Atuagagdliutit - 09.08.1956, Side 20

Er der noget pædagogisk interessant i gang
i den grønlandske skole i dag?
I anledning af skoledirektør Garns
redegørelse til landsrådet om skole-
spørgsmål i Grønland, bad Grøn-
lands Radio fornylig skoledirektøren
om at uddybe et bestemt punkt i re-
degørelsen, -—■ spørgsmålet om pæda-
gogiske eksperimenter heroppe af
interesse også for skolen i det øv-
rige land. Vi bringer her skoledirek-
tørens indlæg efter hans manuskript:
Når jeg ved en og anden lejlighed
har udtalt, at der inden for den
grønlandske skole er visse pædagogi-
ske eksperimenter i gang — eller vil
komme det —, som måske til sin tid
vil vække interesse også uden for
Grønland, så er der vist grund til
nærmere at præcisere, hvad jeg me-
ner med pædagogiske eksperimenter
i denne forbindelse. Med det udtryk
plejer man nærmest at mene, at der i
selve undervisningen og opdragelsen
er noget nyt under afprøvning.
Undervisnings- og fagmæssige for-
søg findes også under det, jeg vil om-
tale. Men egentlig dækker mit udtryk
over noget mere omfattende end blot
det al have en ny metode i et fag un-
der afprøvning eller et nærmere af-
grænset opdragelsesproblem under
observation. Det drejer sig f. eks. om,
hvordan et helt områdes skolepro-
blemer skulle kunne løses gennem en
særlig skoleform. Og det er endda
kun eet af de pædagogiske eksperi-
menter. Grønland kan nemlig deis op
i flere områder, der hver for sig har
sine skolespørgsmål, der til dels kan
kædes sammen med de erhvervs- og
befolkningsmæssige problemer i om-
råderne. Skolen skal i nogen grad
indrettes efter det behov, den enkelte
landsdel måtte stille til den.
Den midterste og sydligste del af
Vestgrønland er fiskeriets og i al be-
skedenhed industriens område. Her
er forbindelsen med Danmark og om-
verdenen livligst, hvorfor der her for
skolen er et særligt sprogligt problem
at klare. Det er det dobbeltsprogede
område. Her har derfor ab-skolerne
deres specielle opgave — og næppe
andre steder i Grønland. Disse sko-
ler er et pædagogisk eksperiment af
største interesse, også set udefra.
I den nordlige del af Vestgrønland
— Umanak og Upernavik distrikter
— er fangst stadig hovederhvervet.
Skolen gør lier i al beskedenhed et
forsøg på at støtte dette naturlige er-
hverv ved at opmuntre til at opret-
holde færdighederne i at gå i kajak
gennem øvelser inden for skoletiden,
ved at give skoledrengene instruk-
Første grønlænder har
taget 1. kl. certifikat
som radiotelegrafist
Den første unge grønlænder har nu
taget eksamen som radiotelegrafist
med 1. klasses certifikat. Det er Al-
brecht Cortzen, som i en række år har
gjort tjeneste som telegrafist i Grøn-
lartd, først i Scoresbysund og sidst i
Godthåb.
I Københavns lufthavn i Kastrup
træffer vi Albrecht Cortzen midt i
menneskemylderet umiddelbart før
afrejsen til Grønland.
— Hvordan var det så at læse til
telegrafist?
— Det var meget svært i begyndel-
sen, jeg måtte arbejde meget hårdt,
fordi min skoleuddannelse fra Grøn-
land ikke rigtig slog til, men efter-
hånden indhentede jeg, hvad jeg
manglede.
— Hvorfor ville De være telegrafist
med 1. klasses certifikat, klarede De
Dem ikke meget godt uden?
— Først og fremmest ville jeg ger-
ne udvide mine telegrafiske kundska-
ber, og dernæst betyder denne eksa-
men bedre chancer. Uden den kan
man ikke avancere til f. eks. at blive
Den cngblsksprogede bog om Grøn-
land „Greenland“ er af udenrigsmini-
steriet udsendt i tredie udgave. Den
er udvidet med bidrag af bl. andre
afdelingschef Chantelou fra Geodæ-
tisk Institut om den rationelle opmå-
ling af Grønland og af redaktør Poul
Westphall, der fortæller om flyvetra-
fikken på Grønland.
telegrafbestyrer. Eksamen betyder, at
jeg nu har samme uddannelse og er
ligestillet med de telegrafister, der
sendes op fra Danmark for at gøre
tjeneste i Grønland. I denne forbindel-
se kan jeg nævne, at jeg allerede har
fået besked om, at jeg kan vente an-
sættelse som tjenestemand meget
snart.
— Hvor lang lid tog studiet?
— Halvandet år, men efter eksa-
men har jeg været på flyverkursus i
Kastrup for at lære at tale med fly-
verne i luften. Det foregår på engelsk
og dette 3 ugers kursus har været me-
get nyttigt for mig. Grønland er jo
blevet et vigtigt passagepunkt for den
transatlantiske flyvning.
—- Venter De så at blive telegrafbe-
styrer?
-— Jeg ved, at der kræves andet end
slet og ret eksamen for at blive tele-
grafbestyrer, man skal være et or-
densmenneske, og man skal have ev-
ner som organisator og arbejdsleder,
men det vil jeg stræbe efter, det er
klart. Der vil dog gå nogle år.
— Tror De nu ikke, at mange af
Deres kolleger i Grønland kunne få
lyst til at gå i Deres fodspor?
— Jo, det vil jeg tro, for der er
mange grønlandske telegrafister, som
har valgt delte fag, ikke blot for at
få et levebrød, men fordi de interes-
serer sig for faget. Selv synes jeg, at
den faglige interesse er absolut nød-
vendig, hvis ikke hverdagen skal bli-
ve ensformig. Det har i hvert fald al-
tid moret mig at sidde i et knude-
punkt, hvor forbindelser med andre
egne af verden knyttes let og hurtigt
gennem luften.
— Vil De anbefale Deres kolleger
at tage samme eksamen som De?
— Ja, det vil jeg, men jeg vil også
anbefale, at de først på en eller anden
måde f. eks. gennem et specielt opret-
tet kursus i Grønland får de nødven-
dige forkundskaber i teori, sprog og
radioteknik, for det er meget svære
fag. *
Passagerer til Island, NarssarssuaK
og Thule bedes henvende sig ved
skranke G“, siger damen i højttaleren,
og vi siger farvel til den lykkelige Al-
brecht Cortzen, som skal gøre tjeneste
i Julianehåb en kort tid og derefter i
Thule.
kujatånit.
tion i f. eks. at sætte sælgarn, etc., —
alt i beskedent omfang, men dog vi-
sende skolens gode vilje og dermed
pædagogisk at have rakt fangerer-
hvervet en lillefinger, —; et eksperi-
ment, der vel efterhånden vil udvikle
sig til at omfatte endnu mere prak-
tisk betonet undervisning sådanne
steder.
I Thule distrikt, fåreavlsdistrikter-
ne og Østgrønland findes de meget
særprægede områder. Det kan vist
med rette siges, at skoleproblemerne
her kun løses gennem et pædagogisk
eksperiment af første klasse, som går
ud på at finde en kostskolcform, der
er afpasset til hvert område for sig.
Det er nemlig ikke ganske uden vide-
re den samme skolereform, der kan
anvendes de tre steder, selv om det
er det samme grundlag og den sam-
me idé, de tre skoler bygges op på.
Den nye semimarieuddannelse vil
blive et pædagogisk eksperiment af
høj klasse. En helt ny form for læ-
reruddannelse, afpasset efter de sær-
lige grønlandske forhold og ikke
mindst efter de mindre steders krav
og behov. Målet er både at få dæk-
ket dette behov og at få de unge in-
teresseret i at gå lærer- og kateket-
vejen. For vi har særdeles megen
brug for dem.
Af stor interesse er det også, hvor-
dan eksperimentet med at sende en
hel klasse skolebørn til Danmark for
enkeltvis i ferien at være sammen
med danske børn spænder af. Kan de
tale dansk efter denne kortvarige
tur?
Og skoleradioen! Det bliver ikke
det mindst interessante af skolefor-
søgene. Sagen bør gribes utraditio-
nelt an, — ja, jeg tror, det ville blive
dens sikre død, om den blev sat i
værk helt efter danske mønstre. Det-
te betyder dog ikke en underkendel-
se af den danske skoleradio, som
tværtimod er højt estimeret, men er
kun et udtryk for, at skoleradioen i
Grønland bør være en grønlandsk
skoleradio, afpasset efter forholdene.
Måske bør man i dette spørgsmål gå
så vidt med det utraditionelle, at læ-
rebøgerne afpasses efter skoleradio-
mulighederne, så et samspil kommer
i stand.
Blandt fagene må dansk og det helt
nye fag samfundsorientering nævnes
som' eksperimentelt-pædagogisk me-
get interessante.
Hænger det nu sammen, alt dette?
— Det vil måske se lidt broget ud lige
i øjeblikket, indtil linjerne trækkes
sammen og bliver til den klare linje
— den røde tråd gennem det hele.
Men vi skal være nået længere endnu
i skolens opbygning, end vi er i dag,
før denne røde tråd toner tydeligt
frem. Så den er synlig for enhver.
22. juli 195G.
M. G AM.
ASSON6 THE
mamartaKaoK
— åma pdrtugkat iluine mériranut frimær-
kinik navssågssaitarpoK
— en nydelse
og der er indlagt frimærker til børnene i
pakken.
Dansk likør
danskit likøriliåt
man hilser i Heering
Heering ilagsingnissutaussarpoK
21