Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 6

\
af en anden båd. De var ikke engang
nået frem til fangstpladsen og havde
ikke set en eneste hvidhval, og det
eneste dyr, de fandt — en lille net-
side — var forsvundet for dem —
men først efter at den havde givet
jægerne rig lejlighed til at prøve sky-
defærdigheden. Ikke engang mari-
nerne fik ram på den, fortalle drille-
pindene bagefter.
De uheldige jægere trøstede sig
med, at K’ilagpaKs søn Johannes
samme dag havde foræret ekspedi-
tionen en hel halvside-mattak af
hvidhval, ligesom Ituånge kom med
en hel netside som gave.
Dagen før afrejsen inviterede eks-
peditionen Pangnertoks honoratiores
ombord i „Rink" og „Skarven", for
derved at give dem en beskeden tak,
fordi befolkningen i PangnertoK hav-
de været så enestående gode ved os.
Den første halvdel af turen var så-
ledes til ende. Det næste mål var et
andet eskimoisk bosted, som skulle
vise sig at være helt anderledes end
det, vi havde set i PangnertoK.
U. Kristiansen.
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarasualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taralsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluaisarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
jTAHO^C
KIMIGTOK MAMAR-
DLUARTORDLO igånut
sujatanutdlo akugssan.
En dag i Pangnirtung på
Baffinland
Det er sommer. Havet er stille om
morgenen. Men i løbet af dagen vil
der komme vind indad fjorden.
Der er hverken skibs- eller både-
havn. Derfor ligger „H. J. Rink" og
„Skarven" ude i fjorden, og ret langt
ude fra land, da der er stor forskel
på ebbe og flod.
Der er ingen motorbåde, der tager
på fiskeri tidlig om morgenen. Der
drives ingen fiskeri. Men i går kom
der en motorbåd hjem fra en vellyk-
ket hvidfiskefangst, og en anden fra
en endnu mere vellykket sælfangst.
Ombord i „H. J. Rink" har vi både
mattak og sælkod, gaver fra den ven-
lige befolkning.
Skorstensrøg fra husene er der
ikke at se. Intet mærkeligt deri, da
eskimobyen kun består af telte.
Der toffer en motorbåd tværs over
fjorden. Den skal røgte laksegarnene.
Vi går i land. De første huse, man
kommer til, tilhører Hudson Bay
Compagniet. De er alle hvidmalede,
og de velholdte veje er kantet med
hvidkalkede sten. Der står en hel del
unge mennesker foran et af husene,
med hænderne i lommen. Har de in-
tet at bestille?
De er fangere uden kajakker. De
driver lidt fangst i småbåde, sagde
de. Det har vi dog ikke konstateret.
Hvis de ikke deltager i motorbåds-
jagten, har de ikke meget at lave i
det åbne vand. Først til vinter, når
det bliver islæg, kan de drage ud på
fangst i hundeslæde. Sommertiden
uden beskæftigelse må da — efter
vor mening — være et problem.
Vor ven KilåpaK går omkring
Compagnicts bygninger. Han har
været ansat i mange år i Companiet,
og da han er den eneste eskimo, der
kan engelsk, har alle Kavdlunakker
selv præsten i kirken megen nytte
af ham. Det bar vi også, og vi er ble-
vet gode venner. Han er det eneste
mellemled mellem eskimoer og cana-
diere i Pangnirtung.
I butikken hilser vi på den cana-
diske bestyrer, en yngre mand, god
til at tale eskimoisk. Hos dette ven-
lige bestyrerpar har vi tilbragt man-
ge gode stunder.
Butikken får forsyninger een gang
om året. Da forsyningsskibet endnu
ikke er kommet, mangler butikken
nogle varer, men er endnu godt for-
synet med de mest livsvigtige.
Eskimoerne køber mest ammuni-
tion (dyre færdigladte patroner),
tøjvarer, og af madvarer mel, the,
kaffe, kakao, mælk og sukker. De
foragter sandelig heller ikke tobak.
Hvordan får de penge til det?
Lad os gå ned til stranden forbi
den østlige teltlejr. Der er tranbræn-
deri i gang, og trannet løber ned i
tønderne. I et skur saltes hele hvid-
fiskehuder. Til vinter kan de sælge
ræveskind. Eskimoerne må ikke væ-
re i besiddelse af dollars, hvorfor
der anvendes blikmønter som bytte-
middel i butikken.
Vi har foretaget adskillige besøg i
teltene. Teltene er af lærred med
træstivere og med en trædør. Der er
for de flestes vedkommende et træ-
gulv, og briksen rager kun lidt opaf
gulvet. Inderst inde stables senge-
tøjet, og langs med siderne er for-
skellige ting og grejer placeret. Man
ser kufferter, der sandsynligvis inde-
holder klæder. I alle teltene findes
der en stor tranlampe af vægsten, og
oven over hænger der en alumini-
umskedel eller en aluminiumsgryde.
(I Frobischer Bay er det anderledes,
idet teltene der er møbleret med rig-
tige senge, stole og borde, og kogeap-
paratet er primus).
I dag besøger jeg familien Kanajoiv,
bestående af mand og kone, to søn-
ner, tre døtre, den ældste datters
mand og deres lille barn.
Hvad spiser de? Mest kødmad af
ringsæl, remmesæl og hvidfisk, og af
landdyrene harer og ryper om vinte-
ren. Af fisk spiser de mest laks og
lidt fjordtorsk og ulke. Af vilde urter
spiser de kvaner og koklearc, og vis-
se tangarter på stranden (ligesom
her i Grønland). Butikskost har de
ikke kunnet længere undvære.
Vi er interesserede i at vide, hvor-
dan de „slår en aften ihjel" særlig
om vinteren. Der er ikke noget, som
de kan gå ben til om aftenen, de har
ikke noget at læse — og at drikke
sig fulde af (gudskelov). Kvinderne
har nok af beskæftigelse, de skal
forarbejde tøj både af lærred og
skind. At de er dygtige til at sy, kan
man se på kamikkerne. Vintertøjet
har vi desværre ikke set. Mændene
forfærdiger redskaber og fremstiller
nogle souvenirs af vægsten og ben.
Men det er, som om de ikke har ret
meget at lave om sommeren.
En god underholdning har de i
dansen, som foregår i et af Compag-
niets pakhuse. Det er de gamle skot-
ske danse, man danser med harmo-
nika som instrument, betjent kun nf
kvinder. Alle befinder sig i danselo-
kalet: Gamle og unge, modre med
småbørn i bæreposen og kjoleklædte
unge piger. Nogle af børnene er fal-
det i søvn midt imellem de tomme
sække.
Det er med en vis vemod, man
forlader Pangnirtung med dets ven-
lige befolkning.
Frederik Nielsen.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
fh. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit penutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssut mångertoK %
agdiunaiissartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
'TottB'
YftNKIE
mærke i navnet
llb«fl*flll*ffllll*
Chokolade
a