Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 6

Unge grønlændere vil blive
i Danmark
Lønforholdene i Grønland er langtfra tilfredsstillende, skriner ung
grønlænder i „lialatdlit". — Det er rigtigt, siger folketingsmand
Augo Lynge — men svigt ikke Grønland af den grund.
Spørgsmålet om grønlænderes hjemrejse fra Danmark lil Grønland efter
endt uddannelse har været til debat i grønlænderforeningens blad „Kalåtdlil“
i København. Kleist Nielsen skriver, al han efter endt uddannelse i 1953 øn-
skede at vende tilbage til Grønland, men da lønningerne i Grønland forekom
ham utilfredsstillende, blev han endnu et år i Danmark, hvor han giftede sig-
Han rejste efter årets udlob til Grønland, men blev meget skuffet over løn-
og prisforhold. Efter et års forløb rejste han tilbage til Danmark. Kleist Niel-
sen anbefaler i sin artikel, at unge grønlændere bliver i Danmark efter endt
uddannelse og ikke returnerer lil Grønland, før lønningerne er de samme
som i Danmark og levevilkårene er væsentligt forbedret.
blive lønproletariat i Danmarks rige.
Dette gælder også de danmarksud-
dannede, der lønnes meget forskel-
ligt, alt efter om de lønnes som ud-
sendte eller ikke-udsendte. De sidste
opnår kun en løn, der ikke er højere
end arbejdslønnen for en ufaglært
arbejder heroppe, endda ringere.
Derfor forbavser det mig ikke, at
de unge i foreningen „Kalåtdlit" er
kommet med en utilsløret udtalelse,
fordi der efterhånden er mange unge
grønlændere, der fik mindre løn ved
at komme tilbage til Grønland, end
den løn, de kan opnå ved at blive i
Danmark.
Lad os lage et enkelt konkret eks-
empel fra i år. En ung grønlandsk
jordemoderelev fik en normal uddan-
nelse. Hun fik tre års uddannelse i et
sygehus i Grønland, og derefter fire
års uddannelse i Danmark, de sidste
tre år i Rigshospitalet i København.
Alt i alt syv drs krævende uddannel-
se. Som jordemoder på Rigshospita-
let tjente hun ca. 900 kr. pr. måned,
hvoraf hun skal betale ca. 100 kr. 1
skal pr. måned. Så rejste hun hjem lit
Grønland og blev ansat på et sygehus
og fik kun 360 kr. i løn pr. måned-
Selv om man tager hendes skattefri-
hed i befragtning, er lønnen heroppe
kun det halve af den, hun har fået
i Danmark.
Jamen, staten har jo bekostet de
unges uddannelse, vil nogen sige. Ja>
men lønnen er den samme, hvad en-
ten uddannelsen skete ved hjælp
statens uddannelseskonto eller helt
privat.
Se, det er sådanne forhold, der g'"
ver utilfredshed. Og derfor vil je=
som støtte til de unges aktion si£c
det, som jeg også har sagt i folketin'
get og i grønlænderudvalget (forelå'
big uden held): Det haster med en
lønrevision, ikke alene for de såkald'
te bestillingsmænd, men også af hen'
syn til de danmarksuddannede, hvF
Vi altså ikke vil risikere, at en del a*
den bedste del af ungdommen u(.
vandrer og bliver i Danmark og m1'
ver erstattet med rigsdanske. Vi c
allerede godt på vej med denne skn
ve udvikling, og dette er ikke forjnå
let med arbejdet heroppe. Arbejuc
heroppe skal gøres ved samarbd‘
— af grønlændere og danske.
Men samtidig vil jeg gerne siSe
de unge i Danmark: Svigt ikke Grøn^
land, selv om I er utilfredse med lo1'
forholdene. Rejs hjem og arbejd saI’c
men med os for at hæve lønninSer”
heroppe. Vi er på vej også Pa de
område. Vi behøver jeres medarb^
derskab heroppe — og så skal &
jo iøvrigt altid huske, at det er i
mindst gennem hedre arbejdsind'
og bedre kvalifikationer lønning01"
kan hæves.
A. Lyn(le-
Ganatlanio igdloKarfiup Montreal ip k i m u gtuit s o k a r fi at a ilu, Kiniugtuitsut nsissalitit imig-
tarfiat.
Her har vi et billide fra Montreals banegård. Det er endda godsbanegården, der er
tale om.
I anledning af. denne diskussion
udtalte folketingsmand Augo Lynge
forleden i Grønlands Radio:
Det hasler med en lønrevision
pladser delt gennem bygning af mo-
dehuse, dels ved udstationering af
bøger, aviser og blade. Landsrådet
vedtog enstemmigt at yde et tilskud
til biblioteksvæsnet på 7000 kr. om
året til indkøb af bibliotekseksempla-
rer af de grønlandske bøger, som ud-
kommer. Endvidere vedtog man et
forslag om at oprette et grønlandsk
forlag, som skal overtage al bogudgi-
velse i Grønland. Forretningsudval-
get bemyndigedes til at gå videre med
planerne og disponere over 50,000 kr.
til formålet.
Også den ventede grønlandske høj-
skoles placering er blevet drøftet.
Det udvalg, som i København har ud-
arbejdet en betænkning om højsko-
len, har været uenigt om placeringen.
Et Flertal ønskede skolen bygget ved
Kapisigdlit, mens et mindretal gik
ind for at bygge den ved en by. Di-
skussionen i landsrådet endte med
en udtalelse, i hvilken 9 medlemmer
gik ind for placering ved en by og
4 ved et udsted. Endvidere vedtog
man at bevilge et årligt tilskud til
skolens drift.
De første ladninger malm fra mi-
nen i Mestersvig vil nu blive sejlet
til Antwerpen med „Kista Dan“ og
„Silja Dan“.
Angmagssalingme nuagdlugsima-
Kaut. Danmarkimingånit ikiuiartorto-
KartariaKarsimavoK. nakorsaK, nå-
parsimassunik pårssissut sulissug-
ssatdlo avdlat sinigfingnik såkutinig-
dlo nagsardlutik lingmissartuinik Is-
landikordlutik Angmagssalingmukåu-
neKarsiinåput. nuagdluk måna Ka-
ngiukiartulerpoK.
På en international arveligheds-
forskerkongres i København har den
italienske forsker Grini fremsat den
teori, at nordboerne i Grønland ik-
ke forsvandt på grund af voldsomme
begivenheder, men langsomt gik op i
den eskimociske befolkning ved ind-
gifte. Museumsinspektør Vebæk har
imødegået denne teori, idet lian har
fremhævet, at hidtil foretagne under-
søgelser ikke støtter den.
ilisimatoK amerikamio William
Laughlin Sisimiut emme misigssui-
ssarsimavdlune Københavnime nalu-
naerpoK augsiuinikut påsisimagine
kalåtdlit eskimut europamiutdlo a-
kornåne akussauvatdlangitsut. taimåi-
tumik eskimut Sibiriamit Asiavdlunit
ilainit avdlanit pissusoralugit isu-
mane eraortusorå.
Igaliko K’agssiarssugdlo Narssar-
ssuarmit taortisiagssamingnik 7.000
kr.-nik isumaKatigingissuteKarsimå-
put. landsretip aulajangerpå aveKati-
gisagait.
Danmarks omsætning med Grøn-
land omfattede i første halvdel af in-
deværende år en import på 6.702.000
kr. mod 9.558.000 kr. i tilsvarende
periode sidste år, og en eksport på
28.354.000 kr. mod 27.955.000 kr. i de
forste seks måneder af 1955.
*
Den amerikanske professor Willi-
am Laughlin, der har foretaget en
række undersøgelser i og omkring
Holsteinsborg, har i udtalelser i Kø-
benhavn hævdet, at blodtypebestem-
melser godtgør, at grønlænderne ik-
ke i nær så høj grad som antaget er
et blandingsprodukt af eskimoer og
europæere. Professoren mener, at
hans undersøgelser støtter teorien
om, at eksimoerne stammer fra Sibi-
rien eller Asien.
★
amerikamiut tingmissartortitseKa-
tigigssue PAW åma TWA Kanger-
dlugssuåkortumik tingmissalernigssa-
mingnut akuerineKarKuvdlugit Ame-
rikaine tingmissartornermut pissor-
taussunit KlnutigineKarpoK.
*
amerikamiut Danmarkiine sivni-
ssuat Robert Coe uvdlune kingug-
dlerne nunavtinipoK departementiine
pissortaK Eske Brun nålagarssuardlo
Hans C. Christiansen ilagalugit.
landsrådime uvdlormut OKaluseri-
ssagssat ukiumåna amerdlanermit
atautsimincK uvdlunik Kavsigsungnik
sivitsorneKåsaoK.
Vi trænger stærkt til en lønrevi-
sion heroppe. Det er rigtigt, at ind-
tjeningsmulighederne er stort set for-
bedrede, og at ophjælpning af grøn-
landske erhverv og forbedrede priser
på grønlandske produkter har bevir-
ket, at mange initiativrige grønlæn-
dere har fået gode indtægter, men
samtidig er det blevet betydelig dy-
rere heroppe. Butikspriserne er nu
omtrent de samme som i Danmark,
og visse livsvigtige og uundgåelige
udgiftsposter som husbygning er ste-
get i uhyggelig grad — 100 pct. dy-
rere end i Danmark i anskaffelse, §i-
ges det her. Priserne i statens værk-
steder heroppe har givet stødet til
en lønudvikling, som ikke er til at
overse, men som i hvert fald er for
høj til prisniveauet, og lønningerne i
Grønland.
I forhold til alt dette er de grøn-
landske lønninger blevet små. Dette
gælder ikke mindst visse samfunds-
grupper som bestillingsmændene,
der lønmæssigt sakker bag ud til at
franskit Kånasiortartut 12-it pinga-
sunik arnartagdlit Nunap-isuata er-
Kåne Kånarssuarnut Kaidniarniarput.
Ausiangne nakorsat mana pingasu-
put. Ausiait pigissait åssigingmik
angatdlavigineKarsinångorput.
Kinnigtuitsorssuit inerssuåt, nerrivinguane alianaersårumagåine. una niviarsiar&nguatt
inimit Kutdlermit issikivigtusivdlune igsiavfiussartumit aterpoK.
Et kik ind i salonen i det transcontinentale tog. M^n hygger sig om småborde, og den
lille pige er på vej ned fra 1. sal, hvor man har en udsigtskupe.
o