Atuagagdliutit - 11.08.1955, Side 6

overgang gør sig gældende for
staten, også må ramme os herop-
pe. Der er uden tvivl mange, og-
så her i Grønland, der mener, at
det ikke vil være til nogen skade,
om udviklingen heroppe kunne
gå noget langsommere, end arbej-
det hidtil har været lagt op til.
Noget er der nok om det, omend
del sikkert ville være en lykke for
det grønlandske samfund, om de
store byggearbejder kunne blive
gennemført forholdsvis hurtigt,
fordi det vil være lettere og sun-
dere for befolkningen at bo og
udvikle sig i et land, der ikke li-
der af den mangel på balance og
ro, som sådant byggeri nu engang
forer med sig.
Når landsrådets medlemmer
samles her i dag, har alle med-
bragt ønsker og forslag ude fra
kredsene, altsammen ønsker om
ændringer eller forbedringer i ud-
viklingen og den bestående til-
stand. Trods den forståelse, der
findes i den grønlandske befolk-
ning, er der efter min mening in-
gen tvivl om, at store dele af be-
folkningen er grebet af en vis utål-
modighed efter fortsat og snarlig
indsats på de forskellige områder.
Dette var at vente. Det er menne-
skeligt og forståeligt. Hvis man
ønsker eller nødsages til at ned-
sætte tempoet i udviklingen, må
man være klar over denne trang
i befolkningen efter at komme vi-
dere.
Jeg tror, at vi i landsrådet må
gøre os selv og befolkningen klart
at ønskerne ikke alle kan blive op-
fyldt straks, at vi altså m& ruste
os selv mecl tålmodighed og prø-
ve at bibringe befolkningen den
sannne tålmodighed i forvisning
om, at det store værk — om end
senere, end mange har håbet —
nok skal lykkes.
Vi skal nu fortsætte, hvor det
gamle landsråd slap. Meninger
vil blive fremsat, og meninger vil
blive brudt, men vi tror på, at vi
Det er en stor glæde for mig at
få lejlighed til at overvære åbnin-
gen af dette landsrådsmøde og at
kunne bringe den danske rege-
rings hilsen til det nye landsråd.
Dette møde har jo en særlig be-
tydning, fordi det er det første ef-
ter de nye valg.
Allerede for adskillige måneder
siden aftalte jeg med afdøde
statsminister Hedtoft, at jeg skul-
le foretage en rejse til Grønland
for at sætte mig ind i det arbejde,
der foregår med opbygningen her
i landet. Planen fik fuld støtte
af den nye statsminister, og min
rejse må derfor ses som et udtryk
for den store interesse, den dan-
ske regering nærer for arbejdet
med at forbedre den grønlandske
befolknings vilkår.
Man må naturligvis ikke vente,
at jeg efter nogle få ugers ophold
i Grønland kan have fået et ind-
gående kendskab til de mange
spørgsmål, der melder sig herop-
pe — selv om jeg i departements-
chef Eske Brun har haft en over-
ordentlig kyndig og erfaren ledsa-
ger og vejleder under mit arbejde
med at sætte mig ind i forholde-
sammen vil kunne finde frem til
gode afgørelser og planer som led
i det store opbygningsarbejde i
Grønland.
Og så byder vi hinanden vel-
kommen til Grønlands landsråds
5. samling.
ne. Målet for min rejse har været
at blive klar over, hvilke proble-
mer der foreligger for den grøn-
landske befolkning, og at forstå
hele baggrunden for disse proble-
mer, som det er nødvendigt, hvis
man skulle løse dem effektivt.
For en ting er jeg blevet fuldt
klar over heroppe: Forholdene i
Grønland er i mange henseender
så forskellige fra det øvrige Dan-
mark, at man ikke uden videre
kan drage sammenligninger eller
altid anvende de samme metoder
til at løse vanskelighederne. Sel-
ve naturen og de livsvilkår, den
byder, herunder ikke mindst af-
standsforholdene, og befolknin-
gens levevaner og traditioner er
på mange måder helt afvigende
fra det, der er sædvanligt i det øv-
rige Danmark. Uden et alvorligt
forsøg på at trænge ind i disse
særlige forudsætninger og virke-
lig forstå dem, vil et arbejde for
den grønlandske befolkning let
blive velmenende, men overfladisk
teori uden fodfæste i virkelighe-
den.
Personlig betragter jeg det som
et hovedresultat af min rejse, at
En række områder, hvor fortsat indsats
er bydende nødvendig
Men i sidste instans bestemmes den grønlandske levestandard af grøn-
lændernes egen indsats i produktionen, siger minister Kjærbøl
Kamutiligssuit uko haubitzerinik pissagait USA-p Danmarkimut tunissutigai. påtiissusiat 203 mm-iuvoK oKimåissusiatdlo 12,8 ton-
siuvdlune (12,800 kg), taimailivdlutik danskit Kamutilisa angncrssarilersimavait. 17 km-inik autdlarnertussuseKarput minutimut-
dlo atausiardlutik igitardlutik. Århusime tiguneKarnermingne åssilineKarsimåput.
De fire store haubitzere, som USA liar skænket Danmark, er med deres kaliber af 203 mm og vægt på 12,8 tons vore største ka-
noner. Deres rækkevidde er 17 kilometer, og de skyder et skud i minuttet. Haubitzcrne er fotograferet ved overdragelsen i Århus.
jeg føler at være kommet langt
mere ind på livet af befolkningens
problemer; jeg har set grønlænde-
ren under hans arbejde og i hans
bolig, jeg har talt med en række
grønlændere, og jeg har herigen-
nem fået et grundlag til at forstå
de opgaver, der foreligger, sådan
som de tager sig ud set med grøn-
lændernes øjne. Og jeg kan roligt
sige, at mangt og meget stiller sig
helt anderledes for mig, end det
gjorde, før jeg tog herop.
Blandt de mange overvældende
indtryk, jeg har fået, må jeg ikke
mindst fremføre selve naturen-
Den har vist sig af en betagende
skønhed og storladenhed, som
overtraf mine forventninger; je§
må erkende, at jeg ikke har været
klar over, at der inden for rigets
grænser fandtes sådanne natur-
skønheder, som jeg har oplevet
her, og som vil medvirke til a*
gøre denne rejse så uforglemme-
lig. Men jeg forstår også, at denne
natur i sin barskhed og strenghed
bereder befolkningen hårde og ot-
te farlige levevilkår, og vi, som
kommer fra mildere egne, aftvim
ges den dybeste beundring for den
hårdnakkede energi, det mod og
den dygtighed, hvormed befolk'
ningen har forstået at fravriste
naturen de goder, der skaffer
grønlænderne deres udkomme.
Er naturen end barsk, er det
dog mit indtryk, at grønlænderne
har bevaret et venligt og hjælP'
somt sind. Jeg er meget taknem'
melig over den venlighed, åbenhed
og tillidsfuldhed, som jeg overalt
er blevet mødt med, og som i høj
grad har lettet det for mig at
komme i kontakt med befolknin-
gen.
Som jeg sagde før, kan jeg ih'
ke efter mit korte ophold fremsæt'
te konkrete forslag om foranstalt'
ninger, der bør træffes for at vi'
dereføre arbejdet for befolknim
gen. Men et vist billede har na'
turligvis tegnet sig for mig.
vil her gerne først fremhæve de
stærke indtryk, jeg har fået af de
arbejde, der i alle de senere år
blevet udført for Grønland og 1
Grønland.
Det er jo en uhyre opgave i 1°'
bet af nogle få år så at sige at o dj
danne et samfund, så det kan td'
passe sig de ændrede vilkår, som
følger dels af de forandrede
fangst- og fiskemuligheder,
dels af Grønlands indpasning i de
øvrige danske samfund. Når malj
ser, hvad der allerede er udrette
for erhvervslivet, for skolevæsø
net, sundhedsvæsenet og det ku
turelle liv, bliver man klar oveIj
at det faktisk er en hel revoluti01
der er ved at foregå heroppe
jeg føler den største respekt for ^
mange, både her i Grønland og
Danmark, som har viet der
kræfter for denne sag.
Men der er jo langt igen, in,[
vi kan fastslå, at målet er nae i
Selvom det har været opmuntr6
de at se den energi og vilje, “ ,
sættes ind, har det ikke
undgå at virke nedslående at tet
tage den megen sociale nød, ll} ,,
mindst i form af slette froh'P'f _
hold, som hersker mange s^e ør,
Jeg håber, grønlænderne f°T.S.l(je
at det ikke skyldes mand}6 jer
forståelse eller offervilje, når
6