Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 19

erKartussissut polititdlo K’eKertar-
ssuarme atautsiminerat
aningaussatigut k in ut i g i s sar tag kat i k tunugdliutineKarpat-
dlårKunagit KinuteKarput.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
amåtaoK Kalatdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Kalatdlit-nunane erKartussissut po-
lititdlo åipagssanik atautsiminerat
K’eKertarssuarme pivoK 1956-ime ju-
lip 2-ånit 5-ånut. Ivigtune erKartussi-
ssok kisime amigautauvoK. politiune-
rit kalåtdlitdlo politine ikiortaussut
kisalo erKartussissuneK polititdlo nå-
lagåt il. il. atautsiméKataugiputaoK.
Kalåtdlit-nunåta ministériåne atorfi-
lik, ekspeditionssekretær Gold-
schmidt atautsiminerme najupoK. u-
kiut nutat inungnut KanoK suniute-
Karnerånik misigssuisitat sulinerånik
OKalugtussivoK oKaloKatigingnernilo
ilauvdlune.
erKarlussissoKarneK tåssanilo år-
KigssussineK atautsiméKataussut ta-
marmik isumaKatigigdlutik avdlå-
ngortineKarKungikatdlarpåt.
erKartussissut amerdlanerssait ka-
låliungmata nuånersutineKarpoK. tai-
matutaoK nuånårutigineKarpoK er-
Kartussissut sulinerat erKartussissu-
nerup namaginaitsungitsumik inger-
dlaneKarnerarrnago encartussissar-
nermilo sujuariautinik mikissungit-
sunik pissoKarsimanerarmago. erKar-
tussissutitat tunganit landsretip kau-
jatdlaisitå avdlatigutdlo ilitsersussi-
niardlune sulinera nuånårutigincKar-
PUt, tåssungalo atassumik landsretip
agdlagtuata ikiunera.
inuinait erKartussissutitaunerånik
arKigssussineK atautsiméKataussut 1-
sumaKatigigdlutik atatitariaKarnerar-
påt sapingisamigdlo ajunginerpåmik
nakussagsarniartariaKartitdlugo. er-
Kartussissutut suliagssat inuinarnit
tigumineKarnigssåt pingåmerpautine-
KartariaKarpoK aulajangersumigdlo
sulivfiup saniatigut ingerdlåneKartu-
ssariaKardlune. erKartussissutitap ait-
sat suliagssaKarpatdlårune suliane av-
dlat tamåkissumik ilåinakortumigdlu-
nit KimagtariaKarpai.
erKartussissuneK ministeriemut kl-
nuteKarsimaoK agdlagfingmiunik
mardlungnik Danmarkime erKartu-
ssissut agdlagfine iliniarsimassunik
Kalå'tdlit-nunånukartitsineKarKuvdlu-
go. taimåtaoK igdloKarfingne agdla-
gagssatigut ikiorteKarncrulernigssaK
igdloKarfingnilo sule ininik erKartu-
ssissarfeKångitsune agdlagfeKångitsu-
nilo ininik erKartussissarfeKalernig-
ssaK agdlagfeKalernigssardlo Kinuti-
gisimavai. Kinutigissat tam:iko ataut-
simitunit isumaKatigineKarput. åma
landsretip pujortulérartårnigsså ila-
lerneKarpoK, pissariaKarfiagut erKar-
tussissutitaussunit atorneKarsinau-
ssartugssamigtaoK.
ukiune tugdlerne Kalåtdlit-nunånut
inatsisit ilaneKarnigssånik aperKumut
fitatitdlugo kigsauliginartincKarpoK
kingornussissarnermut mérKatdlo
pivdlugit inatsisigssatut migssiliutit
kisalo inuit erKartussissoKarnerup
tungåtigut pisinautitauvfinik inatsisit
erninaK namagsincKåsassut, tåssa
inatsisit tamåko nunap inuinut pi-
ssortanutdlo ersserKigsautaunerusa-
Kingmata amalo kalåtdlit danskitdlo
erKartussissoKarnikut åssigingitsumik
ingerdlatitaunerat taimailivdlune ait-
såt pérutivigsinåusangmat. inatsisit
avdlat pivdlugit atautsimltut isuma-
lcarput tunuarsimaniaratdlartariaKar-
dlutik.
inatsisit erKartussissoKarnermutdlo
atassumik maligtarissagssat avdlat
Kalåtdlit-nunånut atortussut kalåtdli-
sut Kavdlunåtutdlo tamannik sarKU-
miuneKartarnigssåt piårtumik ilua-
mik årKigssussivfigerKunartineKar-
poK, sordlo Atuagagdliutitigut Avang-
nåmiukutdlo, peritussutit tamåkcr-
dlugit ilångutingikåine nailisagka-
migdlunit erKartortardlugit.
politéKarneiv pivdlugo oKauseriu-
massatut akuerssissutigineKarpoK po-
litéKarfingnc politiunerit pissortau-
ssut mana amerdlåssusiat piginarta-
riaKartoK igdloKarfingnilo måna na-
jugarissamingne najugaKåsavdlutik.
kalåtdlit politinut ikiortaussut sapi-
ngisamik amerdliniartariaKarput, tai-
mailivdlune Kitane igdloKarfit tamar-
mik ingmikut atautsimik politimut
ikiortaussumik peKartariaKartineKar-
dlutik.
politit nålagaKarfiat sapingisamik
nakussagsartariaKarpoK, ilåtigut poli-
timik angnerit ilånik atorfilingmik
Kavdlunåmik atorfinigtitsinikut, poli-
tit nålagåta suleKatigssånik ikiortig-
ssånigdlo.
kalåtdlit politit Danmarkime ilini-
artarnerat atatitariaKarpoK, Dan-
markimilo uniforineKarnermut ma-
ligtarissagssat nåpertordlugit politit
atissait tamåkerdlugit tåukununga pi-
gitineKartariaKardlutik.
Nungme isertitsissarfeKalernera
atautsiméKataussut tamarmik iluaru-
sutigå’t, tusartineKarpordlo pårissag-
ssångortitanut taimågdlåt atortugssi-
aungmat. pissariaivartutitdlugule a-
tautsimitut tikuartariaKartipåt angutit
inusugtut pinerdlungniartartut sor-
dlo 21-t inordlugit ukiugdlit inigsså-
nik sananigssa’K pissariaKartutinarsi-
simangmat. Agdluitsume inigssine-
KarsinåusasorineKarpoK. tamatuma
saniatigut pissariaKartusorineKarpoK
inuit pingitsailissatut sulisitagsså-
ngortitau.si massut suliungnaerfing-
iningne inigisinaussåinik igdlunik
å rkigssu ssinigs saK.
kisalo erKaisitsissutiginiarneKarpoK
imerajugtut, tarnimikut akornutigdlit,
niaKulårtut anersåmikutdlo amigartut
taimåinertik peritutigalugo pinerdlu-
teKartartut KanoK suliariniartariaKar-
nerat ImaKalo pissariaKarångat ing-
mikortineKartariaKartarnigssåt. o-
Kautsitigut påtsoKatiginginigssaK piv-
dlugo pitsaunerusorineKarpoK Ka-
låtdlit-nunåne suliarineKartarpata,
sordlo imaKa Nungme nåparsimavik
tamåkuninga påsisimangnigtumik na-
korsaKalersitdlugo.
OKauseriumassat ima naggasernc-
Karputi — naggatåtigut erKartussissut
polititdlo tunganit ministerie ani-
ngaussanigdlo akuerssissartut sågfi-
gineKarput Kinutivut angnertuneK
ajoKissut akuerssissutaussartunit av-
dlanit nutarterinermut tungassunit
angnerouissunit tunugdliutiniåinar-
patdlårKunagit. pissugssauvugut er-
Kaisitsissutigisavdlugo inuiaKatiging-
ne sut erKortunerånik sutdlo inatsisi-
nik uniuissunerånik misigisimaneK
isumangnaitsumigdlo ingerdlanigssaK
akornuserneKartugssåusangmata Ka-
låtdlit-nunåne erKartussissut politit-
dlo suliagssat uvavtinut suliagssissu-
taussut iluamik nåmagsisinåusångig-
patigik.
Første normale fiskeri
siden 1952
Fiskerne i Egedesminde har ikke tabl
modet — anskaffer stadig nye både
Den hidtidige nedgang i det grøn-
landske torskefiskeri pr. 1. juli op-
gjort til 368 tons sammenlignet med
fangsten på samme tidspunkt i fjor,
har fra Grønlands Handels side væ-
ret betegnet som foruroligende og er
af 'Landsfiskeriforeningen blevet
fulgt op af en kraftig henstilling til
fiskerne om at søge at indhente tabet
i de kommende måneder.
Grønlandspostens korrespondent i
Egedesminde meddeler, at Egedes-
minde-fiskerne ikke har tabt modet.
Der købes stadig nye og kraftigere
både ligesom ældre motorer skiftes
ud med større. Denne tendens til
bedre udstyr skyldes bl. a., at man
fra fiskernes side mere og mere er
ved at få øjnene op for vinterfiskeri-
et i Sydgrønland. Det er flere år si-
den den første båd fra Egedesminde
sejlede ned til Godthåbsfjorden, og i
de sidste vintre har fiskere fra
IKangåtsiaK distrikt ligeledes forsøgt
vinterfiskeriet. Det har stort set væ-
ret en .sukces og har medvirket til, at
der i år var en halv snes både fra
Egedesminde og KangåtsiaK distrik-
ter. Fiskerne var godt tilfredse, og
efter alt at dømme vil et stigende an-
tal deltage i de kommende sæsoner.
Dertil kommer så, at 20—30 mænd og
kvinder rejste ned for at deltage 'i
arbejdet i land ved Kapisigdlit.
Dertil kommer, skriver vor korres-
pondent, at 1956 for Egedesmindefi-
skerne vil blive det første normale
år siden 1952. Det ser ud til, at man
bliver forskånet for sygdomme og
epidemier i fiskesæsonen, og bortset
fra en uges hundedagsvejr i slutnin-
gen af juli, har sommeren hidtil væ-
ret god.
Det er endnu for tidligt at udtale
sig om fremtidsudsigterne for fiske-
riet i bugten, men hvis fisken ikke
svigter, som den har gjort andre ste-
der kysten langs, skulle svaret kunne
gives til efteråret.
Efterskoleforstander Fr. Nielseih
Julianehåb, der fornylig fejrede 2o-
års lærerjubilæum, blev på dagen
hyldet med gaver og blomster bl..8,
af landsrådet, ligesom landshøvdin-
gen på ministeriets vegne overrakt
en gave.
STJERNE-VALENCIA
Danmarks bedste appelsindrik
BRYLCREEM
alt hvad Deres hår behøver
BRYLCREEM give.r Dem et sundt hår og en ren
hovedbund — fri f°r tørhed og skæl.
BRYLCREEM holder Deres hår smukt og elegant og
giver hvert eneste hår dets naturlige glans.
BRYLCREEM holder Deres hår under kontrol hele
dagen — uden at gøre det fedtet eller stift.
BRYLCREEM giver Dem det rene, elegante ydre, der
foretrækkes af alle velsoignerede mænd.
Brug BRYLCREEM hver
dag og få et sundt hår,
der altid sidder
som det skal.
BEECHAM -
DEN MARK A/s
nu j ai'igkumassunguane
BRYLCREEM — FOR SUNDT OG SMUKT HÅR
- Brylcreme — nujarigsautitsialagssuaK
20