Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 18
Lemminger til
Der er jo ingen grund til at stikke
hovedet i busken og nægte, at Grøn-
lands første og vigtigste problem er al
skaffe erhverv og føde til den voksen-
de befolkning. Det går nu; men hvor
er reserven, og hvad vil de kommende
generationer stille op?
Tak til departementchef Eske Brun,
som til syvende og sidst var den, der
satte sving i at skaffe rensdyr til
Grønland. Så vidt det kan ses nu, er
der held ved dette foretagende. Land,
der hidtil har været uudnyttet, vil bli-
ve gjort givtigt. Kød vil skaffes,
skind o. s. v. Det behøver ingen pro-
paganda mere.
Derefter kommer turen altså til
moskusokserne. Det er vedtaget, mos-
kusokserne vil kunne udnytte landet
nord for rensdistrikterne. De vil kom-
me.'Mere derom andre steder.
Men andet kan skaffes til Grønlands
store områder, og da det har vist sig,
at rævestutterier ofte kan være for-
bundet med tab og i hvert fald kræ-
ver store investeringer af kapital,
foreslår jeg, at man gør et mindre be-
kosteligt men langt mere vidtrækken-
de forsøg med at indføre lemminger
til den del af Vestgronland, hvor de
ikke findes. Det vil sige alt land syd
for Humbolt Bræerne oppe nord på.
Nord derfor og langs hele Grønlands
nordkyst såvel som ned langs østky-
sten så langt syd som til Scoresby-
sund er der lemminger. De er rimelig-
vis indvandrede ret sent fra Amerika
°g ikke haft evne til at overskride de
bindringer, der mødte dem på deres
vej fremover.
Og det er ingenlunde, fordi disse
små gnavere er bange for at foretage
lange rejser. Jeg har selv truffet dem
?ver 50 kilometer fra land ud over
tsen. Men alle vegne, hvor man ser
deres morsomme spor, der ligner
bjørnens, hen over sneen, ender de
med tydelige tegn på, at en fugl —
oftest vel en ravn — har opdaget dem
oppe fra luften, og dermed er de fær-
dige.
Lemmingen er kendt for sin uhyre
frugtbarhed. Videnskabsmænd har
udfundet, at under gunstigt mulige
forhold kan eet par lemminger produ-
cere mere end 2000 nye dyr på et år.
Deraf kommer deres overvældende
mængder. De optræder ofte i særlige
;,r, de såkaldte lemmingår. Man har
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peKatigit
R. & H. MEYER
Kalipausfssarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland:
»OLES VAREHUS", GODTHÅB
i
Vestgrønlands
søgt at finde en regelmæssig række
år mellem disse årgange, men det hol-
der ikke stik. Der kan optræde masse-
fødsler med større eller mindre mel-
lemrum, men når man ikke har set
det selv, har man ondt ved at fore-
stille sig, hvor talrige de er. Det
vrimler med disse små dyr, de kom-
mer ind i teltet, de løber hen for fød-
derne af hundene. De synes ganske
at have glemt enhver forsigtigheds-
regel. Nogle små modige bæster er
de, hvis man ser en lemming løbe hen
over isen og indhenter den, hvad der
er let, vil den altid stille sig på bag-
benene og gøre al mulig modstand,
skønt den vel næppe har tanke om at
kunne klare sig overfor så stort et
kreatur som et menneske.
Men det vigtigste for arktiske for-
hold ved lemmingen er, at den tjener
til føde for ræve i så stort tal, at alle
Hudson Bugtens ræve fulkommen er
afhængige af disse smådyr. Og dertil
kommer, at mens Grønlands ræve for-
trinsvis er bundet til kysterne, ville
en bestand af lemminger give rævene
levevilkår ind over landet tillige, så
man ville kunne regne med langt stør-
re rævebestand end nu. Og ingen vil
tabe derved, kun vinde.
Der er ofte talt om lemmingernes
„selvmordsvandringer". Men endnu er
den mand aldrig truffet, som kan stå
frem og sige, at han har set planlagt
masseselvmord. Når de vandrer, er det
altid fødemangel, som bevirker, at de
søger bort. Lemmingen er et klogt
lille dyr, men de har masser af fjen-
der, og kun deres enorme frugtbarhed
har gjort det muligt for dem at eksi-
stere. Hermelinen tager mange, den
følger dem ned i deres huler i jorden
eller under sneen. Mange forskellige
fugle lever af lemminger, ugler, rav-
ne, struntjægere, måger og vistnok og-
så falke. På jorden er både ræve og
ulve, jærve og bjørne konkurrenter til
hermelinen. Den store isbjørn er ofte
set vandrende ind over landet, hvor
den vælter store sten og hugger de
små lemminger under dem, de over-
raskes og fortæres. Mennesker kan
også spise lemminger. Selv har jeg
smagt dem, de smagte sødligt, men
fylder jo kun lidt. Jeg har truffet
eskimoer, som har spist dem i nøds-
tilfælde. Nogle sagde, at de ikke kun-
ne lide smagen, andre holdt meget af
dem. Naturligvis vil lemmingerne al-
drig blive noget fødemiddel for men-
nesker. Men de vil kunne skabe basis
for en langt større rævebestand end
Grønlands nuværende. De vil kunne
sprede sig indover de store ubeboede
sletter inden for fjordene, og rævene
vil følge efter.
Jeg har læst, at en ekspedition af
grønlændere agter sig til Baffin Land
til sommer. Lad dem fange nogle
lemminger og tage med hjem!
Foreløbigt burde de udsættes under
el vist tilsyn. Og de bør vel ikke an-
bringes i egne, hvor havebrug eller
andet kan skades. Lad os forsøge for
eksempel på NugssuaK halvøen. Eller
ved Svartenhuk. Der er begge steder
mennesker, for hvem forøget ræve-
fangst vil være velkommen. Hvor rin-
ge udgifterne vil være er let at for-
stå. Men det bør ikke være det afgø-
rende. Hvis lemmingerne en kort tid
holdes i fangenskab "og bliver fodrede
— det koster kun lidet — kan man få
noget at sætte ud, og selvom de til
at begynde med vil være i større fare
end senere, når der bliver mange, kan
det ikke vare mange år, før en be-
stand af lemminger vil kunne påvises.
De skal bare hjælpes det sidste stykke
ned til Vestgrønland, som de ikke selv
har kunnet overkomme.
Det vil betale sig. En canadisk
zoolog, Donald Smith, er ved at ar-
bejde med en doktordisputats over
lemminger. Hans undersøgelser viser
forbløffende ting om det lille hård-
føre dyr, der tåler kulde såvel som
varme. Og han og dr. K. C. Fischer i
Ottawa har nu studeret disse arktiske
skabninger i to år og ved meget om
dem. Og ingen af dem ser nogen hin-
dring for, at lemminger også skulle
kunne leve i Grønland.
Lad os dog forsøge.
Peter Freuchen.
pisiniarfingme aper Kutiger idkit
Bambiho
CHOKOLADE -SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
CePEMHAfiEN
REGD.
P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
„En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
19