Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 5

i så vidt et omfang som overhovedet
muligt stå til folkets tjeneste. Dette
vil måske også berettige den til større
tilskud fra landskassen end egentlig
tænkt.
Del er vist ikke for tidligt al påstå,
j't den grønlandske folkehøjskole er
kommet over fosterstadiet. Tiden fra
undfangelse til barselseng har ikke
øseret så lang som for den danske fol-
kehøjskole. Dette behøver kke at be-
jyde, at barnet fødes ufuldbårent. Vi
nar haft erfaringerne fra Danmark til
ut fremskynde fødslen med, og det er
nødvendigt, at skolen bliver til virke-
lighed så hurtigt som muligt.
De mange indlæg og udtalelser, der
har været fremme mundtlig og i bla-
dene om den kommende folkehøjskole,
vulner om stor interesse for den; men
mange af bidragene til diskussionen
afslører et meget ringe kendskab til
■olkehøj skoletanken og den betydning,
un sådan fri åndsskole har i et folk —
°gså et lille folk.
Disse mange udtaleler har tilskyn-
det mig til at lufte mine erfaringer og
tanker om den kommende grønlandske
tolkehøjskole i håb om, at nødvendig-
heden af skolens snarlige oprettelse
'il komme til at stå klarere for flest
muligt, og al interessen for den yder-
igere bliver vakt.
Min personlige overbevisning om
den gavn, en folkehøjskole kan yde
det grønlandske folk, har sin grund i
de mange oplevelser og det udbytte,
Jeg selv har hentet fra de danske fol-
kehøjskoler, hvoraf jeg har besøgt
tern, og sammenlagt har tilbragt over
Dre år. Uden at forklejne seminariet
°g universitetet har folkehøjskolen gi-
yet mig mere af det, som jeg fik brug
tor i livet blandt medmennesker end
disse nævnte „lærde anstalter".
den grønlandske folkehøj-
skole
Der er næppe megen tvivl om, af be-
hovet er stort for en folkehøjskole i
Drønland. Eller er tvivlen om en pri-
yat dreven ungdomsskole — der oven
i Købet ikke skaffer sine elever adgang
t'l stillinger — eksistensmuligheder så
stierk, at man hellere vil se tiden an
und fremskynde skolens oprettelse?
j rygter man for, at den grønlandske
befolknings ringe antal og kystens
v*dtstrakthed ikke vil gøre det muligt,
■d skaffe tilstrækkeligt elevmateriale
"I en sådan skole? Mener man, at gen-
hemsnitsgrønlænderen endnu er for
hJegét naturmenneske til at kunne for-
st.å en sådan skoles kommende betyd-
mng,
og at eleverne ikke vil være
Modtagelige for den åndelige afstiv-
'"ug, folkehøjskolen kan give? Har vi
■'>om folk materiale nok i kendskabet
[!j Vort lands natur, historie og kultur
at kunne dække en sådan selvstæn-
jhg nationalbetonet folkehøjskoles be-
,0v — bliver det ikke bare et cen-
h'um for den vesteuropæiske kulturs
hidpodning, således at vort særkende
's°m folk kommer i fare for borteli-
minering?
, Delingelsen for, at en sådan folke-
højskole kan få betydning for vort
hdk, er folkets tro på den og dens
kode virkning. Troen på den kan kun
■’Kabes ved en forudgående propagan-
,la> hvor folket i rigt mål gøres be-
\undt med folkehøjskolens ide, funk-
on og betydning ikke mindst for vort
f h. Nødvendigheden af, at den del
Il ,Un8dommen — d. v. s. den største
„Il af landets ungdom — der ikke vil
„Ier kan søge på uddannelsesung-
, omsskolerne får en skole, hvor de
1an supplere deres børnelærdom og
, 7"° .den nødvendige livsdannelse,
set 5)ointeres for folket så klart, at de
j,.v begynf]er at arbejde med for at
en P? uugdommen til at komme på
'h sådan skole.
Cn el er hævet over enhver tvivl, at
kl' k'I0uhindsk folkehojskole ikke kan
„‘Vig for elevernes skolepenge •—
derf .n lngen skole nogen steder —
0„ .0r må den køre med statstilskud,
å? hero
,eLiling skal holdes så lavt som mu-
lle
-------------- -------
ked, det kræver den nuværende fol-
f0l. Ohomi; men eleverne skal helale
tydnreres ophold — det vil have be-
for I11® for den højskolesøgende både
’ under og efter opholdet. Før op-
holdet: til at lære ham til opsparing
for at gavne sig selv — under ophol-
det: det vil give ham følelse af med-
ejerskab af skolen og forpligte ham
til at gøre all for „at få noget for
sine penge" ■— og efter opholdet: vil
det skaffe liam glæden over at have
hjulpet sig selv, at liave arbejdet med
i sit folks oplysning og at have vist
sig som eksempel for de øvrige unge
— det vil give ham selvtillid. Det
grønlandske folks økonomiske situa-
tion er i dag ikke dårligere end, at de
unge, der er driftige, indenfor et over-
skueligt tidsrum kan spare sammen til
et højskoleophold.
Når man tænker på, hvor mange
ansøgere, der på grund af pladsman-
gel ikke kan komme på uddannelses-
ungdomsskolerne, er der ingen grund
til at tvivle om, at lysten til mere vi-
den og oplysning er stor blandt den
grønlandske ungdom. — Hvis der vil
blive givet moderationer på billetpri-
sen for skibsrejser, i lighed med de
studerendes julerejse i Danmark, vil
afstandene ikke spille nogen rolle,
særlig hvis den kommende folkehøj-
skole placeres forholdsvis centralt på
kysten.
Den jævne grønlandske ungdom
mangler aldeles ikke evne til at til-
egne sig oplysning og almendannende
kundskaber — deres tænkefærdighed
og selvstændighedsfølelse har lige så
stor mulighed for udvikling som de
andre unges, der er i hojskolealderen.
Den erfaring har jeg gjort med de
unge, som jeg daglig arbejder med, og
det skulle være mærkeligt, om den
frederiksliåbske ungdom skulle stå
længere fremme på dette område end
det øvrige Grønlands.
Med hensyn til materialer til under-
visning om vort fædrelands natur, hi-
storie og kultur er vi afgjort lige s&
godt stillede som de nordiske folk.
Emnerne skal jo på ingen måder be-
handles lærd eller videnskabeligt- til
vort folks litteratur og kultur har vi
rige kilder hl. a. i de gamle myter og
sagn og i gamle udgaver af „Atuagag-
dliutit", i klædedragterne, fartøjer,
fangstredskaber o. m. a., som altsam-
men vidner om vort særpræg som folk
og i „folkeåndelig" henseende høje
stade. Når alt dette udmales og be-
skrives for de unge, kan de ikke an-
det end lære at elske deres fædreland
med den storslåede og barske natur
og deres folk med den stærke vilje,
der bevises i at kunne have gennem-
fort et stræbsomt og rigt liv i jordens
mest ugæstmilde egne. Når de lærer
at forstå, hvilken åndelig rigdom og
kunstnerisk fantasi, der ligger gemt
i forfædrenes underholdende digter-
værker, de mundtligt overleverede
gamle sagn, myter og viser, vil beun-
dringen til folket vågne, og selvtilli-
den og trangen til virksomhed i for-
fædrenes ånd spire og gro. Alt dette
i forbindelse med bekendtgørelse med
nordboernes og vesteuropæernes hi-
storie, litteratur og driftighed kan
ikke andet end give den højskolesø-
gende et rigi udbytte for livet. —.
Mange andre fag og emner, som den
grønlandske folkehøjskole kan arbej-
de med, kunne jeg have remset op;
men lad os vare os for at give folke-
højskolen nogle faste rammer, hvad
undervisningsfag og timeplan angår.
Det skal være „en skole for livet", og
den må derfor først og fremmest være
fri for fordomme og afstukne linier,
som kan få ånden til at stivne — den
må for all i verden være levende —
og lad den kommende forstander have
rigelig bevægelses, og rådefrihed på
sin skole.
DEN KOMMENDE FORSTANDER
Ifølge meddelelser i radioavisen og
Grønlandsposten er forstanderproble-
met det, som udvalget i København
kæmper mest med. Det skal være en
grønlænder — det er man fra alle
sider enige om. Den side af folkehøj-
skolesagen er sikker! Det skal være en
grønlænder — han skal nemlig forst
og fremmest kunne lale sproget —
han, som skal fremføre „det levende
ord, må gøre det på sit modersmål —
han skal kende modersmålets nuancer,
han skal kunne sætte sig ind i de un-
ges tankegang og tanker, som han
skal sætte i sving til at kunne virke
selv og blive levende. Han skal kunne
mane følelserne — folkeånden -— frem
af de gamle sagn og myter. Han skal
kunne forklare de andre nationers
(særlig Danmarks) historie og litte-
ratur, så de ikke virker afskrækken-
de fremmet på eleverne. Han behøver
i og for sig ikke at være så lærd, men
han skal kunne sætte sig ind i de em-
ner, som skal fremstilles for eleverne
derfor er det en betingelse, at han
kan dansk; —■ for folkehøjskolens
skyld må han ubetinget være levende
— intet kan ødelægge et højskoleop-
hold mere end en tor og stivsindet
lærer.
Skulle vi virkelig være så fattige,
at der ikke skulle findes en sådan
mand — eller måske to, der kan ar-
bejde sammen —- blandt vore lærere
og præster, — en mand, som vi kan
tage ud af hans stilling og betro den-
ne vigtige og såre nødvendige opgave?
Hvorfor nu ikke opslå stillingen ledig
og lade mænd, der tror på sagen, søge
stillingen. For højskoleforstanderen
skal nemlig ikke nødes til arbejdet;
men også han må som sine elever gøre
arbejdet under frihedsfølelse og i
virksomhedstrang!
FOLKEHØJSKOLEN SKAL VÆRE
„FOLKETS SKOLE"
Der udstødes mange bekymringsful-
de suk om folkehøjskolens kommende
økonomi. Det er naturligvis en vigtig
ting, at skolen ikke kommer til at
køre med altfor stort driftsunderskud;
men lad os heroppe ikke slægte de
danske højskolefolk på i deres angst
for at modtage for meget offentlig
hjælp for ikke at risikere for meget
indblanding fra myndighedernes side
i højskolearbejdet. Hvad om landskas-
sens midler blev anvendt i rigere mål
hertil, end det ville være tilfældet
med en dansk folkehøjskole? Ville det
ikke være mere værdigt end at gøre
højskolens økonomi afhængig af nød-
vendig hotelvirksomhed o. I.
Det vil måske ikke være muligt at
have tq fem måneders højskoleophold
om året. Om sommeren, hvor det me-
ste af den grønlandske befolkning er
i beskæftigelse, vil det være vanske-
ligt at indbyde til normalt højskole-
ophold. Men derfor behøver højskolen
ikke ligge uvirksom hen. Ferie er et
nyt fænomen for det grønlandske folk,
hvorfor så ikke arrangere ugekursus
i lighed med de danske „8 dage på
højskole" for unge og ægtepar. Mon
ikke feriepengene på denne måde kun-
ne fa den mest berettigede anvendelse
for mange. Eller til kursus og møder
for organisationer, foreninger, kate-
keter og lærere. Højskolen skal være
„folkets skole"; derfor skal den også
Hvorvidt om højskolen med tids-
mæssige forskydninger må fungere
som folkehøjskole og som erhvervs-
skole (fiskerihøjskole), således som
omtalt i landsrådet under sidste sam-
ling, er ingen betingelse, men blot en
mulighed for at sikre dens brug uden
afbrydelse. Det vil måske være lettere
at skaffe elever, når undervisningen
det ene af årene mere er lagt an på
praktiske fag for fiskere. Fra lands-
rådets side var det ikke noget krav,
men en påpegelse af en mulighed, som
man må tage i betragtning først og
fremmest ved placeringen.
HVOR SKAL FOLKEHØJSKOLEN
PLACERES?
Der er rift om folkehøjskolen. Hver
by, ja, hvert bebygget sted ønsker
folkehøjskolen placeret der.
Der er flere forhold at tage hensyn
til i forbindelse med skolens place-
ring. Den skal efter højskolens natur
helst ikke ligge på et altfor stort sted,
hvor der findes for mange adspredel-
sesmuligheder. En skole, der skal re-
krutere elever fra hele Grønland, må
rejses så centralt på kysten som mu-
ligt. Men lad det afgørende ikke blive,
hvor den skal opfores, men at den bli-
ver oprettet snarest muligt. Stridig-
hederne skulle meget nødigt ødelægge
den nødvendige og værdifulde sag,
der får betydning for hele folket.
DEN GRØNLANDSKE FOLKEHØJ-
SKOLE SKAL VÆRE EN FOLKESAG
Den tid, vi oplever nu, er så fuld af
nyt, der fejer det gamle hort, at ung-
dommen er ved at blive rodløs. Høj-
skolen er det eneste redskab, der kan
hjælpe dem til at finde sig selv og
deres værd. Det er indlysende, at
hjælpen ikke kan komme for hurtigt.
Den tjeneste, folkehøjskolen kan gøre
det grønlandske folk, kan ikke vur-
deres højt nok, hvis højskolen bliver
drevet på den rette måde; men en
anden betingelse er til stede, som ikke
kan fremhæves for meget: det at fol-
ket må stå bag den med levende og
inderlig interesse. Når den engang
står rejst, må den af enhver betragtes
som folkets ejendom, hvor alle, der
hører folket til, føler den som deres
eget — ikke statens, men folkets! Der-
for er det nødvendigt, at man allerede
på nuværende tidspunkt gør folket
opmærksomt på dette og opforder det
til at samle sig om sagen og støtte
den. Det kan gøres på mange måder:
f. eks. ved dannelse af folkeliojskole-
udvalg, som forestår arbejdet og hol-
der interessen vedlige hos folk, skri-
ver om det i de lokale blade, holder
folk orienteret om sagens gang, star-
ter indsamlinger o. s. v.
Folkehøjskolen må gøres til en fol-
kesag. Ligesom man i Danmark siden
befrielsen har samlet penge ind og
bygget det ene ungdomskollegium ef-
ter det andet, der står som mindes-
NCingmc usingiaissut — Losning i Godthåb Foto: P. Brandt.
f
5