Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Qupperneq 16

Atuagagdliutit - 09.08.1956, Qupperneq 16
matigissusiånik amerdlåssusiånigdlo ilisimassaKångikåine pingitsungivig- dlune suliariniagagssauvoK ilisimali- ssutigssaK taimåitoK piniåsavdlugo. rajanik misigssuineK åssersutigssauv- dluarpoK, manalo tamåkissardlune namagsislmaneKalerpoK. sujunigssa- me tamanut soKutiginarsinaussumik sordlo unaulerpoK KéraKarneranik misigssuineK. umassut siåmarsimåssusiat amer- dlåssusiatdlo påsineKarångat pingår- tussarpoK amerdlåssusiat KanoK ai- låukautigisanersoK påsiniåsavdlugo. nalunaeKutsersuivdlune misilissar- nertigut misigssorneivartarpoK uina- ssut ingerdlaornermikut uningaortar- fingmingnik nikitsissarsimanersut, amalo ingerdlaortarnerit tamåkua au- lajangersumik najorKutaKartarnersut. ukiorpagssuarne sårugdlit tamåkissu- mik nalunaeKutBcrneKartarnerisa ta- kuterérpåt sujornatigut Kalåtdlit-nu- nåta kujatåta Islandivdlo akornåne ingerdlaortarnerujugssuit pissarsima- nerat, ingerdlaortarneritdle tåukua ukiune kingugdlerne angnikineruler- simåput. sårugdlik amåtaoK Kalåtdlit nunåta imaininerulerpoK. kisiånime imåisinauvoK pingortitap, pissusé av- dlångoriarpata ingerdlaukutdlagtine- rit pilerKigsinaussut. amåtaoK^ auli- sagkanik avdlanik nalunaeKutsinikut misilissarnerit ingerdlåneKartarérput påsissutigssatdlo pingårtut pinena- rérsimavdlutik. aulisagaKarnerme avdlångorarnerit pingortitat pissusinit imalunit inuit sunissarnerånit pissuteKartarsimane- rånik aperKut unuk måna oKalugiåu- me Kularnångitsumik nåmagtumik pi- neKarérpoK, kisiåne takutiniagkatut naggasiussagssamut ilångutdlugo tai- neKarKisaoK. amåtaoK taitdlagtiarérparput ukiut tamaisa aulisagkat suvfissarnerata misigssorKigsårneKarnigsså KanoK pingårtigissoK. misilissarneritdlo ta- måkua kissåssutsip misiligtarneranut peKatigititdlugit ingerdlåneKartaria- Karput, kissassuseK aulisagårKat pe- roriartornerånut aulajangissuvdlui- nartarmat. taimale kinguågssiornertut inussu- tigssaKarsinauneK pingårtigaoK. tai- måitumik ukiune kingugdlerpåne i- mane sårugdlit inussutigssåinik mi- sigssuinerit ingerdlatilersimavavut. amalo naussuarKat issåinarmik taku- neK ajornartut imånitut umassunut- dlo tamanut inussutigssatut pingit- sorneKarsinåungitsut KanoK amerdli- artortiginerat misigssorneKalerpoK. aulisagkanik misigssuissut suliag- ssait taimåitut iluaKutigssavigtut su- ninjgssaK pissariaKartitdlugo erssit- sumik sulineruput amalo erKarsauter- ssutaunerussardlutik. misigssuissarnerit taimåitut amer- dlanerssait tåssåuput silarssuarmit tamarmit ilauvfigineKartut misigssui- nerit ilisimatusarnikut atautsimér- ssuartarnerit silarssuarmit tamarmit ilauvfigineKartut pilerssårasiortagai- sa ilait. Kalatdlit-nunata erKane ima- ne ilåtigut amåtaoK morgimiut, islan- dimiut, tyskit portugalimiutdlo ima- nik misigssuissartue misigssuissarér- Put. misigssuineK danskit tungå- ningånit suliarineKartoK taimaingmat inuiaKatigigtut ataKatigingnermut pi- ssugssauncrtut issigissariakarpoK so- runame danskit kalåtdlitdlo pivdlu- gi't sutdlissinerup saniatigut. a nalungilara ilaisa ilimagisagåt Ka- låldlit-nunåne aulisarneit pivdlugo sujunigssamut pilerssarusiorsinau- nigssara. kisiåne tamåna erKortumik a»ingaussanik suliaKartunut inutig- ?sar.siorneruvdlo ingerdlånigssånik ilisimangnigtunut, suliagssauvoK. å- ^.åtaordlo onaluserissagssaK, tamåna Pivdlugo Kanigtukut .radiukut autdla- kåtitsineicarérpoK. — taimåitumik o- kauseriniagagssåka tåssauginåsåput iaimåitungikaluartup oKausé — imåi- Do.k uvanga nangmincK isumaga. . ineriartorneic ingerdlarérsoK issi- SiniarneKarsinauvorme. ineriartor- lleK pissusigssamisortoK tåssaujumår- Pok sule maskinat atorneruvdlugit i- PPtigssarsiumik aitdlussilerneic åma- 0 nunamc ikingnerussunik angneru- ■sUnigdl0 aulisagkeriviliornigssaK. eruitsivit amerdliartuinarnigssåt ili- JjaginiarneKarsinauvoK, maskinatdlo 'Portorissat ilaortornerisigut avdlati- «utdlo angnikitdlilerinertigut amå- taoK sulissut ingmikortitårnerussut malingnausinåuput. taimailivdlune aulisartup suliagssavine aulisarneK aitdlunerulersinauvå pissat suliarine- Kartarnerat pivfigssamik atuinartaKi- ’SSOK avdlanut tamatuminga ingmikut suliaKartugssanut luniuneKariarpat. maskinat atortoralugit agdliartor- titsinigssaK Kalåtdlit-nunåne piuver- nermit imalunit danskinit nangmi- nerssortunit aningaussaligssuarnit imalunit kalåtdlit aulisartut atautsi- inordlutik ingerdlåssinialernerånit pileriartortineKarsinauvoK. imaKalu- nit ingerdlåniagagdlit taimåitut ataut- simut kåtiinigssåt piumassarineKarsi- nauvoK. — tauvale nålagkersuinerup tungågut aperautit taimailivdluta put- dlavigilerpavut. kisa naggatågut Kamångavik aner- såmingitsorneK saperpunga. ukiut kingugdlit 30-t ingerdlaneråne auli- sartut nunarpagssuarnit åssigingitsu- nit ungaseidssunitdlo pissut Davis- strædime ikånerssuit aulisagarpag- ssuagdlit pigssarsivfigitdluartarer- pait, tamalumanile aulisarnerme ka- låtdlit aulisartuisa peKataunigssåt su- le amigautigiuarparput. nuånårutig- ssaujumårpoK tasamane ingerdlaniar- nertik suniusiinatilisagpåssuk. kisiå- ne tamåna angnertorssuarmik auli- sarnerungmat nukit pissauneKardlu- artut atausinaup sariuimersisinåungi- ssai atulersariaKarput. Paggivigtame puissit 3 miil. mig- ssånlput Kalåtdlit-nunåta klmut sineriåne Jan Mayenmilo puissit ingmingnut atassutenångitdlat. norskit imanik misigssutåt „G. O. Sars“ sapåtit akunerine kingugdlerne Kalåtdlit-nunane sulisimassoK Jan MayenivtaoK eraåne puissinik misig- ssuiniarpoK, utorKåussusersiordlu- git puisserpålungnigdlo n'alunaeKut- sersuisavdlune. ilisimatoK Birger Rasmussen „G. 0. Sars“ime ilisimalut pissortarissåt Aluagagdliutinit oKaloKatigineKardlu- ne oKarpoK puissinik Jan Mayenip erKane nalunaeivutsigaussunik Kalåt- dlit-nunåta kimut sineriåne pissau- ssoKarsimaneranik tusagaKarsimana- tik. akerdlianik puissit Paggivigtame nalunaenutsigkat måne pissåtdlagtår- tarput. tamåne avangnarpasigsume puissit ingmikortut pingasuput: atautsit Jan Mayenime, atautsit Danmarkstræde- me atautsitdlo Kvitsjip KeKertåne •— initigdlo KimangneK ajorsimavait. Jan Mayenip puissai Danmarkstrædevdlo aulisartunut pilerssårutigineKarpoK ukiamut septemberip 1-ånit ukiup nånerata tungånut aulisarfiussune tamane, niu- vertoKarfiugpat nunaKarféråupatdlu- nit åssigingmik, tissaneKångitsunik pisiortorfiusassut, aulisagkatdlo pi- ssarineKartut nuname sulissunit ti- ssaneKardlutigdlo errortorneKardlu- tigdlo suliarerKingneKåsassut. taima aulajanginermut patsissau- vok sujugdlermik aulisagkat pitsau- ssut amerdlisiniardlugit, taimailine- ratigume sila puerKortilerérsimassar- mat taimåitumigdlo aulisagaK sivisu- nerussumik uningasinaussardlune, ki- salo åma taimailineratigut uvdlukit- dlilerérsimassarmat taimåitumigdlo aulisartumut uvdlormut aulisardluni- lo tissaniåsavdlune pivfigssakitdlior- nartaKalune. naitsumik oKautigalugo OKarsinauvugut Kulamångitdluinar- toK taimailiornikut pissat amerdleri- artineKarsinaussut. taimale aulisagarniarnigssame so- runamc pissarianardluinarpoK nuna- me sulissugssaK.arnigssaK. nunaKarfit ilåine påsinarsisagaluarpat sulissug- ssaKångineK pissuvdlune tamåna i- ngerdlåneKarsinåungitsoK tauva ki- ngumut pissutsit pisorKat uterfigine- Kåsåput. taimåitumik taima aulisagar- niartarneK atortikumagåine pissaria- Kardluinarpoii årKigssutdluagkamik suliniarnigssaic, tåssalo tåssunåkut pi- ssariaKardluinarpoK niuvernerup, au- lisartut piniartutdlo penatigigfisa ld- salo sulissartut pcKatigigfisa suleKati- gigdluarnigssåt. aulisarlumc iluaKu- tigssarigamiko sapingisamik ikiuniar- tariaKarput nunarKatimingnik kaju- migsårinikut imalunit nangmingneiv akunagtornermikut ikiutardlutik. aulisartut kikugaluartutdlunit, auli- sarlunglkåluartutdlume, lamaviårdlu- nga kajumigsarumavåka nukit tamai- sa atordlugit suléKatauniarKUvdlugit, avKUtigssarujugssumåme tunissat a- merdlinigssånut. kisalo ilångu tingi tsorumångilara sujorna aulisartut peKatigit autdlarti- taisa handelivdlo atautsimltarnerine ilimasutigineKarsimangmat aulisagkat akitsornerisigut tunissat amerdleria- ngåtsiåsaKissut. tåssalume malungna- KaoK aulisarneic Kanganit soKutigine- KarnerulersoK, ajoraluartumigdle Kag- fariarncK angnikitsumausimavoK pat- sisauvdlutik silap ajorajussusia, Ku- jatåne sikorssuit amalo avangnarpa- singnerussume mæslingeKarnera. tai- måitumik neriusaugut tamaviårdluta- lutne lamavta sapingisamik pivfigssaii atordluarniåsagiput uvagut nangmi- neK iluanårnigssåinarput erKarsauti- ginago kisiånile nunavta tunissarKor- tusinigsså erKarsautigalugo. uvdlu- mikume miserratigssåungitsumik tu- nissavut nunat avdlat tunissåinut migssiliutdlugit ikigpatdlårujugssuar- put. tunissakipatdlårnivtinut tungatit- dlugit pissutsit mardluk tåingitsoru- mångilåka. sujugdleK tåssa: sanauna pivdlugo inusugtut aulisartuneK pile- rigiungnaeriartuinaråt? påsinarmå- me inusugtorpagsuit låjauneK piuma- nerussaråt nauk imaKa aulisarnerme iluanårsinaunerugaluardlutik. tamåna mamianartuvoK inuiaKatigissutsip tu- ngånit issigisagåine. ilumume aulisar- toK sulipilugtaraluardlune usornar- nerugunarpoK inugame nangminer- ssortoK. — åipåle tåssa: uvdlumikut PujortulérKat amerdlavatdlårput ilua- mik inutigssarsiornermut atorneKå- ngitsut. nalungilarame pujortulérar- Pagssungmata aulisarnerup inger- dlavdiualernerane aulisarnermut a- torneKarunik iluanårutaunerusagalu- ardlutik, inutigssarsiutivdle tamatu- sulipilungnarnera pissuvdlune av- dlanik ajornånginerussunik ujardler- tartut sordlo imåi tunik: atorfeKar- Gngnut åtartortitsinernik imalunit nuanåriartitsinernik avdlanigdlunit suliagssanik oKinerussunik. uvdlumi- kume PujortulérKat amerdlavatdlåle- Kaut inutigssarsiornermut åtartortar- lingmut pineKarsimassut inutigssar- siornermut atorn eKångitsut. Kalåtdlit-nunåt Ruanåriartortisa- guvtrgo ikiutåinarnigdlo Danmarkip tunganit napåssuteKarumångikuvta pissanaKardluinarpoK inutigssarsiutit tamaviårtumik Kutdlartiniåsavdlugit. tassalo tamavta sulcKatigigtariaKar- pugut, nalungilarpume nunavtine pi- gigsariarlusagUVta avdlanik avKutig- ssaKangitsugut. kalaliussugut Kangar- ssuardle takuterérsimavarput imåne inumarnermut KanoK piginauneKarti- gisimassugut. taimåitumik ama auli- sarnerup tungåtigut silarssuarmioKa- tivut t aku ti t ariaK a ralu a rp a vut uvagu- taoK tamatumane iniitigssarsiume malingnaisinaugavta. — aulisardluarise. Carl Egede. puissai ingmingnut tikitarnersut ug- pernarsåutigssaKångilaK. — puissit Kilalugkatdlo KaKortat tå- marångata silåinaup pissusia pissu- taussarpoK, ilisimatoK Rasmussen OKarpoK. imåingilaK piniarneKarner- mit tåmartartut. sårugdlérutisagpat puissit utisåput. Paggivigtame puissit kisitsinikut 3 mili. migssånut migssiliuneKarput, ukiumutdlo pissaussartut 200,000-it migssånlput. imåipoK, pissaussartut ingassångivigput. puissériiat pissau- nerpaussarput — tåssa Paggivigtame puisséKarfingnilo avdlane taineKartu- ne mardlungne pu-issiniat umiarssuai- sa angisut najortagåine nautsorssu- tigineicarpoK puissérKat avguaKatigig- sisagåine agfait migssiliordlugit to- Kussartut, norskitdlo puissit erKigsi- sitaussarnerånut perKussutåine pui- ssit arnavissat inersimassut sianiger- KigsårKussåuput. puissinut ajoKutaunerpauvoK iner- simassut piniagaunigssåt, ilisimatoK Rasmussen naggatågut OKarpoK. pui- sse kinguågssiorsinångortarpoK ait- såt 5—G-inik ukioKalerångame, pui- ssinigdle sujumuissarsimavunga 27-t anguvdlugit ukiulingnik. tåssa taima utorivauligileraluardlutigdlunit sule kinguågssiorsinaussarput. STENBIDER-KAVIAR OG RØGET TORSKELEVER EKSPORTERES Den danske fiskeeksport arbejder energisk på fornyelse. Stenbideren har tidligere været en temmelig upåagtet fisk, men nu efter- spørges den mere og mere, og ikke mindst er dens rogn meget eftertrag- tet skriver „Vestjydsk Fiskeritidende“. Den bruges nemlig til fremstilling af dansk kaviar. Eksperimenterne her- med begyndte for nogle år siden, og resultatet er blevet ganske fortrinligt. Ikke alene spises kaviarerstatningen meget her i landet, men den bliver også solgt til udlandet. Der er således gået mange dåser til Frankrig og Hol- land. Et andet forholdsvis nyt produkt er røget torskelever, der er blevet solgt i nogle år, og som bliver en mere og mere populær spise, der også sælges til en række forskellige lande. Et tredie eksempel pa det friske ini- tiativ, der tages inden for fiskekonser- vesindustrien, er sildesardinerne, som blev lanceret for et par år siden, og som overalt er blevet anerkendt som en virkelig fin vare. Det er ganske små sild, der behandles på en sådan måde, at de er på boj de med de gam- melkendte sardiner fra udlandet. Det er ikke ufor tjent, at den danske fiskekonservesindustri har fået hele verden som marked, skriver Erhver- venes Oplysningsråd. I fjor nåede eksporten op pa over 17 miil. kr„ et par milh mere end året før, og i år har der været en lin begyndelse med over et par millioner i januar. Listen over aftagerne omfatter et utal af lan- de. Særhg bemærkelsesværdig er cje^ at der i tjor gik for 3 miil. kr. til USA og lige sa meget til Østtyskland — lS,w!V, Australien solgtes for 700.000 kr og j flæng kan man også fremdrage Venezuela med 200.000 kr., ^rael med 359.000, Sydafrika med 300.000 og Canada med 400.000 kr. J?er ,er særlig grund til stolt- hed, nar der kan sælges „kul til New- casle og derfor må man også fremhæve, at der er solgt fiskekonser- ves til bade Norge og Sverige. „ERHVERVEREN“ REDIGERET AF PETER NIELSEN „InutigssarsiortoK" årnigssoriieKarpoK Peter Nielsenimit 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.