Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 11

Når tekniken kvæler oplysningen
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. arxigss. Grønlandsk redaktion: UvdloridnguaK Kr.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiorlut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianeliåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Ol-
sen. Frederikshåb: Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Ivobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent
Lundsteen. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård,
overkateket Edvard Kruse. Angmagssalik: overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
NCingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
teknikip KåumarsaineK
ipissigångago
kalåtdlit Kåumarsagaunigssåt
ukiune måkunane åssigingitsuti-
gut sulissutigineKarpoK. tamåna
ingerdlåneKarpoK kulturudvalgit
sulinerisigut •— ukiamånamrtdlo
Kåumarsainermut sujunersuissu-
tåp sulilerneratigut — atuagkati-
gut atuagagssiatigutdlo — åmalo
radiokut. Kalåtdlit-nunåta radioa
alimasigsoK tikitdlugo tusåneKar-
neK ajoraluarpoK nauk tamåna
kigsautiginaraluarloK, taimåitor-
dle amerdlaKaut ukiup Kåumatai-
ne tåussuminga nuånårutiging-
nigtut, åipågulo ukiåkut tusane-
Karsinauvfiata kigdleKarnera ani-
gorneKarsinaulerumårpo«.
teknikikut ingerdlautsip radio
pilersisimavå, radiokut autdlakå-
titsineK nålaornerdlo ajornarung-
naersisimavdlugit. kisiåne ukiune
måkunane misigineKarpoK KanoK
teknike niarKumigut ingminut
anaussordlusoK — KanoK igdlua-
tungimigut aserorterissoK igdlua-
tungimigut pingorartitsivdlune.
radiomut nålaorneK Kalåtdlit-
nunåne inuit ilarpagssuisa allku-
tatuaråt. pisinaussut Nuk nålaor-
tarpåt, avdlat København Kalund-
borgilunit tusåsinauvait, sulilo av-
dlat nunat avdlat radioe tusarnår-
sinauvait. taimaingmat isumaKå-
ngilaK nunap inuisa ilait nuånå-
rumik tamatuminga arsåsagåine,
teknike avKutigalugo pilersitat
teknikip aserusagpagit saniatigut-
dlo teknikip KåumarsaineK ipissi-
sagpago.
åssersutigssaK nutaunerpåK Ang-
magssalingme takuneKarsinau-
vok. Atuagagdliutit sarKåne ernar-
torneKartutut aussaic tåssane ra-
diokut naoralaortitsivik uvdloK
unuardlo tingmissartunut Ka-
ngerdlugssuarmut Kangerdlug-
ssuarmitdlo ingerdlaortunut ator-
tussoK sananeKarsimavoK. radio-
l'yr tåuna radiop maline tamane
tusåneKarsinauvoK radiop ujar-
dliutå sanimut nåvigdlugo —
langbølgine, mellcmbølgine kort-
bølginilo, såkortungåramilo radio-
kut avdlanut nålaorniarneK ajor-
navigtarpoK.
ukiup Kåumataine 8—9-ne Ang-
magssalik avåmut atåssuteKartå-
ngilaK. tamåna sianiutinut suniv-
dluarnerpaussarpoK — ardlaKaKi-
ssut radiokut nålaornertik naleri-
sarneKautigissarsimavåt, kalåt-
dlitdlo tunumiut ukiunerane
Nungmit autdlakåtitat nuånarålu-
git tusarnårtarsimavait. mana ra-
diofyrip Nup radioa, Danmarki-
mit tusagagssiat tusåneKardluar-
taraluartut tusåneK ajornarsiti-
vigsimavai il. il..
taimailiornigssaK ajornartitåu-
ngitsutut oKautigineiiåsagpat er-
KortunaviångilaK. erKarsautigl-
narsiuk KanoK pissoKåsågaluartoK
anersåpiluk nipipalåmik nivdlia-
ssok taimåitoK Sjællandip KerKa-
ne Gyldenløve]i Kagtornanut inig-
ssineKaraluarpat radiokut nålaor-
niarneK ajornarsititdlugo. tekni-
kerit ernlnaK ilisimatineKåsaga-
luar])ut taimailiorneK ajornartoK.
misingnarpordle sordluna soicuti-
gineKångitsoK Kalåtdlit-nunåt ra-
diokut nålaornerup tungåtigut
akornuseriartuinåsagaluaråine ra-
diofyrit, decca-stationit, loran-sta-
tionit avdlatdlo KanoK atilikasiu-
nersut måna umiarssuarnut ting-
missartunutdlo pingitsorneK ajor-
nartut kisiånile radiokut nålaor-
tartunut nalinginauvdluinartunut
silåinapalåmik pilersitsissariaKå-
ngikaluartut atordlugit.
kalåtdlit piumassaKartariaKar-
put ])issutsit taima itut avdlångor-
tineKarKuvdlugit. tåssame målår-
tut angmagssalingmiuinåungitdlat
— nipipalåliortut nunap ilaine av-
dlanisaoK akornusersuissuput, a-
sulo tamåkua saniatigut igdloKar-
fingne motorit ingnåtdlagissamig-
dlo Kutdlit amitsukujorssuit av-
dlarpagssuitdlo nipiliortut amer-
dliartuinardlutik. kingusingnerpå-
mik radiokut autdlakåtitsissar-
figtågssaK atulerpat nipiliortut
nalinginaussut tamåko akornu-
taujungnaersitariaKarput, atuler-
sinagule nipipalåliortorssuit sor-
dlo Angmagssalingme radiofyr år-
KigtariaKarput sujunertarissartik
Kimangnago kisiånile åma nunap
inuinut kilomelererpagssuit akor-
nutaujungnaerdlutik. avdlane a-
Der udfoldes i disse år på en
række områder bestræbelser for
at bringe oplysning ud til den
grønlandske befolkning. Det sker
bl. a. gennem den virksomhed,
kulturudvalgene udfolder lokalt,
fra dette efterår også gennem op-
lysningskonsulentens arbejde —
gennem bøger og blade — og gen-
nem radioen. Grønlands radio
rækker ganske vist ikke så langt
omkring i landet, som ønskeligt
var, men mange har alligevel glæ-
de af den i vintermånederne, og
fra næste efterår skulle den nye
sender råde bod på dette forhold.
Det er den tekniske udvikling,
der har skabt radioen og gjort ra-
dioudsendelser og radiolytning
mulig, men i disse år oplever man
i Grønland, hvordan tekniken så
ai sige slår sig selv i hovedet —
hvordan den i den ene ende bry-
der ned, hvad den har skabt i den
anden.
Radioaflytning er for mange
mennesker i Grønland den største
adspredelse, der findes. De, der
kan, lytter til Godthåb, andre kan
høre København eller Kalundborg,
atter andre glæder sig over uden-
landske stationer. Derfor virker
det så meningsløst, når man fra-
tager en befolkningsdel denne
glæde, når man ad teknisk vej
ødelægger' hvad tekniken har
skabt og når man samtidig lader
tekniken kvæle oplysningen.
Det friskeste eksempel kan
man finde i Angmagssalik, hvor
der — som omtalt på forsiden — i
sommer er blevet opstillet et ra-
diofyr, der døgnet rundt udsender
et signal, som skal vejlede flyve-
maskiner på vej til og fra Søndre-
strømfjord. Dette radiofyr kan hø-
res overalt på skalaen — både på
lange bølger, mellembølger og
korte bølger, og det slår så kraf-
tigt igennem, at al anden radioaf-
lytning er umuliggjort.
Angmagssalik er afspærret fra
omverdenen 8—9 måneder af året.
Det kan godt vii’ke belastende på
nervesystemet — mange har kun-
net afreagere gennem radioaflyt-
ning, og den grønlandske befolk-
ning har i perioder om vinteren
haft glæde af radioudsendelserne
fra Godthåb. Nu ligger der over-
svingninger fra radiofyret lige
oven i Godthåbs sendefrekvens,
udsendelserne fra Danmark, som
ellers høres fint, er fuldstændig
kvalt o.s.v.
Det kan ikke være rigtigt, at
man har lov til sådan noget. Tænk
hvad der ville ske, hvis man satte
sådan en hylende djævel op på
Gyldenløves Høj midt på Sjælland
og spolerede radioaflytningen.
D’herrer teknikere skulle snart få
at vide, at sådan noget går ikke.
Men man har indtryk af, at det
kornutaujungnaersineKarsinaug-
pata Kalåldlit-nunånisaoK ajor-
narsinåungilaK.
ikke gør noget, at Grønland efter-
hånden langsomt mørklægges ra-
diomæssigt ved hjælp af radiofyr,
decca stationer, loran-stationer og
hvad alt del hedder, som nu er
uundværligt for skibe og luftfar-
tøjer, men som bestemt ikke sam-
tidig må forpeste luften for gan-
ske almindelige radiolyttere.
Den grønlandske befolkning må
forlange at få disse forhold æn-
dret. Det er nemlig ikke alene fra
Angmagssalik, der klages — også
andre områder er plaget af lignen-
de støjsendere, og dertil kommer
den voksende støj i byerne fra mo-
torer og lysstofrør og meget an-
det. Senest når den nye radiofoni
går i gang må alle disse alminde-
lige støjkilder neutraliseres, men
forinden må de store spektakel-
magere som radiofyret i Angmag-
ssalik dæmpes ned, så de opfylder
formålet, men ikke samtidig ge-
nerer befolkningen i kilometers
omkreds. Det må kunne lade sig
gøre i Grønland, når det kan an-
dre steder.
imugssuaK
Buko
nerriving-
mititaruk
11