Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 20
Er der noget pædagogisk interessant i gang i den grønlandske skole i dag? I anledning af skoledirektør Garns redegørelse til landsrådet om skole- spørgsmål i Grønland, bad Grøn- lands Radio fornylig skoledirektøren om at uddybe et bestemt punkt i re- degørelsen, -—■ spørgsmålet om pæda- gogiske eksperimenter heroppe af interesse også for skolen i det øv- rige land. Vi bringer her skoledirek- tørens indlæg efter hans manuskript: Når jeg ved en og anden lejlighed har udtalt, at der inden for den grønlandske skole er visse pædagogi- ske eksperimenter i gang — eller vil komme det —, som måske til sin tid vil vække interesse også uden for Grønland, så er der vist grund til nærmere at præcisere, hvad jeg me- ner med pædagogiske eksperimenter i denne forbindelse. Med det udtryk plejer man nærmest at mene, at der i selve undervisningen og opdragelsen er noget nyt under afprøvning. Undervisnings- og fagmæssige for- søg findes også under det, jeg vil om- tale. Men egentlig dækker mit udtryk over noget mere omfattende end blot det al have en ny metode i et fag un- der afprøvning eller et nærmere af- grænset opdragelsesproblem under observation. Det drejer sig f. eks. om, hvordan et helt områdes skolepro- blemer skulle kunne løses gennem en særlig skoleform. Og det er endda kun eet af de pædagogiske eksperi- menter. Grønland kan nemlig deis op i flere områder, der hver for sig har sine skolespørgsmål, der til dels kan kædes sammen med de erhvervs- og befolkningsmæssige problemer i om- råderne. Skolen skal i nogen grad indrettes efter det behov, den enkelte landsdel måtte stille til den. Den midterste og sydligste del af Vestgrønland er fiskeriets og i al be- skedenhed industriens område. Her er forbindelsen med Danmark og om- verdenen livligst, hvorfor der her for skolen er et særligt sprogligt problem at klare. Det er det dobbeltsprogede område. Her har derfor ab-skolerne deres specielle opgave — og næppe andre steder i Grønland. Disse sko- ler er et pædagogisk eksperiment af største interesse, også set udefra. I den nordlige del af Vestgrønland — Umanak og Upernavik distrikter — er fangst stadig hovederhvervet. Skolen gør lier i al beskedenhed et forsøg på at støtte dette naturlige er- hverv ved at opmuntre til at opret- holde færdighederne i at gå i kajak gennem øvelser inden for skoletiden, ved at give skoledrengene instruk- Første grønlænder har taget 1. kl. certifikat som radiotelegrafist Den første unge grønlænder har nu taget eksamen som radiotelegrafist med 1. klasses certifikat. Det er Al- brecht Cortzen, som i en række år har gjort tjeneste som telegrafist i Grøn- lartd, først i Scoresbysund og sidst i Godthåb. I Københavns lufthavn i Kastrup træffer vi Albrecht Cortzen midt i menneskemylderet umiddelbart før afrejsen til Grønland. — Hvordan var det så at læse til telegrafist? — Det var meget svært i begyndel- sen, jeg måtte arbejde meget hårdt, fordi min skoleuddannelse fra Grøn- land ikke rigtig slog til, men efter- hånden indhentede jeg, hvad jeg manglede. — Hvorfor ville De være telegrafist med 1. klasses certifikat, klarede De Dem ikke meget godt uden? — Først og fremmest ville jeg ger- ne udvide mine telegrafiske kundska- ber, og dernæst betyder denne eksa- men bedre chancer. Uden den kan man ikke avancere til f. eks. at blive Den cngblsksprogede bog om Grøn- land „Greenland“ er af udenrigsmini- steriet udsendt i tredie udgave. Den er udvidet med bidrag af bl. andre afdelingschef Chantelou fra Geodæ- tisk Institut om den rationelle opmå- ling af Grønland og af redaktør Poul Westphall, der fortæller om flyvetra- fikken på Grønland. telegrafbestyrer. Eksamen betyder, at jeg nu har samme uddannelse og er ligestillet med de telegrafister, der sendes op fra Danmark for at gøre tjeneste i Grønland. I denne forbindel- se kan jeg nævne, at jeg allerede har fået besked om, at jeg kan vente an- sættelse som tjenestemand meget snart. — Hvor lang lid tog studiet? — Halvandet år, men efter eksa- men har jeg været på flyverkursus i Kastrup for at lære at tale med fly- verne i luften. Det foregår på engelsk og dette 3 ugers kursus har været me- get nyttigt for mig. Grønland er jo blevet et vigtigt passagepunkt for den transatlantiske flyvning. —- Venter De så at blive telegrafbe- styrer? -— Jeg ved, at der kræves andet end slet og ret eksamen for at blive tele- grafbestyrer, man skal være et or- densmenneske, og man skal have ev- ner som organisator og arbejdsleder, men det vil jeg stræbe efter, det er klart. Der vil dog gå nogle år. — Tror De nu ikke, at mange af Deres kolleger i Grønland kunne få lyst til at gå i Deres fodspor? — Jo, det vil jeg tro, for der er mange grønlandske telegrafister, som har valgt delte fag, ikke blot for at få et levebrød, men fordi de interes- serer sig for faget. Selv synes jeg, at den faglige interesse er absolut nød- vendig, hvis ikke hverdagen skal bli- ve ensformig. Det har i hvert fald al- tid moret mig at sidde i et knude- punkt, hvor forbindelser med andre egne af verden knyttes let og hurtigt gennem luften. — Vil De anbefale Deres kolleger at tage samme eksamen som De? — Ja, det vil jeg, men jeg vil også anbefale, at de først på en eller anden måde f. eks. gennem et specielt opret- tet kursus i Grønland får de nødven- dige forkundskaber i teori, sprog og radioteknik, for det er meget svære fag. * Passagerer til Island, NarssarssuaK og Thule bedes henvende sig ved skranke G“, siger damen i højttaleren, og vi siger farvel til den lykkelige Al- brecht Cortzen, som skal gøre tjeneste i Julianehåb en kort tid og derefter i Thule. kujatånit. tion i f. eks. at sætte sælgarn, etc., — alt i beskedent omfang, men dog vi- sende skolens gode vilje og dermed pædagogisk at have rakt fangerer- hvervet en lillefinger, —; et eksperi- ment, der vel efterhånden vil udvikle sig til at omfatte endnu mere prak- tisk betonet undervisning sådanne steder. I Thule distrikt, fåreavlsdistrikter- ne og Østgrønland findes de meget særprægede områder. Det kan vist med rette siges, at skoleproblemerne her kun løses gennem et pædagogisk eksperiment af første klasse, som går ud på at finde en kostskolcform, der er afpasset til hvert område for sig. Det er nemlig ikke ganske uden vide- re den samme skolereform, der kan anvendes de tre steder, selv om det er det samme grundlag og den sam- me idé, de tre skoler bygges op på. Den nye semimarieuddannelse vil blive et pædagogisk eksperiment af høj klasse. En helt ny form for læ- reruddannelse, afpasset efter de sær- lige grønlandske forhold og ikke mindst efter de mindre steders krav og behov. Målet er både at få dæk- ket dette behov og at få de unge in- teresseret i at gå lærer- og kateket- vejen. For vi har særdeles megen brug for dem. Af stor interesse er det også, hvor- dan eksperimentet med at sende en hel klasse skolebørn til Danmark for enkeltvis i ferien at være sammen med danske børn spænder af. Kan de tale dansk efter denne kortvarige tur? Og skoleradioen! Det bliver ikke det mindst interessante af skolefor- søgene. Sagen bør gribes utraditio- nelt an, — ja, jeg tror, det ville blive dens sikre død, om den blev sat i værk helt efter danske mønstre. Det- te betyder dog ikke en underkendel- se af den danske skoleradio, som tværtimod er højt estimeret, men er kun et udtryk for, at skoleradioen i Grønland bør være en grønlandsk skoleradio, afpasset efter forholdene. Måske bør man i dette spørgsmål gå så vidt med det utraditionelle, at læ- rebøgerne afpasses efter skoleradio- mulighederne, så et samspil kommer i stand. Blandt fagene må dansk og det helt nye fag samfundsorientering nævnes som' eksperimentelt-pædagogisk me- get interessante. Hænger det nu sammen, alt dette? — Det vil måske se lidt broget ud lige i øjeblikket, indtil linjerne trækkes sammen og bliver til den klare linje — den røde tråd gennem det hele. Men vi skal være nået længere endnu i skolens opbygning, end vi er i dag, før denne røde tråd toner tydeligt frem. Så den er synlig for enhver. 22. juli 195G. M. G AM. ASSON6 THE mamartaKaoK — åma pdrtugkat iluine mériranut frimær- kinik navssågssaitarpoK — en nydelse og der er indlagt frimærker til børnene i pakken. Dansk likør danskit likøriliåt man hilser i Heering Heering ilagsingnissutaussarpoK 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.