartisimavoK, tåssanl-
. .fnåputdlo atissanut nivingåvit —
.yymgassue ingnerup ikuatdlalertor-
“simassai.
Kavterissartut Kavteriniarsimane-
pivdlugo politiuneK oKarpoK
r sPrnartugssarsivigisimanagit Kavte-
PterKat tigulertornarnerussut atorsi-
jj^gmatigik. KavterussuaK ikuat-
langnerme tamatumane kingusigsu-
gitsortugssaungilaK, amalume ikuat-
mangnerup nagsatå alianartoK avdlå-
JjSortisinaunaviarsimångila igdluv-
,|° ilåinålunit ånåuneK sapisagaluar-
a'ugo.
OdåK tOKUVOK
. ^daK thulemio tusåmassarssuaK
''isumik uinatilugsimavdlune toKu-
tai '• PearyP 1909-me NordpoliliaKa-
nit amiåkuleraluarpoK, Kernertor-
*? Henson ukiuinaK toKungmat.
/p°daK „angalatut peKatigigfiat“ne
^pventyrernes klub) ilaussortauvoic.
■ Ssaa kingugdleK peKatigit uvdlor-
•ornerånut Peter Freuclienimit Kaer-
“"CKBrpoK, KujåinartariaKardlunile
i o rsaP inertermane.
J5l-ime ukiakumit OdaK perKit-
.10rtungorpoK. Kanoi; utorKautiger-
ert-nyrs0K ilisimaneKångilaK, 80-itdle
s Kasiorpai. Odåp nulia kingugdleK
JornåginånguaK toKuvoK.
GRØNLANDSPOSTEN
avangn4nit kujatftnut
Fra Nord til Syd
Kdp. 2.
tusagkat nuanlngitsut
Kup. 3
a11 der oprettes gartnerier i Grønland?
Side 5
s6k inuit imertarpat?
Mip. G
Uddør Canadas eskimoer?
Side 7
ManitsoK 1950—1955
Kdp. 8
Sukkertoppen 1950—1955
Side 9
inatigssarsiutinut ti'ingnssut —
Erlivervsrubrlkken
Kup. 10
Canadap eskiinfle nungujarp,rI)at?
Kdp. 19
nigiut 5 mindte —
Husmoderens 5 minutter
nup. 21
'nfirarlavtinut, Rasmus Klump il. il.
“orneside, Rasmus Klump m. m.
Kup. 22-23
Atuagagdliutit naussunik ilagsingnigput
Kalåtdlit-nunånit silarfcsuarmut tamarmut naussunik nagsitsinen
ajornarungnaerpoK. — A/G kalåtdlinut Danmarkime pemigsar-
tunut tamanut naussunik inuvdluarKussuteKarpoK.
„Sig det med blomster" — naussul,
naussul, kinatoK-una —- (nugtivinago
isumarssutigalugo taigusiussaK) Ka-
låtdlit-nunånutaoK atulerpoK. Atua-
gagdliulitdlo peKataujumagamik i-
ngerdlåsscKatigigfik „Sig det med
blomster" Kalåtdlit-nunanit nunanut
avdlanut naussut atordlugit inuv-
dluarKussissarnigssamik isumertusi-
massoK avKutigalugo taimailiorérsi-
måput. Kalåtdlit-nunane niuvernerup
pissortaKarfia suleKatigalugo naussu-
nik inuvdluarKussissalernigssaK erKu-
neKarsimavoK, ernlnaK iluagterér-
dlugo.
kalatdlit Danmarkip sanatoriaine
perKigsartut tamaisa inuvdluariiussu-
mik nagslsimavavut, åssilissamilo ta-
kuvarse folketingiinut ilaussortaK
Augo Lynge rusanik Kilertanik
Præstop erKåne Faksingip sanatoriå-
ne nakorsaunermut Einar Espersen-
imut isåussissoK. ivdlit nangmineK
ilaKiitangnut ikingutingnutdlunit
Danmarkimitunut — imalunime nu-
narssuarmc sumikaluartunut — Ki-
lertanik nagsitsiumaguvit nunaKarti-
gissangne handelip agdlagfianukai-
narsinauvutit „floragram“erdlutitdlo
(flora = naussut). akilerérugkit pi-
ssarnertut taimågdlåt nalunaerasuau-
tigssaK nalunaerasuartaiserivingmut
tuniukiartorugko.
naussuine sut nagsiuneKarsinaug-
pat? „naussuinarnik inuvdluarKUSSu-
teKarsinauvutit, naussutdlo inuvdlu-
arKUSSUtigiumassatit ukiup KanoK ili-
nerata naussue Kilertat kussanavigsut
inugssånut tuniuncKåsåput. naussu-
nik aulajangersimassunik inuvdluar-
KussuteKarumaguvit nalunaerasuåu-
me agdlåsåput, taimåitordle ukiup
KanoK ilinerata naussue sianigissaria-
Karput. UPERNAKUT nagsiuneKarsi-
nåuput lulipanit, ncllikit, rusat, lilje-
konvallit, hyacinter, freesia, syrinat
upernåvdlo naussue avdlat akulcrig-
sitdlugit. AUSSÅKUT rusat, nellikit,
narssap naussue (markblomster),
levkøjer, gladiolus åma lathyrus.
UKIÅKUT chrysanthemum, georgi-
ner, rusat, nellikit, gladiolus ama be-
gonier. JOTDLIP NALÅNE alpevio-
ler, begonier, jutdlip rusai, jule-
stjerner, tulipanit, liljekonvallit ama
nellikit.
„Sig det med blomster" Kutsavigi-
neKardle Kalåtdlit-nunanit Danmar-
kimut naussunik nagsitsisinaulersing-
matigut — nunavtinile igdloKarfit
akornåne naussunik nagsitsissaleru-
mavugutaoK!
OdåK er død
Den vidt berømte OdaK fra Thule
er i lørdags afgået ved døden efter
længere tids hjertelidelse. OdaK var
den sidste overlevende fra Pearys
berømte nordpolsfærd i 1909, idet
negeren Henson døde for kort tid si-
den.
Han var medlem af „Eventyrernes
Klub" og blev sidste sommer invite-
ret til klubbens jubilæumsfest i New
York af Peter Freuchen. Imidlertid
måtte OdaK sige nej tak, efter at læ-
gen havde frarådet det. Siden foråret
1951 havde helbredet været dårligt.
Ingen ved nøjagtigt, hvor gammel
OdaK blev, men han skal have været
ca. 80 år. OdaKs sidste kone døde for
et par år siden.
Grønlandsposten sagde
det med blomster
Man kan nu sende blomster til hele
verden fra Grønland. A/G sendte
blomsterhilsen til alle grønlændere
på danske sanatorier.
Sprogblomsten „Sig det med blom-
ster" gælder for fremtiden også for
Grønland. „Grønlandsposten" ville
gerne være med til at sige det ined
blomster og gjorde det gennem orga-
nisationen „Sig det med blomster",
som har æren for den fortræffelige
ide med blomsterhilsener fra Grøn-
land til andre lande. Arrangementet
er kommet i stand i samarbejde med
Den kongelige grønlandske Handel,
og det er allerede fra starten blevet
sukces. Vi sendte en hilsen til alle
grønlændere på danske sanatorier,
og på ovenstående billede ser De
folketingsmand Augo Lynge over-
række en buket roser til overlæge
Einar Espersen, Faksinge Sanatorium
ved Præstø. Hvis De selv en dag vil
sende en buket til familie eller ven-
ner i Danmark — eller for den sags
skyld et hvilket som helst sted på
jordkloden — går De blot hen på
Handelens stedlige kontor og bestil-
ler Deres „floragram", som det hed-
der i blomstersproget. Når De har
betalt indleverer De på ganske nor-
mal måde telegrammet til telegraf-
stationen.
Og hvilke blomster kan man så
sende? Man kan nøjes med at for-
lange en „blomsterhilsen", og der
vil da blive afleveret en smukt arran-
geret buket af årstidens skønneste
blomster.
Har man særlige ønsker skal det
blot angives i telegrammet. Der må
dog selvsagt tages hensyn til de
skiftende årstiders flora. Om FOR
ÅRET kan man sende: Tulipaner,
nelliker, roser, liljekonvaller, forårs-
skåle, hyacinter, freesia og syrener.
Om SOMMEREN roser, nelliker,
markblomster, levkøjer, gladiolus og
lathyrus. Om EFTERÅRET Chry-
santhemum, georginer, roser, nelli-
ker, gladiolus og begonier. Og ved
JULETID alpevioler, begonier, jule-
roser, julestjerner, tulipaner, lilje-
konvaller og nelliker.
„Sig det med blomster" skal have
tak for dette arrangement med at
kunne sende blomster fra Grønland
til Danmark — nu vil vi bare også
have, at der kan udveksles blomster-
hilsener mellem de grønlandske
byer!
Overlevede ikke brandsårene
fra redningsforsøget
Branden i Sukkertoppen kostede tre menneskeliv. Politiet fast-
slår, at der ikke er grund til kritik af brandvæsenets indsats.
Den frygtelige brand i Sukkertop-
petit hvor to sma børn indebrændte,
har krævel endnu el menneskeliv. —
Husets ejer, Adam Aaspersen, forsøg-
te under branden at trænge ind i
stuen for at redde lo børn fra flam-
merne, Men l[cJfn havde for godt
fat, og lian matte vende om. Adam
Kaspersen havde pådraget sig me-
get alvorliøe brandsar og blev ind-
lagt på sygehuset, hvor man forle-
den meddelte, at lian var afgået ved
døden. Branden kostede således ialt
tre mennesker livet.
Overbetjenten fra Holsteinsborg
har undersøgt forholdene i forbin-
delse med branden i Kaspersens hus,
og det formodes at brandårsagen er
en uforsigtigt henkastet tændstik el-
ler cigaretstump af nogle besøgende,
medens beboerne selv enten har væ-
ret ude eller i seng. Ilden er opstået
ved opholdsstuens nordvæg; hvor
der fandtes en knagerække med tøj,
som uden fra antændelsesstedet kun-
ne løbe op i.
Om brandvæsenets indsats oplyser
overbetjenten, at der ikke skønnes
grund til kritik, idet man valgte at
anvende skumslukkere, som hurtigst
muligt kunne sættes ind. Påhængs-
sprøjten ville være for sen at anven-
de på det pågældende sted — og
den ville alligevel ikke have kunnet
ændre noget ved brandens tragiske
udfald eller reddet noget af huset.