Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 16

matigissusiånik amerdlåssusiånigdlo
ilisimassaKångikåine pingitsungivig-
dlune suliariniagagssauvoK ilisimali-
ssutigssaK taimåitoK piniåsavdlugo.
rajanik misigssuineK åssersutigssauv-
dluarpoK, manalo tamåkissardlune
namagsislmaneKalerpoK. sujunigssa-
me tamanut soKutiginarsinaussumik
sordlo unaulerpoK KéraKarneranik
misigssuineK.
umassut siåmarsimåssusiat amer-
dlåssusiatdlo påsineKarångat pingår-
tussarpoK amerdlåssusiat KanoK ai-
låukautigisanersoK påsiniåsavdlugo.
nalunaeKutsersuivdlune misilissar-
nertigut misigssorneivartarpoK uina-
ssut ingerdlaornermikut uningaortar-
fingmingnik nikitsissarsimanersut,
amalo ingerdlaortarnerit tamåkua au-
lajangersumik najorKutaKartarnersut.
ukiorpagssuarne sårugdlit tamåkissu-
mik nalunaeKutBcrneKartarnerisa ta-
kuterérpåt sujornatigut Kalåtdlit-nu-
nåta kujatåta Islandivdlo akornåne
ingerdlaortarnerujugssuit pissarsima-
nerat, ingerdlaortarneritdle tåukua
ukiune kingugdlerne angnikineruler-
simåput. sårugdlik amåtaoK Kalåtdlit
nunåta imaininerulerpoK. kisiånime
imåisinauvoK pingortitap, pissusé av-
dlångoriarpata ingerdlaukutdlagtine-
rit pilerKigsinaussut. amåtaoK^ auli-
sagkanik avdlanik nalunaeKutsinikut
misilissarnerit ingerdlåneKartarérput
påsissutigssatdlo pingårtut pinena-
rérsimavdlutik.
aulisagaKarnerme avdlångorarnerit
pingortitat pissusinit imalunit inuit
sunissarnerånit pissuteKartarsimane-
rånik aperKut unuk måna oKalugiåu-
me Kularnångitsumik nåmagtumik pi-
neKarérpoK, kisiåne takutiniagkatut
naggasiussagssamut ilångutdlugo tai-
neKarKisaoK.
amåtaoK taitdlagtiarérparput ukiut
tamaisa aulisagkat suvfissarnerata
misigssorKigsårneKarnigsså KanoK
pingårtigissoK. misilissarneritdlo ta-
måkua kissåssutsip misiligtarneranut
peKatigititdlugit ingerdlåneKartaria-
Karput, kissassuseK aulisagårKat pe-
roriartornerånut aulajangissuvdlui-
nartarmat.
taimale kinguågssiornertut inussu-
tigssaKarsinauneK pingårtigaoK. tai-
måitumik ukiune kingugdlerpåne i-
mane sårugdlit inussutigssåinik mi-
sigssuinerit ingerdlatilersimavavut.
amalo naussuarKat issåinarmik taku-
neK ajornartut imånitut umassunut-
dlo tamanut inussutigssatut pingit-
sorneKarsinåungitsut KanoK amerdli-
artortiginerat misigssorneKalerpoK.
aulisagkanik misigssuissut suliag-
ssait taimåitut iluaKutigssavigtut su-
ninjgssaK pissariaKartitdlugo erssit-
sumik sulineruput amalo erKarsauter-
ssutaunerussardlutik.
misigssuissarnerit taimåitut amer-
dlanerssait tåssåuput silarssuarmit
tamarmit ilauvfigineKartut misigssui-
nerit ilisimatusarnikut atautsimér-
ssuartarnerit silarssuarmit tamarmit
ilauvfigineKartut pilerssårasiortagai-
sa ilait. Kalatdlit-nunata erKane ima-
ne ilåtigut amåtaoK morgimiut, islan-
dimiut, tyskit portugalimiutdlo ima-
nik misigssuissartue misigssuissarér-
Put. misigssuineK danskit tungå-
ningånit suliarineKartoK taimaingmat
inuiaKatigigtut ataKatigingnermut pi-
ssugssauncrtut issigissariakarpoK so-
runame danskit kalåtdlitdlo pivdlu-
gi't sutdlissinerup saniatigut.
a nalungilara ilaisa ilimagisagåt Ka-
låldlit-nunåne aulisarneit pivdlugo
sujunigssamut pilerssarusiorsinau-
nigssara. kisiåne tamåna erKortumik
a»ingaussanik suliaKartunut inutig-
?sar.siorneruvdlo ingerdlånigssånik
ilisimangnigtunut, suliagssauvoK. å-
^.åtaordlo onaluserissagssaK, tamåna
Pivdlugo Kanigtukut .radiukut autdla-
kåtitsineicarérpoK. — taimåitumik o-
kauseriniagagssåka tåssauginåsåput
iaimåitungikaluartup oKausé — imåi-
Do.k uvanga nangmincK isumaga.
. ineriartorneic ingerdlarérsoK issi-
SiniarneKarsinauvorme. ineriartor-
lleK pissusigssamisortoK tåssaujumår-
Pok sule maskinat atorneruvdlugit i-
PPtigssarsiumik aitdlussilerneic åma-
0 nunamc ikingnerussunik angneru-
■sUnigdl0 aulisagkeriviliornigssaK.
eruitsivit amerdliartuinarnigssåt ili-
JjaginiarneKarsinauvoK, maskinatdlo
'Portorissat ilaortornerisigut avdlati-
«utdlo angnikitdlilerinertigut amå-
taoK sulissut ingmikortitårnerussut
malingnausinåuput. taimailivdlune
aulisartup suliagssavine aulisarneK
aitdlunerulersinauvå pissat suliarine-
Kartarnerat pivfigssamik atuinartaKi-
’SSOK avdlanut tamatuminga ingmikut
suliaKartugssanut luniuneKariarpat.
maskinat atortoralugit agdliartor-
titsinigssaK Kalåtdlit-nunåne piuver-
nermit imalunit danskinit nangmi-
nerssortunit aningaussaligssuarnit
imalunit kalåtdlit aulisartut atautsi-
inordlutik ingerdlåssinialernerånit
pileriartortineKarsinauvoK. imaKalu-
nit ingerdlåniagagdlit taimåitut ataut-
simut kåtiinigssåt piumassarineKarsi-
nauvoK. — tauvale nålagkersuinerup
tungågut aperautit taimailivdluta put-
dlavigilerpavut.
kisa naggatågut Kamångavik aner-
såmingitsorneK saperpunga. ukiut
kingugdlit 30-t ingerdlaneråne auli-
sartut nunarpagssuarnit åssigingitsu-
nit ungaseidssunitdlo pissut Davis-
strædime ikånerssuit aulisagarpag-
ssuagdlit pigssarsivfigitdluartarer-
pait, tamalumanile aulisarnerme ka-
låtdlit aulisartuisa peKataunigssåt su-
le amigautigiuarparput. nuånårutig-
ssaujumårpoK tasamane ingerdlaniar-
nertik suniusiinatilisagpåssuk. kisiå-
ne tamåna angnertorssuarmik auli-
sarnerungmat nukit pissauneKardlu-
artut atausinaup sariuimersisinåungi-
ssai atulersariaKarput.
Paggivigtame puissit 3 miil. mig-
ssånlput
Kalåtdlit-nunåta klmut sineriåne Jan Mayenmilo puissit
ingmingnut atassutenångitdlat.
norskit imanik misigssutåt „G. O.
Sars“ sapåtit akunerine kingugdlerne
Kalåtdlit-nunane sulisimassoK Jan
MayenivtaoK eraåne puissinik misig-
ssuiniarpoK, utorKåussusersiordlu-
git puisserpålungnigdlo n'alunaeKut-
sersuisavdlune.
ilisimatoK Birger Rasmussen „G. 0.
Sars“ime ilisimalut pissortarissåt
Aluagagdliutinit oKaloKatigineKardlu-
ne oKarpoK puissinik Jan Mayenip
erKane nalunaeivutsigaussunik Kalåt-
dlit-nunåta kimut sineriåne pissau-
ssoKarsimaneranik tusagaKarsimana-
tik. akerdlianik puissit Paggivigtame
nalunaenutsigkat måne pissåtdlagtår-
tarput.
tamåne avangnarpasigsume puissit
ingmikortut pingasuput: atautsit Jan
Mayenime, atautsit Danmarkstræde-
me atautsitdlo Kvitsjip KeKertåne •—
initigdlo KimangneK ajorsimavait. Jan
Mayenip puissai Danmarkstrædevdlo
aulisartunut
pilerssårutigineKarpoK ukiamut
septemberip 1-ånit ukiup nånerata
tungånut aulisarfiussune tamane, niu-
vertoKarfiugpat nunaKarféråupatdlu-
nit åssigingmik, tissaneKångitsunik
pisiortorfiusassut, aulisagkatdlo pi-
ssarineKartut nuname sulissunit ti-
ssaneKardlutigdlo errortorneKardlu-
tigdlo suliarerKingneKåsassut.
taima aulajanginermut patsissau-
vok sujugdlermik aulisagkat pitsau-
ssut amerdlisiniardlugit, taimailine-
ratigume sila puerKortilerérsimassar-
mat taimåitumigdlo aulisagaK sivisu-
nerussumik uningasinaussardlune, ki-
salo åma taimailineratigut uvdlukit-
dlilerérsimassarmat taimåitumigdlo
aulisartumut uvdlormut aulisardluni-
lo tissaniåsavdlune pivfigssakitdlior-
nartaKalune. naitsumik oKautigalugo
OKarsinauvugut Kulamångitdluinar-
toK taimailiornikut pissat amerdleri-
artineKarsinaussut.
taimale aulisagarniarnigssame so-
runamc pissarianardluinarpoK nuna-
me sulissugssaK.arnigssaK. nunaKarfit
ilåine påsinarsisagaluarpat sulissug-
ssaKångineK pissuvdlune tamåna i-
ngerdlåneKarsinåungitsoK tauva ki-
ngumut pissutsit pisorKat uterfigine-
Kåsåput. taimåitumik taima aulisagar-
niartarneK atortikumagåine pissaria-
Kardluinarpoii årKigssutdluagkamik
suliniarnigssaic, tåssalo tåssunåkut pi-
ssariaKardluinarpoK niuvernerup, au-
lisartut piniartutdlo penatigigfisa ld-
salo sulissartut pcKatigigfisa suleKati-
gigdluarnigssåt. aulisarlumc iluaKu-
tigssarigamiko sapingisamik ikiuniar-
tariaKarput nunarKatimingnik kaju-
migsårinikut imalunit nangmingneiv
akunagtornermikut ikiutardlutik.
aulisartut kikugaluartutdlunit, auli-
sarlunglkåluartutdlume, lamaviårdlu-
nga kajumigsarumavåka nukit tamai-
sa atordlugit suléKatauniarKUvdlugit,
avKUtigssarujugssumåme tunissat a-
merdlinigssånut.
kisalo ilångu tingi tsorumångilara
sujorna aulisartut peKatigit autdlarti-
taisa handelivdlo atautsimltarnerine
ilimasutigineKarsimangmat aulisagkat
akitsornerisigut tunissat amerdleria-
ngåtsiåsaKissut. tåssalume malungna-
KaoK aulisarneic Kanganit soKutigine-
KarnerulersoK, ajoraluartumigdle Kag-
fariarncK angnikitsumausimavoK pat-
sisauvdlutik silap ajorajussusia, Ku-
jatåne sikorssuit amalo avangnarpa-
singnerussume mæslingeKarnera. tai-
måitumik neriusaugut tamaviårdluta-
lutne lamavta sapingisamik pivfigssaii
atordluarniåsagiput uvagut nangmi-
neK iluanårnigssåinarput erKarsauti-
ginago kisiånile nunavta tunissarKor-
tusinigsså erKarsautigalugo. uvdlu-
mikume miserratigssåungitsumik tu-
nissavut nunat avdlat tunissåinut
migssiliutdlugit ikigpatdlårujugssuar-
put.
tunissakipatdlårnivtinut tungatit-
dlugit pissutsit mardluk tåingitsoru-
mångilåka. sujugdleK tåssa: sanauna
pivdlugo inusugtut aulisartuneK pile-
rigiungnaeriartuinaråt? påsinarmå-
me inusugtorpagsuit låjauneK piuma-
nerussaråt nauk imaKa aulisarnerme
iluanårsinaunerugaluardlutik. tamåna
mamianartuvoK inuiaKatigissutsip tu-
ngånit issigisagåine. ilumume aulisar-
toK sulipilugtaraluardlune usornar-
nerugunarpoK inugame nangminer-
ssortoK. — åipåle tåssa: uvdlumikut
PujortulérKat amerdlavatdlårput ilua-
mik inutigssarsiornermut atorneKå-
ngitsut. nalungilarame pujortulérar-
Pagssungmata aulisarnerup inger-
dlavdiualernerane aulisarnermut a-
torneKarunik iluanårutaunerusagalu-
ardlutik, inutigssarsiutivdle tamatu-
sulipilungnarnera pissuvdlune av-
dlanik ajornånginerussunik ujardler-
tartut sordlo imåi tunik: atorfeKar-
Gngnut åtartortitsinernik imalunit
nuanåriartitsinernik avdlanigdlunit
suliagssanik oKinerussunik. uvdlumi-
kume PujortulérKat amerdlavatdlåle-
Kaut inutigssarsiornermut åtartortar-
lingmut pineKarsimassut inutigssar-
siornermut atorn eKångitsut.
Kalåtdlit-nunåt Ruanåriartortisa-
guvtrgo ikiutåinarnigdlo Danmarkip
tunganit napåssuteKarumångikuvta
pissanaKardluinarpoK inutigssarsiutit
tamaviårtumik Kutdlartiniåsavdlugit.
tassalo tamavta sulcKatigigtariaKar-
pugut, nalungilarpume nunavtine pi-
gigsariarlusagUVta avdlanik avKutig-
ssaKangitsugut. kalaliussugut Kangar-
ssuardle takuterérsimavarput imåne
inumarnermut KanoK piginauneKarti-
gisimassugut. taimåitumik ama auli-
sarnerup tungåtigut silarssuarmioKa-
tivut t aku ti t ariaK a ralu a rp a vut uvagu-
taoK tamatumane iniitigssarsiume
malingnaisinaugavta.
— aulisardluarise.
Carl Egede.
puissai ingmingnut tikitarnersut ug-
pernarsåutigssaKångilaK.
— puissit Kilalugkatdlo KaKortat tå-
marångata silåinaup pissusia pissu-
taussarpoK, ilisimatoK Rasmussen
OKarpoK. imåingilaK piniarneKarner-
mit tåmartartut. sårugdlérutisagpat
puissit utisåput.
Paggivigtame puissit kisitsinikut 3
mili. migssånut migssiliuneKarput,
ukiumutdlo pissaussartut 200,000-it
migssånlput. imåipoK, pissaussartut
ingassångivigput. puissériiat pissau-
nerpaussarput — tåssa Paggivigtame
puisséKarfingnilo avdlane taineKartu-
ne mardlungne pu-issiniat umiarssuai-
sa angisut najortagåine nautsorssu-
tigineicarpoK puissérKat avguaKatigig-
sisagåine agfait migssiliordlugit to-
Kussartut, norskitdlo puissit erKigsi-
sitaussarnerånut perKussutåine pui-
ssit arnavissat inersimassut sianiger-
KigsårKussåuput.
puissinut ajoKutaunerpauvoK iner-
simassut piniagaunigssåt, ilisimatoK
Rasmussen naggatågut OKarpoK. pui-
sse kinguågssiorsinångortarpoK ait-
såt 5—G-inik ukioKalerångame, pui-
ssinigdle sujumuissarsimavunga 27-t
anguvdlugit ukiulingnik. tåssa taima
utorivauligileraluardlutigdlunit sule
kinguågssiorsinaussarput.
STENBIDER-KAVIAR OG
RØGET TORSKELEVER
EKSPORTERES
Den danske fiskeeksport arbejder
energisk på fornyelse.
Stenbideren har tidligere været en
temmelig upåagtet fisk, men nu efter-
spørges den mere og mere, og ikke
mindst er dens rogn meget eftertrag-
tet skriver „Vestjydsk Fiskeritidende“.
Den bruges nemlig til fremstilling af
dansk kaviar. Eksperimenterne her-
med begyndte for nogle år siden, og
resultatet er blevet ganske fortrinligt.
Ikke alene spises kaviarerstatningen
meget her i landet, men den bliver
også solgt til udlandet. Der er således
gået mange dåser til Frankrig og Hol-
land.
Et andet forholdsvis nyt produkt er
røget torskelever, der er blevet solgt
i nogle år, og som bliver en mere og
mere populær spise, der også sælges
til en række forskellige lande.
Et tredie eksempel pa det friske ini-
tiativ, der tages inden for fiskekonser-
vesindustrien, er sildesardinerne, som
blev lanceret for et par år siden, og
som overalt er blevet anerkendt som
en virkelig fin vare. Det er ganske
små sild, der behandles på en sådan
måde, at de er på boj de med de gam-
melkendte sardiner fra udlandet.
Det er ikke ufor tjent, at den danske
fiskekonservesindustri har fået hele
verden som marked, skriver Erhver-
venes Oplysningsråd. I fjor nåede
eksporten op pa over 17 miil. kr„ et
par milh mere end året før, og i år
har der været en lin begyndelse med
over et par millioner i januar. Listen
over aftagerne omfatter et utal af lan-
de. Særhg bemærkelsesværdig er cje^
at der i tjor gik for 3 miil. kr. til
USA og lige sa meget til Østtyskland
— lS,w!V, Australien solgtes for
700.000 kr og j flæng kan man også
fremdrage Venezuela med 200.000 kr.,
^rael med 359.000, Sydafrika med
300.000 og Canada med 400.000 kr.
J?er ,er særlig grund til stolt-
hed, nar der kan sælges „kul til New-
casle og derfor må man også
fremhæve, at der er solgt fiskekonser-
ves til bade Norge og Sverige.
„ERHVERVEREN“ REDIGERET AF PETER NIELSEN
„InutigssarsiortoK" årnigssoriieKarpoK Peter Nielsenimit
17