Atuagagdliutit - 28.06.1956, Blaðsíða 19

Kai. nunåne højskole-
KalernigssaK...
(Klip. U-mit nangiiaK)
ngugdlermik atautsiminerane OKaluse-
rineKartoK — ima påsinenåsangilaK
tamåna pingitsornane piumassarine-
KartoK, kisiånile aperKutåinauvoK (su-
junersutåinauvoK) tåssuna højskolip
unigtarane atorneKartuarnigsså ig-
dlorssuartåtalo atordluarneKarnigsså
sujunertarineKardlune. isilmaKarnar-
sinaungmåme iliniartugssarsiuminar-
nerujumårsinaussoK ukiut ardlane
Lhniagagssat aulisartunut pissariaxar-
tunik ilårtortaråine. landsrådip tu-
ngånit tamåna pingitsornane piuma-
ssarineivångilaK taimailiornigssamut-
dlc tikussuinerinauvoK — tamåna
højskolip ingerdlåneKarnigssåne inig-
ssineKarnigssånilo nautsorssutigissa-
riaKarumårmat.
folkehøjskoligssaK sume
inigssineitåsava?
folkehøjskoligssaK pilernguneKavig-
sorpoK. igdloKarfit tamarmik — nu-
naKarfinguitdliimé tamarmik — tåssa-
ne inigssincKarnigsså kigsautigåt.
pissutsit åssigmgitsut Kavsit iliniar-
figssap inigssineKarnigssåne nautsor-
ssutigissariaKarput. folkehøjskolip pi-
ssusia nåpertordlugo igdlonarfingme
angivatdlårtumitariaKångilaK iliniar-
tut putussårutausinaussunik sangmi-
ssåkarpatdlarKunagit. iliniarfigdle
Kalåtdlit-nunånit tamanit ornigarne-
Kartugssak sinerissap Kiterpasigsua-
nitariaKarumårpoK. kisiånile sume
inigssineKarnigsså pingårnerutitauna-
ne piårtumik sananeuarnigsså pingår-
nerutitaule. pilerngussinerit suliag-
ssamut taima iluatingnauteKartigissu-
mut pingåruteKartigissumutdlo aseru-
taorKunångikaluaningmata.
Kalåtdlit-nunåne folkehøjskoligssaK
inuiaKatigit tamarmiuvdlutik suliag-
ssamigtut issiginiartugssauvåt.
uvdlut atugkavut nutåliarpagssua-
Karput Kangåkajånik nungutiterissu-
nik, laimalo tåssångåinartumik nutår-
pagssuarnik pilersitsineK inusugtunut
sordlaiagaunertut suniuteKarpoK. inu-
iait avdlat ukiorpagssuit ingerdlane-
rine pigiliukiartorsimassåt ukiut tat-
dlimatsiåinait ingerdlanerine uvagut
inuiaKatinguavtinut erKussorneKarsi-
måput, sungiunigssånutdlo pivfigssa-
Kartitausimångingajagpugut, nutår-
pagssuitdlo tamåko KagdlikuinaK a-
merdlanerpagssuartavta pigilersima-
vait. tamatumalo Kångerniarnigsså-
nut højskole kisime såkugssausinau-
vok, inusugtut nangmineK pigissaKå-
ssusertik piginåussuseKåssusertigdlo
påsilertariaKarmåssuk. nalunångit-
dluinarpordlo ikiuiniarnigssaK tamå-
na piårtumik pissariaKartoK. folke-
liøjskolivdlo inuiakatigingnik kalåtdli-
nik kivfartussivdluarsinåussusia inga-
ssåussaussumik pingårtineKarsinåu-
ngilaK højskole erKortumik ingerdlå-
neKardlune atorneKåsagpat; højskoliv-
dlo ingerdlavdluarnigssånut avdlå-
taoK pingitsorneKarsinåungilaK: tåssa
inuiaKatigit tamarmiuvdlutik igdler-
suissugssatut højskolip tunuaninig-
ssåt. tamatumunga uinassumik, lcamå-
nga pissumik soKutigingnigdlutik. Ka-
Kugulo nåparneKåsagpat inuiaKatigit
tamarmiuvdlutik pigissamigtut issi-
giumårpåt, kikut tamarmik inuiaKati-
gingnut ilaussut pigingneKataussutut
misigisavdlutik, statip (nålagauvfiup)
pigissaringiså, inuiaiiatigitdle! tamå-
na pivdlugo pissariaKarpoK månåkut
inuit tamatuminga ilisimatineKarnig-
ssåt kajumigsårneKarnigssåtdlo su-
liagssamut tamatumunga tapersersuiv-
dlutigdlo suleKatauniarnigssånut. ta-
måna åssiglngitsutigut pilersineKarsi-
nauvoK — sordlo folkehøjskoleudval-
giliornikut suliagssanik sujulerssui-
ssussugssanik inuitdlo soKutigingni.
lernigssanut kåmagtuissussugssanik,
avisernatigut agdlautigingningnikut
inuit suliagssap KanoK pingåruteKå-
ssusianik suliavdlo Kanon ingerdlane-
ranik ilisimatilisavait aningaussanig-
dlo tapersiutigssanik katerssuitiniå-
savdlugit.
folkehøjskole inuiaKatigit tamar-
miuvdlutik suliagssatut ingerdlåniar-
tariaKarpoK. sordlo Danmarkime ani-
guisitaunerup kingorna inuiaKatigit
aningaussanik katerssuiuarsimassut
inusugtut iliniartussut igdlugssarssui-
nik nåpautiteriumåvdlutik kivfaujung-
naersitaorKingnermut erKåissutigssi-
aussugssanik, taimatut måne nunavti-
ne uvdlunut nutånut atuligkavtinut
Kujåssutitut erKåissutigssiatut folke-
højskole nåparniartariaKarparput —
Kalåtdlit-nunavta nunasiåinaujung-
naerdlune nålagauvfingmut nangmi-
nerssortumut ilångutitauneranut, kiv-
faujungnaerdlutalo inuiångornivtinut
nangmineK Kinigkavtinik nålagkersor-
neKalernivtinut, kungeKarfiuvdlo ta-
marmiuvdlune sujunersuissuine folke-
tingime ilaussortaKalernivtinut erKåi-
ssutigssaussugssamik. inuiaKatigiule-
ravtame nangminerssortut Kinvilugi-
narungnaertut piumåssuseKartutdle
anersåkut, timikut aningaussarsiorni-
kutdlo sujuariartornigssamut suleKa-
taunigssåmut. taima nåmagsissaKar-
niarnikut takutitsiumaniarpugut nauk
nålagauvfiup ingmikortortåinariga-
luaråtigut taimåitordle inuiaussugut
nangminiussut, nangminerissamingnik
OKausigdlit, nangminerissamingnik
inuiagtut OKalugtuaussut, atarKinar-
tumigdlo ukiune tusintilingne atasi-
massumik kulturitoKagdlit. tamåko ta-
maisa folkehøjskolip umarsardlugitdlo
umatitdlugitdlo pårssarisavai — tai-
måitumik folkehøjskole inuiaKatigiu-
ssugut tamarmiuvdluta suliagssavtitut
nåmagsiniagagssarårput.
Erling Høegli.
Black-Head Æg Shampoo er hovedsagen
KuligutigssaK Blach-Head Æg Shampoo tåssa aitsåt
KuligutigssamineK Black-Head, imi-
mincK, niaKordlo tagiartulårdlugo
Kulitdluarpmagåine atortugssat tå-
ssa kisimik. ernaimajugdle Kuligu-
tigssaK unåusangmat Black-Head,
piiata isua KernertOK, KuligutigssaK
piumaneicarnerpåK.
naKitartut angisorssuit akunagtul-
dlo pineitarsinåuput, amalo plastik-
imik portat atausiagagssat pilerina-
vigsut.
Lidt Black-Head, lidt vand og lidt
håndkraft — så lidt skal der til
for at skaffe sig den mest fuld-
endte hårvask. Men husk: det skal
være Black-Head med det sorte
hoved på emballagen, den fore-
trukne shampoo.
Fås i tube, kæmpestørrelse og
normal størrelse og praktiske
portionspakninger i lækre pla-
stic-puder.
... hele familiens shampoo
ilaKutaringnut tamanut KuligutigssiaK
Den fattige rige
EN RUSSISK LEGENDE
Fortalt af Leo Tolstoj
Der var engang en fattig mand,
som lå hele natten uden at kunne falde
i søvn.
■— Hvorfor skal livet være så tungt
og glædesløst for fattige mennesker,
tænkte han. De rige kan skaffe sig alle
goder, medens vi næppe kan få det
daglige brønd. Der er mennesker, som
har mængder af guld, og alligevel kan
de ikke få nok, men skraber mere og
mere sammen og under sig i deres ger-
righed ikke det allernødvendigste.
Hvis jeg var rig, ville jeg ikke bære
mig sådan ad. Jeg ville nyde livet og
være gavmild mod andre.
I det samme hørte han en stem-
me, der sagde:
Du ønsker at blive rig. Godt, her
er en pung! Der er kun en enkelt
guldmønt i den, men der er det mær-
kelige ved pungen, at lige så snart
du har taget mønten op, kommer der
en ny i stedet. Du kan tage lige så
mange penge op af pungen, som du
vil, men derefter skal du kaste den i
søen, for bruger du en eneste af møn-
terne, før du har skilt dig af med pun-
gen, vil de allesammen blive til stem
Når du har kastet pungen i vandet,
kan du gøre med pengene, hvad du
vil.
Den fattige mand blev helt ude af
sig selv af glæde. Og næppe var han
faldet til ro, før han gav sig til at
prøve den mærkelige pung. Han tog
guldmønten op af den, og' se, straks
lå der en ny i stedet.
— Hvilken lykke! råbte han. Nu vil
jeg sidde resten af natten, og i mor-
gen tidlig vil jeg være en hovedrig
mand. Så kaster jeg pungen i søen. • •
Men da dagen gryede, havde han
fået en anden mening.
— Jeg tror hellere, at jeg må blivn
ved i dag også, for så har jeg dobbelt
så meget.
Og så sad han da hele dagen og sam-
lede guldmønter, og medens han sad
der greb begærlighedens djævel harm
så han ikke kunne få sig selv til at
kaste pungen bort.
Imidlertid meldte sulten sig, og han
havde ikke andet i huset end et lill®’
tørt rugbrød. Han kunne jo ikke ga
ud at købe mad, thi så ville pengene
blive forvandlet til sten, da han ikke
havde smidt pungen i søen. Ganske
vist ville han gerne have noget g<jd;
at spise, men han ville også nødig1
skille sig af med pungen endnu. -7
Derfor gumlede han det tørre brød 1
sig og fortsatte med sit arbejde.
Der gik en uge, en måned, et år, og
stadig sad lian med pungen i håndem
— Hvem vil ikke have så mange
penge som muligt?
Og han forandrede ikke sin garme
levevis, men tiggede og bad sig fren>
gennem livet for ikke at blive nød-
saget til at skille sig af med pungem
Han havde fuldstændig glemt, at han
ville -nyde livet og være gavmild mP?
andre.
Det hændte, at han tog en rask be-
slutning og gik ned til søen for al
kaste pungen i havet, men når de
kom til stykket, kunne han alligevC
ikke og vendte altid tilbage med dem
Han blev gammel og gul som sin1;
gulddynger, men stadig sad han 0v
samlede det ene pengestykke op eftc
det andel.
Og til sidst døde han som en elen-
dig tigger i sin halmseng med pung®1
i sine skælvende hænder.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0-
Marcipan- og
kransekagemasse
marci pan
kransekågiliagssatdlo
20