Atuagagdliutit - 19.05.1955, Side 19

atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
ilivcKarfivut ldsame lakujuminarne-
rusinaulisanerput.
Atuagagdliutit normuisa kingugdlit
ilåt atuardlugo nuånårutigeKara ta-
kugavko inusugtut nungmiut ilive-
Karfit takujuminarnerulcrnigssåt su-
lissutiginiardlugo peKatigingorsima-
ssut. taimatutaoK atuarpara Uvdloriå-
ngup sujunersutå iliveKarfit ajungt-
ncrussumik isumagineKalernigssåt
sujunertaralugo palaseKarfit kommu-
netdlunit aulajangersimassunik suli-
ssoKalernigssåt. OKartariaKarpunga
agdlagkat tåukua Kangale erKarsauti-
gissartagara erKoråt. inusugtut ivko
iliveKarfivta isumaginerdlugaoidssut
takujuminarnerulernigssåt pivdlugo
sullssutigingningnialersimassut angi-
sumik KujåssutigssaKarfigilisavavut.
tåssame uvdlume sujumukaKissutut
oKautigineivartardlutalo nersualarne-
Kartaraluartitdluta åpartilsissujuar-
tut ilagisimavåt takussardlugit ilerfit
ilumut imaisipalåginardlugit puiug-
kat, toKorérsimassungoK mavkulung-
uck ajorput, tamåna ilerfit nunavti-
nitut ugpernarsisipåt. imåinginerpoK
uvdlume uvagut kalåtdlit angunia-
gagssat sule inornartut noKasuvfigi-
vatdlålersimagivut måna uvagut
nangmineK nalivtine pissariaKartita-
raluavut puiordlugit. Kavsitigut tamå-
na takusinausoråra, tåssame iliveKar-
fitaoK måna tikitdlugo isumaginer-
dlugaunerisa tamåna takusinautipåt,
nauk iliveKarfivut tåssaugaluartut
nunarKatigiussugut misigissutsit er-
dligissavta ardlaKartut atautsimut
eKiterfigissait.
alianåsaoK nunarKativta ilait måna
tikitdlugo inoKatigingnivtlnut pingå-
ruteKartunik isumagissagssaKaréra-
luardlutik „nalagkersuinermut“ av-
dlatutdlunit „sujumukarnigssamut
tungassunik isumagissagssarsiuku-
jungnermik ingmingnut suliagssariti-
taviussut tunugdliutitalersimåsagpa-
tigik, nauk suliagssavigtut ingming-
nut tuniuneKarsimassut inussuteKau-
tigigaluardlugit.
iliveKarfingnik isumagingningneK
suliat atarKineKalernermik kingune-
Kartartut ilagingilåt, taimåitordle
imåinguatsiaraluarpoK iliveKarfit isu-
magineKarnigssåt mana nunarKativta
„angussuit" — sordlo ajoKit kommu-
netdlo — måna tikitdlugo akissug-
ssåussuseKarfigisimagåt. tamåkule pi-
ngårnerungingmata pisimanerdlugo
avdlanik suliagssiniarneKardlutigdlo
Kujarussuiuarsinarput erKarsautigi-
nago pivfigssaKånginamik imalunit
ima piginåussuseKartiginatik isuma-
gissagssat tamåko tamaisa namagi-
nartumik nåmagsisinauvdlugit.
måna kisame iliveKarfingnik isu-
magingningniaKatigit sujugdlit aut-
dlarnerneKarsimåput. tamatumuna
måna tikitdlugo amigautaujuartut
Syet med
tre-nåls sømme.
Brystlomme med
plads til blyant og
tobak m. m.
Den anden bryst-
lomme med klap
og knap
pingasoKiussanik kilulerdlugit merssug-
kat.
kaussarfiata Kutdliup igdlua auerdlCissau-
sivigtalik tupagssivigtaligdlo il. il.
kaussarfiata Kutdliup åipå matClssalik
åtatiligdlo.
Rummelige side-
lommer med
dobbelt bund.
kaussarfé atdlit initftt mardloniussat.
Bæltekanaler.
uvngersalerfigdlit.
Alle lommer og
hjørner forstærket
med Slidmand-
trenser.
kaussarfé tcKerKuilo tamarmik mavtoKU-
sersugkat.
Skrålommer,
tommestoklomme
og baglommer.
Kardligtaisa kaussarfé kipungassut. usser-
sautausivik åma ernumikut kaussarfigdlit.
atissagssiaK pitsak
SLIDMAND
til hverdagens slid
Slidmandsmærket garanterer
den bedste kvalitet, pasform
og forarbejdning. Alt arbejds-
tøj af mærket Slidmand er
forsynet med udførlig kvali-
tetsdeklaration, der angiver
stoffets sammensætning, va-
skeægtbed og appretur.
Slidmand arbejdstøj er san-
forbehandlet og derfor krym-
pefrit.
Slidmand jakke, blånistret
29,10
Slidmand benkl., blånistret
29,10
SLIDMAND
tamalanik sulinermut
sutdlisit Slidmandimik nalunaeKu-
lagdlit pitsauvdluinartuput, iluse-
rigdlutik suliarinerigdlutigdlo. Slid-
mandip sutdlisautai pitsåussusertik
Pivdlugo angnertumik navsuiautita-
Karput, ånorågssap sananeKautai,
asingajuinera KeråtarneKarneralo
crKartorneKarsimavdlutik.
Slidmandip sutdlisautai eKiuitdli-
sagåuput.
Slidmandip jakiutå tungujortoK Ka-
Kortunik tortarnéralik. 29,10
Slidmandip Kardliutai tungujortut
KaKortunik tortarnéragdlit. 29,10
SLIDMAND
ilåt kisame KarssupinarneKarsinau-
jungnaerpoK. neriungniarta inusugttd
sule amerdlanerussut — niuvertoKar-
fingne avdlanisaoK — suliagssainut
tamatumunga kussanartumut peKa-
taunialerumårlut nunaKarfinguavtine
takuvsunautitut pinatik kussanauti-
tutdie issigineKarsinångortitdlugit.
Erik Lijbertlh
★
Kirkegårdsforening — endelig
Det var med glæde, jeg i Atuagag'
dliutit’s martsnummer læste en oi«'
tale af en ny kirkegårdsforening;
som af frivillige var blevet stiftet 1
Godthåb, ligesom jeg også læste en
anden artikel af UvdloriånguaK, sonj
fremsatte et forslag om ansættelse af
tilsynsmænd ved vore kirkegårde,
ansat enten af kommunen eller præ-
stegældet. Disse linier berørte et ein-
ne, som jeg i lang tid har funderet
over. Disse unge mennesker og deres
smukke initiativ for at gøre noget ved
vore altfor længe forsømte kirkegår'
de, vil vi komme til at skylde en
stor tak. Jeg er også sikker på>
at mange mennesker langs kysten vil
hilse den nye forening med glæde
og tilknytte sig dens smukke formål-
Det har jo været en slem misere i vor
ellers så lovpriste indstilling til alt,
hvad der har med forbedringer at
gøre, at se de elendige grave, sonj
nærmest hensynsløst var overladt til
sig selv. At døde mænd ikke sladrer,
giver vore kirkegårde altfor tydelig*
tegn på. Jeg er sommetider bange for
at vi altfor ivrigt stræber efter de
endnu i vor tid kun vage mål og ide-
aler og dermed glemmer de ting, soin
har betydning for vor egen tilværelse
og for vor egen tid. Herom fortælle^
blandt andet vore kirkegårde, t”
trods for, at det er netop de steder,
hvor vore menneskelige følelser til
dagligt er knyttet til.
Det vil blive sørgeligt, hvis visse
af vore landsmænd, som udfra ganile
opfattelser er ansvarlige for vort dag'
lige vel og velfærd, nu skulle begyn'
de at blive altfor optaget af „politi"
ske“ og andre „fremskridtsvenlige
bibeskæftigelser og dermed begynde
at tilsidesætte de virkelige ansvar,
som vort samfund har pålagt dem.
og som deres eksistens hviler på.
Tilsynet af kirkegårde hører til
den slags beskæftigelser, som nor'
malt ikke høster laurbær eller store
avisomtaler, men ikke desto mindre
er de nuværende „store mænd“, der
i virkeligheden har ansvaret for ved'
ligeholdelsen af vore kirkegårde,
netop disse mænd, som nu mener at
sidde inde med så megen kapacitet,
at de med begejstring påtager sig aH
slags ekstra arbejde, uden at tænke
på, at de hverken har tid eller evner
til at gøre en fyldestgørende indsats
på alle disse områder.
Nu er den første kirkegårdsfoe*
ening endelig blevet til og dermed
udfyldt et tomt rum i vor såkald'
te moderne tid. Lad os håbe, at end;
nu flere unge mennesker — også 1
andre kolonier — vil tage imod den'
ne smukke opgave og gøre vore kif'
kegårde til en pryd for vore byer.
Erik Lgberth-
JAPAN EJER VERDENS
STØRSTE FISKERFLÅDE
Verdens største fiskeflåde ejes a*
Japan, og den tæller 443,235 fartøjer,
der beskæftiger 2,3 millioner menne-
sker. Under krigen mistede japanC'
ne over en trediedel af deres fiske'
flåde, og først i foråret 1952 ophj®'
vedes de sidste af besættelsesmyndif.'
hedernes indskrænkninger for ha'*'
fiskeflådens bevægelsesfrihed. la*
producerede det japanske fiskcriC'
hverv fra indvands- og havfiskeriet
ne 4,6 mili. tons fisk og skaldyr -
1952 mod 3,6 miil. i 1951, men gik
1953 tilbage på 4,3 mili. tons. Farj
krigens gennemsnitsfangst er dervej.
blevet genindhentet. -— Eksporten vJ
i år indbringe cirka 100 mili. dollar5!
der repræsenterer kun 3 procent ®
landets samlede fangst. Den stærk
befolkningstilvækst tvinger japanc*'
ne til stadig at forøge fiskeproda*,
tionen, og af valutamæssige gru"'1
må fiske-eksporten ikke reducer65-
Japanerne er derfor nødt til cntc
at genvinde sine gamle fiskeplads®
eller at søge til helt nye fangststed®1'
20