Atuagagdliutit - 20.10.1955, Page 12

Kanganitsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
September—oktober 1880
Mikael, tlkapak, piniartoic iluliarmio oKalugtuarpoK ilagissane ila-
galugit avalagsimavdlune Danmarke avKusårdlugo Tysklandimut
Frankrigirnutdlo kalåtdlit taimanikut inunerat il. il. takutitsissuti-
giartordlugo. agdlagå napertordlugo angalanigsså akilerneiiardlunilo
årKigssugausimavoK Johan Jakobsenimit. Danmarkimitsiåinardlutik
Tysklandiliarsimåput Hamburgimilo uningaorsimavdlutik tåssanilo
kalåtdlisut igdluliordlutik, umialiordlutik (umiordlutik) tupivdlutig-
dlo. alutoritisimaKaut. takussarpagssuatik sanårpagssuit tupingnar-
neraKai, tupingnarnerssausimavordle angåkuartartoK Parisime issi-
gingnagåt.
Mikael, tlkapak, en fanger fra Jakobshavn fortalte om, at han
sammen med sin familie var rejst til Tyskland og Frankrig via
Danmark for at vise hvordan grønlænderne levede dengang. Denne
rejse er efter indlægget arrangeret og finansieret af Johan Jakobsen.
•— Efter et kort ophold i Danmark tog de ned til Tyskland og sta-
tionerede en tid i Hamburg, hvor de byggede en hytte og en kone-
båd og syede et telt af skind. Folk strømmede til for at se udstil-
lingen og grønlænderne. Fortælleren og hans familie var helt impo-
neret af alle de storslåede ting, som icavdlunåkerne havde lavet, men
det allermærkeligste var en tryllekunstner, som de så i Paris.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
September—oktober 1905
iluliarmio avdla'Th. Magnussen angalanilerssardlunilo ukiup Kå-
ngiutup pisimassuinik oKalugpalårpoK ilåtigutdlo erKartordlugo
1904-p upernalerneragut Avanerssuarmut ilisimassagssarsiortut når
lagåt, Mylius Erichsen, Ilulissanit Ausiangnut agdlagkanik ilisima-
ssagssarsiornerup iluagtitdluarneranik imalingnik angumerssiniu-
ssissoK. KimugseKatigisimavdlugo. Ausiangnut periarput paortut Ag-
lumut autdlarérsimassut. avdlatut ajornakingmat agdlagkat Sisi-
miunut autdlaruneivångineråne anguinerssiniarssuatålerput. K’ipi-
ngassumut Kangåtsaup kujatånitumut pivdlutik pileriarpåt agdlag-
kissautitik Ausiangnut Kimagsimavdlugit; Magnussenivdlo aissaria-
Karsimavai.
En anden jakobsliavner, Tli. Magnussen skrev om sine rejser og
tilstandene året før, hvor han bl. a. fortalte, at han foråret 1904
kørte sammen lederen af den såkaldte Litterære Grønlands-Ekspe-
dition, Mylius Erichsen, fra Jakobshavn ned til Egedesminde for at
aflevere forårspost til Danmark vedrørende ekspeditionens heldige
udfald. Da de kom til Egedesminde, erfarede de, at postslæderne
var taget af sted til Agto. Det var ikke andet at gøre end at prøve
at indhente dem, inden posten blev viderebefordret til Holsteins-
borg, hvortil forårskibet ventedes. Da de kom til bopladsen K’ipi-
ngassoK, der lå syd for Kangatsiaiv, opdagede de, at de havde glemt
den post, de kørte for, i E gedesminde; Magnussen måtte vende om
efter den.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
September—oktober 1930
Tunumc palasiusimassoK, Peter Rosing, tunumiut ukioK kaujat-
dlagdlugo inussausiat pivdlugo agdlagakarpoK ilåtigutdlo tunumiut
erKarsartautsimikut pissusiat taisimavdlugo: tunumiut ilisarnautaisa
ilagåt simerumårnertussuseK — kalåleitatimik avdlat periausé ilå-
savdlugit kissigåt s. i. nalunglkaluarpåt avangnåmiutut Kimugser-
tauseK nangmingneK Kimugsertautsimingnit atoruminarnerussoK,
nangmingnerdle periausertik atuinartardlugo. tamånarpiauvordlo
tåssa neriunanutaussoK étartugåinåungitsumik ilårsiberihåungitsu-
migdlo tungavekardlutigdle nangmingneK pigissamingnik sulinia-
lersinaussut — angmagssalingmiunut tamanut Kagfagsautaussumik.
Tidligere østgrønlandsk præst, Peter Rosing, skrev et indlæg om
østgrønlændernes levevis hele året rundt, hvor lian bl. a. nævnte
østgrønlændernes mentalitet: Noget af det typiske blandt østgrøn-
lænderne er deres umodtagelighed for påvirkninger udefra —
de tør ikke efterligne de andre grønlænderes fremgangsmåder f. eks.
har de ellers erfaret, at slædekørsel på nordgrønlandsk er bedre
end deres, men de vil helst beholde deres frem for den anden.
Dette er netop det lovende for deres fremtid, hvis de med alvor
og grundighed — uden at efterligne de andre — vil udvikle deres
særprægede og skabende evne til bedste for dem selv.
Danmarkime statsministeriussartunit sujugdlcrsauvdlune stats-
minister Th. Stauningip Kitåta niuvertoKarfé Upernavik tikivigdlugo
angalaorfigai. Upernavingme atarKiniardlugo inugsuliorsimåput pi-
gititamingnik. statsministere oKalugsimavon niuvertoKarfingne tiki-
tamine tamane ilagsineKardluartarnine Kujåssutigalugo tamatumu-
ngalo ilångutdlugo Danmarkip Kalåtdlit-nunånut nålagkersuinikut
ingerdlatitsinera erssei'Kigsarsimavdlugo.
N. R.
tingmissartornei^ En flyvetur
FOTO PA^T^NDT
Grønnedalime såkutflt imarsiortut tingmissartuisa catalinat ilånik —
— med eai af marinens Catalina-maskiner fra Grønnedal —
pavfinarssuaK sermit nuivdlugit, —
— over landet med udsigt over bræerne,
Tunugdliarfikut ilungmut —
ind gennem Brede Fjord og Skovfjorden
ilfe
wh1 jt**
Karssutdlugo nutånik igdlulik Eriuvdlo augpalårtup nalånit pissunik
over , igdlukulik —
at*dbrugslandet med nye gårde og gårdruiner fra Erik den Rødes tid —
;■

• -
• ’ - o
.
■■■■■■■■■■■i

amerikamiut tingmissartoKarfiånut Narssarssuarmut tingmissartut malerssMh
ratåiiiauvfiånut —
, rtki»rer
— til tlen amerikanske hase B. \V. 1 ved NarssarssuuK, hvor jetjagerne holder atar
«i- ™ .......................... ........
■’hunune såkuttiisa n&lagauuerssarisimass&ta inCivdluhnnissiartor-
r 4aVser dlune tikerflg&nut.
nUe Island Commnnder Greenland, admiral F. H. Kjolsen var pi
afskedsbesøg.
SOK
Blå Korsip kåtuvfianut sujulerssuissc
igdlume imiortarnerup inerterkuti-
ginigssa pissariakardlumalerpok
imingernavérsårtut mardluk Kalåtdlit-nunåne angalanerata kingunere:
igdlume imiortarneK tamarme inerterKutigincKdsaon
tuaviornerpåmik imerniartarfingnut akuerssissumik
inatsisinigdlo Kalåtdlit-nunåne peicalernigssatc
imigagssamik kigdlérutitsineK avKutigssatuauvoK
danskit viniata alda nagfangneiaisaoK.
12
Danmarkime Blå Korsimut sujulig-
taissoK palase Børge E. Andersen,
iliniartitsissordlo Verner Jensen’
danskit imingernavérsårtuinit penati-
gingnit autdlartilaussut, Kalåtdlit-
nunåne angalanermingne misigissa-
mingnik^ nalunaerutenarput. Kalåt-
dlit-nunåne imigagssap kimigtup atu-
gauneranik apernut pivdlugo imi-
ngernavérsårtut iåuko mardluk Ka-
noK iliornigssamut sujunersutigssa-
nik ajornartorsiutcKarsimångitdlat.
tamarmik erKarsautinik ajungitdluar-
tumk kuffertitik ulivkårdlugit Dan-
markimut uterput, Kularutigissaria-
Karunangilardlo sujunersutiginiagkat
lian piviussungortineKarumårtut.
palase iliniartitsissordlo tamarmik
Kitane igdlonarflt angnerit amerdla-
nerssait likisimavait, tikisamingnilo
tamane inuit oKaloKatigerKigsårtarsi-
mavait nalorninartorsiutitdlo oKalo-
Katiglssutigenugsårdlugit. tungavig-
ssaKardluarumavdlutik — agdlagtui-
simåput 1954-ime Kalåtdlit-nunå-
nut^ nagsiuneKarsimåput 1.749.805
imiårKat, 58.908 puiaussat imigagssat
kimigtut, 15 puiaussat vinsprit åmalo
lJo.ooo puiaussat vinit.
ilimagissavnit ajorneruvoK...
imingernavérsårtut tåuko mardluk
takussamingnik misigissait nuånersu-
n gi vigput. „Kristeligt Dagblad“ime
palase Børge E. Andersen ilåtigut
ima okauseicarpoK: — pissutsit ilima-
gissavnit ajorneruput, imerajungner-
dlo erKarsautivnit issertorneitarsi-
naun.gitsumik kåkaginalavigpoK. ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo tamarmik tai-
måiput. igdloKarfingne ardlalingne
vine akikitsoK — pingårtumik dan-
skit viniat —- ukioK måna januarime
imigagssat kigdiilcrsugaujungnaerne-
ratigut mardloriåumik agdlisimavoK,
pilersorneKarneruvdle kisime nuna-
Karfingne pissutsit åssiginginerat pi-
lerslsimavå. narrujumissutigeKåra
angutit plnarnatik, åfnale arnat, ila-
me mérKatdlunit aulakortarmata’
palase angalanermine mlnnnéri'i
■■af*« l«Ueut
— kigdhlersuinerup OKatdlisiaine-
Karnerane imigagssap inerterKutiai-
neKarmgssa kigdlérutitauniSan t
pivdlugo oKarumavunga kin'diSMaiUn-t
neK atortusimagaluaK ki’vfåun n'ErSU1'
Kårne,-mut inuitdlo isumåin PnT0'
Kutitingikiga. Kalåtdlit-nunåne imi'
gagssaK inerterKutigincKåsagaluarn*;
avdlane pissartut maligdlugit
sinik uniorKutitsissarnerit pilisånnt"
sineriagssuaK ima takitigingmat ak-or’
nuserniarnigsså ajornartumik. ’
gagssanuk kigdlérutitsineK avKntia"
ssatuauvon. anersårulugdlunga 0rir~
punga, ersissutigigavko, avdlat nutår"
pagssuit peicatigalugit Kalåtdlit-nunå-
nut ulorjanautileTujugssungmat.
pissariaKardluinarpoK imerniartar-
fingnut akuerssissumik inatsisinia,nn
erninardluinaK Kalåtdlit-nunåne
Kalernigssa. måssåkut pissutsit imap
ginaratdlartitdlugit kinalunit, inbtig-
ssarsiuteKarnigssåmut agdlagartainik
pigissalik, pissusigssat uniordluinar.
Kigsårdlugit imigagssanik nioi'Kn\e.
Kalersinaungmat. imigagssanik aiper-
dlavatdlånik pilersuineK kigdleKarne-
russariaKarpon inussutigssat iluaKu-
taussut nioi'Kutigssatdlo pissariaKar-
nerussut amerdlanerussut nagsiunC-
Kartarnigssåt ilungersutigineKarKuv-
dlugo. imigagssat tunissat ikingnerp.
lernigssånut pissutausinåunginerp0K
puiaussat angisuinait, KiterKutit kuar-
titdlo jiinagit niorKutigineKaraluaru-
nik? ama påsilerdlugo nuåningivig-
POK danskit viniliapalåvisa ajortut
akikitsutdlo tunissaunerat nunaKar-
lngne ardlalingne angnertungårtu-
n n,,Kagfagslraanerat' ~ igdlune
n«o n"fK P1 Vfllugo isumaKarpu-
naa inerterKutauvdluinarnigsså pi-
ssariaKavigsoK. paragraf 3 nalumie-
rutine lo. december 1954 ulorianar-
tup migdlisarnigssånut nåmångilaK
imiortarneK imåikatdlartitdlugo. ki-
siåne, taimåitumik inerterKusiorne-
Kångikatdlartitdlugo, inuit imiamik
pitsaussumik nerinermut atortugssa-
mik akikitsumik pissagssaKartisinau-
i/nrgS^! Vnaimåitunik Kalåtdlit-nu-
,f” - mardlugsungnik imiorfeKaler-
nigssa pissariaKarpoK. inuitdle ime-
rajungnem torKayigdlugo såssuniar-
titdlugo ama saniatigut sulissutigi-
savdlugo pissariaKarpoK inuit ani-
ngaussautimingnik avdlanut atueru-
sulernigssåt pilerinartungortiniåsav-
dlugo peKutinik nutånik pigissaKaru-
sulerneK eKérsartariaKarpoK, suliv-
fiu-p saniatigut iluaiiutaussunik sang-
nussaKarnck avdlanutdlo taimåitunut
a.ss.1®.1.ss®*nu^- atuarflt, ningiut peKa-
tigigfiat, tiincrssoKatigit spejderitdlo
avKutigalugit sulissutigissariaKarpoK,
atissanik nutånik, igdlunik nutånik
nuanarutinigdlo nutånik pilerigissa-
KalerneK pilerslniåsavdlugo.
imingernavérsårtut avisiat — imia-
mik pitsaussumik ajoKersussutitalik.
palase Børge E. Andersen iliniar-
titsissoK Verner Jensen penatigalugo
ai dlalingnik lluarsartussaKarsimavoK
sujunersuteKardlunilo. suju nersut i t
ilagåt Danmarkime Kalåtdlitdlo-nu-
nane titartagartalingmik agdlagarta-
liornermik unangmisitsincKåsassoK:
agdlagartaK atauseK ardlagdlitdlunit
suniuteKartumik takutitsisinaussut
imigagssamik atornerdluinerup ki-
ngunipilugissartagainik aulakortångi-
naSsatai„nik ajungitsunik.
kisalo ama atuagaraanik ardlaling-
”1LnaiK1*-enSltSlne?,åsaoK PefKingnig-
ssamut tungassumik, inuiaKatigissut-
simik inuvdio nangminen anfngau-
ssarsiaisa imigagssamik atornerdlui-
mkut ajortumerneKartarnerånik ta
kutitsissumik. palase Mads I idé
gaardip aluagåraliå „imigagssaK“ er-
ninardluinaK naKerKingneKarsinau-
ssariaKarpoK nagsiuneKardlunilo
skolelederinut atuagkanik atorniar-
tarfingnut, kulturrådimut peKatigit-
dlo sujuligtaissuinut, ajornångigpat
taperdlugo: lmiamut pitsaussumut
ajoKersussumik, iinaKalo åma Kalåt-
dlit-nunåne imingernavérsårtut su-
me k a v s i u s s u s i a t d 1 o ilångutdlugi’t.
aulakor tanginermut ajungitsumic
dlo pasingn gdluardlunilo suliag^sæ
mik Parssivdluarnermut nersornautl
siausinaussumik pilersitsissariaKar-
poK — Pmgartumik inusugtut ernar-
sautigalugit. ajornåsångigpat erninar-
dluinarKigsaoK — imaKa Danmarki-
me — perKigsarfingmut imerajugtu-
vingorsimassut ilait mardluk inigssi-
n'a^if;a,pu‘. ajoraluanissumik å-
nl,a Nv. '.,, tSSarnu Kauvoic. danskit vl-
msa akiat KagfangatsiartariaKarpoK...
arssui arlarfik kuids rådip ataulsimi-
tar/iane — i lågagssarKi g sok.
angnertunerussumik nåmagsissa-
iKarsinaulernigssamut ilimagissaKa-
(mlp. 20-me nangtsaoK).
13