Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åntigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdlorianguaK Kr.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tu s ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssaic: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Ol-
sen. Frederikshåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Matliæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent
Lundsteen. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Uinanak: Pastor Lidegftrd,
overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunata avatåne.. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naititigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Højskolen
højskole
kalåtdlit højskoligssåt ukiune ar-
dlaKalersune OKatdlisaussarérpoK. ag-
(’lagtoKartarérpoK OKatdlitOKartarér-
dlunilo — Kalåtdlit -nunåne Danmar-
kirnilo atautsimitarnerne, tamane la-
■nåne avisitigut. landsrådip sujorna
Mautsiminermine ouatdlisigå, ukioK
n|analo taimailiugssamårdlune.
»Atuagagdliutit" normuåne matuma-
ne agdlautigissat ardlaliuput Kalåt-
'"it-nunåne højskoleKalernigssamik
sperKut pivdlugo åssigingitsut tungai-
S1gut erssersiniagagdlit. ingerdlåne-
Karnigsså avdlatdlo ericarsautigine-
K;P’put, åmåtaordlo højskolimut atatit-
(*kigo inutigssarsiornermut tiingassu-
ll8ut atuarfigssamik erKarsaut sang-
■PerKingneKalerpoK.
aningaussat måna tikitdlugo Kalåt-
^lit-nunåne højskoligssap igdlutagsså.
llut atugagssångordlugit pigssarsiari-
n<-‘Karsimassi.it nåmångitdlat. tamatu-
»iiinga ilauvoK uvdlumikut igdlulior-
nO'up akisunerssua. kisiånc autdlarti-
mgsarneKarérpoK, ajungitaKaordlume
Pilerssårutaul i vigsut sarKumiutugsså-
ngordlugit åmåtaoic oKarsinåusagåine
aptdlarniutigssanik soKångivingnane.
atharfik nutåliaK måna neriutigine-
Ka|'lutut angissusilik aningaussarpa-
rujjlgssuarnik akenarpoK — ima amer-
dlatigalutik nålagauvfik ikiutingigpat
sananerane aningaussartutit matune-
^arsinåungi vigdi utik. åmalo neriutigi-
fPartariaKångilaK ingerdlånigssåne
•mingaussartutigssat atuarnerme aki-
'utaussartugssat matusinéusagait --
P'Pgårtumik taima neriugtariaKarane,
«ssa ingerdlånigssåne akigssarsiag-
Ssaaut, nerissagssanut avdlanutdlo
a<iingaussartutigssat saniatigut åmå-
a°K nautsorssutigissariaKarmat sana-
lle,'ane aningaussartutit akilérsornerå-
pllt aningaussarpåluit atortariaKarne-
( tassåusa6K nålagauvfik aningaussat
^inåkua pissariauartut amerdlaner-
j^.a'nik lunississariaKartOK, taimåitu-
j PåsissarianarpoK nålagkersuissut
.Pierssissartut åmåtaoK aulajangéxa-
‘•Psangmata. pingårtumik — sordlo
•i ,Uar^eKarnerme Kutdlersap Gamip
nv agane erssersiniarneKartoK — ta-
ei-KarsautigissariaKåsaoK kingu-
j^1'1 atuarfigssap sumut inigssiniar-
gssa OKaluserineKalisagpat. uvdlut
Piviussungorumårnera lcular-
.. KularnartugssaKångilaK,
SOplan® sumut inigssinigssånik isiimer-
nerit amerdlaKaut.
rtljtIiar^°|iåiigilaK aluarfigssaK Nung-
uis ai'pnåsanerardlugo, nauk amerdla-
gslj'H'k pissuteKardlune iluaKutåusa-
lll„i.UKlssOK angumassap iluane oxa-
a,.(ll‘"|! '"OKsinaussunik sapingisainik
latcir,lngnik såtagssaisarsinauneK. Ka-
Hypfj. 'nunåta kujatå-tungåne igdlo-
<lluås. an®nerit ilat åmåtaoK piukunar-
ruSin®OK> kisiåne najugkame avinga-
ovi,, ,'as‘sume imalunit ukiunerane
kariitartume
at'dlune
li,* • ^Vll
J^aitsumik
Klsiane
autdlarKautåne ajornartorsiornåsa.
KaoK taimalo akisunerusavdlune, pi-
ngårtumigdlo sivisumik atortumigut
ingerdlalernigsså ajornartorsiutåu-
saoK. atortumigut ingerdlånera, piler-
sorniarnera, iliniartut nikitarnerat,
OKalugiartugssanik KaerKiissincK av-
dlarpagssuitdlo ajornånginerussumik
inuiaKatigingne angnertunerussune
ingerdlåneKartugssåuput.
kisa åmåtaoK pissut atauseK ukua
aningaussartalissugssat tamaviårdlu-
tik sarKiimiukumåsavåt. atuarfik tai-
måitoK ingerdlanerdliusagpat —
ingerdlavdluarnigsså nautsorssutigi-
neKardlunilo neriutigineKarpoK, —
kisiåne tåssa taimåisångikaluarpat
tauva atuarfik nutåliaK koruninik mil-
lionit KerKinik imalunit millioninik
akilik atorfigssaerutdlune kalåtdlit
kangerdluisa alianaeidssut ardlåne
asule napalisaoK.
højskole kingumut OKaluserineKar-
Kilisagpat tamåna erKarsautinut ilå-
ngutisagåine silatusårnerusaoK — su-
junersutivigssaK timitalérusungnermik
nipekarncrugpat aningaussat pissa-
riaKartut piniarnerat ajornångineru-
ngfisaoK.
Den grønlandske højskole har været
fremme i diskussionen i en åijrække.
Der har været skrevet, og der har
været talt — på møder i Grønland og
i Danmark, i blade både her og der.
Landsrådet droftede højskole på mo-
det i fjor, og vil også gøre det i år.
I dette nummer af A/G findes en
række artikler, som belyser spørgs-
målet højskole i Grønland fra forskel-
lige sider. Der er overvejelser i ret-
ning af ledelse, undervisning, place-
ring o. s. v., og også tanken om en
erhvervsskole i forbindelse med høj-
skolen bliver taget op igen.
De penge, der hidtil er skaffet til
veje til bygningen af en højskole i
Grønland, rækker ikke langt. Dertil
er det for kostbart at bygge i dag.
Men der er gjort en begyndelse, og
det er altid rart, når man til sin tid
fremlægger de endelige planer også
at kunne fortælle, at der ikke startes
på bar bund. En moderne skole af en
størrelse, som den man håber på, ko-
ster mange penge — så mange, at an-
lægsudgifterne aldrig kan dækkes ind,
hvis ikke staten hjælper til. Man må
heller ikke gøre sig forhåbninger om
at kunne klare driften ved hjælp af
skolepengene navnlig ikke, da man
jo i driften foruden udgifter til løn-
ninger, mad o. s. v. også skal regne
med et antageligt beløb til afskrivning
og forrentning af anlægsudgifterne.
Det vil blive staten, der må sørge
for hovedparten af de nødvendige
penge, og derfor må man gøre sig
klart, at de bevilgende myndigheder
også vil være med til at bestemme.
Navnlig må man nok — som det frem-
hæves i skoledirektør Garns artikel
tænke på dette, når man påny skal til
at drøfte, hvor skolen skal bygges. At
den kommer en skønne dag, behøver
man sikkert ikke være i tvivl om, men
Øpfattelsen af, hvor den skal placeres,
er delt.
Ingen siger, at skolen behøver at
Ggge i Godthåb, selv om det af mange
grunde vil være praktisk at have flest
mulige sagkyndige foredragsholdere
indenfor rækkevidde. En anden af de
Fremtidige problemer omkring
drikkevandet
Kontrol med drikkevandet en nødvendighed fremover, siger
magister Høen, Arktisk Station, Godhavn
sananeKasångilaK.
Den videnskabelige leder af Køben-
havns Universitets arktiske station i
Godhavn, magister Ulrik Røen, der
har studiet af ferskvandskrebsdyr og
søundersøgelser som speciale, udtalte
sig fornylig i Grønlands Radios ud-
sendelsesrække „Gæstebogen" blandt
andet om drikkevandsproblemet.
Vi har bedt magister Røen om at
uddybe sine udtalelser på dette om-
råde.
— Der opbygges i disse år, siger
magister Røen, en lang række vand-
forsyningsanlæg i de grønlandske
byer. Resultatet vil blive, at samtlige
disse byer efterhånden forsynes med
godt, rent husholdningsvand. Det
forekommer mig imidlertid, al man
har overset kontrolspørgsmålet i den-
ne forbindelse. I det øvrige Danmark
er kontrollen med drikkevandet en
fastslået nødvendighed og foregår
ganske regelmæssigt. I Grønland kan
man komme til at løbe den risiko, at
man om nogle år, når anlæggene er
kørt til, og byernes udbygning måske
når ap omkring vandsøerne, vil kom-
me til at stå med en biologisk og ke-
misk forurening af drikkevandet. Kort
sagt: der åbner sig det perspektiv
fremover, at man kan have teknisk
set fremragende, men hygiejnisk min-
dre heldige anlæg. Det forekommer
mig, at man heller ikke har haft op-
mærksomheden tilstrækkeligt henledt
på, at vandet heroppe kan være aktivt,
så rørsystemerne kan nedbrydes. Jeg
tror, at man fremover burde indstille
sig pa at oprette et vandhygiejnisk
laboratorium på kysten og forsyne det
med en rejsebåd og 1—2 vandspecia-
lister, en kemiker og en bakteriolog.
Det skulle være disse specialisters op-
gave at berejse kysten regelmæssigt,
så alle byernes vandforsyninger blev
kontrolleret en eller flere gange om
året. Man må i denne forbindelse erin-
dre sig, at har forureningsproblemer-
ne først meldt sig, er det lige lovlig
sent at begynde at kontrollere. Eks-
perterne skal have tid til at sætte sig
ind i forholdene og vinde tilstrække-
lig erfaring.
Også kalkmangelen i vandet, noget
som husmodrene, der ikke kan få sæ-
ben til at skumme, og tandlægerne
kender til, burde man tage stilling til
nu. F.
Nungme spejderit igdloKarfingme
salisimåput. spejderil Set. Hansisior-
nigssåne patrulje sulivdluarsimaner-
påK akigssarsisineKåsaoK.
store byer i den sydlige del af Grøn-
land vil også være egnet, men man
skal ikke bygge den et sted, som er
isoleret eller som bliver isoleret i vin-
tertiden. Det vil blive besværligere,
dermed også dyrere i starten, og det
vil navnlig blive besværligere at få
tingene til at fungere i det lange løb.
De tekniske installationer, tilførsel af
forsyninger, udskiftning af elever,
indkaldelse af foredragsholdere og
mange, mange andre ting vil gå lette-
re i et større samfund.
Endelig er der også et forhold, som
den part, der skal rykke ud med pen-
gene, sikkert vil fremhæve stærkt.
Hvis nu en sådan skole ikke går —
man regner med og håber på, at den
vil gå, men altså hvis nu ikke — så
har man en moderne skole til en halv
eller hel million kroner liggende i en
eller anden naturskøn grønlandsk
fjord, hvor man ikke kan udnytte den.
Det vil nok være klogt at tage dette
med i overvejelserne, når højskolen
igen skal drøftes — jo mere realitets-
betonet, det endelige forslag bliver,
desto lettere vil det blive at fremskaf-
fe den nødvendige kapital.
Fiskemel i brødet
Canadas beboere, i hvert fald i visse
dele af landet, vil måske i fremtiden
spise brød, som er fremstillet af fisk.
Allerede nu har man forsøgt ved fire
forskellige laboratorier at blande et
ringe kvantum fiskemel i brødet, og
dr. IL Fougere i Halifax har nylig af-
givet en rapport til regeringen i Otta-
wa derom.
Dr. Fougere er direktør ved Cana-
das eksperimentelle station for Atlan-
terhavsfiskeriet, og han og andre vi-
denskabsmænd har fremstillet mel fra
fiskeprotein, som er absolut „hvidt,
lugtfrit og uden smag". Dette er blan-
det i brødmelet og spises med stort
velbehag ved mange forsøg med men-
nesker, der ikke vidste, at der var
blandet fiskemel i det, de fik serveret.
Man har derefter udsat det fremstil-
lede brød for luft og lys i seks uger,
uden at det ændrede noget i smag el-
ler farve.
Det tilføjedes, at brød bagt med til-
sætning af 10 til 20 pct. af dette fiske-
protein havde en behagelig aroma.
Dog må man afvente yderligere for-
søg med, hvor store mængder fiske-
protein der kan blandes i kornmel
uden at skade bageevne og smag.
Men givet er det, at brødets næ-
ringsværdi i høj grad vil forøges, og
for Danmarks, specielt maske Grøn-
lands og Færøernes vedkommende kan
disse forsøg få stor betydning. Men
foreløbigt ved man ikke nok om hele
problemet, ej heller kan det endnu
siges til fulde, hvorledes den økono-
miske side af sagen stiller sig.
P. F.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, Kobenhavn K
11