Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 01.12.1955, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 01.12.1955, Qupperneq 22
I anledning af en avisnotits I sidste nummer af Grønlandspo- sten læste jeg en lille meddelelse om, at maleren og forfatteren Gilz-Johan- seri aldrig mere vil til Grønland, for lian finder, at udviklingen har taget en „gal retning". Det gjorde mig ondt at se, for jeg holder meget af Gitz-Johansen, han er en flink og hjælpsom rejsekamme- rat, han er en dygtig kunstner, og han ved meget om mennesker og na- tur heroppe. Men nu springer han altså fra og vil hellere ofre sine evner på Chri- stiansø, og det er der ikke noget at sige til. Jeg har iøvrigt hørt andre udtale, sig om, at Grønland var ødelagt „nu“ var der ikke noget ved det mere deroppe" og andre beviser for den reaktionære indstilling, som alle da- ge vil vise sig, hvor fremskridt brin- ger visse mennesker ud af ligevægt og tilvant magelighed. Det er også sandt, at mange søger tilbage til steder, hvor de har drømt deres ungdoms drømme og så bliver skuffede. Til dem er der ikke andet at sige, end at de skal holde sig der- fra. Grønland kan dejlig undvære folk af den kaliber, som levede sig ind i forholdene, dengang da den indfødte befolkning var nogle laverestående individer, der bare havde at rette sig efter, hvad de store danske men- te og sagde så forresten kolde kæft. Det skal ikke nægtes, at det var nem- mere for folk uden hjerte, og den tanke at føle sig selv som et højere stående væsen tiltaler jo mange. Jeg bor for tiden i Amerika og har her haft lejlighed til at se en del af den racekamp, der endnu ikke er overstået, men som vil ende med en ligestilling for alle uanset race og religion. Jeg har boet i Grønland i mange år, og jeg har alle dage følt mig yd- myget på mine landsmænds vegne ved at se, at Grønlands egne beboere ikke havde bedre vilkår, end tilfæl- det var. Vi kender jo alle typen på den danske mand, som kom op som ung, levede sig ind i troen på sin egen storhed og efter et passende antal år rejste hjem for at nyde sin pension i Danmark i bevidstheden om, at han havde gjort et fortjenst- fuldt stykke arbejde. Jeg har aldrig rejst i et land, hvor der fandtes så mange politikere som i Grønland. Altså blandt de danske. Den yngste af de unge har alle dage vidst, hvordan det hele burde ord- nes, og ingen var bange for at udtale sine meninger. De blev jo altid inden for kredsen af tilhørere, og meddele- ren følte sig stedse som en stor mand. Nu kom reformernes tid. Og det huede ikke alle, skønt det var jo ik- ke helt pludseligt det skete. Først fik man grønlandske præster, og så kom grønlænderne ind i styrelsen og Han- delen, og det mærkelige skete, at de På ingen vis viste sig ringere end de danske, som tidligere havde haft ene- ret på de store stillinger. Men hvor har jeg mange gange følt harme ved at se en ganske grøn dreng gå og kommandere med en ældre veltjent kivfak, der vidste hun- drede gange mere om tingene end assistenten, der havde magten. Nu skal alt det springes over, som vi alle ved. Vi lever nu i et Danmark, bvor Grønland er en provins, hvor hver mand har samme ret som alle andre danske, og hvor raceforskel skal slides ned til intet. Nu vågner folk i Grønland, for nu har de noget atat vågne op til. Og så springer Gitz-Johansen fra. Godt, han kan undværes,! Dét nye Grønland slår så kækt og værdigt, at det kun er en fordel, at alle gamle mumlere rystes af. Lad dem. , sidde hjemme og fortælle hinanden, hvor dejligt der var i ,;Vor tid" i Grøn- land; det skader jo ingen. Tilfældet har ført med sig, at jeg har rejst en del i Alaska og Canada, hvor eskimoer findes. Med dem har vor tids grønlændere ikke andet til- fælles end sproget. Jo, de lever na- turligvis også under samme eller dog nogenlunde samme naturvilkår. Det holder interessen vedlige. Men hvis man rigtigt kendte forskellen mellem eskimoens liv i de engelsktalende lande og så den frie grønlænders, så vil man forstå, at det højtpriste „frie liv" ikke er det samme som paradis. Den mand findes ikke på jordkloden, som ikke har brug for materialer eller redskaber eller andet fra andre lande end hans eget. Nutiden skaffer dem frem, nutidens brug af moderne teknik medfører ændring i livsfor- mer og den, som ikke vil lære af den mere erfarne, står stille og skub- bes tilside. Vort nye Grønland imponerer overalt. De grønlandske folketings- mænds taler citeres i andre lande. Deres erfaringer læses med interesse i Canad og Alaska. Grønland er i mange henseender foregangsland, og dette vil reaktionens mænd ikke væ- re med til. Lad dem blive tilbage! Det er dyrt for den danske stat, siges der. Vel er det ikke en gammel sandhel, at der ikke er noget, der er så dyrt som ikke at vedligeholde? Det erfarer man her, men det bør dog ikke afskrække danske. Vi har påtaget os en udvikling i Grønland, og den, der springer fra, fordi der ikke er „den hygge som i gamle da- ge" bør holde sig borte. Det siger sig selv. For hyggen var jo kun inden for de danske stuer. Tiden kommer jo snart, da flere og flere grønlæn- dere rykker ind i de samme stuer, og der skal nok blive hygge og livs- glæde der. Men knap så megen ån- delig søvn, som tidligere fandtes i samme rum. Jeg har set den gamle tid, jeg sporer den nye. Jeg glæder mig med det land og det folk, jeg holder af, over hvert fremskridt, og jeg ler ad de såkaldte advarende røster. Nys læste jeg om drikkeriet i Grøn- land. Ja, det er galt, men kan det overraske? Har man i over 200 år stået uden for vinduerne og set de danske sidde inde og fryde sig Over flasken, er det vel ikke underligt, at der gøres for meget ud af den glæ- de, en dram kan bringe. Man må vel have tid til at lære? Jeg har lige læst, at i Sverige tager drikkeriet voldsomt til, nu da de er blevet af med „mot- boken". Er det underligt? Grønlæn- derne skal nok lære at holde måde. Lad os få flere ind i afholdsforenin- gerne. Lad os forresten få et tal på, hvor mange danske (procentvis), der er medlem af disse. Der er nok at tage fat på i Grønland. Hver ar- bejder med på sin måde, og hvert skridt fremad i, hvad henseende det er, er en støtte i fremtiden. Meget er nyt, men meget af det gamle vil kunne tages med i den nye tid. Og forberedelsen til kommende ændringer må siges at være langt bedre, end det gælder for noget an- det folk i verden, som på så kort tid er dukket op som ligestillet med øvrige civiliserede mennesker. Tænk f. eks. på vort blad Grøn- landsposten, tænk hvad det betyder, at hvert eneste læsende medlem af samfundet får dette blad i hænde og læser det. Hvor tror man, at dette finder sted andre steder i verden? Gode skoler har man og sundheds- tilstanden bedres år for år. Mulighe- der for anskaffelse af tekniske mid- ler og moderne huse findes overalt. Og uden for ligger .-havet med fisk. Hvor landet giver muligheder, ud- nyttes de. også. Hvad vil man i grun- den mene med at den gamle tid var „bedre"? Folk har skreget på reformer gen- nem mange, mange år. Nu kom de, så skriger man på tilbagevenden. — Fremskridt kan ikke standses, og bør ikke standses. Men med sorg afskriver man gode venner som Gitz-Johansen og andre. De evnede ikke at være med i de nye former for tilværelsen deroppe. Uden bitterhed må man sige dem far- vel. De har været til stor gavn og glæde. På deres arbejde bygges der videre; men tiden iler, og Grønland har store forsømmelser at indhente. Peter Freuchen. FLYVENDE LÆGE I GRØN- LAND? Magister Chr. Vibe har i en artikel i tidsskriftet „Grønland" foreslået, at der oprettes en ordning med am- bulanceflyvere med en eller to læ- ger, som kan rejse langs kysten og hurtigt tilkaldes gennem radio. NÆSTE ÅRS BOLIGBYGGERI Boligstøtteudvalget har nu tilende- bragt fordelingen af de 6 mili. kro- ner, som man regner med vil blive stillet til rådighed i 1956 til bolig- støttebyggeriet i Grønland; Til mini- steriet er hjemsendt én. fortegnelse oyer antallet .af .huse, der påregnes opført i hver kommune, samt hvilke typer, og de enkelte kommuner vil i de kommende dage modtage tilsva- rende meddelelse. Derefter håber man, at materialer og arbejdskraft tii næste års boligbyggeri kan være tilstede overalt ved byggesæsonens begyndelse. Da bevillingen endnu ik- ke er givet, og da der kan ske æn- dringer i fordelingen, vil de enkelte lånsøgere endnu ikke få meddelelse om, hvorvidt lånet er bevilget. Dette vil blive meddelt gennem kæmner- kontorerne, så snart fordelingen er endelig. agpa Kernertuinavik Kanigtukut Arsungme pissarineKarsimassoK tusa- gagssiortuvta OKalugtuara. sujornati- gungoK taima itumik Arsungme suju- muissoKarsimångilaK. * Kalåtdlit-nunånut ministerieKar- fiup nalunaerutåtigut Kalåtdlit-nuna- ne realeksamenimik soraerumérute- KartarneK Danmarkime realeksamen- imut naligitincKalerpoK. MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit kissarssutil igavfit Nykøbing Mors. København. Danmarkime måkarma niorKutigi- neKarnerpau- SSOK . .. ima ateKarpoK: 23

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.