Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 23

nagtoralåK
aulisartoK nuånareKissaminik
KingmeKalerujoK, nagtoralårKamik.
angisungoréKissoK palase iniardlune
tikiupoK. nagtoralautilik aterfiortune
kingugdliuniångilaK. palase inugsiar-
nisåKissoK ikipatdlariaramlko umiaK
inigsserérdlugo tupeK igdlutut nåpa-
gaorérpoK. taimailiorneråne palasip
nagtoralåK takorérsimavå, apei'Kutig-
dlivordlo kia piginera.
aulisartup talia pavfa: — uvanga,
uvanga...
palase: — piumaKara, plsavara,
Kainiaruk —!
aulisartoK: — ila uva’,...
palase: — plsavara, piumaKara,
Kåiniaruk!
palase uteritdligalugtuinalersoK au-
lisartup akuerssaginarpå: — ja, ja...
aulisartoK nålagiarérame nagtora-
lautine orneriardlugo: — umåk-å
uvavnikungnaerdlutit palaserssuar-
mit pigineKaleruvit nålagtiinguniar-
na ... atiminilo akuerssissututdlusoK
issérKane Kumut KaKuatdlagteriarma-
git pigingnigtugaluångulersoK ilungu-
miatdlariaraluardlune akigssarsiag-
ssarssuane erKaeriutai tigulertora-
suaramiuk taika palasimut.
iseriarpatdlårdlune nagkiutungu-
vok, nagtoralårssuaK ilungmut pala-
sip såralånguanut nalugtorssuvdlugo.
sulugssuane siåginardlugit uninar-
niariartoK kiluane suleKissoK-una,
sivfiarssuane påtalåjutigalugo pigsig-
tartorssuvdlune: — pérniaruk, piu-
mångilara, pisångilara, pérniaruk,
pérniaruk, pérniaruk!
isumavdluaKissup tigugamiuk ki-
gaitdlitdlardlunc taika angerdlamut..
palase KaningoraigkusungeKiga-
miuk anenusanane isumaliorugtuler-
dlune erKailerpå Kajånguane ulingne-
rup angussagssarigå. ungatåinarssua-
gut tasama. Kutdlarérdlugo angerdla-
likasigtoK palasip niarKe anitdlagte-
riutå: — ersinaKautit tåuna... avdla-
migdlo oKarane niarKilo pulaterKig-
dlugo.
På- og afklædte fugle —I
Det er en kendt sug, at visse varers ind-
førsel i Danmark fra Grønland er en van-
skelig sag — sommetider umulig. Sidste nyt
på dette område omhandler grønlandske
fugle. Det forlød, at fugle, der sendtes til
familie og venner i Danmark, skulle være
plukkede, og det fortaltes iøvrigt — vel at
mærke fra pålidelig kilde at tolderne på
Grønlands Handels plads i København sim-
pelthen har smidt uplukkede fugleforsen-
delser væk — eller har brændt fuglene.
En grønlænder i København, der som
alle andre landsmænd anser fuglekød for at
være en delikatesse, har fornylig modtaget
en sending alke, som dog var lige vcd at
havne i vasken i stedet for i gryden. Alke-
ne var nemlig ikke plukkede, og man næg-
tede af den grund at aflevere dem til den
arme modtager, der i hele den lange, stren-
ge, alkeløse danske vinter havde måttet nøj.
es med at drømme om helkogte, rigtigt tran-
nede alkekroppe. Men drømmen, der nu så
ud til at blive til virkelighed, ønskede man-
den forståeligt nok ikke spoleret for øjnene
af sig. Han satte himmel og jord i bevæ-
gelse, trampede afsted fra det ene sted til
det andet, og han glemte heller ikke at tage
de altid så stærke aviser til hjælp. Det lyk-
kedes virkelig for ham at få sine kære fugle.
For det viste sig nemlig, at sofugle kunne
sendes til Danmark, selv om de ikke var
plukkede — det var kun ryper, der skulle
være afklædte, når de sendtes hjem......
At spørgsmålet ikke havde været af ringe
betydning fremgik af, at grønlænderforenin-
gen længe havde arbejdet med sagen, dog
uden at opnå resultat, og at folketingets
grønlandsudvalg havde behandlet problemet
også uden at kunne løse det. — Men nu er
sagen forhåbentligt klarlagt for alle, takket
være manden, der ene mand har taget kam-
pen op — og sejreti 17. Kr.
Men alligevel: ?
Der er stadig folk i Grønland, som
kan tænke, og nogen kan endda
tænke på tværs af den almindelige
mening. Man kan måske gå endnu
videre og sige, at så mange har en
selvstændig opfattelse af de grøn-
landske problemers løsning, at man
slet ikke kan tale om noget alminde-
ligt synspunkt, idet enhver er sin
egen herre.
Vi lever som bekendt i fartens år-
hundrede, og det er vel kun natur-
ligt, at diskussionen væsentligst drej-
er sig om hastigheden af nyordnin-
gens gennemførelse. Der tales om,
at det går for hurtigt, og der tales
om, at det går for langsomt. I min na-
ivitet vil jeg dog gerne sætte på pa-
piret, at fart og fremskridt ikke nød-
vendigvis behøver at være synony-
mer, og det gælder både for dem,
der har travlt, og dem, der har god
tid. Derfor ville det være ganske for-
friskende, om diskussionen kunne
komme ind på noget mere væsentligt
end en hastighedsgrænse i den grøn-
landske dagligdag.
Men når vi nu står midt i en så-
dan fart-diskussion, kunne jeg tæn-
ke mig at få at vide, hvad der går
for hurtigt. I dette spørgsmål til dem
der hellere vil tage afsted end skyn-
de sig, ligger ikke andet gemt end et
ønske om oplysning. Endnu har in-
gen sagt, hvad der går for stærkt. —
Man hører manende ord om at ryk-
ke i håndbremsen — men lad os
først få kendsgerningerne frem. Den,
der kører med stude, kommer ikke
med. ning.
FJERNSYN I GRØNLAND?
Som vore radio-interesserede læ-
sere måske allerede har opdaget,
havde Grønlands radio i aftes en ud-
sendelse i anledning af 4. maj. Uge-
bladet „Kamikken" skrev om begi-
venheden, men en trykfejl fik der
til at stå: „Derefter vil der komme
en cirka 3 timers lang udsendelse
om besættelsesårene i oversigtsform
med indslag af politiske taler, lys-
billeder og lokale indslag..
Kalåtdlit-nunane
fjernsyneKarame?
radiokut nålaortartivta lusårérung-
narsivåt Kalåtdlit-nunåta radioa
unukut 4. maj pivdlugo aut-
dlakåtilsingmat. Nup sapåtip akuni-
kutårlumik avisiala autdlakålilsinig-
ssaK kalerriukamiuk naKinerdliuini-
kut imatut agdlagsimavå (tåssa Kav-
dlunåtåane): kingornatigut autdla-
kåtitsineK akimernik pingasunik si-
visussusilik, ukiut tigussausimavfit
erKartordlugil nålagkersuineK piv-
dlugo oKalungnertalik kisalo l y s -
billeder nalugundngilarse lysbil-
leder tåssaungmata dssilissat Kingor-
figititdlugit agdlisitdlugit issiging-
nårtitagkat —/
SANDE ORD
Næst efter at glæde sig over sit
eget arbejde er der som bekendt in-
tet så frydeligt som at forarges over,
al andre bestiller for lidt.
(Borge Oulze).
pigaluarujoK — pissuteKarsimå-
putdle imaKai..
Kalåldlit-nunånit Danmarkimut
nagsiiiniagkal kalåtdlit niorKuldiniit
tnngassut Kavsitigut ajornakusornar-
torsiornarlarput. ajornavigsinau-
ssardlutigdlunit. oKauligineKarsima-
gujoK tingmissat Danmarkime ilagi-
ssanul ikingulinutdlunit nagsiuriiag-
kat erisagdusassut, laimdingigpat
nagsincKartup ligusindusdngilai il. il.
oKalugtuarineKarujortaoK — latigi-
narlut tungånit — Købenbavnime
Kal.-nunåne niuvernerup umiarssua-
UveKarfiane ildngaiserissul tingmi-
ssat erisarneKaratik nagsiussat igila-
rait igineKdngikångamigdlo ikual-
dlangiieKarlardlutik.
kalåleK kalåleKatimisutdle avdla-
tut tamalul tingmissat neKdinik ma-
maringneKissoK Kanigtukut agpanik
Kalåtdlit-nunåntl nagsiiissarsivoK.
nagsiåssarsiagssdnguile igamut pina-
tik maiingdinangajavigput. agpat
nagsiiissarsiai erisagdungitdlat tai-
maingmatdlo apåvfigssåiuil tiiniuku-
maneKaratik, mdssale una angutiku-
lunguaK Danmarkip ukiordlugssuane
sivisoKissume avdlalut ajornartumik
singnagtuinartarioKarsimassoK agpa-
nik ilivitsulitdlugit utanik pualaner-
mit sérialårluinarnik — mfinalo
singnagtal piviussungutigssåt unga-
ralårssudngormat aserorniapilungne-
KalerpoK. kiale laimaerKungmago!
nagsiussarsissugssaK aulagsagpoK.
ornilagssat orneKutålerpai agdlåldlo
avisit nakiissoKissut puiorneKarnatik.
ilungersorncralo kinguneKangitsu-
ngilaK — agpagssane pivai.
sunauvfame-una tingmissat imar-
miut erisagdnngikaliiardlutig diunit
Danmarkimut nagsiuneK ajorndngil-
sut — aKigssingoic kisimik erisar-
Kårtinagit nagsiuterKuneKangitdlat...
aperKut pingdvigsulut issigineKar-
simassoK uvguna takuneK ajorndngi-
laK peKatigit kalåtdlit sulissutigisi-
mangmdssuk itigardlutigdle, inatsi-
ssartuldlo grønlandsudvalgiala sulia-
risiinangmagutaoK iluaglinagule. —
månale påsinguatsiarparput agpalo-
ruinatunguaK ilunger sorsimagaldlar-
iitdlugo — 1 U. Kr.
piumaguvit ugperisavat.
nangågaluanaluta tamatuminga oKalugt^'
niarpavtigit, ilumérnivtinik tatigingning*10'
rit tamatumftnåkut aserorsinaugavtigo. W
kukoK-una angutiviaK ivsaa Koldingip aV'
Kuserngisigut ingerdlaortoK. karrinik nerUv'
kautigssanigdlo niorKutcKarfik nagdlersitf1^'
vå Kångileraluardlugulo. tåssångåinardle k11'
kukCit tuitdlo nerissagssåinit niorKutit
dlagartåt tukunguatsiariardlugo uterfigå sl'
visfimigdlo nåkutdlugo, taimale nipauånglt'
sumik Kinuninc ilagsineKångingmat aliasUÉ?
dlune autdlarKigpoK. — koldingiiniut-dk0
umateuånginersut?
Tro det, eller ej.
Det er med stor betænkelighed, vi fortæl!0**
Dem dette, for det vil stille Deres tro P‘
vor sanddruhed på en hård prøve. En haIlC
vandrede forleden op gennem en af Koldih^
gader. Den var lige kommet forbi en forret'
ning med kom- og foderstoffer, men plud'
selig syntes den at få øje på skiltet
hønse- og duefoder. I hvert fald vendte dclJ
om og betragtede længe skiltet. Da d
dens tavse bøn ingen virkning havde,
drede den sørmodigt videre. Forstår
nu de mennesker i Kolding?
★
Brudene vil købes
Et forsøg fra britisk side på at f(l
afskaffet brudekøbene i Kamerak’
der står under britisk forvaliniklj’
er strandet på, at de indfødte sel\
ikke vil høre tale om at afskaffe de'1'
ne gamle skik.
Det er F. N.’s formynderskabsrå0
hvortil de administrerende lande r°'
gelmæssigt skal afgive rapport °ll,
udviklingen og forholdene blandt
indfødte, der har henstillet til y
britiske myndigheder at søge sijsief
mel med barnebrude og brudek0
afskaffet. Reaktionen i Kanter111
blev imidlertid negativ. Man ønske
ikke at afskaffe brudekøbene. De
betaling — svarende til 20—40 /kk
elske pund — som en brud bctinOe\
sig, giver hende følelsen af sit eOc,
værd, hævder de indfødte, sont
de° administrende myndigheder 1°
stå, at de burde lade deres refork
iver lage sigte på andre områder.
FERD’NAND
Patienten får
en håndsræk-
ning
9)
ndparsimassOK
ikiornenarpoK