Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 17

AGFA SILETTE
Det nye småbilledkamera
med „liurtigoptræk“
åssilivit hurtigoptrækigdlit
Billedstørrelse
24x36
åssilissat angissusiat
24x36
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera
AGFA åssilivigalugo åssiline-
rup nuånernera misigiuk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F. eller ISOPAN
ISS sikrer Dem det gode
FILMigssarsiniaruvit:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
åssilivdluarnaKaut.
Jeg vil altid mindes grønlændernes smil
Grønland en betagende oplevelse, siger Poul Reichhardt
Ved afslutningen på filmsoptagel-
serne i SarKaK bad vi den også i
Grønland kendte og populære skue-
spiller Poul Reichhardt fortælle lidt
om sit indtryk af Grønland og dels
befolkning.
— Grønland som sådan er jeg ikke
i stand til at udtale mig om, udtalte
Poul Reichhardt. Med den relativt
korte tid, jeg har været i Grønland,
ville det være tåbeligt af mig, hvis jeg
diskede op med min uforbeholdne
mening om landet. Men lad mig sige,
at jeg glædede mig på forhånd kolos-
salt til at komme herop.
SarKaK er det eneste sted, jeg kan
udtale mig om. Her har jeg været en
måned og er kommet i berøring med
stedet og befolkningen.
— Hvad er så Deres indtryk af ste-
det?
— Man har fortalt mig, at „Sar-
KaK" betyder „solstedet“, det har be-
taget mig fra første øjeblik.
- Og befolkningen?
— Det varer nok lidt længere, in-
den man lærer befolkningen at ken-
de, så det giver on nogenlunde god
baggrund for udtalelser, men mit ind-
tryk er, at også befolkningen øjen-
synlig er smittet af stedets navn, for
sjældent er jeg på en filmsekspedi-
tion så hurtigt kommet i kontakt med
en venlig, smilende og uhyre hjælp-
som befolkning. Hvis dette er folkets
karakteregenskaber i al almindelig-
hed, så må det jo være en strålende
befolkning.
I fortravlede øjeblikke i byens
vrimmel vil jeg nok i fremtiden med
en lille smule misundelse tænke til-
bage på min grønlandske landsmand,
aserutsailiuk — kussanarsaruk!
Bevar og forskøn!
SOLIGNUM
SOLIGNUM TRÆ-
KONSERVERING
fås i livlige og klare
farver og beskytter
alt træværk mod
råd og svamp.
Kissiingnut auna-
vérsaut SOLIGNUM
tamalånik Kalipau-
tigigsårtoK pineKar-
sinauvoK. Kissuit
såtdlunit aunavér-
sartarpai.

Mørkhøj Bygade 30—32,
København, Søborg.
der har viet sit liv til maturen og det
tilsyneladende friere liv.
Til trods for mit korte ophold
på Grønland, hvor arbejdet jo har op-
taget langt den største del af tiden,
fortsætter Poul Reichhardt, havde jeg
også den glæde ind imellem at træf-
fe danskere: kolonibestyrer, udsteds-
bestyrer, håndværker, lærer, læge, vi-
denskabsmænd — og alle aftvang de
mig den største respekt for det ar-
bejde, de under så ofte vanskelige
kår udfører.
Det er jo stadig en slags pionerarbej-
de, omend ikke af samme art som
for 50 år siden, men et pionerarbej-
de, som alle hjemmeboende danskere
bør tage hatten af for.
— Mindes De nogen særlige mor-
somme træk fra Deres ophold her?
— Nogen bestemt morsom oplevel-
se kan jeg ikke lige nævne i øjeblik-
ket, men i min erindring vil stå en
række elskværdigt overbærende smil
på grønlandske ansigter. Jeg tænker
i denne forbindelse på smilet, da jeg
spiste rå sællevcr, da jeg spurgte en
grønlænder, om jeg måtte låne hans
kajak for at ro en lille tur, og alle de
dejlige frække drengesmil, der fulgte
mig, når jeg troede at have gemt mig
bag en klippe for at prøve mine
kræfter som amatørfisker — og ende-
delig det alterobrende skvaldergrin,
hver gang jeg skulle prøve at sige et
grønlandsk ord ... og det til trods
for, at jeg havde parlør med hjemme-
fra! —mose.
kalåtdlit Kunguj ungner at etKaimaj udsav ara
Kalåtdlit-nunåt Poul Reichhardtip nuånarivdluinarpå
SarKame filmiliortut ineriarmata
issigingnårtitsissartoK Poul Reich-
hardt, Kalåtdlit-nunånisaoK nalune-
Karanilo nuånarineKardluartoK, oiia-
lugtualårKusimavarput Kalåtdlit-nu-
nåt inuilo pivdlugit misigissainik.
Kalåtdlit-nunåt angnerussumik
OKauseicautigineK saperpara, Poul
Reichhardt pilerpoK. månmera taima
sivisungitsigingmat sianitdliorujug-
ssuåinåsagaluarpunga taimailiorniå-
saguma. oKåinardlanga maungnarnig-
ssara agsorssuaK Kilanårisimagavko.
SarKaK kisiat oKauseKautigisinauvara.
Kåumat nåmagtitdlugo tåssanlsima-
vunga nunå inuilo najordlugit.
— tauvame SarKaK KanoK isuma-
Karfigaiuk?
— oKalugluncKarsimavunga „Sar-
KaK" isumaKartoK „seKerngup sarKa-
gå“, tikinavigdlugulo alianaigivigsi-
mavara.
— inuime?
— iluåmik ilisarilisagåine sule si-
visunerulårtumik najortariaivåsagu-
narput OKauserissat tungavigssaKar-
nerusagpata, påsisorårale inuisaoic
nunaKarfingmik ancanit tunitdlagau-
simassutut Rut, ilame filmiliortune
peKataussarnivne inungnik tåukuna-
tut inugsiarnertigissunik, Kungujula-
tigissunik ikiukusugtigissunigdlo su-
jumugakalertortigisimång.isåinarama.
kalåtdline tamane tamåna ilisarnau-
tausimagpat inutsialagssusimåsåput.
igdløKarfigssuarme ulapårnarsivat-
dlarångat Kularnangitsumik nunarKa-
tiga kalåliussoK singagimissårtaru-
mårpara inunine pingortitamut inu-
nermutdlo nangminérfiunerunguat-
siartumut tuniusimangmago.
Kalåtdlit-nunånitdlagtiarnivne piv-
figssaileKigaluardlunga åma nuånå-
rutigissavnik Kavdlunånik nåpitaKar-
tarsimavunga, niuvertoK, niuvertoru-
sck, sulissartoK, iliniartitsissoK, na-
korsaK, ilisimatoK _ angisumigdlo
tamaisa nersungitsorsinåungilåka
ajornaitsorsiungeKalutik sulinerat ta-
kuvdlugo. måssame, sulinerat ukiut
50-it sujornagutut pissuseKångikalu-
ardlune taimaitoic sule sujuliuissutut
sulineruvoK, Kavdlunåt Danmarkiml-
tut tamarmik nasaerfigissariaKagåt.
— månrningne Kuianartorsigaluå-
ngilatime?
— manåkorpiait erKaissagssaivångi-
kaluarpunga, kisiåne kalåtdlit Kungu-
jutdlatigingnigtarnere puioratdlagag-
ssaringilåka. tamatuinane erKarsauti-
gaka Kungujugtarnere puissip tingua-
nik oKångitsortorama, kalåleK aperi-
gavko Kajå atulårsinåungineriga, nu-
kagpiarKatdlo nuånivigsumik piv-
dlingajagpalugdlutik igdlaruartarne-
re avdlanit takuneKarsinåungivfigi-
sorissavne natdlungniapalålerånga-
ma — ilårungnavigsumigdlo igdlau-
tigineKartarnika kalåtdlisut oKarnia-
palålerångama — åle-una oKautsinut
najorKutagssiånguamik Danmarkimit
nagsatavnik magpersagalissaraluar-
dlunga! —mose.
Astrid Villaume længe
ønsket at komme til
Grønland
Kunne tænke sig at bo her
længere lid for at lære landet
rigtigt at kende.
— Det, der først og fremmest har
betaget mig, er den storslåede natur.
På flyveturen hertil så vi indlands-
isen og den storslåede fjeldnatur,
men først i det øjeblik, da vi fra Ca-
talinaen i en lille båd mellem de væl-
dige isbjerge sejlede fra bugten, hvor
vi var landet, ind mod Jakobshavn.
følte jeg, at jeg var kommet rigtigt til
Grønland, og oplevelsen betog mig
så stærkt, at jeg har svært ved at fin-
de ord for den. Jeg fattede i eet nu
lidt af den tilværelse i den store na-
tur, man lever i afhængighed af her-
oppe.
Det er den kendte filmsskuespiller-
inde Astrid Villaume, som siger dette
under en samtale med Grønlandspo-
sten ved afslutningen af Nordisk
Films optagelser til „K’ivitoK“ i Sar-
KaK.
— Senere, da vi med vort skib sej-
lede herop til SarKaK, fortsætter
Astrid Villaume, forstod jeg, hvorfor
man ikke på samme måde kan plan-
lægge faste forbindelser og et fast
tempo i Grønland som i Danmark)
hvorfor der altid må siges et „ma-
ske".
Grønland som sådan og dets be-
folkning tør jeg ikke udtale mig nær-
mere om efter så kort tids ophold, °8
jeg kender jo næsten også kun Sar-
Kan, hvor vi har været det meste at
tiden. Men mit hidtidige indtryk aI
landet og de mennesker jeg har mød1,
har betaget mig. Jeg vil aldrig glem-
me den umiddelbare venlighed, Jey
har mødt fra alle sider, den æi'hgc
åbenhed og hjælpsomhed. Jeg Rar
tidligere været på Island, og denne
oplevelse betog mig sådan, at ic®
sagde: „Dette må du opleve endnu
gang“. Det samme siger jeg nu, 0c7
jeg håber så inderligt, at jeg kan op
leve Grønland igen. Men da skal ul
være sammen med min mand og 1111
ne børn, når de er blevet lidt stønp"
—mose.