Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 12
Turistsag en i Grønland En grønlandsk turistforening under dannelse Som det muligvis vil være læserne bekendt fra en udsendelse i Grønlands ra- dio, er en grønlandsk turistforening under oprettelse. Læserne vil sikkert lige- ledes være klar over, at spørgsmålet om turismens udbredelse i Grønland ikke er nyt, og at der stedse har været almindelig enighed om den store økonomiske erhvervsmæssige og kulturelle betydning for det grønlandske samfund, der vil- le følge af landets åbning også for turister med bopæl uden for Grønland. Endvidere har de senere års udvik- ved på passende udflugtssteder i di- ling øget såvel den fastboende som striktet at opføre egnede turisthytter den udsendte befolknings behov for — en opgave der ved fælles hjælp ik- ke er uoverkommelig. Der vil i løbet af kort tid udgå ind- bydelser til en stiftende generalfor- samling i Godthåb, og skulle De være interesseret i at støtte foreningens ar- bejde, beder vi Dem allerede nu til- sende os en kort meddelelse, hvori De indmelder Dem i foreningen, hvoref- ter De vil modtage et eksemplar af de på generalforsamlingen godkendte vedtægter og foreningens publikatio- ner iøvrigt. Per Bryld Lars Lynge, cand. jur. kontorist Godthåb p. t. Upernavik ved rejser i landet at lære deres lands- mænd og andre egne af landet at ken- de uden de uforholdsmæssigt store be- sværligheder, som i dag er forbundet dermed. Endelig er bybefolkningen langt stærkere end tidligere bundet til arbejdsstedet og har ikke sjældent mindre gode muligheder for at stifte bekendtskab med den egn, der omgi- ver dem. Medens de utilstrækkelige samfærd- selsmidler mellem Grønland og Dan- mark, den utilstrækkelige kysttrafik, manglen på hoteller og passende ind- kvarteringsmuligheder iøvrigt antage- lig umuliggør en åbning af landet i større omfang for udenlandske turi- ster og turister fra Danmark i den nærmeste fremtid, er vi af den opfat- telse, at den betydelige interesse for Grønland både i Danmark og udlandet gør det ønskeligt, at også udvidelsen af denne gren af turismen allerede nu planlægges, således at den fornødne organisation er tilstede, når mulighe- derne er tilvejebragt. Ligeledes er de planer, som for tiden drøftes om det grønlandske trafiknets udbygning, f. eks. ved flyveruter og fast indenlansk kystsejlads med særligt henblik på passagerbefordring et vidnesbyrd om en voksende forståelse for sagens be- tydning og et så væsentligt skridt til dens gennemførelse, at realiseringen muligvis kan ske i løbet af en kortere årrække. Et sådant initiativ kan naturligvis ikke tages uden myndighedernes og offentlighedens medvirken. Imidlertid anser vi det for rigtigst, at initiativet ikke alene kommer til at påhvile myn- dighederne, men at det som i andre samfund i et vist omfang overlades private sammenslutninger, der i kraft af deres særlige interesse for spørgs- målet kan henlede myndighedernes opmærksomhed på eventuelle uudnyt- tede muligheder og anvendelige frem- gangsmåder, og som ved agitation over for offentligheden kan redegøre for sagens indhold og endelig i sam- arbejde med beslægtede organisatio- ner eller erhvervsvirksomheder i Dan- mark og udlandet kan arbejde på en løsning af problemerne. Medens løsningen af spørgsmålet om landets åbning for turister udefra må være foreningens fremtidsmål, vil det allerede fra stiftelsen være dens opgave at arbejde på de særlige grøn- landske problemer i denne henseen- de, eksempelvis ved: for hele landets vedkommende: at støtte bestræbelserne på at oprette regelmæssige flyve- og skibsforbin- delser i selve Grønland, at virke f°r opførelse af nye gæstehjem i tilstræk- keligt omfang til dækning af hele be- folkningens Behov i denne henseende og at virke for, at de allerede eksiste- rende gæstehjem gøres egnet til egentlig turistindkvartering, at ind- samle midler til eventuelt i forbindel- se med offentlige lån at skabe bag- grund for en udvidelse af foreningens virksomhed med henblik på modtagel- se af udenlandske turister, for de enkelte byers vedkommende: at opfordre til dannelse af stedlige turistforeninger, der påtager sig at bistå turistforeningen for Grønland i dennes arbejde, at løse lokale opga- ver f. eks. ved at arrangere faste, re- gelmæssige turistfarter i distriktet og En opgave, der ikke kan udskydes Der er mange opgaver, der i disse år tages op heroppe. Der er så mange af dem, at vi har måttet udsætte flere vigtige. En af disse opgaver er turis- men i Grønland. Der er ikke overvældende mange muligheder heroppe, men vi har na- turskønheder, som uden at sige for meget kan måle sig med de hedste i verden. Jeg synes derfor, at det er helt i orden, at nogen for alvor begyn- der at spekulere over, hvad der kan gøres for at udnytte disse aktiver, vi faktisk har, og som ikke er afhængige af varmeperioderne. Iøvrigt — udover fangstrejserne — rejses der altfor lidt heroppe. Der er for lidt forbindelse mellem byerne, og for lidt rejseri i distrikterne. Bybe- folkningen er ved at gro fast til ste- det. De kender ikke andre byer i Grøn- land, de kender heller ikke deres eget distrikt: De frodige fjorde med be- voksninger, laks, helleflynder, fugle- fjelde, grøn elkrat, rensdyr og den dejlige friske og helsebringende luft. De kender ikke deres eget land, ud- over deres egen by og den umiddel- bare nærhed. Såsnart nogen nævner en ny opgave ryster nogle ofte på hovedet og siger, at vi arbejder på for mange opgaver pf# een gang, og at vi ikke kan over- komme det. Men kan vi lade være? Kan vi lade være med at tage en ny opgave op som det at arrangere ud- flugter og week-endlure til byernes omegn, turisme til Grønland, billigere rejser for grønlændere til Danmark og danskere til Grønland? Jeg tror ikke, vi kan lade være. Diskobugten med isbræer og isfjel- de med midnatssol, Prins Christians- sund, storisen, fuglefjelde, overflyv- ning med flyvemaskine over tusind fjeldes land, dybe fjorde og vældig skærgård og det fremmedartede fol- keliv heroppe i vor egen verdensdel. Det skal kunne trække på folk. Kan der organiseres rejsemuligheder og indkvartering til overkommelig pris, kan det blive et betydeligt aktiv for landet. Jeg tror ikke, at vi skal udskyde den opgave længere. Og hermed vil jeg støtte det spæde initiativ, man forsøger at stable på benene. Jeg tror, at det er en levedygtig og aktuel ide, en opgave, der vil hale Grønland nærmere til Danmark, og at den bør støttes. Augo Lynge, medlem af folketinget Det kan tilføjes, at folketingsmand Frederik Lynge telegrafisk er gået ind for forslaget. LÆSERNE skriver... Det første resultat af den nye mi- nister for Grønlands arbejde var løf- tet om en ny radiosender i 'Godthåb, og en udbygning med relæstationer i Nordgrønland, og pengene dertil er allerede bevilget af folketinget. Fore- løbig er sagen i orden på papiret, men hvor glade vi end kan være for løftet, så må vi dog med sorg erken- de, al det ligger flere år ud i fremti- den, inden vi får glæde af den nye radio. Sendetiden for Godthåb radio er udvidet, programmerne er blevet mere alsidige og lødige, og når man studerer dagens radioprogram, er der næsten altid et eller andet, man ger- ne vil høre. Nogle aftener kan det være vanskeligt at høre Godthåb, da de almindelige lytteforhold er dårli- ge, og det kan vi endnu ikke gøre no- get ved, selv om vi har nok så gode radioapparater og antenner, men an- dre aftener går Godthåb fint igen- nem, og så skulle alt for så vidt være i den skønneste orden, hvis vi ikke havde den lokale støjplage til at øde- lægge det hele for os. Mon vi ikke alle har oplevet mange gange, at vi netop har sat os godt 'til rette for at høre en udsendelse, og pludselig for- svinder det hele i støj. Det kan være et lysstofror, der bliver tændt i vort eget eller naboens hus, og det kan være en motor, der startes, eller en radio, der hyler, når den indstilles og som i mange tilfælde helt kan æde udsendelsen for os. Det er vist ikke altid blide ord, der falder i et sådant tilfælde. Selvfølgelig kan vi i et mo- derne samfund ikke afskaffe disse støjkilder — måske bortset fra lys- stofrorene, men i fællesskab kan vi henstille, at spørgsmålet bliver taget op af specialister, og at der derved skabes grundlag for en vedtægt, der påbyder, at alle elektriske maskiner og apparater skal støjdæmpes, såle- des som det er tilfældet i Danmark. Der må man ganske vist betale for det i form af radiolicens, men mon vi ikke kunne være tjent med at be- tale et mindre beløb årligt, hvis vi til gengæld kunne få glæde og udbytte af vor radio. Vi kan desværre ikke løse problemet ved at skrive i avi- sen, men det kunne være interessant at høre, hvad andre mener om det og måske kan der derved skabes enig- hed om i en nær fremtid at forelæg- ge sagen for rette vedkommende. O. Grønlund, Egedesminde. INDSAMLING og INDSAMLERE Forleden blev der i Vajgat kommu- ne foretaget indsamling i anledning af børnehjælpsdagen, et formål, vi er mange, der gerne vil støtte. Imidler- tid blev mit personlige bidrag meget beskedent af nedenstående grund, idet jeg bemærker, at en stor del af de danske, der da befandt sig i Sar- KaK (filmsoptagelse m. m.) uden for- anledning fra min side gav udtryk for tilsvarende tanker over for mig: Vi fik en danskskrevet omtale af indsamlingen og dens formål forevist' af indsamleren (udmærket ide!), gav vort bidrag —- 'som han så stak i lom- men med et „mange tak". Hertil er at sige, at uanset hvor stor tillid man har til indsamleren, får man, når man ikke i form af luk- ket bøsse eller liste, hvorpå man skri- ver si't navn og beløbet, den tanke, at man ikke har nogen sikkerhed for, om pengene mu også anvendes til for- målet. 1 Danmark kunne en indsam- ling uden noget sådant eller et mær- ke som „kvittering" ikke tænkes. Altså det er ikke et mistillidsvo- tum til kommunalbestyrelsen, der stod for indsamlingen, men skaf alli- gevel en form for „kvittering" næste gang. Det vil muligvis også skæppe mere i bøssen. kamikdansker. Fra NORD til SYD M/S „Lilly Nielsen" er nået til Thu- le med materialer til station Nords udvidelse. Fra Thule flyves materiel- let frem til stationen. * Da landsretten fornylig var på be- søg I Igaliko, ville man aflægge besøg hos „kong Amos" af Igaliko, men man traf ikke Amos hjemme. Den 83- årige var på laksefangst! * Switzers bjergning af kryolit fra den under krigen sunkne „Herta Mærsk" i nærheden af Narssaa er nu i fuld gang. De første ladninger er afgået fra stedet til Ivigtut. * Skoleleder Chr. Berthelsen, Godt- håb, er udnævnt til oplysningskonsu- lent i Grønland fra 1. september. Han træder uden for numer i skolevæsnet 1 år. * En dansk-engelsk ekspedition ledet af Arne Schiøtz og G. T. Wright vil i Østgrønland arbejde med opsporing og ringmærkning af de sjældne ark- tiske gæs. Det drejer sig om gæs, der kun lever i Grønland, på Island og på Spitsbergen. Landsrådet anbefaler Undertegnede har gjort os bekendt med planerne om oprettelse af en grønlandsk turistforening, og vi øn- sker i denne anledning at udtale øn- sket om, at foreningen vil modtage offentlighedens og myndighedernes bedste støtte. Godthåb, den 3. august 1956. Erling Høegh, Carl Egede, Andreas Nielsen, Ole Nielsen, Lars Møller, Jac. Nielsen, N. Karlsen, Ole Brandt, Klaus Lynge, Jørgen C. F. Olsen, Edv. Kru- se, Peter Nielsen, Fr. Jensen. SPIRITUSPROBLEMER OG REN BESKED Efter en udsendelse fornylig * 1 Grønlands radio om spiritusspørgs- målet, skal der have været spredt for- argelse at spore. Udsendelsen hand- lede først og fremmest om danske spiritusspørgsmål og dens ide var at vise, at man i Danmark taler lige ud og går lige til sagen i dette spørgs- mål. Udsendelsen citergde derefter udtalelser om tilsvarende spørgsmål heroppe. Jeg synes, at den forargel- se, der er kommet til orde, vidner oiu stor kortsynethed. Lad os dog være enige om at gå lige til sagen også med vore egne problemer. De løses ikke ved fortielse. Jens Rosing. En af A/G’s læsere, „IgnaK" fra Egedesminde, er tilfreds med at der med årene er blevet stadig flere og flere grønlændere, der opnår højer° uddannelser og dermed stillinger* som før i tiden kun beklædtes af dc danske. Han nævner som eksemplcr præster, lærere, kolonibestyrere, b*T tiksbestyrere, elektrikere, radiotekn1" kere m. fl. Og nu har vi fået to grø11' landske cand. jur.’er. To unge gro11/ lændere, brødrene Jørgen og Knu_ Hertling, der stammer fra Egede*' minde, har netop i år opnået fin samen på dette område og liar f*e. ansættelse i grønlandsministerm • Brødrene Hertling^ som oprindell“ hed Olsen, er opdraget af deres nu værende far, pastor Svend Herthn®’ der i sin tid virkede i Grønland- Penrf ne mand har påtaget sig den store o** ansvarsfulde opgave at lage de _ grønlænderdrenge til sig, har beta deres dyre uddannelse, som nu n ført til et så fint resultat som den s ridiske eksamen. Sv. Hertling har J ke udmærket sig i politik, men ha indsats for Grønland gennem sin Wj dragelse af de to brødre har væ stor. 12 t

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.