Atuagagdliutit - 20.10.1955, Qupperneq 5

100 år i oplysningens tjeneste
Sydgrønlands Bogtrykkeri jubilerer
Den 21. oktober 1955 fejrer bog-
trykkeriet i Grønland 100 år. Set med
europæiske øjne er det ingen alder,
da Gutenbergs opfindelse blev gjort
i 1440, og således er 515 år gammel.
Men set ud fra Grønlands øvrige ud-
vikling er det prisværdigt i dag at
kunne fremvise et fuldt moderne bog-
trykkeri med 100 års traditioner og
historie.
Man har langt tilbage i tiden skå-
ret tekst og illustrationer ud i træ
og herfra trykt. At skære større
mængder af tekst ud i træ var et
meget besværligt og tidskrævende
arbejde, og man arbejdede på at fin-
de en bedre metode, men det var et
rent tilfælde, der bragte løsningen.
Da Gutenherg efter et natligt sold
kom hjem til sin kone, og fik en så-
dan træplade slået i hovedet, hvor-
ved den gik i stykker, fik han den
tanke, at man kunne skære de enkel-
te bogstaver ud hver for sig, og der-
efter sætte dem sammen til tekst.
Man kunne på den måde bruge de
samme typer til stadighed.
Hermed var vejen åbnet for en
storstilet udbredelse af bøger, hvor-
ved man kunne bringe lærdom og
underholdning ud til menneskehe-
den. Det er denne teknik, som i alt
væsentligt benyttes den dag i dag.
Den bog, hvormed bogtrykkerkun-
sten indførtes i Grønland, er trykt
i 1793 i Ny Herrnhut ved Godthåb.
Af denne bog ejer Det kongelige Bib-
liotek eet eksemplar, muligvis det
eneste eksisterende. Æren for denne
bogs fremkomst skyldes missionæren
Jesper Brodersen. Han medbragte til
Grønland et lille primitivt trykkeri,
og påbegyndte trykningen af en tysk
salmebog på grønlandsk, men arbej-
det blev aldrig fuldført.
Der skulle gå nogle og tres år, før
man igen fik den tanke at dyrke bog-
tryk i Grønland. Denne gang var det
nogle elever på Godthåb seminarium,
der under ledelse af seminarielærer
Rasmus Berthelsen pustede støvet af
Jesper Brodersens efterladte mate-
riel. Desuden fremstillede de selv en
trykpresse af træ, og den 21. okt.
1855 påbegyndte man udgivelsen af
en grønlandsk avis, en løbeseddel
med kortfattet nyhedsstof. Da arbej-
det først var i gang, kom kravet hur-
tigt om at få et selvstændigt bogtryk-
keri, og da H. J. Rink i 1857 vendte
tilbage' til Godthåb, medbragte han
to håndpresser og en stentrykpresse
samt de nødvendigste materialer, og
man begyndte nu at trykke bøger.
Ret var dog Rink’s tanke, at man
først og fremmest skulle trykke et
tidsskrift, og i 1858 udsendtes et cir-
kulære om, at han påtænkte at starte
dette.
Cirkulæret lød således:
INDBYDELSE
Paa den kongelige Handels Bekost-
ning er der indrettet et lille Bogtryk-
keri, tilhorende Inspekteurboligen
ved Godthaab i Sydgronland, i hvil-
ket for Fremtiden Trykning af gron-
iandske Skrifter eller Meddelelser vil
blive udført af Seminariets Hjelpe-
laerer i Forening med een eller to
'fertil oplærte Indfodte, under In-
sPekteurens og Seminarieforstande-
r(-‘ns Tilsyn.
Hensigten dermed er, deels at tje-
ne til Meddelelser for Handelsbesty-
relsen og Missionen, deels at forskaf-
fe Grønlænderne noget til Under-
holdning eller belæring ialmindelig-
hed.
Derior anmodes Enhver, som maat-
te onske at bidrage noget hertil, om
at indsende, under Adressen: “til
Sydgronlands Inspektorat,“ saadanne
Meddelelser, som kunde anvendes i
det nævnte Øiemed, saasom især:
Grønlandske Sagn eller Digtninger,
som nu vedligeholdes blandt beboer-
ne af visse egne ved mundtlig For-
tælling eller Sagn.
Prædikener, holdle af Missionærer
ved særegne Lejligheder.
Prædikener eller Afhandlinger,
forfattede af indfødte Katecheler.
Desuden især alt hvad der kunde
tjene til Morskab eller Underhold-
ning for Grønlænderne.
Ogsaa onskes Kaart og Tegninger,
udforte af Indfødte, og tjenende til
Beskrivelse af Landet, fornemmelig
de mindre bekjendte Fjorde, samt af
deres Reiser, Rensjagt o: s: v:
De Indfødte, der levere et saadant
brugbart Bidrag til Trykning, ville
derfor erholde et Honorar, i Forhold
til Arbeidets Storrelse og Godhed.
D Hrr: Missionærer og Kolonibe-
styrere anmodes om, godhedsfuldt at
udbrede dette saavidt som muligt i
deres Missionariat eller Distrikt.
Manuskripterne bedes skrevne saa
tydeligt som muligt, paa Grund af
muligt Forskjelligheder i Skrivemaa-
den, hvilken man ønsker at bibehol-
de nøiagtig efter Originalerne, med
,mindre der skulde komme Bidrag fra
Indfødte, der vare mere end sædvan-
lig ukyndige i Orthographi.
Godthaab den 22de April 1858.
H. Rink.
Fra nytår 18G1 begyndte man så
at trykke „Atuagagdliutit". Men ud-
viklingen stillede hurtigt krav om
mere læsestof til befolkningen.
Trykkeriets kapacitet måtte udvi-
des og i 1896 flyttede man ind i en
ny bygning og fik nyere maskiner.
Årene gik, og udviklingen måtte sta-
dig følges op og materiellet udskiftes,
nyere og mere moderne maskiner
måtte anskaffes, så man kunne følge
med det stadig voksende krav om
udbredelse af oplysende litteratur.
Der er god grund til her at omtale
de mænd, der har haft indflydelse på
bogtrykkerivirksomheden i Grøn-
land. Som omtalt var H. J. Rink den
førende. Han indså den store betyd-
ning af, at grønlænderne havde de-
res eget trykkeri og arbejdede ihær-
digt gennem årene på at få virksom-
heden til at køre. Allerede ved star-
ten knyttede han den dengang 15-
årige Lars Møller til virksomheden.
Det har sikkert været svært for en
dreng dengang at skulle opholde sig
hele dagen i et trykkeri, medens
hans jævnaldrende kammerater kun-
ne gå på jagt, så Lars Møller må
have haft en ualmindelig stærk in-
teresse for faget. Senere blev han til-
lige redaktør af Atuagagdliutit, og
fortsatte med skiftende medarbejde-
re indtil 1922, hvor Kristoffer Lynge
blev leder af Sydgrønlands Bogtryk-
keri og redaktør af bladet. Samtidig
blev trykkeriets drift omordnet. Nu
påtog man sig trykningen af mange
flere grønlandske bøger, ligesom per-
sonalet blev betydelig udvidet. Men
allerede i 1950 måtte man atter mo-
dernisere trykkerivirksomheden.
Den sikkert velkendte trykkeribyg-
ning blev opført, nye hurtiggående
trykmaskiner blev anskaffet og en
sættemaskine blev installeret. Nu er
man for alvor fuldt på højde med
udviklingen indenfor faget, og kan
påtage sig opgaver som ethvert an-
det trykkeri i Danmark. I dag er der
ved trykkeriet ansat 15 medarbejdere
hvoraf en del er udlært som typogra-
fer og bogbindere. Samtidig er flere
i Danmark til oplæring, da det er af
stor betydning, at de mennesker, som
skal arbejde ved trykkeriet i Godt-
håb i årene fremover, får en så alsi-
dig og god uddannelse som muligt.
Det er ligeledes af stor betydning,
at de unge lærer at leve og arbejde
under de industrielle forhold, som
hersker i Danmark, således at de er
i stand til at arbejde med i de nye
tider, som indvarsles over Grønland
i disse år.
Trykkeriets væsentligste opgave er
stadig trykningen af Atuagagdliutit/
Grønlandsposten, særlig efter om-
lægningen og udvidelsen i maj 1954,
hvor det fra et tidsskrift blev en ny-
hedsbringer med mere aktuelt stof
samt en betydelig udvidelse af ar-
tikler og andet læsestof. Desuden
trykkes her lærebøger til skolevæse-
net samt romaner. Den administra-
tion, som et moderne samfund kræ-
ver, betyder også et stort forbrug af
tryksager.
Vi kan her på Sydgrønlands Bog-
trykkeri følge med i alle rørelser i
tiden. Vi ser daglig udviklingen og
moderniseringen i Grønland skride
frem. Enhver bevægelse markeres
ved ordrer på tryksager, hvori nye
love og bestemmelser indføres, samt
livad disse igen fører med sig af
blanketter og lignende.
Vi er blevet ordets tjenere, og sær-
ligt i disse brydningsår er det magt-
påliggende at bringe oplysning om
alt det nye ud til hver eneste boplads.
Der er meget, der skal fortælles, og
meget skal organiseres, hele befolk-
ningen skal være med og informeres.
Som vore forgængere gjorde det, be-
stræber også vi os på at medvirke til
dette. Maskinparken og personalet er
indstillet på dette, og vi vil søge sta-
dig at være på højde med udviklin-
gen, og også fremover virke til gavn
for den grønlandske befolkning.
Arne P. Hansen.
Sisimiune igdloitarfiup ilå KanganisaunerUssoK.
Et billede fra den gamle bydel i Holsteinsborg. Foto: Palle lirandt.