Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 15

Stolte skibe fra ishavs-
sejladsen
Falklandsoerne sætler pionererne fra Antarktis et minde i en smuk
frimærkeserie.
Der er altid en særlig interesse om-
kring frimærker med skibe på. Det
skyldes dels, at skibe i sig selv er
dekorative, dels knytter der sig i reg-
len interessante historiske og ofte
dramatiske begivenheder til de skibe,
der gør sig fortjent til at blive erin-
dret på denne måde.
Falklandsøerne, den britiske besid-
delse ud for Argentinas sydligste
spids, bører til de „frimærkelande“,
der har vist berømte skibe en sådan
ære, og særlig ipopulær er en serie,
som udsendtes for et par år siden til
minde om de navnkundige skibe, der
bar bidraget til udforskningen af
sydpolarlandet — Antarktis. Det er
for en stor del skibe, som bar bestå-
et deres prøve som ishavsfartøjer i
farvandene omkring Grønland, hvad-
enten de oprindelig er bygget til
hvalfangst eller med udforskning af
de arktiske områder for øje.
Dette er f. eks. tilfældet med det
ældste skib i Falkland-seriens flåde
„Belgica" som gengives på 1 Pund
Sterling-mærket. Det var oprindelig
bygget i Norge til sælfangst og var
på 250 tons, men blev omdøbt i 1897,
da det blev moderskib for en belgisk
ekspedition ,til sydpolarområdet. Det
sejlede den 24. august under kom-
mando af Adrian de Gerlache fra
den belgiske flåde og var det første
skib, der overvintrede dernede.
Roald Amundsen, som siden skulle
blive den første, der nåede sydpo-
len, var med ombord som medlem
af besætningen.
„Antarctic", moderskibet for den
svenske ekspedition 1901—03, var
også norsk bygget en tremastet
hvalbåd på 220 tons, rigget som bark
og udstyret med hjælpemotor. Den
stod ud fra Gøteborg den 10. oktober
under kommando af kaptajn C. A.
Larsen, medens ekspeditionslederen
var dr. Otto Nordenskjold, en nevø
af Erik Nordenskjold, den store fin-
ske forsker af de arktiske egne.
„Antarctic" blev skruet ned i Wc-
dcll-havet i februar 1903, men besæt-
ningen blev med en undtagelse red-
det fra Snow Hiil Island af den ar-
gentinske kanonbåd ,,Uraguay“ i no-
vember 1903. „Antarctic" er afbille-
de! på frimærkeseriens 10 shilling-
mærke.
„Pourquoi Pas“ — et af de bedste
polarskibe
Fin skotsk ekspedition til Antark-
tis 1902-04 —- ipå 5 shilling-mærket
— benyttede den norske hvalbåd
„Hekla" som moderskib under nav-
net „Scotia". „Hekla" var tpå 375
tons, barkrigget og udstyret med
dampdrevet hjælpemotor. Den sejle-
de fra Clyde den 2. november 1902
under kommando af kaptajn T. Ilo-
bertson for at bringe den skotske
marinebiolog dr. Wm. Spier Bruce
og en stab videnskabsmænd til Wed-
dell-havet, hvor de i løbet af som-
meren 1903 foretog oceanografiske
undersøgelser.
Derefter blev de antarktiske have
befaret af et fransk skib, „Le Fran-
cais" (2/(5 shilling-mærket), som før-
te den første franske ekspedition til
sydpolarlandet. Skibet var bygget i
Si. Malo specielt med henblik på is-
havssejlads, men viste sig ikke veleg-
net. Leder af ekspeditionen var dr.
Jean Baptiste Charcot. „Le Francais"
havarerede ved Grahams Land, men
blev repareret og bragt til Buenos Ai-
res, hvor den blev erhvervet af Ar-
gentina og omdøbt til „Austral".
Kort efter forliste den.
En ny fransk ekspedition blev ud-
rustet, og denne gang benyttede dr.
Charcot britiske tegninger til sit nye
skib, som døbtes „Pourquoi Pas".
Det var barkrigget og viste sig at væ-
re et af de bedste polarskibe, der no-
gensinde er bygget. Det sejlede fra
Cherbourg den 31. august 1908 og re-
turnerede til Le Havre den 13. juni
1910. „Pourquoi Pas" forliste under
en storm i 1930 ud for Reykjavik, og
kun el medlem af besætningen blev
reddet. Blandt de omkomne var dr.
Charcot. „Pourquoi Pas" findes på
Falkland-seriens 2 shilling-mærke.
Tyskerne drog mod syd den 3. maj
1910 i „Deutschland", gengivet på
værdien 1 shilling. I de grønlandske
farvande er dette skib kendt under
navnet „Bjørnen", en tidligere norsk
hvalbåd. På sydpolarfærden var den
under kommando af kaptajn Reic-
hardt Vahsel, som døde i 1912. Den
videnskabelige leder var dr. Wilhelm
Filchner.
Pi dramatisk forlis i Weddell-havel.
Del var også en tidligere norsk
hvalbåd, der bragte den berømte syd-
polarforsker sir Ernest Shackleton
til Antarktis i 1914. Under navnet
„Endurahce" (9 pence-frimærket)
stod den omdøbte hvalbåd „Polaris"
ud fra England den 1. august 1914,
men vendte aldrig tilbage. Den forli-
ste i Weddell-havet i oktober 1915,
og besætningens 22 mand gik i både-
ne. De blev alle reddet i august 1910.
Frimærkeseriens fire følgende
mærker er viet Diseovery-eksipeditio-
nens tre skibe. Det er på 0 pence
„Discovery", på 4 pence „William
Scoresby" og på 3 pence „Discove-
ry II". Førstnævnte, et barkrigget
skib på 450 tons, bragte capt. Scott
til Antarktis i 1901, blev solgt til
Hudson Bay Company, men købt til-
bage i 1923 til Discovery-komiteen,
som havde sat sig for bl. a. at under-
søge mulighederne for hvalfangst
i det sydlige ishav. Det nyder nu sit
otium som museumsskib på Themsen
i London, dog først efter en ny rejse
til sydpolarlandet 1929—31 med dr.
iDouglas Mawsons australske ekspe-
dition. „William Scoresby", opkaldt
efter den kendte arktiske forsker, var
hjælpeskib for både „Discovery" og
søsterskibet. Det bistod bl. a. med
mærkning af hvaler ved hjælp af 1
fod lange nummererede pile med
blyod. „Discovery II" var et moder-
ne, stål bygget skib på 1.036 tons og
var som det foregående ejet af Falk-
landsøerne. Det deltog bl. a. i rednin-
gen af en amerikansk pilot, Lincoln
Elssworth, som styrtede ned under
en flyvning fra den antarktiske base
Little America.
På 1 V> pence-mærket findes end-
nu en gammel kending, den tidligere
norske sælfanger „Fanefjord" om-
døbt til „Wyatt Earp", som gik sydpå
fra New Zealand i 1933 under ledelse
af den australske forsker sir Hubert
Wilkins.
Den omfattende frimærkeseries
sidste fire værdier — 2%, 2, 1 y2 og
1 pence — viser yachten „Penola"
fra British Grahamland ekspedition
1934- 35, forsyningsskibet „Eagle"
en tidligere norsk sælbåd, forsy-
ningsskibet „Trepassey" og forsy-
ningsskibet „John Biscoe". De tre
forsyningsskibe deltog i „Operation
Tabarin" 1944 - 45, hvis formål først
blev offentlig kendt efter krigen.
Det var at forhindre et kup fra Ar-
gentina i de antarktiske områder.
Ib Eichner-Larsen.
Danske jagtforeninger har reage-
ret skarpt imod dispensationsbestem-
melserne vedrørende det såkaldte
„selvskud" på visse strækninger af
østkysten. Direktør .1. G. Jennov har
i en udtalelse betegnet „selvskud"
som dyrplageri.
nigdlorserdlugo mamarnerussarpoK
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
GOD
BEDRE
BESTLE
A/S Dansk glasuldfabrikimit igalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat issimut, ldssamut nipimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri )
15