Atuagagdliutit - 19.05.1955, Síða 12

1)
4)
Canadame aulisagkat
amernik merKulingnik nioricuteKarnerpåt Canada ilagåt. europamiut nu*'
sujugdlit merKulingnik umassorniarnigssaK pineruvdlugo nunasiartortarS^ I-
tivfarterujugssuartarsimavdlutigdlo ilatigut kiggiarniardlutik. angutit KaK ^jli^
kiutingi.katdlarmata Canada tamarme kiggiaKarpoK, piniagaunermitdle 1 r:i?
rujugssusimåput. 1935-mile niuverniaKatigit Hudson Bay kompagnip akul111 f‘
nunap ilånc angnertorujugssuarne kiggissat erKigsisimatitaulerput. 1940'
terauneråne amerdlingatsiarérsimaKaut, ukiumutdlo aulajangersimassut
nagit piniarKussaulerdlutik. ^
Canada åmitigut avdlatigut pisuvortaoK. sordlo sujorna nerssutinguh ^
amé 40,000 tunineKarput. puissit, toKutsissorKat persiånitdlo amé — Pi11,11
nertik nåpertordlugo — aningaussarsiutauvdluarputaoK. Jtt1 *
Canadame New Foundlandimilo aulisarneK ama pingårutikitsungiluK'
ssarsiutil taineKartut éssilissane måkunane påsitsiarsinauvavut.
1) Winnipegime amérniåsavdlutik pi-
kissut. teriangniat augpalugtufamé
nerrivingnut takisunut inigssitsi-
terneKarput Kutdlit Kaumassorssuit
atjine pisinianit misigssorneKarsi-
nangordlugit.
2) Winnipegime åmerivfik. muskos-
rottit amé merKuiarneKartut taima-
lo „Hudsonip puissia“nik taineKar-
dlutik avdlångortineKardlutik.
3) kiggissat amé plsiarincKartinatik
ugtorneKardlutigdlo misigssorKig-
sårneKartarput.
4) Canadame Nova Scotiap sineriåne
avaleraussartunik (makreller) auli-
sartaKaut. pissat amerdlanerssait
aaerdlorterivingnut tunineKartar-
put.
5) New Foundlandime igdloKarfingme
St. Jolinsime. inisarKarnat tikiune-
Kartut.
6) kilisaut autdlalersoK — taratsut si-
kutdlo usilersupait.
7) perKungniartaKåutaoK. uvdlåralå-
nguåkut autdlararaut perKungniuti-
tigdlo imap narKanut ningitdlugit,
kingorna amugagssat.
1) Et billede fra forberedelse Jj1,;
en skindauktion i WinniP^F
ræveskind anbringes på ‘a 1
de, så køberne kan unders .
under de kraftige lamper- „g,;.
2) Fra en virksomhed i WinI,1L1f
bejdere skærer dækhåren0
skusrotteskind hvorved de jjøfl-
nes til det, der hedder » ,
Sæl“. /
3) Bæverskimlene opmåles
søges nøje, før køb findel ^iy
4) Langs Nova Scotias kyst 1 rj, ,/
drives et stort makrelfisk \i&
meste af fisken afsættes **
tikfabrikkerne. s ly
5) Et billede fra St. Johns
F'oundland. En last kullcl ,
i land. stiW
0) En trawler gør klar til at J
søen -— salt og is bringeS glof
7) Også hummer-fiskeriet h1 4 5 6’1
tydning. Meget tidligt 0,1 «
nen går fiskerne ud, °° Jis',/
hummer-tejnerne ned P9
den, og senere bliver
bjerget.
Foto: The National Film Board
Fisk og skind i Canada
Canada er el af verdens førende lande inden for pelsvareområdet.
Mange af de forste europæere, som i sin Ud kom til Canada, blev ene
og alene tiltrukket af de rige muligheder for peisjagt og foretog ekspe-
ditioner langt ind i landet bl. a. efter bævere. Før den hvide mand kom
til Canada, fandtes bæveren overalt i landet, men på grund af for stor
fangst blev antallet efterhånden formindsket katastrofalt. I 1935 greb
Hudson Bay kompagniet imidlertid ind, og bæveren blev fredet på et
stort område. I midten af fyrrerne var bestanden vokset betydeligt, og
der blev givet tilladelse til fangst af et bestemt antal om året.
Canada er også rig på andre skindarter. Sidste år solgte man således
40.000 minkskind. Sæl, mår og persianerskind er — alt efter hvad mode-
kongerne foreskriver — også betydelige indtægtskilder.
Også et betydeligt fiskeri finder sted i Canada og New Foundland.
Billederne på disse sider giver et lille indtryk af de to erhvervsgrene.