Atuagagdliutit - 19.05.1955, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-rcdaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Wanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehib: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
uuaneliåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
“yggeleder Marcussen, pastor Erling Høcgh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
”*sen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
Jakob s halm: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
Qdsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
Pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Arsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kal&tdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naHitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
issertuartarnase
»Kristeligt Dagblad“ agdlauserissa-
rr>e Pingarnerssåne agdlagpos:
PeKatigit „Kalåtdlit“ atuagagssiåta
°rmuane kingugdlerme folketingi-
ilaussortaK Augo Lynge Frederik
yngep nangminerdlo folketingime
Winermingnik oKalugtuarpoK måna-
påsissatik tungavigalugit. dan-
kit kalåtdlinik nunåinigdlo ajornar-
^fsiutåinigdlo påsissaKarnerulersi-
iardlugit oKalugiaKåtåriartarnitik
KartorsimavåitaoK, erssenrigsarni-
atsimavålo tamatigut soKutigingning-
e_K ilalerinerdlo misigissarsimaga-
nikik Kujamasutigalugitdlo.
. 'lanskit ikingeiussut kalåtdlit uko
Pagersortut folketingimilo suliamik
PiPmassaKaKissup saniagut påsisitsi-
iarnigssamut pivfigssaKarniartarsi-
■aassut akivdlugit Kutsavigiumåsavåi-
taoK.
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik på-
j'agningnerulersitaunigssaK måne su-
,? atorfigssaKartineKartuarpoK ator-
agssaKartineKartuaratdlåsavdlunilo.
a8dlame ukiune Kaningnerne pissa-
riaKangårnerulerumårsimavoK måne
SlPårniarnerujugssuit Kalåtdlit-nunå-
ae aningaussanik pissariaKartitaKar-
?ruiugssuarnut aportuåsangmata. si-
Parniarnerup nalåne inuit tamåker-
atik påsineK sapisavåt Kalåtdlit-
nunåne aningaussat amerdlasut ator-
titagssaussariaKarmata, tamånarpiar-
dle pissutigalugo påsingnilersinia-
gauneK atorfigssaKartineKardluåsaoK
— påsisitsiniaineK ima oKartoK ani-
ngaussat ilumut pissariaKarmata, ag-
dlåme imaKa ardlaligtigut aningau-
ssat atortitat amerdlanerussariaKar-
mata måne nåmagsorineKartunit a-
merdlanerussariaKardlutik.
kalåtdlit folketingime ilaussortaisa
suliagssaisa ilagait isumat taimåitut
sarKumiutåsavdlugit, sujugdlerpåmik
folketingime, kisiånile nunap inuiså-
taoK akornåne. kalåtdlit Danmarki-
mitut Kavsinik taKlnartarput inuiait
tåukua mardluk akornåne aperKuti-
nik misigssarigsunik nipangiiissinar-
dlutik, ajungisagaluarpordlo kalåtdlit
folketingimut ilaussortait — kalåt-
dlitdlume avdlat Danmarkime dan-
skit kalåtdlitdlo pivdlugit apeneuti-
nik onalutigingnigtut — taKimajung-
naerdlutik ersserKigsumik oKalugta-
lerpata. aperKutime taima itut oKalu-
serineKarneråne kalåtdlit amerdla-
vatdlårtutigut tunuåinartarput imalu-
nit nipitumik oiialugkunik erKortu-
liorfigssaraluainingne Katimaluinar-
tardlutik.
ukiune tugdliutune Kalåtdlit-nunåt
aningaussatigut siparuneKartariångu-
ardle, kalåtdlitdle danskitdlo isuma-
mingnik sarKumiussueKatigingner-
mingne issertuåinarneK sipåriaKå-
ngilåt.
Ikke spare på åbenhjertigheden -
Kristeligt Dagblad skriver i en le-
e'* lde artikel følgende:
f 1 sidste nummer af grønlænder-
j°^eningen „Kalåtdlit“s blad fortæl-
j.1 den ene af de grønlandske folke-
gsmaend Augo Lynge om sin kolle-
„s °g sit eget arbejde i folketinget
® baggrund af de hidtil indhøstede
bringer. Augo Lynge nævner også
„ n [oredragsvirksomhed, som de to
°foandske folketingsmænd i vid
^ strækning har drevet i de sidste
llaUtl foa den betragtning, at de også
tuP iCn opSave i retning af at bidrage
g, l3efolkningens informering om
p0]!’landske problemer og vilkår.
Pian tinssmanden understreger, at
he ade. ve8ne har mødt problemer-
ha foed interesse og sympati, hvilket
fremkaldt taknemlighed.
lakkan8e ud over landet vil returnere
der °n de to energiske grønlæn-
rjue> der rigtigt har set en informe-
tp esforpligtelse og har taget sig tid
Ved31. honorere denne forpligtelse
ipe ^den af deres nye, uvante og
£ t krævende folketingsarbejde.
PianCl 01 08 der vil fortsat endnu i
tier Se år værc krug for en elemen-
^em°PlySnin8 om 8rønlandske pro-
kojv,^1- herhjemme. I de nærmest
Og forude år vil behovet måske end-
spa lge v°ldsomt, fordi hjemlige
tort bestræbelser vil kollidere med
at stort investeringsbehov på
Grønland. Ikke alle vil i en spare-
situation umiddelbart kunne forstå
fortsatte betydelige investeringer på
Grønland, men netop derfor vil en
information være på sin plads — en
information, der siger, at pengene er
nødvendige, ja at der måske på nogle
punkter er behov for væsentlig flere
penge, end man hernede aktuelt me-
ner at kunne bevilge.
De grønlandske folketingsmænd
har bl. a. til opgave at fremføre så-
danne synspunkter først og fremmest
i folketinget, men også ude i befolk-
ningen. Grønlændere i Danmark und-
ser sig ofte for at tale rent ud om
ømtålige spørgsmål de to folk imel-
lem. Det vil imidlertid være godt,
hvis de to grønlandske folketings-
mænd — og andre grønlændere, der
i Danmark taler om dansk-grønland-
ske spørgsmål — vil aflægge denne
undseelse og tale frit, åbent og ube-
smykket fra leveren. Alt for ofte har
grønlændere i diskussioner om så-
danne spørgsmål bakket ud eller
nøjedes med at mumle, hvor det hav-
de været rimeligt at tale højt.
Lad være, at der i de kommende
år desværre vil blive sparet på et og
andet punkt i de grønlandske bud-
getter, — åbenhjertigheden i ud-
vekslingen af synspunkter mellem
grønlændere og danske er der ingen
grund til at spare på.
kalåtdlit nangminerssordlutik sanassut
amigautåuput
Nungme kommunalbestyrelse Kini-
gauvfingmine naggatåmik atautsimi-
simavoic. sujuligtaisson Nikolaj Ro-
sing oKauseKarpoK ukiune sisamane
Kångiutune nunavtine angisunilc pi-
simassoKartarsimassoK. taiginaruma-
vå Kalåtdlit-nunåta danskit nålagauv-
fiåne naligititaulernera. ukiut nutåt
ajornartorsiutinik angnertunik nag-
sataKartarput, tamånalo Nungme
kommunalbestyrelseussup misigiv-
dluarsimavåtaoK. nfimagsiniagkavta
ilait ajornartorsiutinik angeKissunik
sujumuivfigissarsimavavut, ilaitdlo
nangminérdluta anigorneK sapertar-
simavavut, nåmagsinigssait avdlat ag-
ssåine ingmata. — tamatumunga ata-
ssumik sujuligtaissup sulissunik
nangminerssortunik amigauteKarneK
taivå, tåssame nauk TO ilånikut kom-
munep suliagssautainik sulissaraluar-
toK amerdlanerussut nåmagsineKarsi-
naunerigaluånut nangminerssortunik
amigauteKarneK aporfiussaKingmat.
sujuligtaissup ilaussortat ukiut Kå-
ngiutut pivdlugit Kutsavigai, taima-
tutdlo agdlagtorissartik kæmner Jør-
gensen. ingmikut Rasmus Bertliclsen
Kutsavigå nangmineK ukiune raar-
dlungne nåparsimanermme sujulig-
taissup suliagssainik tigumingnigsi-
mangmat.
Nungme inutigssarsiortut sånavig-
ssåt kinguarterKingnago aussamut su-
liarineKalersugssatut kommunalbe-
styrelsep aulajangiukumavå, nauk
avdlat tungånit landsrådimut -—
ukiumåna kingusinåsagunaKissumut
— utarKisineitarnigsså kigsautigine-
KaraluartoK. sånavigssaK sagfiorfi-
nguaKartugssatutaoK erKarsautigine-
KarpoK, K’aivortordlo taima itumik
peKarérsoK sågfigineKarsinaussutut
tikuarneKardlune sananerata titartar-
nera nautsorssusiorneralo åtartor-
niarneKarsinåusangmata taimalo ig-
dluliornerme pissortaKarfik tamalu-
munåkut utarKerKårtariaKåsanane,
inutigssarsiortunume kommunep pi-
årtumik naleraunerussumigdlo såna-
veKalernigsså åssigingitsutigut pingå-
rutcKaKingmat.
Valgkampen er nu i fuld gang også
i Holsteinsborg. Forleden afholdtes
det andet vælgermøde, hvor valg-
talerne blev optaget på stålbånd, som
senere vil blive udsendt på transpor-
table båndoptagere i udstederne. Del-
er tilmeldt fire kandidater til lands-
rådet, men også kommunevalget er
omgivet af stor spænding, idet ikke
mere end 15 kandidater er foreslået.
oKauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
„Politiken" agdlauserissame pi-
ngarnerssåtut Kalåtdlit-nunåne nu-
tarterineK sipårniartariaKarneK piv-
diugo finansininisterip migdlilerivfi-
gissariaKarsimassåtaoK sangmisima-
vå:
-—- aningaussat atugagssat folke-
tingime oKaluserineKarneråne kalå-
leic seminariame iliniartitsissoK Augo
Lynge tikuartuivoK igdloKarfingne
niuvertoruseKarfingnilo ardlaKaivi-
ssune atuarfeKarnerup ajussusianik.
OKalugtuarå Ilulissane klassene pi-
ngasune atuartut 190-iussut, tamatu-
malo kingunerissånik klasset mar-
dluk Kåumatine sisamane atuarsinau-
simångitsut. Manitsume atuartut 230-
uput inine sisamane angissutsimikut
nåmagtune kisalo sisamane ajortune
mardlugsungne avgorneKarsimassut.
K’asigiånguane atuartut 70-iuput
atuarfingme 20-narnut inigssiame
atuartartut. Upernavingme, Kangå-
miune, K’eKertarssuarme, K’aKortu-
me, Angmagssalingme Arsungmilo
taimatiitaoK atuarfilugtigaut.
Ilulissat sana9rtorfioKissut pisi-
niarfigeKissut j§fjorfigigsårtitaoKi-
ssutdlo lsumaliutigingitsorneK ajor-
narput. P1jsaur,licrusitnåsångikaluar-
ncrdlune atuarfik igfiorfingmit su-
jugdliukaine? kagime Kåumarsagau-
nertut pmgartigingxtdlat. åmåtaoK
ManitsoK cr^alsautiginarpoK. igdlo-
Karfik sulivdluarfiussoK aulisarfiuv-
dluarnermigut dollarinik isertitsi-
ssartoic nerpiliorfeKarame moderneu-
ssumik, KerititsiveKardlune aulisag-
kat-KajussaussiorfeKardlunilo unale
atuarfigssaralua nuanlssusia.
anguniagarårput kalåtdlit inuiait
aningaussarsiormkut (napatinikut)
nangminérsmaulerKuvdlugi^ tamatu-
male piumassara kalatdlit iliniar-
dluarsimassut atorfingnik måna ani-
ngaussarpagssuartutigalugit danski-
nit tigumineKai tunik tigusisinaussug-
ssat. aningaussarpagssuartutigineKar-
mata pissutauvoK najugkamingnit
ungaseKalutik sulingmata akigssar-
siarKortussanaKarmata. Kalåtdlit-nu-
nåne atuarut ukiut tamaisa tekniki-
kut ingerdlanermit tunugdliutitautit-
dlugit kalatdlit llmiarsiniassut su-
liagssanut nutarpagssuarnut amigau-
tigineKalisåpul, taimailumigdlo ani-
ngaussat uvdl urne siparneKartut ki-
ngorna akisunårujugssuarneivåinarsi-
nåuput.
Kalåtdlit-nunåne radiokut pissutsit
ajornerat Augo Lyngep tikuarpåtaoK,
tåssa apereut Politiktnip ardlaleriar-
dlune sarKumiularsimasså. radiofoni
iluamérsumik autdlartitsissauteKar-
pat inusugtut kalåtdlit sulilerérsut
pivdlugit Kåumarsainermut såkug-
ssaK sunisinauvdluartOK pigineKali-
sagaluarpoK. utarKisitaujuarpordle —
tamånåtaordlo akitsoriartuinåsaoK.
*
„Politiken" skriver i en ledende
artikel om det grønlandske reform-
program, der selvfølgelig også måtte
komme under finansministerens
sparekniv:
Ved finanslovsbehandlingen i Fol-
ketinget kunne grønlænderen, semi-
narielærer Augo Lynge pege på de
ganske uforsvarlige skoleforhold, der
findes i en række byer og udsteder.
Han kunne fortælle, at i Jakobs-
liavn var der 190 elever til tre klas-
ser, hvad der havde medført, at to
klasser ikke havde fået undervisning
i fire måneder. I Sukkertoppen var
der 230 elever til fire normale klasse-
værelser plus et par små og dårlige
rum. Christianshåb har 70 elever i
en skole beregnet til 20. Upernavik,
Kangåmiut, Godhavn, Julianeliåb,
Angmagssalik og Arsuk har lige så
slette eller endnu værre skoleforhold.
Man sender en tanke til Jakobs-
havn, hvor der er bygget så meget,
flot butik og fint bageri. Havde det
ikke været bedre at bygge skolen før
bageriet? Kager er næppe så vigtige
som oplysning. Og man tænker på
Sukkertoppen, denne driftige er-
hvervsby, hvor et stort fiskeri ind-
bringer dollars i kraft af moderne
filetteringsmaskiner, dyb frysnings-
anlæg og fiskemelsfabrik, og så en
trist skole, der hænger på en fjeld-
skråning.
Vort mål er, at det grønlandske
samfund igen kan komme til økono-
misk at hvile i sig selv, men det kræ-
ver veluddannede grønlændere, der
kan overtage de poster, som nu for
store penge må bestrides af danske-
re — store penge, fordi et arbejde
langt fra hjemmet kræver særlig høj
betaling. For hvert år skolen i Grøn-
land hinker bagefter den tekniske
udvikling, kommer man til at mangle
kvalificerede grønlændere til de
mange nye opgaver, og derfor kan
de skillinger, der i dag spares, blive
til solide dalere i efterbetaling.
Augo Lynge pegede også på de
elendige radioforhold j Grønland, et
spørgsmål Politiken flere gange har
taget op. Over for den allerede arbej-
dende grønlandske ungdom havde
man med ordentlige radiofonisendere
et virkningsfuldt instrument i op-
lysningens tjeneste. Men det lader
stadig vente på sig — også det bliver
dyrt i det lange løb.
11