Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 5
i så vidt et omfang som overhovedet muligt stå til folkets tjeneste. Dette vil måske også berettige den til større tilskud fra landskassen end egentlig tænkt. Del er vist ikke for tidligt al påstå, j't den grønlandske folkehøjskole er kommet over fosterstadiet. Tiden fra undfangelse til barselseng har ikke øseret så lang som for den danske fol- kehøjskole. Dette behøver kke at be- jyde, at barnet fødes ufuldbårent. Vi nar haft erfaringerne fra Danmark til ut fremskynde fødslen med, og det er nødvendigt, at skolen bliver til virke- lighed så hurtigt som muligt. De mange indlæg og udtalelser, der har været fremme mundtlig og i bla- dene om den kommende folkehøjskole, vulner om stor interesse for den; men mange af bidragene til diskussionen afslører et meget ringe kendskab til ■olkehøj skoletanken og den betydning, un sådan fri åndsskole har i et folk — °gså et lille folk. Disse mange udtaleler har tilskyn- det mig til at lufte mine erfaringer og tanker om den kommende grønlandske tolkehøjskole i håb om, at nødvendig- heden af skolens snarlige oprettelse 'il komme til at stå klarere for flest muligt, og al interessen for den yder- igere bliver vakt. Min personlige overbevisning om den gavn, en folkehøjskole kan yde det grønlandske folk, har sin grund i de mange oplevelser og det udbytte, Jeg selv har hentet fra de danske fol- kehøjskoler, hvoraf jeg har besøgt tern, og sammenlagt har tilbragt over Dre år. Uden at forklejne seminariet °g universitetet har folkehøjskolen gi- yet mig mere af det, som jeg fik brug tor i livet blandt medmennesker end disse nævnte „lærde anstalter". den grønlandske folkehøj- skole Der er næppe megen tvivl om, af be- hovet er stort for en folkehøjskole i Drønland. Eller er tvivlen om en pri- yat dreven ungdomsskole — der oven i Købet ikke skaffer sine elever adgang t'l stillinger — eksistensmuligheder så stierk, at man hellere vil se tiden an und fremskynde skolens oprettelse? j rygter man for, at den grønlandske befolknings ringe antal og kystens v*dtstrakthed ikke vil gøre det muligt, ■d skaffe tilstrækkeligt elevmateriale "I en sådan skole? Mener man, at gen- hemsnitsgrønlænderen endnu er for hJegét naturmenneske til at kunne for- st.å en sådan skoles kommende betyd- mng, og at eleverne ikke vil være Modtagelige for den åndelige afstiv- '"ug, folkehøjskolen kan give? Har vi ■'>om folk materiale nok i kendskabet [!j Vort lands natur, historie og kultur at kunne dække en sådan selvstæn- jhg nationalbetonet folkehøjskoles be- ,0v — bliver det ikke bare et cen- h'um for den vesteuropæiske kulturs hidpodning, således at vort særkende 's°m folk kommer i fare for borteli- minering? , Delingelsen for, at en sådan folke- højskole kan få betydning for vort hdk, er folkets tro på den og dens kode virkning. Troen på den kan kun ■’Kabes ved en forudgående propagan- ,la> hvor folket i rigt mål gøres be- \undt med folkehøjskolens ide, funk- on og betydning ikke mindst for vort f h. Nødvendigheden af, at den del Il ,Un8dommen — d. v. s. den største „Il af landets ungdom — der ikke vil „Ier kan søge på uddannelsesung- , omsskolerne får en skole, hvor de 1an supplere deres børnelærdom og , 7"° .den nødvendige livsdannelse, set 5)ointeres for folket så klart, at de j,.v begynf]er at arbejde med for at en P? uugdommen til at komme på 'h sådan skole. Cn el er hævet over enhver tvivl, at kl' k'I0uhindsk folkehojskole ikke kan „‘Vig for elevernes skolepenge •— derf .n lngen skole nogen steder — 0„ .0r må den køre med statstilskud, å? hero ,eLiling skal holdes så lavt som mu- lle -------------- ------- ked, det kræver den nuværende fol- f0l. Ohomi; men eleverne skal helale tydnreres ophold — det vil have be- for I11® for den højskolesøgende både ’ under og efter opholdet. Før op- holdet: til at lære ham til opsparing for at gavne sig selv — under ophol- det: det vil give ham følelse af med- ejerskab af skolen og forpligte ham til at gøre all for „at få noget for sine penge" ■— og efter opholdet: vil det skaffe liam glæden over at have hjulpet sig selv, at liave arbejdet med i sit folks oplysning og at have vist sig som eksempel for de øvrige unge — det vil give ham selvtillid. Det grønlandske folks økonomiske situa- tion er i dag ikke dårligere end, at de unge, der er driftige, indenfor et over- skueligt tidsrum kan spare sammen til et højskoleophold. Når man tænker på, hvor mange ansøgere, der på grund af pladsman- gel ikke kan komme på uddannelses- ungdomsskolerne, er der ingen grund til at tvivle om, at lysten til mere vi- den og oplysning er stor blandt den grønlandske ungdom. — Hvis der vil blive givet moderationer på billetpri- sen for skibsrejser, i lighed med de studerendes julerejse i Danmark, vil afstandene ikke spille nogen rolle, særlig hvis den kommende folkehøj- skole placeres forholdsvis centralt på kysten. Den jævne grønlandske ungdom mangler aldeles ikke evne til at til- egne sig oplysning og almendannende kundskaber — deres tænkefærdighed og selvstændighedsfølelse har lige så stor mulighed for udvikling som de andre unges, der er i hojskolealderen. Den erfaring har jeg gjort med de unge, som jeg daglig arbejder med, og det skulle være mærkeligt, om den frederiksliåbske ungdom skulle stå længere fremme på dette område end det øvrige Grønlands. Med hensyn til materialer til under- visning om vort fædrelands natur, hi- storie og kultur er vi afgjort lige s& godt stillede som de nordiske folk. Emnerne skal jo på ingen måder be- handles lærd eller videnskabeligt- til vort folks litteratur og kultur har vi rige kilder hl. a. i de gamle myter og sagn og i gamle udgaver af „Atuagag- dliutit", i klædedragterne, fartøjer, fangstredskaber o. m. a., som altsam- men vidner om vort særpræg som folk og i „folkeåndelig" henseende høje stade. Når alt dette udmales og be- skrives for de unge, kan de ikke an- det end lære at elske deres fædreland med den storslåede og barske natur og deres folk med den stærke vilje, der bevises i at kunne have gennem- fort et stræbsomt og rigt liv i jordens mest ugæstmilde egne. Når de lærer at forstå, hvilken åndelig rigdom og kunstnerisk fantasi, der ligger gemt i forfædrenes underholdende digter- værker, de mundtligt overleverede gamle sagn, myter og viser, vil beun- dringen til folket vågne, og selvtilli- den og trangen til virksomhed i for- fædrenes ånd spire og gro. Alt dette i forbindelse med bekendtgørelse med nordboernes og vesteuropæernes hi- storie, litteratur og driftighed kan ikke andet end give den højskolesø- gende et rigi udbytte for livet. —. Mange andre fag og emner, som den grønlandske folkehøjskole kan arbej- de med, kunne jeg have remset op; men lad os vare os for at give folke- højskolen nogle faste rammer, hvad undervisningsfag og timeplan angår. Det skal være „en skole for livet", og den må derfor først og fremmest være fri for fordomme og afstukne linier, som kan få ånden til at stivne — den må for all i verden være levende — og lad den kommende forstander have rigelig bevægelses, og rådefrihed på sin skole. DEN KOMMENDE FORSTANDER Ifølge meddelelser i radioavisen og Grønlandsposten er forstanderproble- met det, som udvalget i København kæmper mest med. Det skal være en grønlænder — det er man fra alle sider enige om. Den side af folkehøj- skolesagen er sikker! Det skal være en grønlænder — han skal nemlig forst og fremmest kunne lale sproget — han, som skal fremføre „det levende ord, må gøre det på sit modersmål — han skal kende modersmålets nuancer, han skal kunne sætte sig ind i de un- ges tankegang og tanker, som han skal sætte i sving til at kunne virke selv og blive levende. Han skal kunne mane følelserne — folkeånden -— frem af de gamle sagn og myter. Han skal kunne forklare de andre nationers (særlig Danmarks) historie og litte- ratur, så de ikke virker afskrækken- de fremmet på eleverne. Han behøver i og for sig ikke at være så lærd, men han skal kunne sætte sig ind i de em- ner, som skal fremstilles for eleverne derfor er det en betingelse, at han kan dansk; —■ for folkehøjskolens skyld må han ubetinget være levende — intet kan ødelægge et højskoleop- hold mere end en tor og stivsindet lærer. Skulle vi virkelig være så fattige, at der ikke skulle findes en sådan mand — eller måske to, der kan ar- bejde sammen —- blandt vore lærere og præster, — en mand, som vi kan tage ud af hans stilling og betro den- ne vigtige og såre nødvendige opgave? Hvorfor nu ikke opslå stillingen ledig og lade mænd, der tror på sagen, søge stillingen. For højskoleforstanderen skal nemlig ikke nødes til arbejdet; men også han må som sine elever gøre arbejdet under frihedsfølelse og i virksomhedstrang! FOLKEHØJSKOLEN SKAL VÆRE „FOLKETS SKOLE" Der udstødes mange bekymringsful- de suk om folkehøjskolens kommende økonomi. Det er naturligvis en vigtig ting, at skolen ikke kommer til at køre med altfor stort driftsunderskud; men lad os heroppe ikke slægte de danske højskolefolk på i deres angst for at modtage for meget offentlig hjælp for ikke at risikere for meget indblanding fra myndighedernes side i højskolearbejdet. Hvad om landskas- sens midler blev anvendt i rigere mål hertil, end det ville være tilfældet med en dansk folkehøjskole? Ville det ikke være mere værdigt end at gøre højskolens økonomi afhængig af nød- vendig hotelvirksomhed o. I. Det vil måske ikke være muligt at have tq fem måneders højskoleophold om året. Om sommeren, hvor det me- ste af den grønlandske befolkning er i beskæftigelse, vil det være vanske- ligt at indbyde til normalt højskole- ophold. Men derfor behøver højskolen ikke ligge uvirksom hen. Ferie er et nyt fænomen for det grønlandske folk, hvorfor så ikke arrangere ugekursus i lighed med de danske „8 dage på højskole" for unge og ægtepar. Mon ikke feriepengene på denne måde kun- ne fa den mest berettigede anvendelse for mange. Eller til kursus og møder for organisationer, foreninger, kate- keter og lærere. Højskolen skal være „folkets skole"; derfor skal den også Hvorvidt om højskolen med tids- mæssige forskydninger må fungere som folkehøjskole og som erhvervs- skole (fiskerihøjskole), således som omtalt i landsrådet under sidste sam- ling, er ingen betingelse, men blot en mulighed for at sikre dens brug uden afbrydelse. Det vil måske være lettere at skaffe elever, når undervisningen det ene af årene mere er lagt an på praktiske fag for fiskere. Fra lands- rådets side var det ikke noget krav, men en påpegelse af en mulighed, som man må tage i betragtning først og fremmest ved placeringen. HVOR SKAL FOLKEHØJSKOLEN PLACERES? Der er rift om folkehøjskolen. Hver by, ja, hvert bebygget sted ønsker folkehøjskolen placeret der. Der er flere forhold at tage hensyn til i forbindelse med skolens place- ring. Den skal efter højskolens natur helst ikke ligge på et altfor stort sted, hvor der findes for mange adspredel- sesmuligheder. En skole, der skal re- krutere elever fra hele Grønland, må rejses så centralt på kysten som mu- ligt. Men lad det afgørende ikke blive, hvor den skal opfores, men at den bli- ver oprettet snarest muligt. Stridig- hederne skulle meget nødigt ødelægge den nødvendige og værdifulde sag, der får betydning for hele folket. DEN GRØNLANDSKE FOLKEHØJ- SKOLE SKAL VÆRE EN FOLKESAG Den tid, vi oplever nu, er så fuld af nyt, der fejer det gamle hort, at ung- dommen er ved at blive rodløs. Høj- skolen er det eneste redskab, der kan hjælpe dem til at finde sig selv og deres værd. Det er indlysende, at hjælpen ikke kan komme for hurtigt. Den tjeneste, folkehøjskolen kan gøre det grønlandske folk, kan ikke vur- deres højt nok, hvis højskolen bliver drevet på den rette måde; men en anden betingelse er til stede, som ikke kan fremhæves for meget: det at fol- ket må stå bag den med levende og inderlig interesse. Når den engang står rejst, må den af enhver betragtes som folkets ejendom, hvor alle, der hører folket til, føler den som deres eget — ikke statens, men folkets! Der- for er det nødvendigt, at man allerede på nuværende tidspunkt gør folket opmærksomt på dette og opforder det til at samle sig om sagen og støtte den. Det kan gøres på mange måder: f. eks. ved dannelse af folkeliojskole- udvalg, som forestår arbejdet og hol- der interessen vedlige hos folk, skri- ver om det i de lokale blade, holder folk orienteret om sagens gang, star- ter indsamlinger o. s. v. Folkehøjskolen må gøres til en fol- kesag. Ligesom man i Danmark siden befrielsen har samlet penge ind og bygget det ene ungdomskollegium ef- ter det andet, der står som mindes- NCingmc usingiaissut — Losning i Godthåb Foto: P. Brandt. f 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.