Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 19
erKartussissut polititdlo K’eKertar- ssuarme atautsiminerat aningaussatigut k in ut i g i s sar tag kat i k tunugdliutineKarpat- dlårKunagit KinuteKarput. SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet amåtaoK Kalatdlit-nunane Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K Kalatdlit-nunane erKartussissut po- lititdlo åipagssanik atautsiminerat K’eKertarssuarme pivoK 1956-ime ju- lip 2-ånit 5-ånut. Ivigtune erKartussi- ssok kisime amigautauvoK. politiune- rit kalåtdlitdlo politine ikiortaussut kisalo erKartussissuneK polititdlo nå- lagåt il. il. atautsiméKataugiputaoK. Kalåtdlit-nunåta ministériåne atorfi- lik, ekspeditionssekretær Gold- schmidt atautsiminerme najupoK. u- kiut nutat inungnut KanoK suniute- Karnerånik misigssuisitat sulinerånik OKalugtussivoK oKaloKatigingnernilo ilauvdlune. erKarlussissoKarneK tåssanilo år- KigssussineK atautsiméKataussut ta- marmik isumaKatigigdlutik avdlå- ngortineKarKungikatdlarpåt. erKartussissut amerdlanerssait ka- låliungmata nuånersutineKarpoK. tai- matutaoK nuånårutigineKarpoK er- Kartussissut sulinerat erKartussissu- nerup namaginaitsungitsumik inger- dlaneKarnerarrnago encartussissar- nermilo sujuariautinik mikissungit- sunik pissoKarsimanerarmago. erKar- tussissutitat tunganit landsretip kau- jatdlaisitå avdlatigutdlo ilitsersussi- niardlune sulinera nuånårutigincKar- PUt, tåssungalo atassumik landsretip agdlagtuata ikiunera. inuinait erKartussissutitaunerånik arKigssussineK atautsiméKataussut 1- sumaKatigigdlutik atatitariaKarnerar- påt sapingisamigdlo ajunginerpåmik nakussagsarniartariaKartitdlugo. er- Kartussissutut suliagssat inuinarnit tigumineKarnigssåt pingåmerpautine- KartariaKarpoK aulajangersumigdlo sulivfiup saniatigut ingerdlåneKartu- ssariaKardlune. erKartussissutitap ait- sat suliagssaKarpatdlårune suliane av- dlat tamåkissumik ilåinakortumigdlu- nit KimagtariaKarpai. erKartussissuneK ministeriemut kl- nuteKarsimaoK agdlagfingmiunik mardlungnik Danmarkime erKartu- ssissut agdlagfine iliniarsimassunik Kalå'tdlit-nunånukartitsineKarKuvdlu- go. taimåtaoK igdloKarfingne agdla- gagssatigut ikiorteKarncrulernigssaK igdloKarfingnilo sule ininik erKartu- ssissarfeKångitsune agdlagfeKångitsu- nilo ininik erKartussissarfeKalernig- ssaK agdlagfeKalernigssardlo Kinuti- gisimavai. Kinutigissat tam:iko ataut- simitunit isumaKatigineKarput. åma landsretip pujortulérartårnigsså ila- lerneKarpoK, pissariaKarfiagut erKar- tussissutitaussunit atorneKarsinau- ssartugssamigtaoK. ukiune tugdlerne Kalåtdlit-nunånut inatsisit ilaneKarnigssånik aperKumut fitatitdlugo kigsauliginartincKarpoK kingornussissarnermut mérKatdlo pivdlugit inatsisigssatut migssiliutit kisalo inuit erKartussissoKarnerup tungåtigut pisinautitauvfinik inatsisit erninaK namagsincKåsassut, tåssa inatsisit tamåko nunap inuinut pi- ssortanutdlo ersserKigsautaunerusa- Kingmata amalo kalåtdlit danskitdlo erKartussissoKarnikut åssigingitsumik ingerdlatitaunerat taimailivdlune ait- såt pérutivigsinåusangmat. inatsisit avdlat pivdlugit atautsimltut isuma- lcarput tunuarsimaniaratdlartariaKar- dlutik. inatsisit erKartussissoKarnermutdlo atassumik maligtarissagssat avdlat Kalåtdlit-nunånut atortussut kalåtdli- sut Kavdlunåtutdlo tamannik sarKU- miuneKartarnigssåt piårtumik ilua- mik årKigssussivfigerKunartineKar- poK, sordlo Atuagagdliutitigut Avang- nåmiukutdlo, peritussutit tamåkcr- dlugit ilångutingikåine nailisagka- migdlunit erKartortardlugit. politéKarneiv pivdlugo oKauseriu- massatut akuerssissutigineKarpoK po- litéKarfingnc politiunerit pissortau- ssut mana amerdlåssusiat piginarta- riaKartoK igdloKarfingnilo måna na- jugarissamingne najugaKåsavdlutik. kalåtdlit politinut ikiortaussut sapi- ngisamik amerdliniartariaKarput, tai- mailivdlune Kitane igdloKarfit tamar- mik ingmikut atautsimik politimut ikiortaussumik peKartariaKartineKar- dlutik. politit nålagaKarfiat sapingisamik nakussagsartariaKarpoK, ilåtigut poli- timik angnerit ilånik atorfilingmik Kavdlunåmik atorfinigtitsinikut, poli- tit nålagåta suleKatigssånik ikiortig- ssånigdlo. kalåtdlit politit Danmarkime ilini- artarnerat atatitariaKarpoK, Dan- markimilo uniforineKarnermut ma- ligtarissagssat nåpertordlugit politit atissait tamåkerdlugit tåukununga pi- gitineKartariaKardlutik. Nungme isertitsissarfeKalernera atautsiméKataussut tamarmik iluaru- sutigå’t, tusartineKarpordlo pårissag- ssångortitanut taimågdlåt atortugssi- aungmat. pissariaivartutitdlugule a- tautsimitut tikuartariaKartipåt angutit inusugtut pinerdlungniartartut sor- dlo 21-t inordlugit ukiugdlit inigsså- nik sananigssa’K pissariaKartutinarsi- simangmat. Agdluitsume inigssine- KarsinåusasorineKarpoK. tamatuma saniatigut pissariaKartusorineKarpoK inuit pingitsailissatut sulisitagsså- ngortitau.si massut suliungnaerfing- iningne inigisinaussåinik igdlunik å rkigssu ssinigs saK. kisalo erKaisitsissutiginiarneKarpoK imerajugtut, tarnimikut akornutigdlit, niaKulårtut anersåmikutdlo amigartut taimåinertik peritutigalugo pinerdlu- teKartartut KanoK suliariniartariaKar- nerat ImaKalo pissariaKarångat ing- mikortineKartariaKartarnigssåt. o- Kautsitigut påtsoKatiginginigssaK piv- dlugo pitsaunerusorineKarpoK Ka- låtdlit-nunåne suliarineKartarpata, sordlo imaKa Nungme nåparsimavik tamåkuninga påsisimangnigtumik na- korsaKalersitdlugo. OKauseriumassat ima naggasernc- Karputi — naggatåtigut erKartussissut polititdlo tunganit ministerie ani- ngaussanigdlo akuerssissartut sågfi- gineKarput Kinutivut angnertuneK ajoKissut akuerssissutaussartunit av- dlanit nutarterinermut tungassunit angnerouissunit tunugdliutiniåinar- patdlårKunagit. pissugssauvugut er- Kaisitsissutigisavdlugo inuiaKatiging- ne sut erKortunerånik sutdlo inatsisi- nik uniuissunerånik misigisimaneK isumangnaitsumigdlo ingerdlanigssaK akornuserneKartugssåusangmata Ka- låtdlit-nunåne erKartussissut politit- dlo suliagssat uvavtinut suliagssissu- taussut iluamik nåmagsisinåusångig- patigik. Første normale fiskeri siden 1952 Fiskerne i Egedesminde har ikke tabl modet — anskaffer stadig nye både Den hidtidige nedgang i det grøn- landske torskefiskeri pr. 1. juli op- gjort til 368 tons sammenlignet med fangsten på samme tidspunkt i fjor, har fra Grønlands Handels side væ- ret betegnet som foruroligende og er af 'Landsfiskeriforeningen blevet fulgt op af en kraftig henstilling til fiskerne om at søge at indhente tabet i de kommende måneder. Grønlandspostens korrespondent i Egedesminde meddeler, at Egedes- minde-fiskerne ikke har tabt modet. Der købes stadig nye og kraftigere både ligesom ældre motorer skiftes ud med større. Denne tendens til bedre udstyr skyldes bl. a., at man fra fiskernes side mere og mere er ved at få øjnene op for vinterfiskeri- et i Sydgrønland. Det er flere år si- den den første båd fra Egedesminde sejlede ned til Godthåbsfjorden, og i de sidste vintre har fiskere fra IKangåtsiaK distrikt ligeledes forsøgt vinterfiskeriet. Det har stort set væ- ret en .sukces og har medvirket til, at der i år var en halv snes både fra Egedesminde og KangåtsiaK distrik- ter. Fiskerne var godt tilfredse, og efter alt at dømme vil et stigende an- tal deltage i de kommende sæsoner. Dertil kommer så, at 20—30 mænd og kvinder rejste ned for at deltage 'i arbejdet i land ved Kapisigdlit. Dertil kommer, skriver vor korres- pondent, at 1956 for Egedesmindefi- skerne vil blive det første normale år siden 1952. Det ser ud til, at man bliver forskånet for sygdomme og epidemier i fiskesæsonen, og bortset fra en uges hundedagsvejr i slutnin- gen af juli, har sommeren hidtil væ- ret god. Det er endnu for tidligt at udtale sig om fremtidsudsigterne for fiske- riet i bugten, men hvis fisken ikke svigter, som den har gjort andre ste- der kysten langs, skulle svaret kunne gives til efteråret. Efterskoleforstander Fr. Nielseih Julianehåb, der fornylig fejrede 2o- års lærerjubilæum, blev på dagen hyldet med gaver og blomster bl..8, af landsrådet, ligesom landshøvdin- gen på ministeriets vegne overrakt en gave. STJERNE-VALENCIA Danmarks bedste appelsindrik BRYLCREEM alt hvad Deres hår behøver BRYLCREEM give.r Dem et sundt hår og en ren hovedbund — fri f°r tørhed og skæl. BRYLCREEM holder Deres hår smukt og elegant og giver hvert eneste hår dets naturlige glans. BRYLCREEM holder Deres hår under kontrol hele dagen — uden at gøre det fedtet eller stift. BRYLCREEM giver Dem det rene, elegante ydre, der foretrækkes af alle velsoignerede mænd. Brug BRYLCREEM hver dag og få et sundt hår, der altid sidder som det skal. BEECHAM - DEN MARK A/s nu j ai'igkumassunguane BRYLCREEM — FOR SUNDT OG SMUKT HÅR - Brylcreme — nujarigsautitsialagssuaK 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.