Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 6

mærker for den genvundne frihed, så-
ledes kan vi heroppe rejse folkehøj-
skolen som tak og mindesmærke fol-
den nye tid, vi som folk er ved at op-
leve — hvor Grønland ikke længere
er en koloni, men en ligeberettiget del
af et frit rige — hvor vi med rette er
blevet et frit folk med folkestyre og
medlemmer i hele rigets råd, folke-
tinget. Et frit folk, der har vilje til at
overstå tiggerstadict og selv at virke
for vor egen fremgang åndeligt, mate-
rielt og økonomisk. Hvor vi også vil
vise, al vi skønt kun en del af et rige
er et selvstændigt folk med eget sprog,
egen historie og en ærværdig tusind-
årig kultur. Alt dette skal folkehøj-
skolen holde liv i og holde i hævd —
derfor skal den grønlandske folkehøj-
skole være en folkesag!
Erling Høegh.
kvalitet g]
Den nye MINERVA har
ægte FM, 5 bølgeområder, ml
10.000 gauss højttaler, 13 pj
rørfunktioner, indb. FM-
dipol, drejelige Ferrit-ret-
ningsantenner, tonevælger,
grammofon- og ekstrahøjt-
talertilslutning. Hør den
i dagi
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
Grønlands nye skov er blevet
En lille snak om de problemer, der optager forstvæsenets vi-
dcnskabsmænd i forbindelse med skoven i Grønland
Det vakte i sin lid berettiget opsigt, ikke mindst i Gronland naturligvis, al
man begyndte at plante skov i Sydgrønland. Man må imidlertid ikke tro, at
skovplantningerne i Grønland var noget, man pludselig gav sig til for at ud-
føre el eksperiment eller for blot at følge en ide — der var forud for skov-
plantningen blevet udført et meget stort forsøgsarbejde på Arboretet i Hors-
holm.
Arboretet er et videnskabeligt forsk-
ningsinstitut, hvor man beskæftiger
sig med træer fra alle egne af verden.
Det ligger smukt, lige syd for den
gamle Hørsholm by, og her træffer
vi en dag Arboretets forstander, dr.
Syrach Larsen, hvis navn kendes i
forstkredse over hele kloden. Trods
dette er han en beskeden og uhøjtide-
lig mand, som med lune og glæde for-
tæller om det, der beskæftiger ham
og hans stab i det daglige.
— Med hensyn til skoven i Grøn-
land, gik det hele sådan til, siger dr.
Syrach Larsen, at professor C. A. Jør-
gensen, der havde været i Grønland,
fik stor interesse for at forsøge at
lave en skov i Grønland. I 194C var
jeg i Amerika, og der traf jeg magi-
ster Erling Porsild. Naturligvis kom
vi til at tale alvorligt om skov i
Grønland, vi udvekslede opfattelser og
drøftede problemet så godt igennem,
vi kunne. Han var forresten en sjov
mand, for myg generede ham aldeles
ikke, hvorimod de var ved at ødelæg-
ge mig totalt. Magister Porsild har
forsynet os med frø af nåletræer hl. a.
fra Goose-Bay, og frøene har vi her-
hjemme sået og fulgt under opvæk-
sten. Da planterne var store nok, blev
de plantet ud i Grønland. P. Chr. Niel-
sen, der er amanuensis her, har været
med til plantningen i Grønland.
OGSÅ LØVTRÆER HAR CHANCER
— Hvordan ser De så i dag, dr. Sy-
rach Larsen, på problemet skov i
Grønland?
Dr. Syrach Larsen.
— Det optager mig meget, og det er
blevet min opfattelse, at der kan gro
mange flere træer deroppe, end man
tænker sig. Jeg tror f. eks., at løv-
træerne har lige så store chancer i
Grønland som nåletræerne, men de
skal naturligvis være sådan indrettet,
at de skal kunne modstå en meget
til billeder af højeste kvalitet
— og kornfri forstørrelser
åssilissat ajungitsutitdluarumagåine
-— milåraKångitsunigdlo agdlisitsiumagåine
barsk natur.
— Hvilke løvtræer tænker De på?
— Vi har i Jylland et dejligt løv-
træ, der hedder Bævreasp. Dette træ
er så vidunderligt indrettet, at det
tåler ildebrand, storm og frost. Efter
mange canadiske skovbrande har man
oplevet, at al trævækst forsvider for
en tid, men Bævreaspen er den eneste,
der kommer frem igen, alle de andre
træer har mistet livet.
— Men Grønland har da i forvejen
nogle løvtræer.
— Ganske rigtigt, man kan bl. a.
nævne pil, birk og røn, store er de
ikke, men de er der. Lad mig fortælle,
at vi her i vor samling på Arboretet
har grønlandske enebær og røn, som
trives udmærket. Et andet træ, nem-
lig lærken, skulle kunne blive et godt
træ for Grønland, for lærken tåler
fantastiske nåleangreb. Der findes
lærk ved Hudson-Bay mod nord og
ved Himalaja og ved Fusijama i syd
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
til i Hørsholm
— alle vegne klarer lærken sig godt,
fordi den tåler vejrligkatastrofer.
FORSØG MED PILETRÆER
— Er der andre træer, man venter
sig noget af i Grønland?
— Jeg tror, at pil i langt højere
grad kan trives i Grønland. Vi hal’
fået pilefrø fra det allernordligste
Norge, og når vi bare når frem til at
få fremelsket hårdføre individer, så
vil pilen være en egnet vækst Pa
Grønland.
— Det betyder, at man har forsøg
igang vedrørende den nordnorske pik
arbejder man med andre eksperimen-
ter?
— Selvfølgelig gør vi det. Lad mig
nævne, at vi fra de bedste sibiriske
lærketræer i Island har fået podekvi-
ste. Sådanne podede lærketræer tri-
ves fortræffeligt i vort milde danske
klima og sætter frø under glas. De
podede lærketcæer har den fordel, at
de har bevaret alle deres fremragende
egenskaber. Jeg kan også nævne, at
vi har el fra Goose Bay, og at vi af
disse elletræer vil prøve at lave det
samme som med de sibiriske lærke-
træer fra Island — altså vi vil prøve
på at frembringe en konstant frøkilde.
Af sådanne elletræer er der sendt frø;
op til Grønland.
*
På Arboretet i Hørsholm er det som
om de skønneste og ejendommeligste
skovtræer fra hele kloden har sat hin-
anden stævne og dannet en repræ-
sentativ forsamling. Travlt optaget 1
denne særprægede skov træffer VI
den mand, som foretog nogle af de
store plantninger i Grønland bl. a. ved
Tugnuliarfik, fortmanden P. Chr-
Nielsen, som fortæller lidt om skoven
i Grønland.
— Plantningerne i Grønland var
planlagt siden 1948, og i dag har
Grønland en spæd skov, bestående af
norsk rødgran, sortgran, hvidgran,
sitkagran og sibirisk lærk samt birk-
I første omgang plantede vi sibirisk
ædelgran, der stammede fra Finland,
og de hører til de træer, der har kla-
ret sig bedst i Grønland, men sibirisk
lærk og balsamgran skal også nok
klare sig. Det værste er de milde syd'
vestvinde, der får det hele til at blive
et stort isdække.
EN STOR SKOV
— Hvor stor er skoven i Grønland-
— Der er mellem 50.000 og 100.000
små eet- og to-årige træer.
— Nærer De ligesom dr. Syrach
Larsen stor tillid til Bævreaspen?
— Bestemt ja, og der er da allerede
plantet 3—400 Bævreasp i Grønland-
Jo mere Bævreasp har været hemmeb
desto kraftigere bliver rødderne. Derl
Bævreasp, der er plantet i Grønland,
er en krydsning mellem en arne'’1'
kansk og en europæisk Bævreasp-
— Nu ved vi noget om træerncS
antal, men hvad med deres højde, mal1
kan vel ikke blive væk i skoven n0'
gensinde?
— Nåh, vi regner da med ad åre
få en skov i Grønland med træer, (*eI
er 7—8 meter høje.
— De ser, siger dr. Syrach Larsc'^
at Grønlands skovproblem optager 0
meget, så meget, at man i år for fØrS
gang har ladet en forstmand tilbinde
vinteren i Grønland.
★
På Arboretet arbejder man vide*
med træproblemerne. Man vil *k,c
give op, og man siger, at jo sværd
opgaven er, desto morsommere er
bejdet. Det at fremelske træer,
har chancer i Grønland er af al c ■,
største interesse for forstvæsenets
denskabsmænd.
kujatånd-
G