Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 15
Stolte skibe fra ishavs- sejladsen Falklandsoerne sætler pionererne fra Antarktis et minde i en smuk frimærkeserie. Der er altid en særlig interesse om- kring frimærker med skibe på. Det skyldes dels, at skibe i sig selv er dekorative, dels knytter der sig i reg- len interessante historiske og ofte dramatiske begivenheder til de skibe, der gør sig fortjent til at blive erin- dret på denne måde. Falklandsøerne, den britiske besid- delse ud for Argentinas sydligste spids, bører til de „frimærkelande“, der har vist berømte skibe en sådan ære, og særlig ipopulær er en serie, som udsendtes for et par år siden til minde om de navnkundige skibe, der bar bidraget til udforskningen af sydpolarlandet — Antarktis. Det er for en stor del skibe, som bar bestå- et deres prøve som ishavsfartøjer i farvandene omkring Grønland, hvad- enten de oprindelig er bygget til hvalfangst eller med udforskning af de arktiske områder for øje. Dette er f. eks. tilfældet med det ældste skib i Falkland-seriens flåde „Belgica" som gengives på 1 Pund Sterling-mærket. Det var oprindelig bygget i Norge til sælfangst og var på 250 tons, men blev omdøbt i 1897, da det blev moderskib for en belgisk ekspedition ,til sydpolarområdet. Det sejlede den 24. august under kom- mando af Adrian de Gerlache fra den belgiske flåde og var det første skib, der overvintrede dernede. Roald Amundsen, som siden skulle blive den første, der nåede sydpo- len, var med ombord som medlem af besætningen. „Antarctic", moderskibet for den svenske ekspedition 1901—03, var også norsk bygget en tremastet hvalbåd på 220 tons, rigget som bark og udstyret med hjælpemotor. Den stod ud fra Gøteborg den 10. oktober under kommando af kaptajn C. A. Larsen, medens ekspeditionslederen var dr. Otto Nordenskjold, en nevø af Erik Nordenskjold, den store fin- ske forsker af de arktiske egne. „Antarctic" blev skruet ned i Wc- dcll-havet i februar 1903, men besæt- ningen blev med en undtagelse red- det fra Snow Hiil Island af den ar- gentinske kanonbåd ,,Uraguay“ i no- vember 1903. „Antarctic" er afbille- de! på frimærkeseriens 10 shilling- mærke. „Pourquoi Pas“ — et af de bedste polarskibe Fin skotsk ekspedition til Antark- tis 1902-04 —- ipå 5 shilling-mærket — benyttede den norske hvalbåd „Hekla" som moderskib under nav- net „Scotia". „Hekla" var tpå 375 tons, barkrigget og udstyret med dampdrevet hjælpemotor. Den sejle- de fra Clyde den 2. november 1902 under kommando af kaptajn T. Ilo- bertson for at bringe den skotske marinebiolog dr. Wm. Spier Bruce og en stab videnskabsmænd til Wed- dell-havet, hvor de i løbet af som- meren 1903 foretog oceanografiske undersøgelser. Derefter blev de antarktiske have befaret af et fransk skib, „Le Fran- cais" (2/(5 shilling-mærket), som før- te den første franske ekspedition til sydpolarlandet. Skibet var bygget i Si. Malo specielt med henblik på is- havssejlads, men viste sig ikke veleg- net. Leder af ekspeditionen var dr. Jean Baptiste Charcot. „Le Francais" havarerede ved Grahams Land, men blev repareret og bragt til Buenos Ai- res, hvor den blev erhvervet af Ar- gentina og omdøbt til „Austral". Kort efter forliste den. En ny fransk ekspedition blev ud- rustet, og denne gang benyttede dr. Charcot britiske tegninger til sit nye skib, som døbtes „Pourquoi Pas". Det var barkrigget og viste sig at væ- re et af de bedste polarskibe, der no- gensinde er bygget. Det sejlede fra Cherbourg den 31. august 1908 og re- turnerede til Le Havre den 13. juni 1910. „Pourquoi Pas" forliste under en storm i 1930 ud for Reykjavik, og kun el medlem af besætningen blev reddet. Blandt de omkomne var dr. Charcot. „Pourquoi Pas" findes på Falkland-seriens 2 shilling-mærke. Tyskerne drog mod syd den 3. maj 1910 i „Deutschland", gengivet på værdien 1 shilling. I de grønlandske farvande er dette skib kendt under navnet „Bjørnen", en tidligere norsk hvalbåd. På sydpolarfærden var den under kommando af kaptajn Reic- hardt Vahsel, som døde i 1912. Den videnskabelige leder var dr. Wilhelm Filchner. Pi dramatisk forlis i Weddell-havel. Del var også en tidligere norsk hvalbåd, der bragte den berømte syd- polarforsker sir Ernest Shackleton til Antarktis i 1914. Under navnet „Endurahce" (9 pence-frimærket) stod den omdøbte hvalbåd „Polaris" ud fra England den 1. august 1914, men vendte aldrig tilbage. Den forli- ste i Weddell-havet i oktober 1915, og besætningens 22 mand gik i både- ne. De blev alle reddet i august 1910. Frimærkeseriens fire følgende mærker er viet Diseovery-eksipeditio- nens tre skibe. Det er på 0 pence „Discovery", på 4 pence „William Scoresby" og på 3 pence „Discove- ry II". Førstnævnte, et barkrigget skib på 450 tons, bragte capt. Scott til Antarktis i 1901, blev solgt til Hudson Bay Company, men købt til- bage i 1923 til Discovery-komiteen, som havde sat sig for bl. a. at under- søge mulighederne for hvalfangst i det sydlige ishav. Det nyder nu sit otium som museumsskib på Themsen i London, dog først efter en ny rejse til sydpolarlandet 1929—31 med dr. iDouglas Mawsons australske ekspe- dition. „William Scoresby", opkaldt efter den kendte arktiske forsker, var hjælpeskib for både „Discovery" og søsterskibet. Det bistod bl. a. med mærkning af hvaler ved hjælp af 1 fod lange nummererede pile med blyod. „Discovery II" var et moder- ne, stål bygget skib på 1.036 tons og var som det foregående ejet af Falk- landsøerne. Det deltog bl. a. i rednin- gen af en amerikansk pilot, Lincoln Elssworth, som styrtede ned under en flyvning fra den antarktiske base Little America. På 1 V> pence-mærket findes end- nu en gammel kending, den tidligere norske sælfanger „Fanefjord" om- døbt til „Wyatt Earp", som gik sydpå fra New Zealand i 1933 under ledelse af den australske forsker sir Hubert Wilkins. Den omfattende frimærkeseries sidste fire værdier — 2%, 2, 1 y2 og 1 pence — viser yachten „Penola" fra British Grahamland ekspedition 1934- 35, forsyningsskibet „Eagle" en tidligere norsk sælbåd, forsy- ningsskibet „Trepassey" og forsy- ningsskibet „John Biscoe". De tre forsyningsskibe deltog i „Operation Tabarin" 1944 - 45, hvis formål først blev offentlig kendt efter krigen. Det var at forhindre et kup fra Ar- gentina i de antarktiske områder. Ib Eichner-Larsen. Danske jagtforeninger har reage- ret skarpt imod dispensationsbestem- melserne vedrørende det såkaldte „selvskud" på visse strækninger af østkysten. Direktør .1. G. Jennov har i en udtalelse betegnet „selvskud" som dyrplageri. nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK Bør serveres afkølet. BRISSON’s GARDENIA Udsøgt dansk hedvinstype med behagelig sødme. Egner sig spe- cielt til is og desserter. GOD BEDRE BESTLE A/S Dansk glasuldfabrikimit igalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat issimut, ldssamut nipimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit Aktieselskabet Dansk Glasuldfabrik (Aktieselskabet for Kemisk Industri ) 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.