Atuagagdliutit - 09.08.1956, Blaðsíða 15

ERHVERVEREN
Kalåtdlit=nunåne aulisartut piniartutdlo penatigit atuagagssiåt
Organ for landsforeningen for fiskere og fangere i Grønland
August 1956
kalåtdlit aulisarnerisa ilåt umåssusilingnik
misigssuinermit issigalugo
radiokilt oKaliigiaut ilisimatiim.it dr. Erik Smithimit.
(nangitaiO.
mana sivikitsunguamik natårnap
ereardlia Kaleralik erKartulåsavar-
put natarnamut akerdliuvdlune auli-
sagaussoK issigtormio avangnåne pe-
roriartornerusinaussoK.
KaleralingniarneK pingårtumik Di-
skobugtime Ilulissat erKåne ingerdlå-
neKarneruvoK, åmalo Umånap ka-
ngerdluane pcKalugpoK. åmåtaoK
Thuleme ernånilo Kaleralingniarto-
'KartarpoK kisiåne inutigssåinarnik.
niorKutigssiornerup angnersså llu-
lissane ingerdlåneKarpoK, tåssanc au-
lisarneK ukiorpagssuarnc ingerdlane-
Karsimavdlune. niorKutigssiat amer-
dlanerssait nåpartanut igssorardlugit
tarajorterneKartarput Danmarkimut-
dlo pujorivingnut nagsiuneKartardlu-
tik, tåssanc pujugaK niorKUtigssaK
pitsaussoK agsorujugssuardlo piuma-
neKartartoK suliarineKartarpoK-
ukioK kingugdlcK åmåtaoK Nup ka-
ngerdluane K’orKut erKåine Kalera-
lingnik tunissineK ingerdlåneKalera-
luarpoK. kisiåne aulisarnerat unigti-
neKarpoK påsinarsingmat pualasor-
ssungitsut. _ ,
Kaleragdlit amerdlåssusiat månakut
puerkuisangneranit sunersimaneKa-
nguatsiarpoK. ukiut sujugdlit K’aKor-
tup erKane KaleralingniarneK angner-
tusimagaluarpoK, puerKuisangnerdlo
nagdliungmat pissarissartagkat ikili-
artuinarsimåput, 1933-milo tamatuma
erKane aulisarnerat taimaitineKar-
POK.
issigtume imat itisut eKalugssuaru-
jugssuat, havkalen, ukiune kingug-
dlerne 150-ine Kalåtdlit-nunåne au-
lisarneKartåinarsimavoK. tåssauna
tingorujugssue uliamik ulivkårtul
piumaneKardluartartut. tinguit nåpar-
tanut tarajorterneKartarput Kalåtdlit-
nunånilo niuvernerup Københavni-
me ulialiortarfigssuanut nagsiuneKar-
tardlutik. ulia A-vitamininik ulivkår-
poK, Kanordlo itumik vitamineKåssu-
siata uliap atortugssåussusia aulaja-
ngertarpå.
eKalugssup amia pitsauvdluinartu-
vok kussanarsågkatut amiliarisavdlu-
go, kisiåne åminik tunississarneK
angnertungildluinarpoK amérniarne-
rata pissariussusia pissutauvdlune
aning/iussarsinartungingmat.
Kaleraligtutdlc eKalugssuaK aulisa-
gauvoK issigtormioK måna puernui-
sagtineragut Kalåtdlit-nunåta kujå-
mut kitåne imane ikiliartuinalersoK.
aulisarneK ukiune kingugdlerpåne
KUtdlariavigsoK tåssauvoK Kérarniar-
neiv. pingårtumik Manltsume inger-
dlåneKarneruvoK tåssane nerpé av-
gordlugit KeritincKartardlutik. kisiå-
ne tåssauvoK aulisarneK sujunigssame
isumavdluterujugssuaK sinerissap
i.laine avdlane Kerititsivit ardlaKar-
nerussut pilersineKariarpata iluanå-
rutausinaussoK.
KérKat amerdlåssusiånik Kanordlo
inuniartarnerånik ilisimangningner-
put sule angnikitsuinauvoK, kisiåne
Jens Kreutzmann aperautinik tåuku-
ninga misigssuivdlunc autdlarterér-
niat neriugpugut erninaK ilisimassa-
Kalulerumårdluta.
*
amåtaoK sulugpågaK aulisartut a-
kornåne sujunigssamut isumavdluar-
sårissut ilagat, amåtaoK aulisagaK
tåuna pivdlugo ilisimassavut amiga-
Kaut. ukiune kingugdlerne piumane-
Kartorujugssuångorpok — mingneru-
ngitsumik Amerikame. nunat avdlat
aulisariutait kilisautit — pingårtu-
mik tyskit — mana sulugpågarniar-
tupilorujugssuput Kalåtdlit-nunåta
kujåmut kitåne åmalo Danmarksstræ-
dime Kalåtdlit-nunåta Islandivdlo a-
kornåne.
CKalungniartarneK taitsiåinåsavara
åssersutiginiåinardlugo aulisarner-
mut piniapilungnerussumut, pissuti-
galugo kuit atausiåkåt eKalue ikigtui-
naungmata. taimåituinik sernigssui-
niardlune aulajangersainerit pissaria-
Karsimåput. — unalo CKaluvik — ka-
pisilingmik taissagarput — pivdlugo
imaKa atuartut soKUtigisinauvåt tu-
såsavdlugo upernåK måna mag. Jør-
gen Nielsenip iluarsartussineratigut
suait Norgimingånersut måne tuker-
tiniarneKardlutik oKåtårneKarmata.
suait Nup erKåne kungmut ikineKar-
simåput, tauvalo neriutigineKarpoK
Peroriartortornigssartik åtåsinåusa-
gåt iluaKutaulerumårdlutigdlo.
aulisarneK kingugdlcK oKalugtuari-
niugara tåssauvoK rejerniarneK. nauk
rejet aulisagkanut ilåungikaluit uma-
ssunutdle Kalerualingnut ilaussut, tai-
måitoK aulisarneKartartut oKautigine-
KartarpoK, tåssame tamåna oKausiui-
nalersimangmat.
a sujusingnerussukut tacrerpara ka-
låtdlit rejerniarnerat Sisimiune aut-
dlartincKarsimassoK utiterivik tåssa-
nlto’K na tårn arsiagssae run gmat. tåssa
1935-ine.
sorssungnerssup kingugdliup ki-
egornagut aulisagkanik misigssutip
»Adolf Jensen“ip K’aRortup erKåne
Hiskobugtimilo rejcKarfit navsså-
ringmagit kalåtdlit rejerniarnerat
KagfariarujugssuarsimavoK. rejet Kiv-
dlertussamitut Narssame K’asigiångu-
anilo fabrikinit pissut danskit pisi-
niartuinit agsorujugssuaK piumane-
Karput.
rejern iartarput itisorujugssuarne
- Kavsitigut 400 meteritut ititigissu-
mc. narKa åssigiginaussarpoK maKut-
dlussauvdlune maugardlune, tamatu-
inunalo rejenik kilisauterujugssuaK
15 tonsit migssiliordlugit oKimåissu-
silik umiarssuårKamit aulisariumit
ingerdlåneRartarpoK.
Hanorme aulisarnerup tamatuma
atåinarsinaunigsså ipa? — rejet a-
merdlåssusiat avdlångorarnerdlune,
aulisarnerdlo amerdlåssusiånut ma-
lugineKarsinaussumik suniusimaner-
dlune?
Diskobugtime aulisarneK eKåisagåi-
ne tamånc aulisarneK aulåikautdlui-
narpoK. ukiup Kåumataine sisamane-
tatdlimane tagpavane aulisarfigssau-
titdlugo pissat angnertussaKaut, må-
nalo tikitdlugo pissaussartut kingua-
riartornerat malungnartorsivfiuneK
ajorpoK. Diskobugtime rejeKarfit pi-
ligssuit Kularnångitsumik aulisarneK
sule angnertunerujugssuaK _ ajoicutig-
ssarsivfiginago åtåsinåusavåt.
K’aivortup erKåne pissutsit Kivia-
ruvtigik, tamåne pissutsit erninaK
erKarsarnarujugssuarérput. rejet ta-
månitut amerdlåssusiat imap kissar-
nera peKatigalugo ukiut tamaisa
avdlångorartorujugssuvoK, Tunugdli-
arfiup kangerdluane, Narssame fabri-
kimut Kaningneruvdlune aulisarfiu-
ssume ukiortåp migssåne pissarine-
Kartut KUtdlariangåtsiaKaut, mag.Hor-
stedivdlo ukiumut misigssuinermigut
oKautigisinaulersimavå taima Kut-
dlariarneK pisimanerardlugo imap
naricagut kissartup kangerdlungmut
agpakåusimaneragut. upernariartu-
lersordlo puerKortikiartuårnera ilu-
ligalugo pissaussartut ikiliartuårsi-
måput, majivdlo ingerdlanerane ka-
Det norske havundersøgelsesskib
„G. O. Sars“, der i de sidste uger bar
arbejdet ved Grønland, foretager og-
så undersøgelser af sælerne ved Jan
Mayen. Man undersøger aldersgrup-
perne og mærker også en del.
Dr. Birger Rasmussen, der leder
det videnskabelige hold ombord på
„G. O. Sars“ fortæller i en samtale
med „Grønlandsposten“, at man ik-
ke har modtaget meddelelse om, at
sæler, mærket ved Jan Mayen, er
genfanget ved Vestgrønland. Derimod
fanges der heroppe en del sæler, som
er mærket ved New Foundland.
Der findes tre grupper af sæler i
denne del af de nordlige farvande:
en ved Jan Mayen, en i Danmarks-
strædet og en i Kvitsjøen — og de
holder sig indenfor deres eget om-
råde. Der er intet bevis for, at der er
forbindelse mellem sælerne ved Jan
Mayen og sælerne i Danmarksstræ-
det.
ngerdlungme tåssane aulisarneK ang-
nikitdlingflrame ingminut akilersi-
naujungnaersimavoK, taimalo kilisag-
fiusinaussunik avdlanik Kinerdlerta-
riaKalersimavdlune.
tamåne kangerdlungne kigdliligka-
nik peKarfiussune aulisapilungner-
mik aperKUt tamanut soRutiginardlu-
artungqrsinauvoK, ilimanångilardlo
aulisarnerup agdlingårnigsså månå-
kut pissartut crKarsautigisagåine.
pingortitat pissusé pissutauvdlutik
råjat amerdlåssusiata navianartor-
siorsinaunera 1949-me Sisimiut er-
Kåne takuvdluarparput. 1948—49-me
ukiordlunerata kingunerisimavå
imaK nigdlertOK 1,6 grader C. migss.
nigdlissusilik imap naraanut råja-
Karfingnut arKarsårsimangmat. ki-
ngunerå råjat amerdlåssusisa ajortu-
inérdluinarnerat, nungutitauvdluinar-
put, tamatumalo kingorna Sisimiut
kigdlingåne råjarniartoKåsaersima-
vok. ukiune kingugdlerne kilisaiv-
dlune misiligtainikut pås'ineKarpoK
taimanikut råjaKarneratut iliartuler-
sok, taimailivdlune aulisarKilersinau-
neK aitdluneKarKilersinåusaoK.
kalåtdlit aulisarnerinik pingårner-
nik Kimerdluitdlatsiarnerme tamatu-
mane ersserKigsumik takorérparput
aulisarnerme pissaussartut aulisagka-
ne pingortitat pissusinit sunersima-
neKarsinaussut åmalo aulisagkat Ka-
noK agtigissumik aulisarneKartarne-
rånit sunerneKarsinaussut.
sårugdlik åssersutigssamut sujug-
dlermut tåssa pingortitat pissusisa
aulisagkat pissaussartut amerdlåssu-
siata avdlångorarnera aulajangertaråt
— ersserKivigsumik åssersutauvoK.
åma Kaleragdlit enalugssuitdlo itisor-
miut amåtaoK inuit sunisimanerånit
pineKaratik pingortitat pissusinit su-
nersimaneKarneruput.
tamatumunga akerdliuvdlune na-
tårnaK ersserKivigsunik åssersutig-
ssauvoK aulisapilungnerup aulisagka-
nik amerdlavdluinartunik KanoK iki-
liartortitsitigisinauneranut. — kisalo
råjat tungaisigut K’aKortup erKåne
peKåssusiata takutipå kissåssutsip
av-dlångorarnera peKatigalugo ukiut
tamaisa avdlångorarsinauneK, — ki-
siåne åma påsissat nåpertordlugit
ersserpoK tamåkua kangerdlungne
peKarfit aulisarnermit sunerneKartar-
simassut.
tauva imanik misigssuinerit pivdlu-
git oKalugiautigissartagkåka nåniali-
savåka neriugdlunga nålaortut påsi-
lårsimåsagåt aulisagkanik misigssui-
ssartut KanoK sulissarnerat. imaKale
erivortusaoK tamåna navsuiarneror-
Kilåsavdlugo.
imap umassuinik aningaussarsior-
nermut iluaKutaussunik (pingårute-
Kartunik) tåukualo KanoK siåmarsi-
— Når sæl og hvidfisk forsvinder,
siger dr. Rasmussen, skyldes det kli-
maet — ikke fordi de jagtes for
stærkt. Hvis torsken forsvinder, kom-
mer sælen igen.
Bestanden af sæler ved New
Foundland er optalt til ca. 3 millio-
ner stykker, og den årlige beskatning
af denne bestand er ca. 200.000, hvil-
ket er ganske normalt. Det er for-
trinsvis ungsæler, der fanges — bå-
de ved New Foundland og de to an-
dre steder, hvor de store sælfanger-
både opererer. Man regner med cn
total dødelighed blandt de unge sæ"
ler på ca. 50 pct., og i de norske
sælfredningsbestemmelser er der ta-
get særligt hensyn til voksne hun-
sæler.
Det er mest skadeligt for bestan-
den at jage de voksne dyr, slutter dr-
Rasmussen. En sæl er først kønsmo-
den, når den er 5—6 år, men jeg bal
mødt sæler på op til 27 år. Så længe
kan de altså forplante sig.
Bestanden af sæler ved New Foundland
optalt til ca♦ 3 milL
Ingen forbindelse mellem sælerne ved Vestgrønland og dem
ved Jan Mayen
16