Atuagagdliutit - 01.12.1955, Side 22

I anledning af en avisnotits
I sidste nummer af Grønlandspo-
sten læste jeg en lille meddelelse om,
at maleren og forfatteren Gilz-Johan-
seri aldrig mere vil til Grønland, for
lian finder, at udviklingen har taget
en „gal retning".
Det gjorde mig ondt at se, for jeg
holder meget af Gitz-Johansen, han
er en flink og hjælpsom rejsekamme-
rat, han er en dygtig kunstner, og
han ved meget om mennesker og na-
tur heroppe.
Men nu springer han altså fra og
vil hellere ofre sine evner på Chri-
stiansø, og det er der ikke noget at
sige til.
Jeg har iøvrigt hørt andre udtale,
sig om, at Grønland var ødelagt „nu“
var der ikke noget ved det mere
deroppe" og andre beviser for den
reaktionære indstilling, som alle da-
ge vil vise sig, hvor fremskridt brin-
ger visse mennesker ud af ligevægt
og tilvant magelighed.
Det er også sandt, at mange søger
tilbage til steder, hvor de har drømt
deres ungdoms drømme og så bliver
skuffede. Til dem er der ikke andet
at sige, end at de skal holde sig der-
fra.
Grønland kan dejlig undvære folk
af den kaliber, som levede sig ind i
forholdene, dengang da den indfødte
befolkning var nogle laverestående
individer, der bare havde at rette
sig efter, hvad de store danske men-
te og sagde så forresten kolde kæft.
Det skal ikke nægtes, at det var nem-
mere for folk uden hjerte, og den
tanke at føle sig selv som et højere
stående væsen tiltaler jo mange.
Jeg bor for tiden i Amerika og har
her haft lejlighed til at se en del af
den racekamp, der endnu ikke er
overstået, men som vil ende med en
ligestilling for alle uanset race og
religion.
Jeg har boet i Grønland i mange
år, og jeg har alle dage følt mig yd-
myget på mine landsmænds vegne
ved at se, at Grønlands egne beboere
ikke havde bedre vilkår, end tilfæl-
det var. Vi kender jo alle typen på
den danske mand, som kom op som
ung, levede sig ind i troen på sin
egen storhed og efter et passende
antal år rejste hjem for at nyde sin
pension i Danmark i bevidstheden
om, at han havde gjort et fortjenst-
fuldt stykke arbejde.
Jeg har aldrig rejst i et land, hvor
der fandtes så mange politikere som
i Grønland. Altså blandt de danske.
Den yngste af de unge har alle dage
vidst, hvordan det hele burde ord-
nes, og ingen var bange for at udtale
sine meninger. De blev jo altid inden
for kredsen af tilhørere, og meddele-
ren følte sig stedse som en stor
mand.
Nu kom reformernes tid. Og det
huede ikke alle, skønt det var jo ik-
ke helt pludseligt det skete. Først fik
man grønlandske præster, og så kom
grønlænderne ind i styrelsen og Han-
delen, og det mærkelige skete, at de
På ingen vis viste sig ringere end de
danske, som tidligere havde haft ene-
ret på de store stillinger.
Men hvor har jeg mange gange
følt harme ved at se en ganske grøn
dreng gå og kommandere med en
ældre veltjent kivfak, der vidste hun-
drede gange mere om tingene end
assistenten, der havde magten.
Nu skal alt det springes over, som
vi alle ved. Vi lever nu i et Danmark,
bvor Grønland er en provins, hvor
hver mand har samme ret som alle
andre danske, og hvor raceforskel
skal slides ned til intet. Nu vågner
folk i Grønland, for nu har de noget
atat vågne op til.
Og så springer Gitz-Johansen fra.
Godt, han kan undværes,! Dét nye
Grønland slår så kækt og værdigt, at
det kun er en fordel, at alle gamle
mumlere rystes af. Lad dem. , sidde
hjemme og fortælle hinanden, hvor
dejligt der var i ,;Vor tid" i Grøn-
land; det skader jo ingen.
Tilfældet har ført med sig, at jeg
har rejst en del i Alaska og Canada,
hvor eskimoer findes. Med dem har
vor tids grønlændere ikke andet til-
fælles end sproget. Jo, de lever na-
turligvis også under samme eller dog
nogenlunde samme naturvilkår. Det
holder interessen vedlige. Men hvis
man rigtigt kendte forskellen mellem
eskimoens liv i de engelsktalende
lande og så den frie grønlænders, så
vil man forstå, at det højtpriste „frie
liv" ikke er det samme som paradis.
Den mand findes ikke på jordkloden,
som ikke har brug for materialer
eller redskaber eller andet fra andre
lande end hans eget. Nutiden skaffer
dem frem, nutidens brug af moderne
teknik medfører ændring i livsfor-
mer og den, som ikke vil lære af
den mere erfarne, står stille og skub-
bes tilside.
Vort nye Grønland imponerer
overalt. De grønlandske folketings-
mænds taler citeres i andre lande.
Deres erfaringer læses med interesse
i Canad og Alaska. Grønland er i
mange henseender foregangsland, og
dette vil reaktionens mænd ikke væ-
re med til. Lad dem blive tilbage!
Det er dyrt for den danske stat,
siges der. Vel er det ikke en gammel
sandhel, at der ikke er noget, der er
så dyrt som ikke at vedligeholde?
Det erfarer man her, men det bør
dog ikke afskrække danske. Vi har
påtaget os en udvikling i Grønland,
og den, der springer fra, fordi der
ikke er „den hygge som i gamle da-
ge" bør holde sig borte. Det siger sig
selv. For hyggen var jo kun inden
for de danske stuer. Tiden kommer
jo snart, da flere og flere grønlæn-
dere rykker ind i de samme stuer,
og der skal nok blive hygge og livs-
glæde der. Men knap så megen ån-
delig søvn, som tidligere fandtes i
samme rum.
Jeg har set den gamle tid, jeg
sporer den nye. Jeg glæder mig med
det land og det folk, jeg holder af,
over hvert fremskridt, og jeg ler ad
de såkaldte advarende røster.
Nys læste jeg om drikkeriet i Grøn-
land. Ja, det er galt, men kan det
overraske? Har man i over 200 år
stået uden for vinduerne og set de
danske sidde inde og fryde sig Over
flasken, er det vel ikke underligt, at
der gøres for meget ud af den glæ-
de, en dram kan bringe. Man må vel
have tid til at lære? Jeg har lige læst,
at i Sverige tager drikkeriet voldsomt
til, nu da de er blevet af med „mot-
boken". Er det underligt? Grønlæn-
derne skal nok lære at holde måde.
Lad os få flere ind i afholdsforenin-
gerne. Lad os forresten få et tal på,
hvor mange danske (procentvis),
der er medlem af disse. Der er nok
at tage fat på i Grønland. Hver ar-
bejder med på sin måde, og hvert
skridt fremad i, hvad henseende det
er, er en støtte i fremtiden.
Meget er nyt, men meget af det
gamle vil kunne tages med i den nye
tid. Og forberedelsen til kommende
ændringer må siges at være langt
bedre, end det gælder for noget an-
det folk i verden, som på så kort
tid er dukket op som ligestillet med
øvrige civiliserede mennesker.
Tænk f. eks. på vort blad Grøn-
landsposten, tænk hvad det betyder,
at hvert eneste læsende medlem af
samfundet får dette blad i hænde og
læser det. Hvor tror man, at dette
finder sted andre steder i verden?
Gode skoler har man og sundheds-
tilstanden bedres år for år. Mulighe-
der for anskaffelse af tekniske mid-
ler og moderne huse findes overalt.
Og uden for ligger .-havet med fisk.
Hvor landet giver muligheder, ud-
nyttes de. også. Hvad vil man i grun-
den mene med at den gamle tid var
„bedre"?
Folk har skreget på reformer gen-
nem mange, mange år. Nu kom de,
så skriger man på tilbagevenden. —
Fremskridt kan ikke standses, og
bør ikke standses.
Men med sorg afskriver man gode
venner som Gitz-Johansen og andre.
De evnede ikke at være med i de
nye former for tilværelsen deroppe.
Uden bitterhed må man sige dem far-
vel. De har været til stor gavn og
glæde. På deres arbejde bygges der
videre; men tiden iler, og Grønland
har store forsømmelser at indhente.
Peter Freuchen.
FLYVENDE LÆGE I GRØN-
LAND?
Magister Chr. Vibe har i en artikel
i tidsskriftet „Grønland" foreslået,
at der oprettes en ordning med am-
bulanceflyvere med en eller to læ-
ger, som kan rejse langs kysten og
hurtigt tilkaldes gennem radio.
NÆSTE ÅRS BOLIGBYGGERI
Boligstøtteudvalget har nu tilende-
bragt fordelingen af de 6 mili. kro-
ner, som man regner med vil blive
stillet til rådighed i 1956 til bolig-
støttebyggeriet i Grønland; Til mini-
steriet er hjemsendt én. fortegnelse
oyer antallet .af .huse, der påregnes
opført i hver kommune, samt hvilke
typer, og de enkelte kommuner vil
i de kommende dage modtage tilsva-
rende meddelelse. Derefter håber
man, at materialer og arbejdskraft
tii næste års boligbyggeri kan være
tilstede overalt ved byggesæsonens
begyndelse. Da bevillingen endnu ik-
ke er givet, og da der kan ske æn-
dringer i fordelingen, vil de enkelte
lånsøgere endnu ikke få meddelelse
om, hvorvidt lånet er bevilget. Dette
vil blive meddelt gennem kæmner-
kontorerne, så snart fordelingen er
endelig.
agpa Kernertuinavik Kanigtukut
Arsungme pissarineKarsimassoK tusa-
gagssiortuvta OKalugtuara. sujornati-
gungoK taima itumik Arsungme suju-
muissoKarsimångilaK.
*
Kalåtdlit-nunånut ministerieKar-
fiup nalunaerutåtigut Kalåtdlit-nuna-
ne realeksamenimik soraerumérute-
KartarneK Danmarkime realeksamen-
imut naligitincKalerpoK.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutil igavfit
Nykøbing Mors. København.
Danmarkime
måkarma
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK . ..
ima ateKarpoK:
23