Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 24

Kalåtdlit-nunåne sårugdlingniarnerup...
(nup. 1-mit nangitOK).
nigssålo avatåne ikangnerssuarnlso-
■’aka. Kalåtdlit-nunåta erKåne aulisa-
gaKarfit ilumut tåssåuput Atlantikup
kitåtungane angnerpal ningitag-
kersortut kilisauterssortutdlo tamåne
tamarmik pissaKarnerpaussarput. ag-
dlåt oKautigissariaKarpoK aulisaga-
KarpatdlårtoK — aulisagkat månltut
mana tikitdlugo aulisarneKartuara-
luardlutik ajoKuserneKåtdlagsimångi-
vigput. erKarsautiginartigo ukiut ta-
maisa Lofotenime (Norgeme) kili-
sautit 1000-it aulisartarmata, taimåi-
tordle aulisagaKardluartuarpoK. imap
kissarnermigut pissusia soruname
tåunauvoK sarugdlingnik Kimagutsit-
sissardlunilo uningatitsissartoK, taku-
sinaussåkale nåpertordlugit avdlå-
ngorsimångilaK.
kalåtdlit avatånut aulisariar-
neK UiniartariaKarpat
dr. Rasmussen nangipoK: —
s ord lo oKarérsunga sujunigssaK
ikangnerssuarmpoK, kalåtdlitdlo
lasam ungnarn igssarl i k i l i n iarla-
riaKalerpåt. sinåne aulisarneK
kirigunigssaKangångilaK. Lofoteni-
me aulisarnerme, Kalåtdlit-nunåne
aulisarnérmut crKainartorujugssu-
veau — som om den faldende ten-
dens er holdt op.
Ingen stor torskeårgang 1956
Magister Jørgen Nielsen supplerer
Frede Hermanns oplysninger ved at
sige, at udsigterne for torskeårgang
1956 ikke er gode. Der har været me-
get få torskelarver i de posetræk, der
er foretaget, for at man kan skønne
om fremtiden. Derimod tegner år-
De danske havbiologers opfattelse
Of situationen deles af lederen af den
norske ekspedition, den kendte fi-
skeribiolog dr. Birger Rasmussen.
-— Det er en tilfældighed, siger dr.
Rasmussen, at fiskeriet har svigtet i
hen seneste tid. Skylden må søges i,
j't koldtvandsfronten er trængt lidt
Isengere frem fra vest. Torsken har
det sådan, at den enten er helt oppe
1 overfladen eller helt nede ved bun-
den. I år går den ved bunden, fordi
der ikke er så megen fode i overfla-
den. Det billede, vi har fået af situa-
tionen i år er ganske normalt. Der er
c’n masse fisk ved Grønland, og jeg
'fan ikke se nogensomhelst fare for
fiskeriet.
Men efter min mening ligger Grøn-
lands rigdomme og Grønlands frem-
dd ude på bankerne. Fiskefeltet ved
orønland er så ubetinget det største
1 den vestlige del af Atlanterhavet —
det gælder både for trawl- og line-
dskeri, at de største fangster opnås
f'.eroppe. Her er snarere for mange
usk — den fiskestamme, som findes
der, er overhovedet ikke rort af det
uskeri, der indtil nu har fundet sted.
‘ senk blot på, at der hvert år ved Lo-
rten er 1000 trawlere i arbejde, og
d?r er stadig fisk nok. Det er ganske
Y'si klimaet, som betinger torskens
o ri) li ven eller ikke, men der er in-
kT'n forandringer, såvidt jeg kan se.
Grønlænderne må lære at gå ud
og hente fisken
■— Som sagt, fortsætter dr. Ras-
mussen — fremtiden ligger på ban.
kerne, og det er på tide, grønlæn-
derne lærer at gå derud. Kystfi-
skeriet er ikke så meget værd. Ved
Rofotfiskeriet, der minder utroligt
meget om fiskeriet ved Grønland,
bruges masser af 36 fods både til
linefiskeri. De kunne også bruges
ner, men man må først lære de
grønlandske fiskere noget om hav-
gående fiskeri.
ssume, 36 foderpagssuit ningita-
garssortunit aulisauligineKarput.
måne åma atorsinåungitsornaviå-
ngitdlat, kalåtdlitdle aulisartut
avatåne aulisarnermik iliniartine-
KarKå rtariaKarpul.
Norgeme taimatutaoK isimagalua-
rujoK, iluagtisimavarputdle aulisartu-
nut højskoleliordluta. tåssane inusug-
tut méricat atuarflnåine iliniarsima-
galuartut akeKångitsumik iliniarsi-
nåuput pissariaicarångatdlo akeKå-
ngitsumik angalatineKartardlutik. su-
missusersiorneK, såkutinik nutånik
atuineK, imap kissarnerc aulisagkat-
dlo pissusé tåssane iliniartarpait. au-
lisartut atuarfiånik taima itumik
Nungme sanassariaKarpoK — akiler-
sinåungitsornaviångilaK. nukagpissat
Kanga Norgeme soraerumérneråne
„erKartussissiivfigisimassama ilar-
pagssue måne Kalåtdlit-nunåta erKå-
ne sujumortåinarpåka aulisariutine
nalagångorsimassut.
måna aulisartausen itsar-
niscirssåvoK
seKinersiorneK pujorsiutdlo ator-
dlugo umiartorneK kikut tamarmik i-
likarsinauvåt — angnerussumik ili-
gang 1953 stadig til at blive en af de
bedre årgange.
„Dana" har iøvrigt mærket ca.
1000 torsk og foretaget en lang ræk-
ke målinger af temperatur og salthol-
dighed for at kunne bestemme strøm-
mene. Desuden har man undersøgt
forekomsten af fiskelarver og plank-
ton. Det er konstateret, at plantepro-
duktionen i havet ved Vestgrønland
er stor. „Dana" har iøvrigt kun ar-
bejdet på bankeområderne, mens
kutterne arbejder inde ved land.
Vi har haft samme problem i Norge,
men vi klarede det ved at oprette en
fiskerihøjskole med frit ophold og
evt. fri rejse for unge, som blot havde
folkeskoleuddannelse. Der lærer de
navigation, brugen af nye redskaber,
om havtemperaturer og fiskens sær-
heder og vaner. En sådan fiskerfag-
skole var det på sin plads at oprette
i Godthåb — det ville kunne betale
sig. Jeg har truffet mange af de fyre,
jeg i tidens løb har været censor for
i Norge, som kaptajner på fiskefar-
tøjer heroppe ved Grønland.
Det nuværende sgstem er
oldnordisk
Alle kan lære at tage en solhøjde
°g at sejle efter kompas —• og mere
behøves ikke af navigation. Torsken
står på 25—30 favne ca. 3 timers sej-
lads fra kysten, og der er masser af
dem. Men samtidig må man gennem-
føre en rationalisering i land. I de år,
jeg har vieret i Vestgrønland har jeg
haft lejlighed til at se, hvordan fiske-
riet drives, og jeg synes systemet er
oldnordisk — særlig den ordning
med, al fiskerne selv skal begynde at
flække, når de kommer ind.
Man må kunne indføre samme sy-
stem, som vi har i Norge. På vej ind
ined fisken bliver hovedet skåret af
og indvoldene fjernet — fisken ind-
handles, fiskeren får sin betaling og
så ikke mere. Så hellere betale nogle
øre mindre pr. kilo over en bank ■—
fiskeren behøver jo ikke at interesse-
re sig for om fisken fryses eller tør-
res eller saltes.
Der er lang vej endnu, for driften i
Grønland bliver rationel, men jeg sy-
nes Grønland og Danmark i det hele
laget forspilder en slor chance ved
ikke at gå i gang. — For — som sagt
■— del er på bankerne, fremtiden lig-
ger.
PALLE BRANDT.
niarnigssaK pissariaKångilaK. sårug-
dlit isangnerit 25—30 ititigissumiput
sinerissamit nal. ak. pingasut ava-
sigtigissume, sårugdligpagssuputdlo.
peKaligitildlugule nuname sulineK
nulångorsartariaKarpoK. ukiune lia-
låtdlil-nunåta kilånivfigissarlagkavne
aulisarneK kuiiok ingerdlåneKarloK
lakusinaussarsimavara, isumaKar-
pungalo itsarnisarssnssoK — pingår-
1952-ip kingornagut
ukioK aulisarfik pissar-
nermisortoK sujugdleK
aulisartut ausiangmiul nakdinarid-
ngitdlat, pujortulérarlårtarait
Kalåtdlit-nunåne sarugdlingnik u-
kiumåna tunissatigut 1. julip tungå-
nut nåkariautaussoK 308 tonsiuvoK
sujorna taiinailineranut nalerKiutdlu-
go. nåkariarneK tamåna niuvernerup
ånilarnartunerarpå, aulisartutdlo kå-
tuvfiat ilungersortumik aulisartunut
KinuleKarpoK Kåumatine tugdliutune
nåkariautit matuniarssarerKuvdlugit.
Atuagagdliutit Ausiangne tusagag-
ssiortuata nalunaerutigå aulisartut
ausiangmiut nåkåinarniarsimångit-
sut. nutånik anginerussunigdlo pu-
jortulérartårtortuarput motoritorKa-
tigdlo anginerussunik taorsertardlu-
git. atortorigsarnermut tamatumunga
pissutaussut ilagåt Kujatåne ukiume
aulisarneK aulisartut tunganit uissu-
kiartuinarneKalermat. ukiut ardlali-
kasingorput pujortuléraK sujugdleK
Ausiangnit Nup kangerdluanut auli-
sariannat, ukiunilo kingugdlernc
Kangatsiap kommuneKarfianit ukiu-
nerane kujåmut aulisariartoKartaler-
simavortaoK. amerdlanertigut pig-
ssarsivdluartarsimåput, tamånalo pi-
ssutåungitsungilartaoK Ausiait Ka-
ngålsiavdlo pigissåinit pujortulérKat
Kulit migssinge aulisariarsimangma-
ta- aulisariartut anusingorsarsimångi-
vigput, nalunångilardlo sulisaKatau-
ssartut amerdliartuinåsassut. tamåka
saniatigut angutit arnatdlo 20—30
Kapisiiingnut suliartorsimåput.
'usagagssiortuvta agdlauserigujå-
taoK ukioK 1956 kisame 1952-ip ki-
ngornatigut aitsåt kingumut pissar-
nermisornialerunartoK. aulisagkat na-
lånc kisame nåpålanerit tåkusimår-
niångitsussfilikaseKaut, julivdlo nå-
lernerane sapåtip akunera migssilior-
dlugo silakulungniarnera erKåisångi-
kåine aussaiv måna månamut aussa-
rigsarnartusimavoK.
Diskobugtiine aulisarneK KanoK
pigssarsivfiujmoarnersoK oicautigini-
åsavdlugo sule piårpatdlårpoK, sine-
rissavdle ilaisut avdlatut sårugdlit
pakatsisitsisångeriarpata akissutig-
ssaK ukiamut nalunarumasångilaK.
lumik una aulisartut likikunik nang-
mingneK tissassugssaulineKarnerat.
Norgeme periauserput månisaoK
atulersineK ajornåsasorinångilan. au-
lisartut tikikiartortitdlutik nianuaiv-
dlutigdlo erdlaviaissarput — aulisag-
kat tunineKartarput, aulisartup akig-
ssarsiagssane pissarpai, avdlamik
nåme. pitsauneruvoK kg-mut akia
øremininguanik mingnerutikåine, au-
lisartuvme erKarsautigissariaKångilå
pissane KeritineKåsanersut, paner-
serneKåsanersut tarajorterneKåsaner-
sutdlunit.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnerup nu-
tångorsagaunigssånut avKutigssaK su-
le siyisoKaoK, isumaKarpungale Ka-
låtdlil-nunåt Danmarkilo periarfig-
ssarujugssuarmik asiulitsisoralugit
autdlartinidngikunik. låssame — sdr-
dlo OKarérsunga — sujunigssaK ava-
tåne ikangnerssuarmpoK.
Palle Brandt.
Smalfilmsoptager
filmiliutéraK
Nu kan De også få
BELL & HOWELL
kvalitet
til kr. 415,00
8 mm optager
(Model 624)
IMPORT
ILF0RD foto akts
Musik skaber glæde
Vi leverer hurtigt alle slags musik-
instrumenter og grammofonplader.
Stort udvalg i harmonikaer, mund-
harper, alle strengeinstrumenter.
Skriv efter katalog. - hilsendes gra-
tis.
nipilerssorneic nuånåler-
sitsissarpoK
sut tamaisa pilertortumik nagsiiisi-
nauvavut nipilerssutit OKalugtarluv-
dlo nåtai, nutsugiarpagssuit åssi-
gingitsuL Kanerssorissat, nipiler-
ssutitdlo noKartigdlit tamaisa pigå-
vut. kataloge piniarniaruk. — ake-
Kångitsumik nagsiuneKåsaoK.
ålgade 23, Vordingborg

Nedgangen i torskefiskeriet ved Grønland...
(Fortsat fra side i).
Grønlands fremtid ligger på bankerne
25