Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 12

Turistsag en i Grønland
En grønlandsk turistforening under dannelse
Som det muligvis vil være læserne bekendt fra en udsendelse i Grønlands ra-
dio, er en grønlandsk turistforening under oprettelse. Læserne vil sikkert lige-
ledes være klar over, at spørgsmålet om turismens udbredelse i Grønland ikke
er nyt, og at der stedse har været almindelig enighed om den store økonomiske
erhvervsmæssige og kulturelle betydning for det grønlandske samfund, der vil-
le følge af landets åbning også for turister med bopæl uden for Grønland.
Endvidere har de senere års udvik- ved på passende udflugtssteder i di-
ling øget såvel den fastboende som striktet at opføre egnede turisthytter
den udsendte befolknings behov for
— en opgave der ved fælles hjælp ik-
ke er uoverkommelig.
Der vil i løbet af kort tid udgå ind-
bydelser til en stiftende generalfor-
samling i Godthåb, og skulle De være
interesseret i at støtte foreningens ar-
bejde, beder vi Dem allerede nu til-
sende os en kort meddelelse, hvori De
indmelder Dem i foreningen, hvoref-
ter De vil modtage et eksemplar af de
på generalforsamlingen godkendte
vedtægter og foreningens publikatio-
ner iøvrigt.
Per Bryld Lars Lynge,
cand. jur. kontorist
Godthåb p. t. Upernavik
ved rejser i landet at lære deres lands-
mænd og andre egne af landet at ken-
de uden de uforholdsmæssigt store be-
sværligheder, som i dag er forbundet
dermed. Endelig er bybefolkningen
langt stærkere end tidligere bundet til
arbejdsstedet og har ikke sjældent
mindre gode muligheder for at stifte
bekendtskab med den egn, der omgi-
ver dem.
Medens de utilstrækkelige samfærd-
selsmidler mellem Grønland og Dan-
mark, den utilstrækkelige kysttrafik,
manglen på hoteller og passende ind-
kvarteringsmuligheder iøvrigt antage-
lig umuliggør en åbning af landet i
større omfang for udenlandske turi-
ster og turister fra Danmark i den
nærmeste fremtid, er vi af den opfat-
telse, at den betydelige interesse for
Grønland både i Danmark og udlandet
gør det ønskeligt, at også udvidelsen
af denne gren af turismen allerede nu
planlægges, således at den fornødne
organisation er tilstede, når mulighe-
derne er tilvejebragt. Ligeledes er de
planer, som for tiden drøftes om det
grønlandske trafiknets udbygning, f.
eks. ved flyveruter og fast indenlansk
kystsejlads med særligt henblik på
passagerbefordring et vidnesbyrd om
en voksende forståelse for sagens be-
tydning og et så væsentligt skridt til
dens gennemførelse, at realiseringen
muligvis kan ske i løbet af en kortere
årrække.
Et sådant initiativ kan naturligvis
ikke tages uden myndighedernes og
offentlighedens medvirken. Imidlertid
anser vi det for rigtigst, at initiativet
ikke alene kommer til at påhvile myn-
dighederne, men at det som i andre
samfund i et vist omfang overlades
private sammenslutninger, der i kraft
af deres særlige interesse for spørgs-
målet kan henlede myndighedernes
opmærksomhed på eventuelle uudnyt-
tede muligheder og anvendelige frem-
gangsmåder, og som ved agitation
over for offentligheden kan redegøre
for sagens indhold og endelig i sam-
arbejde med beslægtede organisatio-
ner eller erhvervsvirksomheder i Dan-
mark og udlandet kan arbejde på en
løsning af problemerne.
Medens løsningen af spørgsmålet
om landets åbning for turister udefra
må være foreningens fremtidsmål, vil
det allerede fra stiftelsen være dens
opgave at arbejde på de særlige grøn-
landske problemer i denne henseen-
de, eksempelvis ved:
for hele landets vedkommende:
at støtte bestræbelserne på at oprette
regelmæssige flyve- og skibsforbin-
delser i selve Grønland, at virke f°r
opførelse af nye gæstehjem i tilstræk-
keligt omfang til dækning af hele be-
folkningens Behov i denne henseende
og at virke for, at de allerede eksiste-
rende gæstehjem gøres egnet til
egentlig turistindkvartering, at ind-
samle midler til eventuelt i forbindel-
se med offentlige lån at skabe bag-
grund for en udvidelse af foreningens
virksomhed med henblik på modtagel-
se af udenlandske turister,
for de enkelte byers vedkommende:
at opfordre til dannelse af stedlige
turistforeninger, der påtager sig at
bistå turistforeningen for Grønland
i dennes arbejde, at løse lokale opga-
ver f. eks. ved at arrangere faste, re-
gelmæssige turistfarter i distriktet og
En opgave, der ikke kan udskydes
Der er mange opgaver, der i disse
år tages op heroppe. Der er så mange
af dem, at vi har måttet udsætte flere
vigtige. En af disse opgaver er turis-
men i Grønland.
Der er ikke overvældende mange
muligheder heroppe, men vi har na-
turskønheder, som uden at sige for
meget kan måle sig med de hedste i
verden. Jeg synes derfor, at det er
helt i orden, at nogen for alvor begyn-
der at spekulere over, hvad der kan
gøres for at udnytte disse aktiver, vi
faktisk har, og som ikke er afhængige
af varmeperioderne.
Iøvrigt — udover fangstrejserne —
rejses der altfor lidt heroppe. Der er
for lidt forbindelse mellem byerne, og
for lidt rejseri i distrikterne. Bybe-
folkningen er ved at gro fast til ste-
det. De kender ikke andre byer i Grøn-
land, de kender heller ikke deres eget
distrikt: De frodige fjorde med be-
voksninger, laks, helleflynder, fugle-
fjelde, grøn elkrat, rensdyr og den
dejlige friske og helsebringende luft.
De kender ikke deres eget land, ud-
over deres egen by og den umiddel-
bare nærhed.
Såsnart nogen nævner en ny opgave
ryster nogle ofte på hovedet og siger,
at vi arbejder på for mange opgaver
pf# een gang, og at vi ikke kan over-
komme det. Men kan vi lade være?
Kan vi lade være med at tage en ny
opgave op som det at arrangere ud-
flugter og week-endlure til byernes
omegn, turisme til Grønland, billigere
rejser for grønlændere til Danmark
og danskere til Grønland? Jeg tror
ikke, vi kan lade være.
Diskobugten med isbræer og isfjel-
de med midnatssol, Prins Christians-
sund, storisen, fuglefjelde, overflyv-
ning med flyvemaskine over tusind
fjeldes land, dybe fjorde og vældig
skærgård og det fremmedartede fol-
keliv heroppe i vor egen verdensdel.
Det skal kunne trække på folk. Kan
der organiseres rejsemuligheder og
indkvartering til overkommelig pris,
kan det blive et betydeligt aktiv for
landet.
Jeg tror ikke, at vi skal udskyde
den opgave længere. Og hermed vil
jeg støtte det spæde initiativ, man
forsøger at stable på benene.
Jeg tror, at det er en levedygtig og
aktuel ide, en opgave, der vil hale
Grønland nærmere til Danmark, og at
den bør støttes.
Augo Lynge,
medlem af folketinget
Det kan tilføjes, at folketingsmand
Frederik Lynge telegrafisk er gået
ind for forslaget.
LÆSERNE
skriver...
Det første resultat af den nye mi-
nister for Grønlands arbejde var løf-
tet om en ny radiosender i 'Godthåb,
og en udbygning med relæstationer
i Nordgrønland, og pengene dertil er
allerede bevilget af folketinget. Fore-
løbig er sagen i orden på papiret,
men hvor glade vi end kan være for
løftet, så må vi dog med sorg erken-
de, al det ligger flere år ud i fremti-
den, inden vi får glæde af den nye
radio. Sendetiden for Godthåb radio
er udvidet, programmerne er blevet
mere alsidige og lødige, og når man
studerer dagens radioprogram, er der
næsten altid et eller andet, man ger-
ne vil høre. Nogle aftener kan det
være vanskeligt at høre Godthåb, da
de almindelige lytteforhold er dårli-
ge, og det kan vi endnu ikke gøre no-
get ved, selv om vi har nok så gode
radioapparater og antenner, men an-
dre aftener går Godthåb fint igen-
nem, og så skulle alt for så vidt være
i den skønneste orden, hvis vi ikke
havde den lokale støjplage til at øde-
lægge det hele for os. Mon vi ikke
alle har oplevet mange gange, at vi
netop har sat os godt 'til rette for at
høre en udsendelse, og pludselig for-
svinder det hele i støj. Det kan være
et lysstofror, der bliver tændt i vort
eget eller naboens hus, og det kan
være en motor, der startes, eller en
radio, der hyler, når den indstilles
og som i mange tilfælde helt kan æde
udsendelsen for os. Det er vist ikke
altid blide ord, der falder i et sådant
tilfælde. Selvfølgelig kan vi i et mo-
derne samfund ikke afskaffe disse
støjkilder — måske bortset fra lys-
stofrorene, men i fællesskab kan vi
henstille, at spørgsmålet bliver taget
op af specialister, og at der derved
skabes grundlag for en vedtægt, der
påbyder, at alle elektriske maskiner
og apparater skal støjdæmpes, såle-
des som det er tilfældet i Danmark.
Der må man ganske vist betale for
det i form af radiolicens, men mon
vi ikke kunne være tjent med at be-
tale et mindre beløb årligt, hvis vi til
gengæld kunne få glæde og udbytte
af vor radio. Vi kan desværre ikke
løse problemet ved at skrive i avi-
sen, men det kunne være interessant
at høre, hvad andre mener om det og
måske kan der derved skabes enig-
hed om i en nær fremtid at forelæg-
ge sagen for rette vedkommende.
O. Grønlund, Egedesminde.
INDSAMLING og
INDSAMLERE
Forleden blev der i Vajgat kommu-
ne foretaget indsamling i anledning
af børnehjælpsdagen, et formål, vi er
mange, der gerne vil støtte. Imidler-
tid blev mit personlige bidrag meget
beskedent af nedenstående grund,
idet jeg bemærker, at en stor del af
de danske, der da befandt sig i Sar-
KaK (filmsoptagelse m. m.) uden for-
anledning fra min side gav udtryk for
tilsvarende tanker over for mig:
Vi fik en danskskrevet omtale af
indsamlingen og dens formål forevist'
af indsamleren (udmærket ide!), gav
vort bidrag —- 'som han så stak i lom-
men med et „mange tak".
Hertil er at sige, at uanset hvor
stor tillid man har til indsamleren,
får man, når man ikke i form af luk-
ket bøsse eller liste, hvorpå man skri-
ver si't navn og beløbet, den tanke, at
man ikke har nogen sikkerhed for,
om pengene mu også anvendes til for-
målet. 1 Danmark kunne en indsam-
ling uden noget sådant eller et mær-
ke som „kvittering" ikke tænkes.
Altså det er ikke et mistillidsvo-
tum til kommunalbestyrelsen, der
stod for indsamlingen, men skaf alli-
gevel en form for „kvittering" næste
gang. Det vil muligvis også skæppe
mere i bøssen.
kamikdansker.
Fra NORD til SYD
M/S „Lilly Nielsen" er nået til Thu-
le med materialer til station Nords
udvidelse. Fra Thule flyves materiel-
let frem til stationen.
*
Da landsretten fornylig var på be-
søg I Igaliko, ville man aflægge besøg
hos „kong Amos" af Igaliko, men
man traf ikke Amos hjemme. Den 83-
årige var på laksefangst!
*
Switzers bjergning af kryolit fra
den under krigen sunkne „Herta
Mærsk" i nærheden af Narssaa er nu
i fuld gang. De første ladninger er
afgået fra stedet til Ivigtut.
*
Skoleleder Chr. Berthelsen, Godt-
håb, er udnævnt til oplysningskonsu-
lent i Grønland fra 1. september. Han
træder uden for numer i skolevæsnet
1 år.
*
En dansk-engelsk ekspedition ledet
af Arne Schiøtz og G. T. Wright vil i
Østgrønland arbejde med opsporing
og ringmærkning af de sjældne ark-
tiske gæs. Det drejer sig om gæs, der
kun lever i Grønland, på Island og
på Spitsbergen.
Landsrådet anbefaler
Undertegnede har gjort os bekendt
med planerne om oprettelse af en
grønlandsk turistforening, og vi øn-
sker i denne anledning at udtale øn-
sket om, at foreningen vil modtage
offentlighedens og myndighedernes
bedste støtte.
Godthåb, den 3. august 1956.
Erling Høegh, Carl Egede, Andreas
Nielsen, Ole Nielsen, Lars Møller, Jac.
Nielsen, N. Karlsen, Ole Brandt, Klaus
Lynge, Jørgen C. F. Olsen, Edv. Kru-
se, Peter Nielsen, Fr. Jensen.
SPIRITUSPROBLEMER OG
REN BESKED
Efter en udsendelse fornylig * 1
Grønlands radio om spiritusspørgs-
målet, skal der have været spredt for-
argelse at spore. Udsendelsen hand-
lede først og fremmest om danske
spiritusspørgsmål og dens ide var at
vise, at man i Danmark taler lige ud
og går lige til sagen i dette spørgs-
mål. Udsendelsen citergde derefter
udtalelser om tilsvarende spørgsmål
heroppe. Jeg synes, at den forargel-
se, der er kommet til orde, vidner oiu
stor kortsynethed. Lad os dog være
enige om at gå lige til sagen også med
vore egne problemer. De løses ikke
ved fortielse.
Jens Rosing.
En af A/G’s læsere, „IgnaK" fra
Egedesminde, er tilfreds med at der
med årene er blevet stadig flere og
flere grønlændere, der opnår højer°
uddannelser og dermed stillinger*
som før i tiden kun beklædtes af dc
danske. Han nævner som eksemplcr
præster, lærere, kolonibestyrere, b*T
tiksbestyrere, elektrikere, radiotekn1"
kere m. fl. Og nu har vi fået to grø11'
landske cand. jur.’er. To unge gro11/
lændere, brødrene Jørgen og Knu_
Hertling, der stammer fra Egede*'
minde, har netop i år opnået fin
samen på dette område og liar f*e.
ansættelse i grønlandsministerm •
Brødrene Hertling^ som oprindell“
hed Olsen, er opdraget af deres nu
værende far, pastor Svend Herthn®’
der i sin tid virkede i Grønland- Penrf
ne mand har påtaget sig den store o**
ansvarsfulde opgave at lage de _
grønlænderdrenge til sig, har beta
deres dyre uddannelse, som nu n
ført til et så fint resultat som den s
ridiske eksamen. Sv. Hertling har J
ke udmærket sig i politik, men ha
indsats for Grønland gennem sin Wj
dragelse af de to brødre har væ
stor.
12
t