Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 25.10.1956, Blaðsíða 17
puait nukitdlo misilingneKalerput — akiineruvdlume ingerdlanerane i- ngerdlavigisinaussait angnikigina- gagssåungitdlat. angutit Kingmisut uniartugssångor- titaunerånit arnat ilaginåinagauvdlu- tik igdlut akornisigut ingerdlassug- ssaujungnaersitaussarput, tamånalo unup ingerdlanerane nuånårsautinit tamanit soKutigineKarnerpaussarpoK. kingusingnerussiikut angutit King- raiussårdlutik kisisinautitauvdlutik patineKartarput, sorunale ingassåu- sserKussaunatik. taima angutit 20-t migssigissait ingraingnut ånersitar- dlutik påssut issigingnårdlugit er- Karsautigilerdlugo tupingnångitsu- ngilaK taima tamaviånguat perssutu- nut ilaussut pinguarnermik aseruisi- naussuraik • kamagtortoKangisåinar- mata. uvdloK nåvdlugo pinguardlune nugkiuterérnermut naggasiutdlugo igdlune Kilauterssordlune ivngerto- KartarpoK. taimailiornernilo erinar- ssutitorKat åssigiåginangajangmik ni- pigdlit erinarssutigineKartarput ig- dlup kiånit uernalersitauvdlune nag- gatågut uvdlup ingerdlanerane pisi- massorpagssuarnit Kuerortortitauv- dlune siningnialertarneK tikitdlugo. •igdluvigkatdle silatåine tinuap tår- nerane issimilo mérKat igdluvigkat tikerartorpagssuarnik ulivkåvingma- ta sinigfigssaerutitausimassut pi- nguarråput; utorKartatingme iterpata sinigkumårput, taimalo unuaunerane pinguartitaussarnermikut inunermut torKigsisimavdluångitsuraut eskimut issigtume nunagdlit inunerissariaKa- ganut sungiusarneKartarput. neruvkautigssat pingåssusiat sermerssuåkut angalanivtine iluag- titsisinaussarnigssavtinut Kingmit ne- ruvkautigssaisa nagsatavta KanoK itunerat aulajangissusinauvoK. eski- mut tamåna ilisimavdluarpåt, taimåi- tumigdlo Kingmitik ingmingnitdlunit inussutigssanigsårnerutitarpait. „månimiut oicartarput inuit iung- minit kåjanerugaluartut, amale ajo- Kutiginago sivisungåtsiartorssuarmik kågsinauvdlutik. inungme silatuju- vok sunalo pivdlugo kågtariaKarnine påsisinauvdlugo; Kingmivdle angala- nerup sujunertarisså ilisimassångilå taimåitumigdlo kångneK ilumine å- nernartutut ånilånganermitdlo Ka- ratsaminik iluarungnaersitsissardlu- nilo sulisinaunerminik migdlisitsi- ssartutut misigissardlugo. uvagut namagigtardluta kågtarpu- gut avdloriarnerit tamaisa inussutig- ssalingmut pinigssamik neriuteKar- nivtinit nakussagsarneKartardluta, Kingmit nerssutit avdlat åssigalugit isumaisartarput perdleralugtualer- dlutik". FORSØG MED LAKS AKTIESELSKABET DET DANSKE KULKOMPAGNI KØBENHAVN danskit aumarutigssaerniar- tut penatigit Ditz Peschardt & Søn Løgstørgade 33 — København 0. Marcipan- og kransekagemasse marcipan kransekågiliagssatdlo Da Canadas indtægter ved laks androg over 350 millioner kroner, er det ingenlunde underligt, at man gør alt for at bevare den eller endog udvide produktionen. Nu er der desværre flere steder modstridende interesser, idet de se- nere års udvikling af vandkraften, for derved at fremskaffe ofte absolut nødvendige elektricitetsværker, ofte har skadet laksefiskerne i deres gam- le erhverv, hvorfor de ivrigt forsva- rer deres laksevande,, mod nye ud- bygninger af dæmninger, som lakse- ne ikke kan, passere på deres vej op til ynglepladserne fra havet. Ved den berømte Fraser River i Britisk Columbia er man nu begyndt på nogle fælles forsøg ledede dels af et stort kraftkompagni dels af rege- ringen i Ottawa, dels af fiskerifor- eningerne i Britisk Columbia. Først og fremmest er opgaven na- turligvis at få bygget sådanne dæm- ninger, at de ikke udelukker laksens gang fra havet op til ynglepladserne i søerne, hvor vandet står stille. Der er i den hensigt af ingeniører bygget nogle kunstige kanaler ti fod brede og med en konstant vandstand, så selv tørre somre uden nævneværdig regn ikke kan tage vandet fra dem. Ganske vist er disse kanaler kun nog- le få fod dybe, men det er nok, og de er fyldt op i bunden med noget spe- cielt grus, som dels er laksenes ynd- lings-leje for deres æg, dels giver den bedst mulige betingelse for at iagttage fiskene og deres hele færd. Ligeledes er der sørget for en pas- sende strøm, som både fører til- strækkeligt frisk vand hen over de uudklækkede æg, men dog ikke så stærk, at den skyller dem bort. Der findes i Fraser River navnlig to slags laks, begge af meget stor øko- nomisk betydning. Den almindelige laks, den såkaldte „pink salmon" har den beklagelige vane kun at komme op i stor mæng- de hvert andet år. Det ses f. eks. af tallene for 1955 som var et „gyde-år". Der er ialt produceret 832.000 kasser laks sidste år (1954) var tallet 335.000. En alt for ubehagelig for- skel. Man vil derfor ved dette forsøg også søge at narre laksen, så den kan komme op i samme mængde hvert år. I den hensigt er der i 1955 udplan- tet 2.(506.000 æg af denne laks i den omtalte kunstige kanal. Eksperter mener, at ca. 2.140.000 vil blive ud- klækkede af disse. Men mange går selvfølgeligt til, og der regnes med, at kun 1.1000.000 vil nå ned gennem Fraser Elven til det salte Stillehav. Her mødes dog også farer af man- ge arter. Rovdyr, og andre grunde kan gøre det af med en stor del. så der regnes med, at kun halvdelen af dem, der nåede ud i havet, vil ven- de tilbage til Fraser River og videre op. Men fordi de er inde i moderflo- den, er al fare dog ikke forbi. Fiske- re i masse'lurer på begge bredder, en del vil også gå til grunde ved at tage forkert bestik og søge at forcere dæmninger, der ikke kan klares osv. I alt fald halvdelen vil alligevel gå til, men resten vil komme tilbage til den kunstige kanal, hvor de blev ud- satte som æg. Hvis disse beregninger holder stik — altså ca. 250.000 laks — har man bevis for, at laksen kan narres og dette kan føre til meget. Man er nem- lig sikret mod tilskud ude fra, netop fordi det var en ny og kunstig dan- net kanal, hvor ingen andre laks er født end disse. Altså efter to år vil man kunne se resultatet. Dette var de „lyserøde" laks. Men den anden mere berømte laks, „The sockeys salmon", som også findes ved Stillehavet og i elvene, som strømmer ud i dette, er endnu mere sær af sig. Den løber kun hvert fjer- de år. Ligesom den anden laks går langt de fleste af disse i dåser snarere end til salg frisk eller frossen. Den havde gydeår i 1954, og den gav 088.000 kasser; hvorimod den i sidste sæson (1955) kun til- sammen i alle elvene kom op på 244.000 kasser. Lykkes det med den ene art laks, vil man selvfølgelig også prøve med den anden, og det er store summer, mon ofrer på disse eksperimenter. Hvis de giver bonus, betaler det sig jo stort. Tillige vil man indhente erfaringer for, hvordan det vil gå med de kun- stige kanaler, man nu har anlagt. Der er nemlig store planer fremme om at dæmme op for hele Fraser Flo- den, fordi der derved vil kunne skaf- fes et vældigt kraftanlæg, som er me- get påkrævet i denne del af Canada. Jamen fiskerne, som har deres lov- lige erhverv, ser deres laksefiskeri truet. Men man vil udfinde — håber man — muligheder for, at laksen kan passere den påtænkte dæmning på vejen op, og desuden skal de små fin- gerlange laks kunne komme ned til havet. Sockeye-laksen, som kun kom- mer op hvert fjerde år, bliver som ganske ung i nærheden af udklæk- ningssledet i et år, før den begiver sig ned på den lange men uundgåe- lige rejse til havet. Derfor må der være føde for den deroppe. Alt dette har naturen klaret indtil nu. Men dæmninger tværs over elve- ne har været taget med i betragtning i laksens udvikling. Denne mystiske fisk imponerer enhver. Dens sikre ø.«*'** taK^r*- selv når det går hårdest til aulisariutip nålagåta kiavdlunit nalussångilå, , umiartordlune autdlaråine pujortulérKap inue kisimik uliaissussartut. taimåitumik uliap perragsautip silardlugtume agdlåt tati- gineKarsinaussup atorneKarnigsså pissaria- Karpoiv. ulia perragsaut angatdlåmut inui- nutdlo ima pingåruteKartigaoK ulia tatigi- navigsoK kisime atugagssauvdlune. taimåitu- mik silarssuarme tamarme ilisimaneKartut uko kisisa atortarniåkit, Er man første gået til søs, ved enhver fiskeskipper, at der ikke findes anden smørebetjening end den, besæt- ningen selv er i stand til at yde. Derfor gælder det om at have en smøreolie, der er fuldt ud til at stole på, selv under de vanskeligste vejrforhold. Så vigtig er smøreolien for skibet og dets besætning, at kun den olie, der er 100 pCt. pålidelig er værd at anvende. Brug derfor kun de verdenskendte ulia tatigisinaussat—silardlugtume agdlåt Gargoyle Marine Oils VACUUMOIL COMPANY SPECIALISTER I KORREKT SMØRING 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.